Atuagagdliutit - 24.02.1977, Page 18

Reguleringen
af rejefiskeri
ved Grønland
Det er vedtaget af ICNAF, at udenskærs rejefiskeri
i 1977 skal begrænses til 36.000 tons. Statsbiolog
Sv. Aa. Horsted, Grønlands Fiskeriundersøgelser,
redegør for den biologiske vurdering af rejebestan-
dene
Som det vil være alle i Grønland
bekendt, er udnyttelsen af de
udenskærs rejefelter ved Vest-
grønland steget voldsomt i de se-
neste år. Mens det indenskærs,
grønlandske rejefiskeri har haft
ret konstante fangster på 7-10.000
tons (især taget i Diskobugten),
så er de samlede, udenskærs
fangster steget fra ca. 5000 tons
i 1973 og 12.000 i 1974 til 28.000
tons i 1975 og ifølge foreløbige tal
til ca. 41.000 i 1976.
Størsteparten af den udenskærs
fangst er hidtil taget af andre
nationer, især af Norge, Spanien
og Sovjetunionen.
FORSLAG OM REGULERING
GENNEM ICNAF
Med det grønlandske samfunds
store afhængighed af rejebestan-
dene førte den nævnte udvikling
i fiskeriet hurtigt til et stærkt
grønlandsk pres for at få fiskeriet
reguleret i tide. Danmark stillede
derfor på ICNAFs årsmøde, juni
1976, forslag om en kvotaregule-
ring af det udenskærs rejefiskeri.
Som oplæg til de forudgående, in-
terne drøftelser blev Grønlands
Fiskeriundersøgelser (GF) i for-
året 1975 anmodet om at frem-
komme med en foreløbig vurde-
ring af felternes ydeevne. På bag-
grund af den daværende, begræn-
sede viden nåede GF i løbet af
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere cg ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350,- kr.
Skriv efter lagerliste.
AUTOHUSET
Cl. Kongevej 76 . København V.
1975 til den foreløbige konklusion,
at det ville være forsvarligt at
fiske op til 17.000 tons årligt på
de udenskærs felter. GF forbered-
te samtidig at præsentere sine
analyser for ICNAFs videnskabe-
lige komité, som mødtes i april
1976 forud for ICNAFs årsmøde
i juni. Kort før den videnskabe-
lige komité mødtes, fik GF imid-
lertid en række nye oplysninger
om størrelsen af de udenskærs
rejefelter. Dette medførte en revi-
sion af GFs foreløbige skøn fra
17.000 til 26.000 tons.
Det reviderede skøn på 26.000
tons blev forelagt ICNAFs viden-
skabelige komité i april 1976.
Samtidig fik denne komité en
række data fra andre lande, som
deltager i rejefiskeriet. Komiteen
fandt dog på det daværende
grundlag, at 26.000 tons var et ri-
meligt første råd til en begræns-
ning, og Danmark foreslog da of-
ficielt dette på kommissionens
årsmøde d juni 1976.
UDSÆTTELSE AF AFGØRELSEN
Det nævnte forslag om en kvote
på 26.000 tons for de udenskærs
rejefelter i 1977 fik en blandet
modtagelse i ICNAF. Det er nok
tvivlsomt, om forslaget havde få-
et den fornødne tilslutning, hvis
det var kommet til afstemning.
Imidlertid blev det under drøf-
telserne foreslået, at de i fiskeriet
deltagende nationer skulle ind-
samle yderligere materiale i løbet
af 1976 og på baggrund af dette
materiale drøfte sagen igen på et
møde i december 1976, dog under
den forudsætning, at en vedta-
gelse på et så sent tidspunkt alli-
gevel skulle have virkning fra 1.
januar 1977. Selv om Danmark
hellere havde set en øjeblikkelig
løsning, fandt man dog at måtte
gå med til udsættelse, som andre
lande var enige om.
NYE DATA INDSAMLES
Som følge af udsættelsen lavede
GF en række ændringer i sit ar-
bejdsprogram for sidste halvdel af
1976. Vigtigst var vel nok, at
trawleren Sisimiut blev stillet til
rådighed i et par uger for en un-
dersøgelse af rejeforekomsterne
mellem Holsteinsborgdybet og
Disko. Også fotografering af såvel
Diskobugtens rejefelter som af de
udenskærs rejefelter blev frem-
skyndet, men svigt i det tekniske
udstyr medførte, at kun rejefelter
i Diskobugten blev fotograferet.
Samtidig blev en masse rejeprø-
ver indsamlet og bearbejdelsen af
materialet fremskyndet, så det
kunne forelægges ICNAFs viden-
skabelige komité på dennes møde
i sidste uge af november 1976.
Udover GFs egne dokumenter
forelå der ved mødet observatio-
ner og materiale indsamlet af
færøske, norske og spanske obser-
vatører på erhvervstrawlere samt
en række sovjetiske observationer
fra undersøgelsesskib. I forhold
til den viden, som var til stede i
begyndelsen af 1976, var der nu
tale om et betydeligt større ma-
teriale. Desuden var der blevet
opstillet nye arbejdsmetoder (mo-
deller) for vurdering af krebsdyr-
bestande (krebsdyr adskiller sig i
denne forbindelse fra fisk ved at
de enkelte individer af krebsdyr
ikke lader sig aldersbestemme,
hvad fisk normalt gør).
På baggrund af det nye materi-
ale og de nye modeller fandt den
videnskabelige arbejdsgruppe
frem til, at 40.000 tons er den
sandsynlige befiskning, som de
udenskærs felter kan tåle under
de nuværende forhold. Man må
imidlertid notere sig visse af ar-
bejdsgruppens forudsætninger og
bemærkninger for helt at forstå
både det videnskabelige resultat
og resultatet af forhandlingerne.
