Atuagagdliutit - 01.06.1978, Blaðsíða 4

Folketingsmand Otto Steenholdt om hjemmestyre-
loven:
- Værdifuldt grundlag for
at videreudvikle Grønland
- Hjemmestyret er hverken en gave fra Danmark til
Grønland eller omvendt. Det er en fornuftig, demo-
kratisk ordning, sagde folketingsmand Otto Steen-
holdt, Atåssut, ved folketingets 1. behandling af lov-
forslaget
— Lovforslaget om hjemmestyre i
Grønland har meget bred opbak-
ning i den grønlandske befolk-
ning. Atåssut opfatter forslaget
som et værdifuldt grundlag for
videreudvikling af det grønland-
ske samfund. Det 250 år lange, hi-
storiske fællesskab mellem Dan-
mark og Grønland, udviklingen
af et betydeligt kulturelt fælles-
skab og ikke mindst de mange
familierelationer, skabt gennem
generationer, gør det naturligt at
fortsætte samhørigheden inden
for rigsenhedens rammer. Jeg me-
ner, at Danmark kan være stolt
over den foreslåede hjemmestyre-
ordning, sagde folketingsmand
Otto Steenholdt, Atåssut, ved fol-
ketingets l.ste behandling af
hjemmestyreloven.
Han fortsatte:
— Der har været hæftet mange
skældsord på Danmarks politik i
Grønland som kolonialisme, impe-
rialisme, udbytning og lignende.
Jeg har ikke lyst til at deltage i
denne udskældning. Der er sket
fejl. Danskere er lige så lidt som
andre mennesker helgener. Men
tråden gennem den danske politik
har været at værne om den grøn-
landske kultur og natur.
GRØNLAND MA YDE
SIN INDSATS
— Lovforslaget har fået tilslut-
ning fra vores landsorganisation,
Atåssut. Vi finder, at forslaget er
et velegnet fundament for en har-
monisk samfundsudvikling i
Grønland, hvor befolkningen kan
opnå øget selvrespekt gennem an-
svaret for egne samfundsanlig-
gender. De fortsatte tilskud fra
den danske stat vil i en længere
periode være nødvendige for at
hjemmestyret kan fungere efter
hensigten.
— Til gengæld for denne dan-
ske indsats vil vi fra Atåssuts side
prioritere erhvervsudviklingen og
en udnyttelse af Grønlands natur-
givne ressourcer på en sådan må-
de, at Grønland i stadig højere
grad selv kan dække sine sam-
fundsudgifter og dermed i stadig
højere grad opnå reel selvbestem-
melse inden for hjemmestyrets
rammer. Som en del af rigsenhe-
den må Grønland yde sin indsats,
der dog i begyndelsen af natur-
lige grunde må være forholdsvis
beskeden, sagde Otto Steenholdt.
RÅSTOFOMRÅDET MÅ DRØFTES
UNDER UDVALGSARBEJDET
Om råstofordningen sagde Otto
Steenholdt bl. a.:
— Jeg finder den foreslåede rå-
stofordning som et udmærket ud-
tryk for den gensidige solidaritet,
som vi fra Atåssut lægger så stor
vægt på. Jeg synes også, det er
rosværdigt af Siumut-partiet at
slække så meget på sine oprinde-
lige krav, at kommissionen har
kunnet finde et bæredygtigt kom-
promis.
— Skeptikere har givet udtryk
for, at ligestillingen mellem Dan-
mark og Grønland på råstofom-
rådet aldrig bliver reel, da sag-
kundskaben altid vil ligge uden
for Grønland. Det er muligt. Men
den foreslåede ordning er et stort
skridt fremad. Men da der alle-
rede nu gives udtryk for en sådan
skepsis, så skal jeg henstille, at
spørgsmålet drøftes grundigt un-
der udvalgsbehandlingen, sagde
Otto Steenholdt.
ET GODT SAMFUND AT LEVE I
Fra grønlandsk side er det meget
afgørende, at man i forbindelse
med råstofudvindingen sikrer ef-
fektive, miljømæssige foranstalt-
ninger ud fra regler, der skal tage
udgangspunkt i de særlige fysiske
og biologiske forhold, der findes
i de uhyre sårbare arktiske områ-
der.
— Jeg opfatter råstof ordningen
som det bedste bevis på, at den
grønlandske befolkning vedkender
sig sit ansvar over for rigsenhe-
den ved ikke at forbeholde sig
selv alle råstofferne. På den an-
den side forventer vi også, at
Danmark fortsat vedkender sig sit
ansvar over for udviklingen i
Grønland således, at Grønland
uanset opgangstider eller ned-
gangstider kan være et godt sam-
fund at leve i.
Otto Steenholdt sluttede.
— Set på denne baggrund kan
jeg ikke betragte hjemmestyret
inatsissartune ilaussortaK Otto
Steenholdt: — nangminerssorneru-
lerneK tunissutisiåungilaK årKigssu-
ssineruvdlunile demokratiskiussoK
silatusårtoK.
Folketingsmand Otto Steenholdt:
— Hjemmestyret ikke en gave,
men en fornuftig, demokratisk ord-
ning.
som en gave fra Danmark til
Grønland eller omvendt. Hjem-
mestyret er slet og ret en fornuf-
tig, demokratisk ordning, hvoref-
ter den grønlandske befolkning
får mulighed for at bestemme
over sin egen hverdag inden f°r
de juridiske og økonomiske ram-
mer, som må være fælles f°r
riget.
-h.
SPILLEFILM
Stort udvalg i sort/hvid og far-
ve, med og uden tone.
F. eks. Elvis - Gøg og Gokke -
Chaplin - Boksefilm - The Marx
Brothers - Marlon Brando og
mange flere.

