Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 21.06.1978, Side 18

Atuagagdliutit - 21.06.1978, Side 18
Afstemningen gav ingen afklaring At man skulle stemme både om forbud og rationering forvirrede folk, og der kom mange blanke stemmer Afstemningen i går gav ingen af- klaring på spiritusspørgsmålet. Umiddelbart ser det ud til, at re- sultatet er status qvo. Det er en skuffelse. Det har de færreste sik- kert forestillet sig. Nok har man ikke ventet flertal for totalstop, men man havde i det mindste regnet med en overvægt til ratio- nering. Men det blev altså ikke tilfældet. Stemmeprocenten blev også en skuffelse. Den blev på 64,4 pct. mod over 70 pct. ved folketings- valget i februar 1977. FLEST STEMMER IMOD LUKNING Af de fire afstemningsresultater er der klart flertal for fortsat fri udhandling. 6.898 stemmer eller 47.7 pct. af samtlige afgivne stem- mer går ind for det. 5.620 vælgere har stemt for totallukning. Det er 38.8 pct. af samtlige afgivne stemmer. Der er således en overvægt til fri udhandling med 1.278 stemmer. Niels Carlo Heilmann: Klarhed Landsrådsmedlem Niels Carlo Heilmann, formand for KNAPP: — Vi har fået et uklart svar fra befolkningen. Resultatet ville have været mere klart, så fremt der kun havde været to meget ty- delige valgmuligheder — et enten eller til spiritus i Grønland. Re- sultatet af den vejledende folke- afstemning tolker jeg således, at vi skal indføre en rationering, som bliver kraftigere end ventet. Men afstemningen gjaldt ikke ale- ne spørgsmål om forbud eller ej. Den omfattede også rationering — ja eller nej. I den rubrik har 6.236 vælgere sagt ja, men nej-stem- merne udgjorde 4.376. Med andre ord: tilhængere af rationering er 662 færre end væl- gere, der ønsker fortsat fri ud- handling. MANGE BLANKE STEMMER Afstemningens resultat er inter- essant derved, at der er forholds- vis mange blanke stemmer i beg- ge spørgsmål. I rubrikken om spi- ritusforbud er der således 1.764 blanke stemmer eller 12,2 pct. af samtlige afgivne stemmer. Det viser, at to sæt spørgsmål i en så alvorlig sag som spiritus har forvirret vælgerne. Et enkelt spørgsmål — enten eller — har uden tvivl givet et meget mere klart resultat. Nu er afstemningsresultatet så vagt, at det uden tvivl bliver svært at bruge som grundlag for landsrå- dets beslutning. FLERTAL FOR LUKNING I NORDGRØNLAND De fleste steder er stemmerne me- get lige for lukning eller ej. I fan- gerdistrikterne og de små steder i den sydlige del af landet er der flertal for lukning. Der er — om end ringe — flertal for lukning i følgende byer: Upernavik, God- havn, Christianshåb, Kangatsiaic og Holsteinsborg. Alle de andre byer foretrækker fri udhandling. Mest markant nej til lukning er Ivigtut Kommune med overvejende danske vælgere. Af de 59 afgivne stemmer i kom- munen var de 50 imod totalstop. Julut inernerit sinerissamit agdlagkasuartautikut tikiussorput. (åss.: Steen Kristiansen). Resultaterne fra kysten kom ind via fjernskriver. (Foto: Steen Kristiansen). Der var noget der kiksede! Selv om hele det store valgappa- rat var i gang til folkeafstemnin- gen om spiritus — et af vore største problemer — var der alli- gevel et eller andet, der kiksede. Omkring 1.900 stemmer — eller godt 13 procent af vælgertallet gik tabt, fordi stemmesedlerne var op- talt eller udfyldt forkert. I bygden SermiligaK f. eks. gik man til folkeafstemning i den tro, at det drejede sig om 18 års valg- ret Så alle de stemmer gik tabt. Scoresbysund måtte også an- nulleres, fordi det hele var gået i fisk. Ingen gyldige stemmer der fra. I Angmagssalik duede stemme- sedlerne både fra selve byen og fra to af bygderne heller ikke. I Thule Kommune gik det også galt. De eneste stemmer kom fra K’a- naK — bygdernes stemmesedler duede ikke. I Upernavik Kommune var af- stemningen i orden for selve Upernavik og fra bygden K’uv- dlorssuaK ■— de seks andre byg- ders stemmer gik tabt. I Sisimiut var det også galt. Både ItivdleKS og SarfanguaKS stemmer duede ikke, og landshøv- ding Hans Lassen foretog en mid- lertidig beregning. Hvad der egentlig skete, og hvorfor det gik, som det gik, var vi ved redaktionens slutning ikke helt på det rene med. Men godt er det ikke. Og