Atuagagdliutit - 27.03.1980, Side 12

Det grønlandske landsstyre
stoppede energiministeren
AG
Uran-undersøgelserne i landstinget:
— Landsstyret forundret over, at energiministeren
uden om grønlandsministeriet søgte om 2,8 mili. kr.
til uranefterforskning
Energiminister Poul Nielsson har
— efter direkte indgriben fra det
grønlandske landsstyre — stop-
pet en ansøgning til finansudval-
get om 2.8 mili. kr. til den såkald-
te »Gamsaq«-undersøgelse tæt på
Kvanefjeldet, som blev skildret i
AG nr. 11. Landsstyret ønsker sa-
gen behandlet i Fællesrådet for
råstoffer, før den eventuelt går vi-
dere til finansudvalget.
»Gamsaq«-undersøgelsen skal
finde sted i et 200 kvadratkilome-
ter stort område ved Kvanefjeld i
den såkaldte Ilimåussaq-
intrusion. Formålet med under-
søgelsen er at få fastslået forde-
lingen af radioaktive stoffer i om-
rådet.
Landsstyret forundret
I landstinget redegjorde lands-
styrets formand, Jonathan Motz-
feldt, for landsstyrets reaktion på
pressemeddelelser om, at energi-
ministeren uden om grønlandsmi-
nisteriet og grønlandske myndig-
heder havde indsendt ansøgning
om de 2.8 miil. kr. til finansudval-
get. — Landsstyret har også over
for energiministeren udtrykt for-
undring over, at en sådan ansøg-
ning fremsendes til finansudval-
get fra energiministeriet og ikke
fra grønlandsministeriet.
Baggrunden for Jonathan
Motzfeldts redegørelse var en
forespørgsel fra landstingsmed-
lem Lars Godtfredsen, Narssaq,
om situationen omkring uranun-
dersøgelserne i Kvanefjeld, som
Lars Godtfredsen selv er nabo til.
Manglende realiteter?
Lars Godtfredsen begrundede sit
spørgsmål med, at der i den sene-
re tid er kommet protester mod
undersøgelserne fra byer og byg-
der. Han sagde, at efter hans op-
fattelse bygger en del af prote-
sterne kun på en enkelt side af
problemstillingen, og ofte synes
der ikke at være realiteter bag re-
aktionerne. Lars Godtfredsen
glædede sig over, at der er kom-
met gang i debatten omkring
uranundersøgelserne, og han sag-
de, at det er nødvendigt med be-
dre oplysning omkring de grøn-
landske energiressourcer, bl. a.
uranen.
Undersøgelsens formål
Jonathan Motzfeldt redegjorde i
sit svar om undersøgelserne, der
har to hovedformål: 1) At fastslå,
hvor megen uranholdig malm, der
befinder sig i Kvanefjelds-
området og 2) at finde frem til en
ny metode for at udvinde uran af
malmen.
Der brydes ca. 20.000 tons
malm i fjeldet, og 5.000 tons sen-
des til Risø, hvor udvindingsfor-
søget er ved at blive forberedt.
Det ventes afsluttet i 1982.
Hidtidig procedure
— Det tidligere styringsudvalg
og det nuværende fællesråd for
mineralske råstoffer har løbende
fulgt udviklingen, og der har på
så godt som hvert møde været af-
givet en rapport om forsøgenes
stade. Ligeledes er der ikke inden
for denne periode igangsat aktivi-
teter, som ikke har været god-
kendt af styringsudvalget eller
fællesrådet, sagde Jonathan
Motzfeldt bl. a.
— På Fællesrådets seneste mø-
de blev imidlertid rejst spørgsmå-
let om, hvorvidt regeringens ænd-
rede energipolitik burde medføre,
at forsøgsrækken standses. Imid-
lertid blev det tilkendegivet, at
regeringens langsigtede energipo-
litik ikke har ændret sig. Og der
er IKKE fra dansk side lagt op til
en ændret holdning med hensyn
til undersøgelserne i Kvanefjel-
det, erklærede landsstyreforman-
den.
Forsøgene føres til ende
— Foranlediget heraf har Fælles-
rådet taget til efterretning, at for-
søgene føres til ende i overens-
stemmelse med de foreliggende
planer. Det drejer sig alene om
undersøgelser, der skal indgå i be-
slutningsgrundlaget for, om der i
det hele taget skal brydes uran-
holdig malm i Kvanefjeldet.
— En sådan afgørelse må byg-
ge på et grundigt materiale om-
fattende økonomi, naturmiljø, ar-
bejdsmiljø og beskæftigelsesmu-
ligheder for grønlandsk arbejds-
kraft, sluttede Jonathan Motz-
feldt.
-h.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur el-
ler brille til reparation.
nalunaerKutåmat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerxutiginago...
sutdlivivtfne moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlunit
suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620Lemvig
Assistent til
folkeregister
Til Nuuk kommunes folkeregister søges 1 assistent for til-
trædelse snarest eller efter nærmere aftale. Arbejdet omfat-
ter daglige ekspeditioner af til- og fraflytninger samt almin-
deligt forekommende arbejde i øvrigt i et folkeregister.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og HK henholdsvis SIK.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontor-
fuldmægtig Hans Eriksen, tlf. 2 12 77, lokal 20.
