Atuagagdliutit - 01.06.1978, Blaðsíða 12

Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — Upernavik 1978-ime upernåkut — Upernavik i foråret 1978 — U
14-15 årige bygdebøm
flyttes fra hjemmet
Og i øjeblikket undervises 40 folkeskole-elever fra
Upernavik kommune uden for kommunen. — Ikke
nogen god situation, siger skoleinspektøren, men
sådan er vilkårene
Upernaviup kommuneKarfiane atuarfingnut pissortaussoK Ivan Back
Svendsen.
Skoleinspektør Ivan Back Svendsen.
— Hele skolesituationen i Uper-
navik kommune præges af, at
kommunen er Grønlands mest
udprægede fangerdist'rikt, hvor
bygderne spiller en meget væ-
sentlig rolle, siger skoleinspektør
Ivan Back Svendsen, Upernavik.
— Det er således en belastning
for både forældre og børn i byg-
derne, at børnene i en alder af
kun 14-15 år er nødt til at for-
lade familien og tage ophold i
Upernavik eller andet sted på
kysten — eller måske helt til
Danmark for at kunne afslutte
uddannelsen. Men der er ikke
andre realistiske muligheder, si-
ger Ivan Back Svendsen.
Der er adskillige eksempler på,
at børn, der er rejst fra bygderne
og fra Upernavik for at få en
uddannelse, er vendt tilbage me-
re eller mindre rodløse — måske
endda uden at have gennemført
uddannelsen.
Skoleinspektøren oplyser, at der
i indeværende skoleår er overført
20 elever fra Upernavik til Dan-
mark, hvor de undervises på 11.
klassetrin, og samme antal elever
er flyttet fra kommunen til kost-
skolen i Ausiait, hvor de under-
vises på 10. klassetrin. — Den
overvejende årsag hertil er læ-
rermangelen, siger Ivan Back
Svendsen. Det er bestemt ingen
let beslutning at flytte en elev.
Forud går grundige overvejelser,
som både eleven, forældre og sko-
len deltager i.
— Forældrene er ængstelige for,
.hvordan det skal gå deres børn'
på det ny sted, ofte har de hørt
rygter om spiritusmisbrug, osv.
Men alligevel ender de fleste med
at acceptere en flytning, fordi
den ganske enkelt er forudsæt-
ningen for, at eleven kan gøre
sin folkeskoleuddannelse færdig.
Vi oplever også, at en flytning
ikke lykkes. Børnene vender så
efter få måneders forløb tilbage.
De har ikke kunnet tilpasse sig
tilværelsen på den kostskole, hvor
de blev placeret, siger skolein-
spektøren.
BYGDEBØRNENE FORFORDELTE
— Situationen er jo ikke ny. Byg-
debørn har mange år tilbage i ti-
den været forfordelte i forhold til
børn i byerne. Men jeg har også
en fornemmelse af, at mange af
bygdebørnene er mere robuste.
Mange klarer sig i hvert fald
forbavsende godt igennem de
mange omvæltninger i skoleåre-
ne. Alligevel skal jeg indrømme,
at jeg på ingen måde er glad for,
at vi har måttet sende så mange
børn væk fra kommunen til an-,
dre skoler, tilføjer Ivan Back
Svendsen.
SKOLEHJEMMET NEDSLIDT
Situationen omkring de mange
elevflytninger bliver ikke bedre
af, at skolehjemmet i Upernavik,
hvor børn fra kommunens byg-
der bor, trænger hårdt til en for-
nyelse. Skoleinspektøren siger
herom:
— På skolehjemmet samles ele-
ver fra bygderne, som undervises
i 9., 10. og måske senere 11. klas-
se, hvis der bliver grundlag for
at oprette en sådan.
— Skolehjemmet er ved at væ-
re nedslidt. Der har været planer
om at indrette nyt skolehjem i
tilknytning til GTOs kantine og
indkvartering, men det gik man
lykkeligvis væk fra bl.a. på grund
af de berettigede forældre-betæn-
keligheder ved at lade store sko-
lebørn rykke ind i næsten fælles
lokaler med udsendte håndvær-
kere, siger Ivan Back Svendsen.
ALVORLIG BEKLAGELSE
— Den næste plan gik ud på at
indrette det nedlagte børnehjem
som skolehjem. Men kommunal-
bestyrelsen besluttede i stedet at
søge bygningen anvendt til kom-
munens administration. Næste
projekt, og det var efter min egen
opfattelse det bedste, bestod i in-
den 1980 at bygge et helt nyt
skolehjem til 24 elever og med to
lejligheder samt kantine på en
velegnet grund i byen. Men hel-
ler ikke denne plan har kommu-
nalbestyrelsen kunnet godkende,
fordi man ønsker den pågælden-
de grund forbeholdt udvidelse af
den kommunale administrations
lokaler. Dette har bevirket, at en
løsning på skolehjemsproblemet
nu fortoner sig ud i en uvis frem-
tid.
— Jeg skal ikke lægge skjul
på, siger skoleinspektøren, at jeg
meget alvorligt beklager denne
udvikling. Situationen på det eks-
isterende skolehjem er meget
dårlig for børnene. Elevhjemmet
har plads til seks piger i én sove-
sal, og fire drenge deler en an-
den sovesal,
SKOLESITUATIONEN
En kortfattet status over skole-
situationen i Upernavik kommu-
ne ser således ud:
Ved hovedskolen i Upernavik
er der ca. 260 elever. Skolen har