man må håbe vi får nogle stemmesedler, der dur, når vi til sin tid skal stemme om hjemmestyre. Tænk om vi troede, det var EF, vi skulle stemme om. ajirtdrtokarpoK ajornartorsiutivta angnerssaisa i- låta imigagssap taississutigineKar- nera atautsimut issigalugo inger- dlavdluaraluartoK tamauna ardlå- tigut pujaitsortOKarpoK 156.000 kr. fra to 90-årige damer til højskolen i Sisimiut Rasmussens højskoles ud- Beløbet bruges til Knud bygning To aldrende damer, søstrene Hed- vig og Valborg Gleesen, Hørs- holm, der er henholdsvis 92 og 93 år, har skænket Knud Rasmussen Højskolen i Sisimiut en penge- gave på 156.000 kr. Gaven blev overrakt til repræ- sentanter for højskolens bestyrel- se, formanden Karl Lennert og Poul Madsen, på Hedvig Gleesens 93 års fødselsdag, torsdag i sidste uge. Til stede var også departe- mentchef Erik Hesselbjerg og ek- speditionschef Tyge Rude, MfG. Søstrene Gleesen har gennem et langt liv interesseret sig meget for Knud Rasmussens virke i Grønland. Dette er baggrunden for den store gave til højskolens planlagte udvidelse. Medlem af højskolens bestyrelse, forstander Poul Madsen, kunne ved modta- gelsen af beløbet meddele, at to af værelserne i den udvidede høj- skole vil få navnene „Hedvigs værelse" og „Valborgs værelse". Pengene gør det også muligt for højskolen at indkøbe en offset- trykmaskine, så man selv kan trykke undervisningsmateriale. Der er også planer om at trykke nogle af Knud Rasmussens publi- kationer. Poul Madsen oplyste i øvrigt til AG, at indsamlingen til udvidel- sen af højskolen indtil nu har indbragt 348.000 kr. Der stiles mod i alt 1 million kroner. Projektet går ud på, at der i Grønland og Danmark sælges små smykkesten indeholdende granat. Stenene udhugges i et emråde ved Knud Rasmussens Højskole, pak- kes i æsker af eleverne på skolen og af frivillige på grønlænder- hjemmet i Hellerup og sælges for 10 kroner på æske. Der sælges og- så sten, indfattet i en sølvtråd, for 50 kr. pr. stk. — Projektet har hidtil været en fantastisk succes, siger Poul Madsen. Vi fortsætter året ud, og jeg er helt sikker på, at vi så har nået millionen. -h. taissinerit 1900 migss. — tåssa taississartut 13 procentingajaisa taissinere — asulérput påpiarat taissivigssiat kukussumik kisine- Karmata imalunit kukussumik i- merscrneKarsimangmata. åssersutigalugo nunaicarfingme Sermiligåme Tunumltume taissi- artukåput: — Kinersismaussut u- kiuisa 18-inut åpartineKarnigssait taississutigiartordlugo! taissinerit tamarmik asulérput. åmåtacK taissinerit Scoresby- sundimérsut tamarmik asulérput — tamarmik atorsinåungitdlat. taissinerit Angmagssalingmér- sut nunaKarfisalo ilåinit mardlu- nérsut åma atorsinåungitdlat. å- ma Avanerssuarme taimatunga- jak pisscKarpoK. taissinerit erKor- tutuat K’ånåmérsuput — nuna- Karfingnérsuf, atorsinåungitdlat! Upernaviup kommuniane: U- pernaviup igdloKarfiane nunaKar- fingmilo Kuvdlorssuarme taissi- nerit ajungitdlat — nunaicarfing- ne avdlane arfinilingne taissine- rit atorsinåungitdlat. åma Sisimiune ajutårtoKarpoK. taissinerit Itivdlimérsut Sarfé- nguamérsutdlo atorsinåungitdlat, landshøvdingilo Hans Lassen u- tarKisaussumik kisitsivoK. KanoK pissGKarsimanera åmalo sok taimailissoKarsimanera avisiP matuma åndgssorneKardlune ini- lemerane iluamik påsissaKarfigi- ngitsorpavut. ilarne ajoraluåssu- sia, neriugtariaKarpugutdlo nang- minerssornerulernigssaK taissi- ssutiginialeruvtigo taimailissoKå- sångitsoK. isumaKarniaKinagutoK- una EF taississutiginialerdlugo! savauteKarfingne ukiOtitdlugo agssagssortoKangåtsiartarpoK. åssi- me uvanTput savautilik Eskild Paviassen (Esikitdle) nulialo Maria Kordlortormiuf K’agssiarssQp erKåne naterssuagssamik takutitsi- ssut Mariap savat amé Kulit katiterdlugit sanasimassånik. nater- ssuaK mamilerneKarsimavoK taimatutdlo angitigalune 900 kr.-Kar- dlune. Der laves en del håndarbejde i fåreholderdistrikterne, især om vinteren. På billedet her viser fåreholder Eskild Paviassen og hans kone Maria fra K’ordlortoK ved K’agssiarssuk et gulvtæppe, som Maria har syet sammen af 10 fåreskind. Tæppet er foret på bag- siden og koster i denne størrelse 900 kr. — (NarssaK Foto). 18

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.