Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 21.06.1978, Qupperneq 24

Atuagagdliutit - 21.06.1978, Qupperneq 24
atuartartut agdlagait. læserne skriver Grønlandske børn i danske institutioner Det vil nok ikke være løgn, når jeg siger: Før i tiden så man det naturligt og på sin plads, at syge grønlandske børn sendtes til Dan- mark. Men nu forstår man mere og mere, at det er en fejldisposi- tion at gøre det. Der er intet mær- keligt i, at man gjorde det før i tiden, da man ikke havde andre alternative muligheder. Når man tænker på den store og hastige udvikling i Grønland i de seneste år, kan man ikke undgå at få det indtryk, at der gøres for lidt for syge mennesker. Man har kun een tanke i hovedet, når man konstaterer sygdommen; og det er, at de skal sendes til Danmark, vi har ingen steder at gøre af dem her oppe, Det er her, man mangler noget i den store udvikling. Man vil nok sige: Børnene er så små, så de vænner sig til det. Det er ikke tilfældet. Når jeg siger, at vi mangler nogen af de væsentligste ting i den store udbygning, skyl- des det den vurdering, at det er tungt for mennesker, at et andet menneske går bort, men det er endnu tungere, at et sygt barn, man elsker så højt og vil værne så meget om, sendes langt, langt bort til mennesker, man aldrig har kendt. På den måde sårer man hjertet både hos barnet og dets forældre. Jeg siger dette for- di jeg skønner, at det ikke kan være kun mig alene, der har følt det. Da jeg havde passet mit syge FOTO og SMALFILM De køber stadig med største økonomiske fordel Deres foto- udstyr hos os! De sparer fra 20—50 pct, på splinternyt foto- udstyr. — Forlang i egen inter- esse vort store illustrerede foto- katalog og lavprisliste, — eller katalog og prisliste, — eller lad lad os give Dem et konkret til- bud. Fotoarbejde: kun 1. klasses arbtejde i sort/hvid eller farve -j- vor sædvanlige store rabat. — Gratis forsendelsesmateriale! Chr. Richardt Vs FOTO-KINO-FILM 7800 SKIVE Telegramadresse: Fotoexpres . . . eksperter i hurtig og sikker forsendelse! barnebarn i nogle år, besluttede man at sende barnet til Danmark. Jeg prøvede at tage det let med den trøst, at barnet kan komme i uddannede, kyndige hænder og oplæres. Da afrejsedagen oprandt (jeg var rejseledsager), vågnede barnet op og var meget uroligt. Barnet gik råbende frem og til- bage i vore stuer, som om det var klar over, at det var ved at blive fjernet fra sine vante omgivelser. Det blev endnu værre, da vi sad i helikopteren og dens rotorer startede. Barnet blev alvorligt forskrækket og gav sig til at sparke fra sig. Barnet var så glad for at køre i bil, så derfor havde jeg forestillet mig, at det ville glæde det at være med i et fly. Barnet var dog ualmindelig uro- ligt og voldsomt, så man måtte give det beroligende medicin to gange, da vi kom til NarssarssuaK. Midlet virkede imidlertid ikke så godt. Efter at jeg havde følt vor rejse som et stik i hjertet, kom vi frem, og dagen efter bragte jeg barnet til det kommende hjem for det. Idet jeg gik ind i institutio- nen, hvor barnet skulle anbringes, følte jeg, som gik jeg ind i et fængsel. Stuerne er ikke møbleret som et hjem, bortset fra borde og stole af naturtræ, og alle døre er aflåsede. Alle ansatte og gæsterne får nøgler til dørene. Det børnehjem, jeg omtaler, hedder Gudrunsminde, beliggende i Dianalund Kommune ude på landet. Der bqr danske børn og tre grønlandske børn. Mit kære barnebarn har under opholdet hjemme hos os været vanskelig med sin mad. Jeg har prøvet at lære det at spise for- skellig mad, men forgæves. Det spiser aldrig varm mad. Det ene- ste, det vil og kan spise, er havre- gryn med mælk (tørmælk). (Det vil ikke have frisk mælk). Barnet kunne ikke få tørmælk på det nye sted. Jeg kunne ikke holde ud at se barnet blive tvunget til frem- med mad, det ikke kan lide, hos fremmede folk og fremmede om- givelser, og måtte flygte ud af værelset. Jeg har ellers gentagne gange sagt, at børn, der bliver fjernet pludseligt fra deres vante omgivelser og skikke skulle væn- nes langsommere til et andet miljø. Da min tid udløb, rejste jeg meget nedtrykt hjem. Efter hjem- komsten har jeg hele tiden været ængstelig for at høre noget sørge- ligt om barnet. Mit kære barne- barn, Kenneth, der ikke kan tale, plejer at skrige, når noget går ham på tværs, eller når han er træt. To andre små børn