Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 24.02.1977, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 24.02.1977, Qupperneq 18
Reguleringen af rejefiskeri ved Grønland Det er vedtaget af ICNAF, at udenskærs rejefiskeri i 1977 skal begrænses til 36.000 tons. Statsbiolog Sv. Aa. Horsted, Grønlands Fiskeriundersøgelser, redegør for den biologiske vurdering af rejebestan- dene Som det vil være alle i Grønland bekendt, er udnyttelsen af de udenskærs rejefelter ved Vest- grønland steget voldsomt i de se- neste år. Mens det indenskærs, grønlandske rejefiskeri har haft ret konstante fangster på 7-10.000 tons (især taget i Diskobugten), så er de samlede, udenskærs fangster steget fra ca. 5000 tons i 1973 og 12.000 i 1974 til 28.000 tons i 1975 og ifølge foreløbige tal til ca. 41.000 i 1976. Størsteparten af den udenskærs fangst er hidtil taget af andre nationer, især af Norge, Spanien og Sovjetunionen. FORSLAG OM REGULERING GENNEM ICNAF Med det grønlandske samfunds store afhængighed af rejebestan- dene førte den nævnte udvikling i fiskeriet hurtigt til et stærkt grønlandsk pres for at få fiskeriet reguleret i tide. Danmark stillede derfor på ICNAFs årsmøde, juni 1976, forslag om en kvotaregule- ring af det udenskærs rejefiskeri. Som oplæg til de forudgående, in- terne drøftelser blev Grønlands Fiskeriundersøgelser (GF) i for- året 1975 anmodet om at frem- komme med en foreløbig vurde- ring af felternes ydeevne. På bag- grund af den daværende, begræn- sede viden nåede GF i løbet af 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere cg ældre, bortsælges til spotpriser. Priser fra 350,- kr. Skriv efter lagerliste. AUTOHUSET Cl. Kongevej 76 . København V. 1975 til den foreløbige konklusion, at det ville være forsvarligt at fiske op til 17.000 tons årligt på de udenskærs felter. GF forbered- te samtidig at præsentere sine analyser for ICNAFs videnskabe- lige komité, som mødtes i april 1976 forud for ICNAFs årsmøde i juni. Kort før den videnskabe- lige komité mødtes, fik GF imid- lertid en række nye oplysninger om størrelsen af de udenskærs rejefelter. Dette medførte en revi- sion af GFs foreløbige skøn fra 17.000 til 26.000 tons. Det reviderede skøn på 26.000 tons blev forelagt ICNAFs viden- skabelige komité i april 1976. Samtidig fik denne komité en række data fra andre lande, som deltager i rejefiskeriet. Komiteen fandt dog på det daværende grundlag, at 26.000 tons var et ri- meligt første råd til en begræns- ning, og Danmark foreslog da of- ficielt dette på kommissionens årsmøde d juni 1976. UDSÆTTELSE AF AFGØRELSEN Det nævnte forslag om en kvote på 26.000 tons for de udenskærs rejefelter i 1977 fik en blandet modtagelse i ICNAF. Det er nok tvivlsomt, om forslaget havde få- et den fornødne tilslutning, hvis det var kommet til afstemning. Imidlertid blev det under drøf- telserne foreslået, at de i fiskeriet deltagende nationer skulle ind- samle yderligere materiale i løbet af 1976 og på baggrund af dette materiale drøfte sagen igen på et møde i december 1976, dog under den forudsætning, at en vedta- gelse på et så sent tidspunkt alli- gevel skulle have virkning fra 1. januar 1977. Selv om Danmark hellere havde set en øjeblikkelig løsning, fandt man dog at måtte gå med til udsættelse, som andre lande var enige om. NYE DATA INDSAMLES Som følge af udsættelsen lavede GF en række ændringer i sit ar- bejdsprogram for sidste halvdel af 1976. Vigtigst var vel nok, at trawleren Sisimiut blev stillet til rådighed i et par uger for en un- dersøgelse af rejeforekomsterne mellem Holsteinsborgdybet og Disko. Også fotografering af såvel Diskobugtens rejefelter som af de udenskærs rejefelter blev frem- skyndet, men svigt i det tekniske udstyr medførte, at kun rejefelter i Diskobugten blev fotograferet. Samtidig blev en masse rejeprø- ver indsamlet og bearbejdelsen af materialet fremskyndet, så det kunne forelægges ICNAFs viden- skabelige komité på dennes møde i sidste uge af november 1976. Udover GFs egne dokumenter forelå der ved mødet observatio- ner og materiale indsamlet af færøske, norske og spanske obser- vatører på erhvervstrawlere samt en række sovjetiske observationer fra undersøgelsesskib. I forhold til den viden, som var til stede i begyndelsen af 1976, var der nu tale om et betydeligt større ma- teriale. Desuden var der blevet opstillet nye arbejdsmetoder (mo- deller) for vurdering af krebsdyr- bestande (krebsdyr adskiller sig i denne forbindelse fra fisk ved at de enkelte individer af krebsdyr ikke lader sig aldersbestemme, hvad fisk normalt gør). På baggrund af det nye materi- ale og de nye modeller fandt den videnskabelige arbejdsgruppe frem til, at 40.000 tons er den sandsynlige befiskning, som de udenskærs felter kan tåle under de nuværende forhold. Man må imidlertid notere sig visse af ar- bejdsgruppens forudsætninger