Atuagagdliutit - 21.06.1978, Qupperneq 24

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Grønlandske børn i
danske institutioner
Det vil nok ikke være løgn, når
jeg siger: Før i tiden så man det
naturligt og på sin plads, at syge
grønlandske børn sendtes til Dan-
mark. Men nu forstår man mere
og mere, at det er en fejldisposi-
tion at gøre det. Der er intet mær-
keligt i, at man gjorde det før i
tiden, da man ikke havde andre
alternative muligheder. Når man
tænker på den store og hastige
udvikling i Grønland i de seneste
år, kan man ikke undgå at få det
indtryk, at der gøres for lidt for
syge mennesker. Man har kun
een tanke i hovedet, når man
konstaterer sygdommen; og det
er, at de skal sendes til Danmark,
vi har ingen steder at gøre af dem
her oppe, Det er her, man mangler
noget i den store udvikling. Man
vil nok sige: Børnene er så små,
så de vænner sig til det. Det er
ikke tilfældet. Når jeg siger, at vi
mangler nogen af de væsentligste
ting i den store udbygning, skyl-
des det den vurdering, at det er
tungt for mennesker, at et andet
menneske går bort, men det er
endnu tungere, at et sygt barn,
man elsker så højt og vil værne
så meget om, sendes langt, langt
bort til mennesker, man aldrig
har kendt. På den måde sårer
man hjertet både hos barnet og
dets forældre. Jeg siger dette for-
di jeg skønner, at det ikke kan
være kun mig alene, der har følt
det.
Da jeg havde passet mit syge
FOTO
og
SMALFILM
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! De sparer fra
20—50 pct, på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
katalog og prisliste, — eller lad
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: kun 1. klasses
arbtejde i sort/hvid eller farve -j-
vor sædvanlige store rabat. —
Gratis forsendelsesmateriale!
Chr. Richardt Vs
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
barnebarn i nogle år, besluttede
man at sende barnet til Danmark.
Jeg prøvede at tage det let med
den trøst, at barnet kan komme
i uddannede, kyndige hænder og
oplæres. Da afrejsedagen oprandt
(jeg var rejseledsager), vågnede
barnet op og var meget uroligt.
Barnet gik råbende frem og til-
bage i vore stuer, som om det var
klar over, at det var ved at blive
fjernet fra sine vante omgivelser.
Det blev endnu værre, da vi sad
i helikopteren og dens rotorer
startede. Barnet blev alvorligt
forskrækket og gav sig til at
sparke fra sig. Barnet var så glad
for at køre i bil, så derfor havde
jeg forestillet mig, at det ville
glæde det at være med i et fly.
Barnet var dog ualmindelig uro-
ligt og voldsomt, så man måtte
give det beroligende medicin to
gange, da vi kom til NarssarssuaK.
Midlet virkede imidlertid ikke så
godt. Efter at jeg havde følt vor
rejse som et stik i hjertet, kom vi
frem, og dagen efter bragte jeg
barnet til det kommende hjem for
det. Idet jeg gik ind i institutio-
nen, hvor barnet skulle anbringes,
følte jeg, som gik jeg ind i et
fængsel. Stuerne er ikke møbleret
som et hjem, bortset fra borde og
stole af naturtræ, og alle døre er
aflåsede. Alle ansatte og gæsterne
får nøgler til dørene.
Det børnehjem, jeg omtaler,
hedder Gudrunsminde, beliggende
i Dianalund Kommune ude på
landet. Der bqr danske børn og
tre grønlandske børn.
Mit kære barnebarn har under
opholdet hjemme hos os været
vanskelig med sin mad. Jeg har
prøvet at lære det at spise for-
skellig mad, men forgæves. Det
spiser aldrig varm mad. Det ene-
ste, det vil og kan spise, er havre-
gryn med mælk (tørmælk). (Det
vil ikke have frisk mælk). Barnet
kunne ikke få tørmælk på det nye
sted. Jeg kunne ikke holde ud at
se barnet blive tvunget til frem-
med mad, det ikke kan lide, hos
fremmede folk og fremmede om-
givelser, og måtte flygte ud af
værelset. Jeg har ellers gentagne
gange sagt, at børn, der bliver
fjernet pludseligt fra deres vante
omgivelser og skikke skulle væn-
nes langsommere til et andet
miljø.
Da min tid udløb, rejste jeg
meget nedtrykt hjem. Efter hjem-
komsten har jeg hele tiden været
ængstelig for at høre noget sørge-
ligt om barnet. Mit kære barne-
barn, Kenneth, der ikke kan tale,
plejer at skrige, når noget går
ham på tværs, eller når han er
træt. To andre små børn i hans
