Atuagagdliutit - 02.12.1976, Blaðsíða 24

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Eskimoernes huse i
Dundas bør bevares
Konrad Steenholdt.
Mange vil erindre, at eskimoerne
i Thule i året 1953 blev „tvangs-
forflyttet" fra deres gamle bo-
plads, UmanaK, til K’ånåK. Bag-
grunden for forflyttelsen var den
amerikanske base ved UmanaK.
I dag kan den grønlandske be-
folkning i K’ånåK ikke forstå,
hvem der egentlig havde ansvaret
for forflyttelsen.
Efter flytningen til K’ånåK fik
engelskkyndige grønlændere at
vide fra amerikanerne, at ameri-
kanerne ikke havde krævet fjer-
nelse af den grønlandske boplads,
mens de danske myndigheder i
sin tid begrundede nødvendighe-
den af flytning med amerikanske
krav herom. Men amerikanerne
Jeg takker for et brev, som jeg
har modtaget fra Sukkertoppen,
og som også er indrykket i AG
som et åbent brev.
Jeg beklager den meget aggres-
sive tone og vil besvare nogle
spørgsmål, som er indeholdt i bre-
vet.
Lad mig begynde bagfra. Der
blev spurgt om, hvornår politi-
kerne vågner op?
Jeg vil vove at påstå, at poli-
tikerne altid er vågne, også med
hensyn til det konkrete spørgsmål
om institutionerne.
Under hensyntagen til alle de
argumenter og intentioner, som er
nævnt i brevet, har politikerne i
sin tid fået udarbejdet opbyg-
ningsplan for det grønlandske so-
cialvæsen.
Fordi politikerne i samarbejde
med deres embedsmænd har væ-
ret vågne, har de været opmærk-
somme på, at fødselstallene er
stærkt dalende og fik udarbejdet
en ny behovsanalyse. Dermed er
et andet spørgsmål besvaret. Be-
hovsanalysen resulterede i, at po-
litikerne vedtog byggestop for in-
stitutionsbyggeri for et par år si-
den.
Under hensyntagen til, at fød-
selstallet i dag er halveret i for-
hold til de store årgange, og til
de stadigt stærkt stigende sociale
udgifter, har landsrådet vedtaget,
at landskassens refusion i de kom-
mende år begrænses, så det står
har altså siden fortalt grønlæn-
derne, at de fik at vide, at be-
boerne i UmanaK (Dundas) flyt-
tede af egen fri vilje.
UmanaKS grønlandske befolk-
ning fik forud for flytningen at
vide, at kun de, som flyttede in-
den en forud fastsat dato, ville
være sikret en bolig i K’ånåK.
Som følge heraf var de nødt til at
forlade deres oprindelige hjem
med meget kort varsel.
Jeg blev fortalt, at man nu un-
dersøger disse omstændigheder
nærmere, og jeg håber, at man
får klarhed over sagen, selv om
den efterhånden er 25 år gammel.
Som følge af den hovedkulds
flytning, blev adskillige grønlæn-
derhuse efterladt, som de stod.
Da vi var i Dundas i midten af
august måned i sommer, beså vi
et af disse huse, som var meget
interessant. Som sagt var der op-
rindelig adskillige huse, men ef-
tersom de ikke blev vedligeholdt,
forfaldt de fleste gennem årene.
Nu er der kun et par stykker til-
bage, som kan give et indtryk af,
hvorledes polareskimoerne boede
dengang. Der er kun et hus, som
bliver passet og plejet, nemlig
Knud Rasmussens gamle hus. Det-
te hus er placeret et stykke fra
den øvrige bebyggelse.
Knud Rasmussens navn er ulø-
seligt forbundet med polareski-
moerne. Såfremt de øvrige huse
forfalder helt, vil det grønlandske
museum lide et alvorligt tab.
i rimeligt forhold til samfunds-
økonomien. Deraf kommer forsla-
get om lukning at nogle børne-
institutioner, forslag, fordi lands-
rådet ikke kan diktere kommunal-
bestyrelserne. Børneinstitutioner-
ne er nemlig kommunale, hvorfor
der ikke bliver lukket nogen uden
forhandling med vedkommende
kommunalbestyrelse, og kommu-
nerne har lov til at opretholde so-
cialserviceniveau udover det af
landsrådet godkendte, hvis de selv
vil betale de overskydende udgif-
ter i forhold til det af landsrådet
til refusion godkendte.