Men først skal jeg prøve yderli-
gere at belyse, hvordan det kan
gå til, at et biologisk skøn inden
for blot et år kan bevæge sig fra
17.000 til 40.000 tons.
„PRÆVENTIV KVOTE"
De sidste årtier har fremvist flere
eksempler på, at fiskeriet på tid-
ligere kendte såvel som på nye
ressourcer kan udvikle sig så hur-
tigt, at en regulering af fiskeriet
kan komme for sent i gang, hvis
den skal afvente tilbundsgående
undersøgelser af bestanden. Yder-
ligere er det så ofte politisk sær-
deles vanskeligt at få gennemført
en regulering, fordi der allerede
er foretaget store (for store) inve-
steringer i fiskeriet. Kortsigtede
interesser kan således blokere
muligheden for en langsigtet, op-
timal udnyttelse af bestandene.
I nogen grad belært af disse
erfaringer har man da, især i
ICNAF, opereret med såkaldte
præventive kvoter. Præventiv
kvotering af et fiskeri, oftest et
nyt fiskeri, vil sige en begræns-
ning af fangsten på et så lavt ni-
veau, så man selv med en stærkt
begrænset viden alligevel føler sig
sikker på, at bestanden kan holde
til dette fiskeri. Sandsynligvis kan
den også holde til yderligere fi-
skeri, men dette vil man først
Bager
Nanortalik Brugsforening søger dygtig mestersvend. Tiltræ-
delse 1. juni 1977.
Brugsens bageri producerer brød, også rugbrød, for ca.
500.000 kr. årligt.
Løn i følge aftale. — Bolig forefindes.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hid-
tidige beskæftigelse kan sendes -til:
NANORTALIK BRUGSFORENING
3922 Nanortalik
Telefon 3 33 21
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
titartagkap takutipå Kanon ilivdlune rejet avatåne Kanon siaruarsimatigi-
nerånik ukiune kingugdlerpåne påsinenarsimassut. Kernertumik nalunaer-
ssugkat 1975-ime nalilinerme najornutarineKarsimåput (17.000 tons), klpa-
rigsunik nalunaerssugkat tåssa 1976-ip agfåne sujugdlerme påsissat sa-
nimukartunigdlo titartagkat tåssa sule angnerussumik påsfssutigssarsiv-
fiussut, 1976-ip agfåne kingugdlerme pigssarsiat tungavigalugit.
Figuren viser hvorledes kendskabet til udbredelsen af rejer i det uden-
skærs område er øget de seneste år. De med sort angivne områder dan-
nede grundlag for vurderingen i 1975 (17.000 tons). Med kvadreret sig-
natur er angivet den yderligere viden i første halvdel af 1976 og med
vandret signatur de yerligere oplysninger, som er indsamlet i sidste halv-
del af 1976.
åbne for, når yderligere oplysnin-
ger har godtgjort berettigelsen
deraf, og disse oplysninger kan
være såvel biologiske som fiske-
riets egne oplysninger. Viser det
sig f.eks. at en præventiv kvote
nemt lader sig fiske år efter år,
kan man med rimelighed prøve
en noget større kvote.
Eksempler på præventive kvo-
ter er f.eks. reguleringen af lodde
(angmagssat) ved Newfoundland
og af hellefisk ved Vestgrønland
og Baffin Island.
DE FØRSTE VURDERINGER
Et andet eksempel på (forslag til)
en præventiv kvote var GFs før-
ste vurdering af de udenskærs
rejefelters ydeevne (17.000 tons).
Den senere revision af dette tal
til 26.000 tons måtte stadig be-
tragtes som forslag til en præ-
ventiv kvote, om end tallet var
baseret på yderligere viden. I sin
årsberetning for 1975 skriver GF
om dette reviderede skøn:
„GF anser det for vigtigt, at
dette ta'l opfattes rigtigt, nemlig
som et maksimalt niveau for den
udnyttelse, som fiskeribiologerne
med den nuværende begrænsede
viden — og under de nuværende
naturforhold — vil være nogen-
lunde trygge ved, forudsat i øv-
rigt at der finder en opdeling af
fangsten sted på forskellige felter
og forudsat, at en eventuel kvota-
ordning muliggør revision af to-
talkvoten fra år til år. Den „rig-
tige" værdi -af felternes ydeevne
-kan senere vise sig anderledes end
det nuværende skøn, men dette
kan først afgøres, når flere op-
lysninger kommer frem."
Den vurdering, der førte til de
17.000/26.000 tons blev foretaget
ud fra den antagelse, at de uden-
skærs rejebestande kan tåle et
fiskeri med samme fangst pr. are-
alenhed (kvadratkilometer), som
den der i 1974 blev opnået i Di-
skobugten. Dog blev der foretaget
en 50 pct. reduktion i tallet for
felterne ud for Diskobugten af
hensyn til disses mulige betydning
som forsyningsområde for Disko-
bugten.
Beregningsmetoden var således
at bruge Diskobugten som måle-
stok og simpelt hen se på arealet
af de udenskærs områder. Dette
var i sig selv en tvivlsom affære,
efter som vi ikke fuldt ud kender
Diskobugtens ydeevne pr. kva-
dratkilometer. Yderligere viste
undersøgelserne i det udenskærs
område i 1976 så store forskelle
mellem rejemængden på forskel-
lige områder, at metoden med at
bruge Diskobugten som gennem-
snitsmålestok også af den grund
var tvivlsom. „Diskobugtmetoden"
har derfor ikke været brugt i den
18