stue er ret alvorligt handicappede
og kan ikke tåle hans råben, og
derfor kan de angribe ham hårdt
det øjeblik ingen andre ser til. Jeg
besøgte ham et år senere og kun-
ne konstatere, at han har ar over
det ene øjenbryn. Der er et ros-
værdigt og dygtigt personale på
institutionen, men sådanne ting
kan ske i korte øjeblikke, de ikke
er opmærksomme.
Under mit ophold i Danmark i
1977 blev vi pårørende til børnene
inviteret til Andersvænge, hvor
der var filmforevisning og fælles
kaffebord. Bagefter var der bal,
hvor mange grønlandske unge fra
institutionen deltog. De var vel
nok søde og glade. En anden af-
ten havde vi et møde. Under mø-
det foreslog Just Frørup Nielsen,
at vi grønlandske forældre til in-
stitutionsanbragte børn og unge
skulle slutte os sammen i en fore-
ning.
Under et personalemøde på
Gudrunsminde, hvor i også perso-
nalet fra Andersvænge var re-
præsenteret, havde jeg forskellige
samtaler med de ansatte. Jeg
mærkede altid, at alle der nede
er interesseret i, at man opretter
en institution i Grønland. Jeg
blev spurgt, om jeg ville gå med
til mit barnebarns anbringelse i
Danmark, såfremt jeg havde set
institutionen forinden. Jeg svare-
de benægtende. Under det omtalte
møde var man inde på, at foræl-
dre til børn man gerne vil an-
bringe på institution i Danmark
før børnenes anbringelse skulle
have mulighed for at rejse ned og
se hjemmene (institutionerne).
Det ville være meget ønskeligt.
Jeg fik fortalt, at der nu er
planer om at omdanne børne-
hjemmet Gudrunsminde til en
rent grønlandsk institution og
flytte alle danske børn til andre
hjem. Man ville samle grønland-
ske børn uden kriterier om, hvilke
handicaps eller sygdomme børne-
ne har. Disse planer var man me-
get imod, da man har set hvor
forskelligt børnene reagerer i
henhold til deres handicap. Disse
planer bør ændres.
Inden for de seneste år har man
vidst, at man ville bygge et stort
hjem i Egedesminde. At det endnu
ikke er blevet til noget er både
ærgerligt og glædeligt. Det skyl-
des min opfattelse af, at man i
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, meri hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
stedet for et stort hjem hellere
skulle have flere mindre hjem f.
eks. i Egedesminde, i Midtgrøn-
land og i Sydgrønland, da det vil
være mere sundt for børnene, så-
ledes at de kan fordeles efter kri-
terier, som afgøres af børnenes
handicap. Man taler om, at det
vil blive dyrt, men prisen er ikke
det vigtigste. Menneskene vil føle
sig lettet.
Når jeg fortæller om mine op-
levelser skyldes det, at jeg længe
har næret ønske om at skrive. Vi
grønlændere er ikke så få, som
har haft tilsvarende oplevelser,
men vi har været så tilbagehol-
dene, at vi er medansvarlige for,
at der er så lidt initiativ for at
forbedre de syges kår. Katrine
Kristoffersen (Kåtak), tak for dine
indlæg i Grønlandsposten. Du har
givet mig styrke til at skrive mit.
Jeg håber, at andre forældre
også vil give deres bidrag i debat-
ten.
Med venlig hilsen,
Marielise Poulsen,
K’aKortoK.
m i Jonasikkut inunnik itsamitsanik naapitaqarlutik misiqisaat eqqumiitsut
j ni X& <jaa mg i u ss i maler put. Angerl arput, unu'afsiartillu fluarsaatilerluqu egal
Sf f w nissamut piareersatluqu. lonasi'p Tuluk apetaa Pd-troleo-zi
. _ _ sunaanersoq qauønu iiui
^QULLUGtlARSUAfl SAViMiNBQ11 Tuluup ogaluttuaraa.,.
piateet-satluqu. Jonzsip Tuluk apetaa Pé-itvleo-iimmi^
yq qanørlu ifilluni jxny\(jotsim3V\eirsoq. Tamanna/u
maanna
unniai--
y\x.%. Av ■& Sm
*\ r
Tassa taawåirr imerpaTifut etsiyufl-
naarsit$i|luti/lu erseisltsegittartut
nassaan'gakkit, Umiatsi'ami'k...

... nunavi'n'U'nut ikaarpunga imetpa-
lasut misili'kk/'ai'toHugit, fssiayik
nasaralu qaannguusaq ntiVligut''galug<‘£.
r.SrJ.r>„.
4 V 4 1 i'*-','*,.’ .
IssiaWk na sarlu se^artarakki’t jryiaa-
Irgllaannag ersfgunnaarput
\ r
■- o * *
. // /A /.
i =- jt, ,
... kisiahnili imerpalasuli'akka kiwit-
tuallagrsirøapput. Iknerpalasøg erser-
sitsisartoq segetsinniarfatlugu...

...fssiav/ik saqgumm&qqeratat--
pcq, qaavanilu sunarsuatuna?
tluwasorujuusaKuag aasia*
mut assingusoq iss-ajuan-
% il
nguarpoq.nasara atorlugu/
'i Puiaasaq tuaviogalunga
tiguvara uumasupalaag
inna euiguntfaarsipallanmaHugu...
24