Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.06.1978, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 21.06.1978, Blaðsíða 20
Alfred Toft GODTHÅB.NUUK I GÅR OG I DAG---------- WATTEWILLE Det var af den herrnhutiske bi- skop Wattenwille, der i løbet af to måneder nåede at aflægge be- søg hos samtlige menighedens grønlændere i deres telte og huse. Han opfordrede stærkt til an- vendelsen af grønlandske kateke- ter og foreslog anlæggelsen af en ny, sydlig missionsstation. SPREDNING En sådan spredning af menighe- hen ville være gavnlig, navnlig af hensyn til sælfangsten, sagde han. KOR Samme år blev de troende ind- delt i „kor" eller grupper efter alder, slægt og stand. Der var i alt 30 kor; Børn, ugifte og gifte brødre og søstre, enker og enke- mænd hver for sig. KULØRTE BÅND Og fra denne tid stammer en skik, der går ud på, at kvinderne havde forskelligt farvede silke- bånd om hårtoppen. Røde for ugifte piger, grønne for ugifte mødre med børn, blå for koner og sorte for enker. Sådan skulle det være. DRACHARD Christen Drachard var en af de flittigste missionærer, vi nogen sinde har haft i kolonien Godthåb — desværre! Han havde sit virke fra 1739 til 51. Denne lille, stilfærdige og al- vorlige præst havde fået den ef- ter omstændighederne ulykkelige tanke: at samle alle grønlænder- ne i én menighed. — Det ulykkelige var, at hans hjerte var i Ny Herrnhut. „Drachard dannede Godthaabs Mission først til en ordentlig Mission ... men i hans sidste Aar kom alting i Confusion," sagde en af hans efterfølgere, Thorhallesen. ROSINA I 1745 giftede den lille præst sig (efter lodtrækning) med en dame fra Herrnhut i Tyskland ved navn Rosina, og da hun blev syg, flyttede de begge fra kolonihuset til brødremissionens nyopførte hus. ABRAHAM „De handlede i den Tiid med den Danske Mission efter Be- hag, døbte en Deel Børn og for- rettede andre Embeds-Acter med Grønlænderne, trak nogle Familier til sig, der i blandt den bekiendte og berømte Na- tional-Catechet Abraham, Bro- der til Hr. (kateket) Laersens Kone ..." HANS EGEDE GAR Biskop Egede tilrådede indstæn- digt at hjemkalde Drachard, og da Missionskollegiet ikke ville gå med til dette, trak Egede sig til- bage fra grønlandsmissionen og søgte den 5. januar 1747 tilladelse til at forlade København, hvilket blev bevilget. Da Rosina døde 1751, rejste manden til Herrnhut, Tyskland, hvor han ernærede sig som ma- ler. Året 1752 VINTEREN Vinteren 1751/52 var usædvanlig hård. Ikke alene var der en frygtelig kuldeperiode fra februar til hen- imod påske, hvor det frøs uaf- brudt, så fjordene lagde til med xiporKamik pilangneK, Rinkip atuagkiånit „Danish Greenland"imit. Flænsning af en pukkelhval (Ki'pora«) fra Rinks „Danish Greenland". „Kanga kalåtdlit atissait". Rink-ip atuagkiånit „Danish Greenland"-imit. „Eskimoiske dragter" fra Rink's „Danish Greenland". fast is og senere opfyldtes med tæt drivis, så det var umuligt at få en kajak i vandet, men efter påske blev vejret ustadigt med mange storme, ledsaget af regn og sne, så grønlænderne sjældent havde mulighed for at sejle ud. Når de endelig gjorde det, var det forbundet med livsfare, og de undgik ikke svære forfrysninger i ansigtet og på hænderne. KOLONIEN Kolonien bestod af en lille klynge gamle, faldefærdige huse, hvoraf kolonihuset var det største. Sam- men med bryghuset, smedjen og proviantboden omsluttede det en gårdsplads, „proviantgården". Hovedbygningen, opført af Hans Egede for 24 år siden, var af na- tursten med tagkonstruktion af træ, medens de andre var tørve- murshytter, beklædt med lidt træ- værk hist og her. Fodspor i sneen løb fra hus til hus. Kun foran dørene var der ryddet lidt sne bort, ellers var husene helt tilsneede. Fra lænuset lød en geds bræ- gen. Gik man over elvens isglatte gangbrædt og over sandbanken på den anden side, kom man til en lille høj med en flagstang og syv små jernkanoner. længere ude lå spækhuset, be- klædt med brædder og grundigt tjæret. Udenfor stod tomme spæktønder opstablet. Vendte man nu om og gik den modsatte vej, opad vejen til den lille klint, hvor flagbatteriet i dag står, kom man til en række jord- hytter, 4-6 stykker, såkaldte fæl- leshuse — kolonigrønlændernes boliger. Her boede 96 døbte. Den for- nemste af dem var den grønland- ske kateket, Povel, også kaldet Povel Grønlænder (for at undgå forveksling med navnebroderen Povl Egede). En anden, hvis navn vi kender, var K'ivioK (22), der henledte op- mærksomheden på sig ved sin usædvanlige dovenskab. Så læn- ge han havde den mindste stump fortærbart i huset, kunne han ikke formås til at tage sig noget nyttigt til, hed det. VIRKELIGE GRØNLÆNDERE K'ivioK var eskimo, døbt af Hans Egede i sin tid. Det var de „virkelige grønlændere (eskimo- er), der opretholdt hele grøn- landsværket med deres fangst. De opholdt sig kun ved kolonien om vinteren, resten af året tilbragte de ved fangststederne. KOLONI-GRØNLÆNDERE Enkelte af del(| — som K'ivioK — tog imidlertid arbejde som dag- lejere ved handelen. Til disse „kolonigrønlændere", som var ringeagtede såvel af deres lands- mænd som af kolonisterne, hørte „blandingene". BLANDINGE De blandede ægteskaber karak- teriserede Niels Egede således: „I stæden for Een huslig og Reenlig Kone har de faaed en Soe, og ødelægger, (fortsættes) „auvfagtat angerdlamut kalingneKarput". kalåtdlip erKumitsuliortup åssiliartaliå Rinkip atuagkiåne „Danish Greenland"ime. „De dræbte hvalrosser bugseres hjem". Illustration at grønlandsk kunstner fra Rinks .Danish Greenland". 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.