Atuagagdliutit - 02.12.1976, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Til socialrådgiver
Aricaluk Lynge
Jeg burde måske ikke beskæftige
mig med en navlebeskuer som
dig, men jeg kan ikke lade være
efter at have hørt din udsendelse
i Grønlands Radio søndag den 14.
november. Udsendelsen hed „Til
dem, der stadig lever".
Jeg undrer mig over, hvorfor
du råber op hele tiden, hvorfor
du laver vrøvl over udviklingen,
at nogle andre — danskerne —
har lavet den. Kan du ikke få ind
i hovedet, at den er nødvendig,
og at vi selv er med i den, ja, er
en del af den — vi ønsker den jo
oven i købet selv, til syvende og
sidst.
Hvad ville du have gjort, hvis
f. eks. amerikanerne havde fået
Grønland i sin tid, og behandlet
os som de har behandlet negrene
Officielt
Under 12. november 1976 er der i
aktieselskabs-registret optaget føl-
gende ændringer vedrørende „Go-
ta-Godthåb restaurations- og han-
delsvirksomhed A/S" af Godthåb:
Villy Johannes Hansen, Knud
August Jensen er udtrådt af, og
entreprenør Carl Bejder Christen-
sen, malermester Preben Sandy
Andersen begge af Godthåb, Grøn-
land er indtrådt i bestyrelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 22. november 1976
J. R. Karlsson
og indianerne? Man skal ikke
sammenligne, men man bør ikke
kun se på de negative sider i til-
værelsen. Der er jo også masser
af positive sider. Hvis du tænker
dig om bare en gang imellem, så
har vi en masse ting at takke
danskerne for.
Du hyler, som om du kunne
stoppe udviklingen, og hvordan
kan du tillade dig at tale — eller
skrige — på alle vi andres vegne?
— Kan du ikke klare dig alene
— skal du absolut tvinge os til
at være dit rygstød?
Klar dig selv og din jammer
— så klarer vi vores.
Der er mange problemer her,
og det er der i et hvilket som
helst samfund. Du ved måske, at
Partier
Vi må se at komme ud over „one-
man-showet“ i Grønlandspolitik-
ken. Jeg tænker her på de beslut-
ninger, som træffes i landsrådet,
øjensynlig helt „spontant", efter
en pludselig tilskyndelse, og hvis
følger mildt sagt ikke harmonerer
med befolkningens interesser. Der
er tale om beslutninger uden bre-
dere dækning i befolkningen.
Jeg ved meget vel, at det er
svært at „gøre alle og enhver til-
der også i Danmark findes men-
nesker med enorme problemer,
men at de selv prøver at løse
dem.
Hvergang folk har problemer
heroppe, hedder det altid, som du
også selv siger: „Det er udvik-
lingens skyld". Det er efterhån-
den en meget dårlig undskyld-
ning, fordi man bruger det gene-
relt. Jeg kan sagtens forstå, at
danskerne er trætte af at høre på
det. Hvorfor skal danskerne her-
oppe mærke og høre så godt som
hver dag, at det er deres skyld?
Har vi ikke selv en skyld? Er vi
helt skyldfri? Hvis vi er det, er
vi nok de eneste mennesker på
jorden, der er det — men så gode
er vi vel heller ikke.
freds". Men jeg mener, man kan
komme frem til løsninger, de fle-
ste kan gå med til, eller som pas-
ser bedre til flertallets tarv, hvis
vi får partier her i landet. Hjem-
mestyrets indførelse er ikke helt
så anbefalelsesværdigt, sålænge
det politiske billede er sådan som
det er idag, nemlig enkeltstående
politikere uden en organiseret
vælgermasse bag sig. Det harmo-
nerer ikke med ideen bag hjem-
Du siger, at vi først bliver lyk-
kelige, når vi har fjernet vores
undertrykkere, som misbruger os,
og når vi bliver ligestillede. Det
lyder smukt, men du skulle hel-
lere sige til de mange unge grøn-
lændere, der ikke passer deres ar-
bejde på grund af ustabilitet (som
regel efter lønningsdag). — Spark
jer selv et vist sted og se at kom-
me igang. Derefter kan vi snakke
om ligestilling.
Hvad angår vore undertrykkere,
er du så klar over, at vi koster
dem næsten een milliard kroner
om året, blandt andet til uddan-
nelse af grønlænderne? Evigheds-
studenter lever jo ikke af sten.