i hans stue er ret alvorligt handicappede og kan ikke tåle hans råben, og derfor kan de angribe ham hårdt det øjeblik ingen andre ser til. Jeg besøgte ham et år senere og kun- ne konstatere, at han har ar over det ene øjenbryn. Der er et ros- værdigt og dygtigt personale på institutionen, men sådanne ting kan ske i korte øjeblikke, de ikke er opmærksomme. Under mit ophold i Danmark i 1977 blev vi pårørende til børnene inviteret til Andersvænge, hvor der var filmforevisning og fælles kaffebord. Bagefter var der bal, hvor mange grønlandske unge fra institutionen deltog. De var vel nok søde og glade. En anden af- ten havde vi et møde. Under mø- det foreslog Just Frørup Nielsen, at vi grønlandske forældre til in- stitutionsanbragte børn og unge skulle slutte os sammen i en fore- ning. Under et personalemøde på Gudrunsminde, hvor i også perso- nalet fra Andersvænge var re- præsenteret, havde jeg forskellige samtaler med de ansatte. Jeg mærkede altid, at alle der nede er interesseret i, at man opretter en institution i Grønland. Jeg blev spurgt, om jeg ville gå med til mit barnebarns anbringelse i Danmark, såfremt jeg havde set institutionen forinden. Jeg svare- de benægtende. Under det omtalte møde var man inde på, at foræl- dre til børn man gerne vil an- bringe på institution i Danmark før børnenes anbringelse skulle have mulighed for at rejse ned og se hjemmene (institutionerne). Det ville være meget ønskeligt. Jeg fik fortalt, at der nu er planer om at omdanne børne- hjemmet Gudrunsminde til en rent grønlandsk institution og flytte alle danske børn til andre hjem. Man ville samle grønland- ske børn uden kriterier om, hvilke handicaps eller sygdomme børne- ne har. Disse planer var man me- get imod, da man har set hvor forskelligt børnene reagerer i henhold til deres handicap. Disse planer bør ændres. Inden for de seneste år har man vidst, at man ville bygge et stort hjem i Egedesminde. At det endnu ikke er blevet til noget er både ærgerligt og glædeligt. Det skyl- des min opfattelse af, at man i Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve liver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. vi offentliggør ikke anonyme indlæg, meri hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. stedet for et stort hjem hellere skulle have flere mindre hjem f. eks. i Egedesminde, i Midtgrøn- land og i Sydgrønland, da det vil være mere sundt for børnene, så- ledes at de kan fordeles efter kri- terier, som afgøres af børnenes handicap. Man taler om, at det vil blive dyrt, men prisen er ikke det vigtigste. Menneskene vil føle sig lettet. Når jeg fortæller om mine op- levelser skyldes det, at jeg længe har næret ønske om at skrive. Vi grønlændere er ikke så få, som har haft tilsvarende oplevelser, men vi har været så tilbagehol- dene, at vi er medansvarlige for, at der er så lidt initiativ for at forbedre de syges kår. Katrine Kristoffersen (Kåtak), tak for dine indlæg i Grønlandsposten. Du har givet mig styrke til at skrive mit. Jeg håber, at andre forældre også vil give deres bidrag i debat- ten. Med venlig hilsen, Marielise Poulsen, K’aKortoK. m i Jonasikkut inunnik itsamitsanik naapitaqarlutik misiqisaat eqqumiitsut j ni X& <jaa mg i u ss i maler put. Angerl arput, unu'afsiartillu fluarsaatilerluqu egal Sf f w nissamut piareersatluqu. lonasi'p Tuluk apetaa Pd-troleo-zi . _ _ sunaanersoq qauønu iiui ^QULLUGtlARSUAfl SAViMiNBQ11 Tuluup ogaluttuaraa.,. piateet-satluqu. Jonzsip Tuluk apetaa Pé-itvleo-iimmi^ yq qanørlu ifilluni jxny\(jotsim3V\eirsoq. Tamanna/u maanna unniai-- y\x.%. Av ■& Sm *\ r Tassa taawåirr imerpaTifut etsiyufl- naarsit$i|luti/lu erseisltsegittartut nassaan'gakkit, Umiatsi'ami'k... ... nunavi'n'U'nut ikaarpunga imetpa- lasut misili'kk/'ai'toHugit, fssiayik nasaralu qaannguusaq ntiVligut''galug<‘£. r.SrJ.r>„. 4 V 4 1 i'*-','*,.’ . IssiaWk na sarlu se^artarakki’t jryiaa- Irgllaannag ersfgunnaarput \ r ■- o * * . // /A /. i =- jt, , ... kisiahnili imerpalasuli'akka kiwit- tuallagrsirøapput. Iknerpalasøg erser- sitsisartoq segetsinniarfatlugu... ...fssiav/ik saqgumm&qqeratat-- pcq, qaavanilu sunarsuatuna? tluwasorujuusaKuag aasia* mut assingusoq iss-ajuan- % il nguarpoq.nasara atorlugu/ 'i Puiaasaq tuaviogalunga tiguvara uumasupalaag inna euiguntfaarsipallanmaHugu... 24

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.