og bemærkninger for helt at forstå både det videnskabelige resultat og resultatet af forhandlingerne. Men først skal jeg prøve yderli- gere at belyse, hvordan det kan gå til, at et biologisk skøn inden for blot et år kan bevæge sig fra 17.000 til 40.000 tons. „PRÆVENTIV KVOTE" De sidste årtier har fremvist flere eksempler på, at fiskeriet på tid- ligere kendte såvel som på nye ressourcer kan udvikle sig så hur- tigt, at en regulering af fiskeriet kan komme for sent i gang, hvis den skal afvente tilbundsgående undersøgelser af bestanden. Yder- ligere er det så ofte politisk sær- deles vanskeligt at få gennemført en regulering, fordi der allerede er foretaget store (for store) inve- steringer i fiskeriet. Kortsigtede interesser kan således blokere muligheden for en langsigtet, op- timal udnyttelse af bestandene. I nogen grad belært af disse erfaringer har man da, især i ICNAF, opereret med såkaldte præventive kvoter. Præventiv kvotering af et fiskeri, oftest et nyt fiskeri, vil sige en begræns- ning af fangsten på et så lavt ni- veau, så man selv med en stærkt begrænset viden alligevel føler sig sikker på, at bestanden kan holde til dette fiskeri. Sandsynligvis kan den også holde til yderligere fi- skeri, men dette vil man først Bager Nanortalik Brugsforening søger dygtig mestersvend. Tiltræ- delse 1. juni 1977. Brugsens bageri producerer brød, også rugbrød, for ca. 500.000 kr. årligt. Løn i følge aftale. — Bolig forefindes. Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hid- tidige beskæftigelse kan sendes -til: NANORTALIK BRUGSFORENING 3922 Nanortalik Telefon 3 33 21 KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN titartagkap takutipå Kanon ilivdlune rejet avatåne Kanon siaruarsimatigi- nerånik ukiune kingugdlerpåne påsinenarsimassut. Kernertumik nalunaer- ssugkat 1975-ime nalilinerme najornutarineKarsimåput (17.000 tons), klpa- rigsunik nalunaerssugkat tåssa 1976-ip agfåne sujugdlerme påsissat sa- nimukartunigdlo titartagkat tåssa sule angnerussumik påsfssutigssarsiv- fiussut, 1976-ip agfåne kingugdlerme pigssarsiat tungavigalugit. Figuren viser hvorledes kendskabet til udbredelsen af rejer i det uden- skærs område er øget de seneste år. De med sort angivne områder dan- nede grundlag for vurderingen i 1975 (17.000 tons). Med kvadreret sig- natur er angivet den yderligere viden i første halvdel af 1976 og med vandret signatur de yerligere oplysninger, som er indsamlet i sidste halv- del af 1976. åbne for, når yderligere oplysnin- ger har godtgjort berettigelsen deraf, og disse oplysninger kan være såvel biologiske som fiske- riets egne oplysninger. Viser det sig f.eks. at en præventiv kvote nemt lader sig fiske år efter år, kan man med rimelighed prøve en noget større kvote. Eksempler på præventive kvo- ter er f.eks. reguleringen af lodde (angmagssat) ved Newfoundland og af hellefisk ved Vestgrønland og Baffin Island. DE FØRSTE VURDERINGER Et andet eksempel på (forslag til) en præventiv kvote var GFs før- ste vurdering af de udenskærs rejefelters ydeevne (17.000 tons). Den senere revision af dette tal til 26.000 tons måtte stadig be- tragtes som forslag til en præ- ventiv kvote, om end tallet var baseret på yderligere viden. I sin årsberetning for 1975 skriver GF om dette reviderede skøn: „GF anser det for vigtigt, at dette ta'l opfattes rigtigt, nemlig som et maksimalt niveau for den udnyttelse, som fiskeribiologerne med den nuværende begrænsede viden — og under de nuværende naturforhold — vil være nogen- lunde trygge ved, forudsat i øv- rigt at der finder en opdeling af fangsten sted på forskellige felter og forudsat, at en eventuel kvota- ordning muliggør revision af to- talkvoten fra år til år. Den „rig- tige" værdi -af felternes ydeevne -kan senere vise sig anderledes end det nuværende skøn, men dette kan først afgøres, når flere op- lysninger kommer frem." Den vurdering, der førte til de 17.000/26.000 tons blev foretaget ud fra den antagelse, at de uden- skærs rejebestande kan tåle et fiskeri med samme fangst pr. are- alenhed (kvadratkilometer), som den der i 1974 blev opnået i Di- skobugten. Dog blev der foretaget en 50 pct. reduktion i tallet for felterne ud for Diskobugten af hensyn til disses mulige betydning som forsyningsområde for Disko- bugten. Beregningsmetoden var således at bruge Diskobugten som måle- stok og simpelt hen se på arealet af de udenskærs områder. Dette var i sig selv en tvivlsom affære, efter som vi ikke fuldt ud kender Diskobugtens ydeevne pr. kva- dratkilometer. Yderligere viste undersøgelserne i det udenskærs område i 1976 så store forskelle mellem rejemængden på forskel- lige områder, at metoden med at bruge Diskobugten som gennem- snitsmålestok også af den grund var tvivlsom. „Diskobugtmetoden" har derfor ikke været brugt i den 18

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.