Skriv efter vort specialkatalog!
Folketingsmand Lars Emil Johansen om hjemme-
styreloven:
- Starten på det grønlandske
folks nationale mobilisering
- Jeg betragter langt fra lovforslaget som et ende-
mål, men som et redskab i en proces, der kan føre
det grønlandske folk væk fra tilskuerrollen, sagde
folketingsmand Lars Emil Johansen, Siumut, ved
folketingets 1. behandling af lovforslaget
— Forslaget til hjemmestyreord-
ning for Grønland opfattes som
det grønlandske folks nationale
mobilisering. Det må være starten
på en udvikling, der gradvis skal
gøre os i stand til at styre egne
anliggender i vid udstrækning og
derved genopbygge den nationale
selvtillid, der er en nødvendig
forudsætning for det grønlandske
folks fortsatte eksistens som et
folk, sagde folketingsmand Lars
Emil Johansen, Siumut, ved folke-
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste
Grammofonplader - kassettebånd - guitarer - harmonikaer -
orgler - forstærkere • violiner - blæseinstrumenter og alle
andre musikinstrumenter samt noder.
Kort sagt ALT I MUSIK
Vi ekspederer hurtigt og momsfrit. Telegramadr.: CHRISMUSIC

Algade 44
4760
Vordingborg
tingets 1. behandling af hjemme-
styreloven.
Han fortsatte:
— Jeg er glad for, at de bestræ-
belser, mit partis repræsentanter
startede i 1971, og som i dansk
sammenhæng første gang blev
præsenteret for folketinget af
Siumut-partiets fungerende for-
mand, Moses Olsen, den 21. okto-
ber 1971, har ført til, at vi i dag
kan behandle et forslag om hjem-
mestyreordning. Uden at være
perfekt er det dog et udtryk for
en afgørende ændring af det hid-
tidige formynderi i dansk-grøn-
landsk sammenhæng.
MANGELFULDT
— Jeg finder forslaget mangel-
fuldt i en række henseender. Jeg
mener derfor ikke, vi har grund
til at råbe hurra for det resultat,
kommissionen er nået til. Men vi
må konstatere, at der i et demo-
krati sjældent kan opnås løsnin-
ger, der nøjagtigt passer ind i ens
eget kram. Resultatet af forhand-
lingerne er udtryk for disse kom-
promisser, der har været nødven-
dige for at nå frem til et resultat.
Tillad mig at notere, at forslaget
bærer stærkt præg af den indsats,
hvor med mit partis folk har for-
mået at overbevise de for tiden
magthavende danske politikere.
Det er jeg selvfølgelig tilfreds
med.
SOLEKLARE RETTIGHEDER
TILGODESET
Lars Emil Johansen kommentere-
de herefter kortfattet folketings-
medlem Helge Dohrmanns (FPR)
mindretalserklæring og — meget
indgående — mindretalserklærin-
gen fra venstresocialisternes med-
lem i hjemmestyrekommissionen,
folketingsmedlem Steen Folke.
Herefter sagde Lars Emil Jo-
hansen blandt andet:
— Jeg føler ingen taknemme-
lighed over det hjemmestyre, vi
får, hvis dette lovforslag vedtages.
Vi har blot fået nogle af vore
soleklare rettigheder som et folk
tilgodeset. Jeg tror, Danmark vil-
le have svært ved at leve med at
have accepteret mindre. Det må
være svært nok at leve med, hvad
der ligger her på bordet.
IKKE EET KRAV ER OPGIVET
— Men når dette er sagt, fortsatte
Lars Emil Johansen, så er jeg
heller ikke i tvivl om, at der er
tale om et fremskridt i forhold
til status qvo. Et fremskridt, som
giver os nogle selvstændige ud-
viklingsmuligheder. Jeg betragter
langt fra forslaget som et ende-
mål. Jeg ser det som et redskab i
en proces, som kan føre det grøn-
landske folk væk fra den til-
skuerrolle, det har været henvist
til.
— Vi får mulighed for at skabe
relevante grønlandske uddannel-
ser. Vi får mulighed for at skabe
en erhvervsudvikling, der er mere
gavnlig for den grønlandske be-
folkning. Vi får mulighed for at
genskabe respekt om det at være
grønlænder. Det bliver et stort
arbejde. Der vil være mange over-
gangsproblemer. Det er da rigtigt,
som Folke skriver (i mindretals-
betænkningen, red.), at produk-
tionsapparatet, vi overtager, nær-
mest er en kolos på lerfødder.
Men hvad er alternativet? Vil vi
få et bedre apparat, hvis vi ven-
ter? Jeg tror det ikke.
Lars Emil Johansen sluttede:
— Vi har ikke opgivet et eneste
af vore krav. Under pres fra
overmagten har vi blot måttet
indse, at vi må vente med at &
dem opfyldt. Vi har f. eks. ikke
solgt ejendomsretten til Grøn-
lands undergrund. Sådan har nog-
le — også Folke — udlagt det. I
vore øjne har vi fortsat den ejen-
domsret, vi altid har haft. Det
lovforslag, vi behandler, siger
blot, at vi foreløbig kun har fler-
tal her i folketinget for anerken-
delse af, at vi har „grundlæggen-
de rettigheder".
— Det selvstændige, grønland-
ske samfund opstår ikke fra dag
til dag, og det indføres ikke kun
via oplæg i en kommission. Det
opstår kun gennem en udvikling
i folket. Hjemmestyret er et trin
i denne udvikling. Det grønland-
ske folk har ikke fået mange så-
danne muligheder. Vi har ikke
råd til at sige nej. På den bag-
grund tilsiger jeg lovforslaget
konstruktiv medvirken ved ud-
valgsbehandlingen.
-h.
J