Atuagagdliutit - 21.06.1978, Qupperneq 20

„Kanga kalåtdlit atissait". Rink-ip atuagkiånit „Danish Greenland“-imit.
„Eskimoiske dragter" fra Rink’s „Danish Greenland".
fast is og senere opfyldtes med
tæt drivis, så det var umuligt at
få en kajak i vandet, men efter
påske blev vejret ustadigt med
mange storme, ledsaget af regn
og sne, så grønlænderne sjældent
havde mulighed for at sejle ud.
Når de endelig gjorde det, var
det forbundet med livsfare, og de
undgik ikke svære forfrysninger
i ansigtet og på hænderne.
KOLONIEN
Kolonien bestod af en lille klynge
gamle, faldefærdige huse, hvoraf
kolonihuset var det største. Sam-
men med bryghuset, smedjen og
proviantboden omsluttede det en
gårdsplads, „proviantgården".
Hovedbygningen, opført af Hans
Egede for 24 år siden, var af na-
tursten med tagkonstruktion af
træ, medens de andre var tørve-
murshytter, beklædt med lidt træ-
værk hist og her.
Fodspor i sneen løb fra hus til
hus. Kun foran dørene var der
ryddet lidt sne bort, ellers var
husene helt tilsneede.
Fra lænuset lød en geds bræ-
gen.
Gik man over elvens isglatte
gangbrædt og over sandbanken
på den anden side, kom man til
en lille høj med en flagstang og
syv små jernkanoner.
j-.ængere ude lå spækhuset, be-
klædt med brædder og grundigt
tjæret. Udenfor stod tomme
spæktønder opstablet.
Vendte man nu om og gik den
modsatte vej, opad vejen til den
lille klint, hvor flagbatteriet i dag
står, kom man til en række jord-
hytter, 4-6 stykker, såkaldte fæl-
leshuse — kolonigrønlændernes
boliger.
Her boede 96 døbte. Den for-
nemste af dem var den grønland-
ske kateket, Povel, også kaldet
Povel Grønlænder (for at undgå
forveksling med navnebroderen
Povl Egede).
En anden, hvis navn vi kender,
var K’ivioK (22), der henledte op-
mærksomheden på sig ved sin
usædvanlige dovenskab. Så læn-
ge han havde den mindste stump
fortærbart i huset, kunne han
ikke formås til at tage sig noget
nyttigt til, hed det.
VIRKELIGE GRØNLÆNDERE
K’ivioK var eskimo, døbt af
Hans Egede i sin tid. Det var de
„virkelige grønlændere (eskimo-
er), der opretholdt hele grøn-
landsværket med deres fangst. De
opholdt sig kun ved kolonien om
vinteren, resten af året tilbragte
de ved fangststederne.
KOLONI-GRØNLÆNDERE
Enkelte af del»( — som K’ivioK —
tog imidlertid arbejde som dag-
lejere ved handelen. Til disse
„kolonigrørilændere“, som var
ringeagtede såvel af deres lands-
mænd som af kolonisterne, hørte
„blandingene".
BLANDINGE
De blandede ægteskaber karak-
teriserede Niels Egede således:
„I stceden for Een huslig og
Reenlig Kone har de faaed en
Soe, og ødelægger,
(fortsættes)
Alfred Toft
GODTHÅB.NUUK
I GÅR OG I DAG-
WATTEWILLE
Det var af den herrnhutiske bi-
skop Wattenwille, der i løbet af
to måneder nåede at aflægge be-
søg hos samtlige menighedens
grønlændere i deres telte og huse.
Han opfordrede stærkt til an-
vendelsen af grønlandske kateke-
ter og foreslog anlæggelsen af en
ny, sydlig missionsstation.
SPREDNING
En sådan spredning af menighe-
hen ville være gavnlig, navnlig
af hensyn til sælfangsten, sagde
han.
KOR
Samme år blev de troende ind-
delt i „kor“ eller grupper efter
alder, slægt og stand. Der var i
alt 30 kor; Børn, ugifte og gifte
brødre og søstre, enker og enke-
mænd hver for sig.
KULØRTE BÅND
Og fra denne tid stammer en
skik, der går ud på, at kvinderne
havde forskelligt farvede silke-
bånd om hårtoppen. Røde for
ugifte piger, grønne for ugifte
mødre med børn, blå for koner
og sorte for enker.
Sådan skulle det være.
DRACHARD
Christen Drachard var en af de
flittigste missionærer, vi nogen
sinde har haft i kolonien Godthåb
— desværre!
Han havde sit virke fra 1739 til
51.
Denne lille, stilfærdige og al-
vorlige præst havde fået den ef-
ter omstændighederne ulykkelige
tanke: at samle alle grønlænder-
ne i én menighed.
— Det ulykkelige var, at hans
hjerte var i Ny Herrnhut.
„Drachard dannede Godthaabs
Mission først til en ordentlig
Mission ... men i hans sidste
Aar kom alting i Confusion,"
sagde en af hans efterfølgere,
Thorhallesen.
ROSINA
I 1745 giftede den lille præst sig
(efter lodtrækning) med en dame
fra Herrnhut i Tyskland ved
navn Rosina, og da hun blev syg,
flyttede de begge fra kolonihuset
til brødremissionens nyopførte
hus.
ABRAHAM
„De handlede i den Tiid med
den Danske Mission efter Be-
hag, døbte en Deel Børn og for-
rettede andre Embeds-Acter
med Grønlænderne, trak nogle
Familier til sig, der i blandt
den bekiendte og berømte Na-
tional-Catechet Abraham, Bro-
der til Hr. (kateket) Laersens
Kone ...“
HANS EGEDE GÅR
Biskop Egede tilrådede indstæn-
digt at hjemkalde Drachard, og
da Missionskollegiet ikke ville gå
med til dette, trak Egede sig til-
bage fra grønlandsmissionen og
søgte den 5. januar 1747 tilladelse
til at forlade København, hvilket
blev bevilget.
Da Rosina døde 1751, rejste
manden til Herrnhut, Tyskland,
hvor han ernærede sig som ma-
ler.
Året 1752
VINTEREN
Vinteren 1751/52 var usædvanlig
hård.
Ikke alene var der en frygtelig
kuldeperiode fra februar til hen-
imod påske, hvor det frøs uaf-
brudt, så fjordene lagde til med
,<iporKamik pilangneK, Rinkip atuagkiånit „Danish Greenland“imit.
Flænsning af en pukkelhval (xiporaK) fra Rinks „Danish Greenland".
„auvfagtat angerdlamut kalingneKarput". kalåtdlip erKumitsuliortup åssiliartaliå Rinkip „De dræbte hvalrosser bugseres hjem". Illustration at grønlandsk kunstner fra Rinks
atuagkiåne „Danish Greenland“ime. „Danish Greenland".
20