Er du sikker på, at du overho-
vedet er velkommen heroppe —
du, som spreder så megen util-
fredshed omkring dig — livet er
jo ike for let i forvejen.
Hvis du er så utilfreds, så byg
dig en KajaK og en jordhytte og
se, om du kan klare dig. Det er
åbenbart det, du ønsker.
Har du nogen sinde hørt om
forkælede børn?
Pauline Møller Nielsen.
mestyret fortsat at forlade sig på
enkelte folkevalgtes interesser.
Det vil være mere betryggende
at køre hjemmestyret med ud-
gangspunkt i bredere organisere-
de vælgermasser med formulerede
politiske målsætninger.
I dag stemmer vi jo på en mand
på grundlag af det, vedkommende
siger under valgkampen, og ellers
har vi ikke spor indflydelse på,
hvad manden finder på under sin
nødvendige
*
pitsaunerpåt — ukiume timerssornermut atortut, atissat
kussanartut, alutornratut oKortudtlo kisalo avdlarpagssuit
tikisipavut — tamåkuninga pisiniåsaguvit nunavtine påsi-
simassaKarnerpåK peKarnerpårdlo KUDÅ SPORT åtavi-
giuk.
Kvaliteter,
der holder r* „ _ri ^
fås kun i lj^ Qfl (jj

Vintersport
Drejer det sig om vintersportsudstyr
af den bedste kvalitet — smarte ski-
sæt, varmt tøj og alt andet udstyr —
finder De det største udvalg og den
bedste vejledning i KUDÅ SPORT.
Sport
Tlf
21641
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landspostcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
valgperiode. Derfor oplever vi
gang på gang røre og utilfredshed
blandt vælgerne efter at tilfæl-
dige beslutninger, som ingen har
været forberedt på, kommer så-
dan uden videre. Hvis vi havde
partier, kunne vi måske på et
helt anderledes måde komme ind
i beslutningsprocessen længe før,
eller blot før de afgørende stem-
mer er faldet. Derfor mener jeg
personlig, at hjemmestyret må kø-
res gennem partier.
Lad mig nævne nogle eksemp-
ler. Landsrådet vedtog den ny ret-
skrivning, uden at vælgerne hav-
de debatteret spørgsmålet forud.
Forståeligt nok opstår der bred
utilfredshed. Afgørelsen vedrøren-
de børnetilskud er ganske urime-
lig. Uden tanke for folks økono-
miske byrder i form af afdrag på
fartøjer, huse m. v. tager man en
rask beslutning og giver befolk-
ningen over en kam endnu tun-
gere byrder at bære. Det er gan-
ske forkasteligt. Danmark, som er
langt foran os på mange måder,
har først i år fundet den rette
form. Landsrådet har under ef-
terårssamlingen besluttet, at der
skal undervises i den ny retskriv-
ning gennem TV. Så kan bybe-
folkningen sikkert lære den, de
har jo TV-apparater. Det har vi
bygdefolk ikke. Mere ensidig form
for løsning skal man lede længe
efter. Gode lærerkræfter er i for-
vejen at finde i byerne, mens byg-
derne skriger efter lærere. Alli-
gevel bliver vi endnu engang for-
fordelt. Undervisningsmaterialer-
ne, som sikkert ikke er helt gratis,
får kun den ene halvdel af be-
folkningen nu glæde af. Det er
næsten for meget, når man også
tager med, at landsrådet i samme
åndedrag giver landsdækkende TV
en særdeles lav prioritet. Ja, man
kan fremdrage mange grelle ek-
sempler, men lad det være nok
for denne gang. Man kunne må-
ske have fundet løsninger til fler-
tallets større tilfredshed, hvis po-
litikerne i sådanne situationer
havde haft et parti i baggrunden,
som de kunne spørge til råds og
som kunne pege på skævhederne
inden beslutningerne træffes.
Lad mig til slut opfordre til, at
vi kraftigt støtter „SUJUMUT",
som har set nødvendigheden af
samarbejde med henblik på frem-
tiden.
Der burde også være andre po-
litiske organisationer.
Vi må indse, at hjemmestyret
må køres i samarbejde mellem or-
ganiserede partier.
Peter Davidsen
K’agssimiut.
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
22