At der er sammenhæng i poli-
tikernes socialpolitik viser, at
landsrådet for 2 år siden god-
kendte starten af socialpædago-
gisk uddannelse i stærkt nedskå-
ret omfang i forhold til det op-
rindelige forslag for at arbejds-
kraftudbudet kan stå i rimeligt
forhold til efterspørgslen.
Derfor mener jeg ikke, lands-
rådet har handlet uansvarligt.
Tværtimod ville det have været
uansvarligt over for samfunds-
økonomien at opretholde dæk-
ningsgrader for børnehavepladser
på f. eks. 72 pct. som det er til-
fældet i Sukkertoppen.
Jeg håber vi hermed kan kom-
me til forståelse og fortsat kan
samarbejde på forstående grund-
lag.
Med venlig hilsen
Lars Chemnitz.
Knud Rasmussens arbejde er ble-
vet kendt over hele kloden, tak-
ket være bistand fra polareski-
moerne. Derfor må vi gøre noget
for også at bevare eskimoernes
huse i Dundas, så de ikke alle for-
svinder helt.
De huse i Dundas, som jeg før
har nævnt, må bevares, og vi må
snart få undersøgt, hvor omfat-
tende en restaurering, der er be-
hov for. Så vidt jeg selv kunne
bedømme, er der et hus, som ikke
trænger ret meget til restaure-
ring. Husets tørvemure er sunket
70’ernes store spørgsmål har bl. a.
hidtil været hjemmestyre og un-
dergrunden. Visse kredse blandt
ungdommen har også luftet tan-
ken om selvstyre i stedet for
hjemmestyre. For os ældre har
tanken om selvstyre end ikke
forekommet i vore drømme end-
nu.
Uddannelsesmæssigt er vi jo
langt fra klar til at tage dette
skridt. Derfor må uddannelsen af
hørn og unge stadig intensiveres.
Vi grønlændere ved jo idag ikke
ret meget om vor egen under-
grund og dens rigdomme. Derfor
savner vi landsmænd med ind-
sigt i disse anliggender. Special-
uddannede personer er jo en for-
udsætning for udnyttelse af un-
dergrundens rigdomme. Men vi
må være på det rene med, at der
vil gå ikke så få år, inden vi kan
have personer med de nødven-
dige uddannelser.
Det er nok i første omgang mere
presserende at have gode ledere
i en hjemmestyresituation. Disse
'ledere skal jo tage beslutninger
om vort lands fremtid og de vil-
kår, vi skal leve under.
Vi håber selvsagt, at de vil have
held til at træffe beslutninger, som
er til gavn for os. Det er jo uom-
tvisteligt, at det vil skabe util-
fredshed, såfremt vore ledere
skulle køre landet på en uhen-
sigtsmæssig måde.
Det er meget nærliggende at
spørge sig selv:
uvangale
ilångutdlanga
Atuagagdliutit atuartardlugit ta-
kungitsugagssaujungnaerpoK ag-
dlausitåmut imalunit agdlausitor-
Kamut igdlersuissut agdlagarpag-
ssue. uvanga påserérsimalerpara
agdlausitåK AG-me atulerpat pi-
sissartut imaKa ikiliatdlåsassut.
uvangale nangmineK agdlausitåK
atorneKalerpat imaKa Kuperneit
atauseK uvdloK atauseK imaKalu-
nit uvdlut mardluk atuartalisava-
ra, kisiénile pisiaringitsorsinau-
nago. naggatåtigut agdlagtausitor-
Kamik igdlersuissut tamaisa inuv-
dluarKUvåka.
piniartoK
Themotæus Løvstrøm,
TugssåK.
noget, så man kan se det indven-
dige træværk foroven. Man kan
sikkert nøjes med at lægge mere
tørv ovenpå de gamle mure og
ellers isolere loftet grundigt, så
mener jeg, huset kan bevares i
mange år endnu.
