Atuagagdliutit - 01.06.1978, Blaðsíða 14

Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — LI
Kirken i Upernavik
mangler 100 pladser
- En udvidelse er planlagt, men kan trække i lang-
drag, siger præsten i Upernavik, Chr. Lynge
Kirken i Upernavik kan rumme
ca. 150, og det er alt for lidt til
byens nuværende indbyggertal. —
Vi håber at kunne få bevilget
midler til en udvidelse, så kir-
ken kan rumme i hvert fald 250,
siger præsten i Upernavik, Chr.
Lynge. — Men der er næppe
sandsynlighed for, at det kan ske
før efter 1981. Pladsproblemerne
i den nuværende kirke er særlig
mærkbare ved de store højtider.
Chr. Lynge har virket i Uper-
navik siden 1975, da han kom fra
K’eKertarssuaK. Foruden Chr.
Lynge virker ved præstegældet
også overkateket Knud Kristian-
sen, som er borgmester, samt læ-
rer Salomon Matthæussen. I
bygderne er der fire kateketer,
resten er læserkateketer.
Kirkegangen både i byen og byg-
derne er i almindelighed ret stor
i forhold til andre byer og bygder
i resten af landet. I 1976 var der
2646 altergæster — et antal, der
skal sammenholdes med kommu-
nens samlede indbyggertal på
2074.
Chr. Lynge fortæller, at han to
gange cm året er på tjenesterejse
til samtlige ti bygder i det ud-
strakte distrikt. Om sommeren
pr. båd og om vinteren på slæde.
Desuden er han eller andre af
de kirkelige medarbejdere jævn-
ligt i bygderne, når der er sær-
lige anledninger, f.eks. konfirma-
tion.
Den er rund
den er rigtig.
Den er lækker
den er Lifli’
Anthon Berg’s »blomme i madeira«
med den fineste chokolade og marcipan
hedder 1.1FLI’
Fås nu også i æsker med 10 stk.
- til dessert eller
i beredskab til uventede gæster.
anqmalortoK
ilumdrtoK
mamavigsoK
— tåssa Lifli’
LEVERANDØR TlL DET
KONGELIGE DANSKE HOF
J tfntficfi
SPØRGESKEMA TIL
KONFIRMANDERNE
Konfirmandundervisningen i
Upernavik foregår i samarbejde
med skolen. Til brug for konfir-
mandundervisningen i bygderne
har Chr. Lynge udarbejdet et
større skema med spørgsmål, som
konfirmanderne skal besvare. El-
lers sker konfirmandforberedel-
sen i bygderne, så børnene ikke
behøver at tage rejsen til Uper-
navik cg tage ophold i byen for
at blive undervist der.
— I den grønlandske befolk-
ning er der traditionelt god in-
teresse for og forståelse af kir-
kens arbejde. Det gælder både i
Østgrønland, hvor jeg har virket
som præst i Scoresbysund, og i
Vestgrønland. I Upernavik arbej-
der nogle foreninger med tilknyt-
ning til kirken, f.eks. Blå Kors
cg spejderne. Men noget egentlig
organiseret menighedsarbejde har
vi ikke, siger Chr. Lynge.
KIRKENS EGENTLIGE OPGAVE
— Jeg synes nok, at kirken skal
interessere sig for samfundsfor-
hold, men kirkens egentlige op-
gave er forkyndelsen af evange-
liet, og i hvert fald mener jeg
ikke, at kirken skal engagere sig
i opgaver, der kan betragtes som
politiske anliggender, slutter Chr.
Lynge.
-h.
Upernavingme oxalugfiup 1926-me atorxårtitaussup isåriå. Upernaviup
palasexarfiane nunaxarfingne mardlungne oxalugfexarpox 8-nigdlo atu-
arfexardlune oxalugfiutigissunik.
Indgangen til kirken i Upernavik, som blev indviet i 1926. I Upernavik di-
strikt er der to bygdekirker og 8 såkaldte skolekapeller.
Idrætsliv uden
baner eller hal
Idrætten i Upernavik fører en
ret kummerlig tilværelse. Ingen
idrætsplads, ingen indendørs lo-
kaler, ingen mulighed for at del-
tage i konkurrencer med andre
grønlandske byer, fordi rejseud-
gifterne er helt urimelige. Om
vinteren befinder det lokale fod-
boldstadion sig ude på havisen,
hvor man har boret målstænger-
ne ned i isen og spiller på sne-
dækket bane.
— Der er dog håb*forude, si-
ger formanden for Upernavik
Idrætsforening, Nikolaj Thorleif-
sen til AG: — I øjeblikket satser
vi på at få etableret en god fod-
boldbane i byen med de rigtige
mål. Forarbejdet er gjort. Til
sommer fortsættes med plane-
ringsarbejdet. Både kommunalbe-
styrelsen og idrætsforeningen har
drøftet mulighederne for at op-
føre en idrætshal, men foreløbig
vil man nu gøre fodboldbanen
klar og håber så, at der bliver
mulighed for en hal inden alt for
længe.
til gymnastik og anden form for
idræt. Det blev afslået. Senere
søgte vi forsamlingshuset om det
samme, men vi har endnu ikke
fået svar, siger Nikolaj Thorleif-
sen.
INSTRUKTØRERNE KAN IKKE
UDNYTTE DERES KUNDSKABER
— Mangelen på idrætsfaciliteter
går i høj grad ud over de idræts-
interesserede, siger han. Vi har
i de senere år fået uddannet flere
instruktører, som har været på
kursus både i Danmark og i
Nuuk, men uden boldspilbaner og
hal til indendørs idræt kan vore
instruktører ikke udrette meget,
siger formanden.
— Forbindelsen til de øvrige
idrætsforeninger i Grønland er
meget spinkel. Idrætsforeningen
i Upernavik er tilmeldt Grønlands
Idrætsforbund, men på grund af
transportudgifterne kan Uperna-
vik ikke deltage i de årlige op-
gør mellem grønlandske klubber
og foreninger, siger Nik. Thor-
leifsen.
— Så vidt jeg husker havde vi
det sidste, egentlige idrætsstæv-
ne her i Upernavik i 1953, slut-
ter Thorleifsen. Men vi har en
vis forbindelse med de største
bygder. Ved stævnet i 1953 del-
tog foruden Upernavik UmanaK,
Kutdligssat og K’asigiånguit.
-h.
DER SØGES OM LOKALER ...
Thorleifsen siger, at den idræt,
som finder sted i Upernavik, for-
trinsvis er fodbold. Der spilles dog
også noget håndbold, og der er
planer om at få sat bordtennis i
gang.
Mangelen på indendørs lokaler
er en alvorlig hæmsko for idræts-
udøverne om vinteren. — I de-
cember 1977 ansøgte idrætsfor-
eningen skolevæsenet om tilladel-
se til at bruge et lokale i skolen
Upernavingme timerssortartut pexatigigfiata igdloxarfiup såvane sikume
„ukiume arssåutarfia". siko aserortilerångat ajutarfit ånåunexartarput,
angumerigåine.
Upernavik Idrætsforenings „vinterbane" på havisen ud for byen. Når isen
bryder op, bjerger man målstængerne, hvis man når det...
14