indtil for nylig været dobbeltspo-
ret hele vejen igennern til 9.—10.
klasserne. Men det dalende bør-
netal har bevirket, at skolens tre
første klasser nu er enkeltspore-
de. Udover hovedskolen er der 10
bygdeskoler fra den nordligste i
KuvdlorssuaK til den sydligste i
Sdr. Upernavik. I bygdeskolerne
undervises omkring 265 elever fra
1. klasserne til og med 7. klasse-
trin. Ved hovedskolen er der én
børnehaveklasse.
BØRNETALLET DALER
De aktuelle børnetal tyder på, at
hovedskolen for fremtiden kun
bliver enkeltsporet med en gen-
nemsnitlig klassekvotient på 15
elever. Det dalende børnetal er
dog ikke ensbetydende med, at
der bliver lokale-overskud på ho-
vedskolen. Lokalerne har hidtil
været hårdt belastede.
Under skolevæsenet sorterer og-
så byens bibliotek med en virke-
lig pæn bogsamling både af grøn-
landske og danske bøger. Skole-
inspektøren gør opmærksom på,
at Landsbiblioteket i Nuuk i de
seneste år har bidraget meget
væsentligt til, at bibliotekets
standard og bogudvalg er forbed-
ret.
LÆRERSITUATIONEN
Lærersituationen i Upernavik
minder meget om den, man ken-
der fra Grønlands øvrige skole-
distrikter. Der er endnu stor
mangel på grønlandske lærere, og
det har indtil nu ikke været mu-
ligt at få så mange udsendte læ-
rere, at alle normerede stillinger
kan besættes.
I øjeblikket er der ved hoved-
skolen i Upernavik ansat 25 læ-
rere — heri medregnet både lo-
kale og udsendte med egentlig
lærereksamen, samt faglærere og
timelærere. Ved bygdeskolerne er
ansat 34 lærere fordelt på samme
kategorier.
De 25 lærere ved hovedskolen
fordeler sig med 10 udsendte læ-
rere, to grønlandske lærere, 3
faglærere, 8 timelærere og en ud-
sendt småbørnslærer.
I bygderne er ansat 3 udsendte
lærere, 2 grønlandske lærere og
3 faglærere. Resten er timelærere.
Skoleinspektøren betegner den
nuværende lærersituation som
„nogenlunde tilfredsstillende". Det
ligger klart, at der ved skole-
årets udgang rejser i alt 6 lærere
fra kommunen. Man ved endnu
ikke, hvor mange af de ledige
stillinger, der kan besættes med
nye lærere fra starten af næste
skoleår.
Skolevæsenet omfatter endvi-
dere et skolekollegium i Tassiu-
ssaK med plads til 12 elever fra
bygderne. Eleverne udgør en 8.
klasse. Man har valgt denne ord-
ning for at undgå en for brat
overgang for eleverne ved at flyt-
te dem direkte fra en bygd til
Upernavik.
GODE LOKALEFORHOLD,
MEN ...
Skoleinspektøren betegner i øv-
rigt lckaleforholdene i bygderne
som udmærkede. Næsten alle
bygder har skoler af nyere dato.
TussaK er den eneste, som træn-
ger til fornyelse, og her håber
man at kunne realisere et skole-
byggeri om et år eller to.
— Det ømmeste punkt i for-
bindelse med lokaleforholdene er
et specielt opvarmningssystem i
bygdeskolerne, der ikke tager
hensyn til de ekstremt lave tem-
peraturer. Det bevirker, at man
i vinterperioden i flere af skoler-
ne må gennemføre undervisnin-
gen iført tykt vintertøj!
FANGERUDDANNELSEN
I Upernavik drøftes jævnligt,
hvad man kan gøre for at vedli-
geholde og udbygge fangeruddan-
nelsen i bygderne, ikke mindst
på initiativ fra landsrådsmedlem
Bendt Frederiksen. Ved de fleste
bygdeskoler er der nu mulighed
for undervisning i brugen af ka-
jak, idet drengene i 6. og 7. klas-
serne foruden fangstundervisning
kan få 10 kajaktimer årligt un-
der ledelse af en dygtig fanger
og kajakmand. Skolevæsenet be-
taler instruktøren, og kommunen
har bevilget kajakken. Herud-
over er der skindsyning for pi-
gerne i 6. og 7. klassetrin, slutter
Ivan Back Svendsen.
-h.

mk. »PH
igdloKarfingme Upernavingme atuarfingme mingnérKat ilåt kalåtdlisut
agdlangnermik illniarpoK.
En af eleverne i de mindste klasser i hovedskolen i Upernavik er igang
med at lære grønlandsk retskrivning.
GENOPSLAG
Overassistent

Til Nuuk kommunes dolig- og socialforvaltning søges over-
assistent for tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere
aftale.
Overassistenten skal med reference til bolig- og socialchefen
forestå det daglige arbejde på bolig- og socialchefens sekre-
tariat, der varetager den daglige ledelse af opgaver i kom-
munens bolig- og socialforvaltning.
Ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst mellem
Ministeriet for Grønland og HK henholdsvis GAS.
Nærmere oplysninger vil kunne fås ved henvendelse til bo-
lig- og socialchef John A. Lynge, telefon 2 12 77, lokal 51.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse vedlagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger
fremsendes senest 16. juni 197f> til:
NUUK KOMMUNE
Boks 605 . 3900 Godthåb
12