Vi ved, at der findes en for-
ening, som virker til fordel for
bevarelse af gamle bygninger i
Grønland. Efter min mening bør
Landsmuseet i Nuuk, kommuner-
ne, landsrådet, ministeriet, semi-
nariet samt museerne i Danmark
gå sammen om arbejdet for be-
varelse af polareskimoernes gam-
le huse i Dundas. Hvis vi ikke
tager fat på opgaven nu, kan det
meget hurtigt blive for sent — og
det vil efter min mening betyde,
at Grønland bliver fattigere på
historiske minder.
Jeg glæder mig til at høre, om
andre deler disse synspunkter.
Konrad Steenholdt.
Hvor skal hjemmestyret få sine
pengemidler fra? Det er jo ingen
hemmelighed, at fiskeriet bliver
mindre og mindre rentabelt i dis-
se år, så man undertiden får det
indtryk, at det snart er slut med
fiskebestanden.
Til gengæld håber vi på andre
rigdomme på havets bund, nemlig
'først og fremmest den af de store
nationer så eftertragtede olie.
Tiden er vel også inde til at ud-
nytte mineralerne på landjorden,
'forudsat at andre nationer er vil-
lige til at støtte en udnyttelse af
disse.
Men alt i alt lever vi idag i en
tid, som er præget af utryghed og
Selvfølgelig er vi som forældre til
skolebørn interesserede i alt ved-
rørende skolerne. Og nu er det
blevet nødvendigt som forældre at
undre sig og kritisere på flere
punkter.
For det første:
Når børnene skal søge om støtte
til højere uddannelser står der på
ansøgningspapirerne, bl. a. hvor
mange søskende, der er under ud-
dannelse. Men for os forældre
ser det ud som om, der kun bli-
ver set på, hvad forældrene tje-
ner og så gives afslag, selvom det
er flere børn, det drejer sig om.
For det andet:
Som medlem af kvindeforenin-
gen har jeg haft lejlighed til at
læse klagerne fra eleverne på hus-
holdningsfagskolen i K’aKortoK.
Man undrer sig over, at der ikke
er blevet lyttet mere til eleverne.
Skal de unge virkelig behandles
sådan i fremtiden?
Hver gang de unge prøver at
komme frem med deres meninger,
forsøger man at feje deres me-
ninger væk. Og de unge skulle
være vort lands fremtid!
Jeg er ikke i tvivl om, at mange
forældre er enige med mig, når
jeg siger: „Vi vil ikke finde os i,
at den selvtillid, som vi har op-
draget vores børn til at have, den
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
pessimisme. Vi håber imidlertid,
det vil ændre sig til det bedre
igen gennem godt samarbejde
mellem grønlændere og danske.
Vi kan endnu ikke magte at
køre dette enorme land med en
lille spredt befolkning helt på
egen hånd.
På den anden side er det glæde-
ligt, at grønlænderne efterhånden
kan overtage ansvaret for landets
anliggender. Derfor må vi erindre,
at det ikke er nogen let opgave,
vore politikere er i gang med for
tiden. Lad os støtte dem uden at
forfalde til ensporet kritik.
Vilhelm Jessen.
selvtillid, som vi har fået til at
vokse op i deres opvækst, skal
ødelægges. I fremtiden ønsker vi
unge med selvtillid. De skal føle,
der er brug for dem i samfundet.
Vi ønsker også, at skolevæsenet
vil høre mere på vore unge i frem-
tiden."
Til sidst vil jeg sige, at jeg med
stor interesse har læst en artikel
i AG nr. 42 om, at man i lands-
rådet drøftede seminarieelevernes
grønlandsksprogede møder. Jeg er
enig med Niels Carlo Heilmann i
hans synspunkter. I den forbin-
delse vil jeg sige: Prøv at lytte
til de unge, som har god forstand
på det, de siger, i stedet for altid
at lave vrøvl.
Der bliver forlangt meget af os,
når vi skal på skole i Danmark.
Jeg mener, at man af de, der vil
læse heroppe, bør forlange, at de
viser mere interesse for vort
sprog. I dag, hvor de fleste unge
kan dansk, må det være meget
trættende at være med til et
møde, hvor det hele bliver sagt to
gange. For selvfølgelig skal den
slags møder heroppe helst foregå
på vort eget sprog, så vi føler, at
vi har fast grund under fødder-
ne."
Alma Olsen,
Sisimiut.
Svar på åbent
brev til lands-
rådsformanden
Hjemmestyre —
ikke selvstyre
Ønsker unge
med selvtillid
24