Ansøgning med nærmere oplysninger om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og even-
tuelle anbefalinger fremsendes senest 20. april 1980 til:
Nuuk kommune
Box 1005 . 3900 Godthåb
Klip. sujulianit nang.
tarnerat åmigssussivfigisinåu-
ngikå.
taimåikaluartoK arfangniarner-
mik atautsimititap nunanit tama-
lånit penatauvfigineKartup ator-
nenartunik avdlånguteKartitsini-
kut pisinautitaunine anginingor-
tisimavå tamåne inutomat ar-
fangniarnerånut åma tungassu-
ngordlugo åmalo Kiviatdlagtåler-
simavdlungo arfernik, mikissunik
piniarneK, tamåna nunap inuto-
Kainik emuissugssauvdlune. a-
tautsimltitap isumaKatigissuti-
nut ilåssuteKartitsiniarnermigut
pisinautitaunine pissusigssami-
sortumik angnertusarniarsimå-
ngilå.
tamatumunga åssersutigssaK
ilungersunarnerpån erssaringner-
pårdlo samumerpoK atautsimiti-
tap 1977-ime aulajanegermago ar-
fivik piniarnenåsaivisassoK Ala-
skap avangnåne eskimut inug-
piait ukiune tusintilingne piniar-
tuartarsimassåt. tåukunlnga pi-
ssaKartarneK igdloKarférKanut
tamatumånga agtornenartunut i-
nussutigssaKarnikut perningnig-
ssåkutdlo aulajangissussumik pi-
ngåruteKåinarane åmale taima-
tutdle pingårutenartigivoK kultu-
rimut, inussusermut kinåussuser-
Karnermutdlo tungassutigut.
tåukuninga piniamuneKarung-
naerneK kingornalo ikigtuinarnik
pissanarsinautitauneK inugpiait
arfangniartartuisa akuerisinåu-
ngilåt, taimåitumigdlo nangmine-
rissamingnik pilersitsiput Ala-
skame eskimut arfangniarnermik
atautsimititaliånik, piniarnerme
maleruagagssanik nungutsai-
liuivdlunilo KanOK-iliuseKarnig-
ssanik aulajangersaivdlutik, ilisi-
matussuseK tungavigalugo påsi-
ssagssarsiulerdlutik, åmalo ilåti-
gut emartussissoKarfit avKutiga-
lugit aulajangertiniardlugo ar-
fangniarnermik atautsimititap
nunanit tamalånit pexatauvfigi-
nenartup KanoK-iliornere atautsi-
mititamit pisinautitauvfigineKå-
ngitsut taimåitumigdlo atortug-
ssautitåusanatik. emartussissut-
dle suliagssan tåuna apemutit pi-
viussorsiortumik OKaloKatigissu-
tigisavdlugit itigartisimavåt,
USA-p avåmut nålagkersuiner-
mik ingerdlatsinera »iluarsine-
Karsinåungitsumik ajoKUseruma-
nago«. suliagssamile Adams v.
Fancemut tungassume ernartu-
ssissut suliarerKitagssångortitsi-
viussartut aulajangiutdlugo o-
Kautigisimavåt, inugpiait suliari-
titagssåt pitsaussussoK: »piviu-
ssorsiortumik suliaringningner-
me suliagssångortitsissup angu-
ssaKardluarnigssånik ilimasung-
nermut tungatitdlugo Kularutig-
ssåungitdluinarpoK suliagsså-
ngortitsissup apernutit inatsise-
Karnermut tungassut imåinåu-
ngitsut samumiusimagai, pissu-
siviussut tungavigalugit suliag-
ssap KanoK pingårtigineranik ta-
kutitsissut«. taimåitumigdlo a-
perxut tamatumunga tungasson
aitsåt påsinarsisaoK arfangniar-
nerup »uniorKutitsissuneranik« i-
malunit »pinerdlugtuliornertut i-
neranik« isumaKarnerup emartu-
ssissutigut misilingneKarneranut
tungatitdlugo. USA sujusingne-
russukut inugpiait piniarnerånut
tungatitdlugo emigsisimatitsi-
nermut apemutinik erKartussi-
ssutigut suliagssångortitsinen a-
jorpoK, nålagkersuinikut suniu-
nerissagssat nålagkersuinikutdlo
piarérsardluinarnigssan suliag-
ssamut taimåitumut tungassut
pivdlugit. agdlåt ima kingusigti-
gissumik, tåssa ukiarmåna inuit
arfangniarnermik atautsimitita-
liaisa OKautigisimavåt arfang-
niarneK ingerdlatarisavdlugo —
Kanon amerdlatigissunik pissa-
KarnigssaK nunanit tamalånit au-
lajangéKatauvfigineKarsimassoK
akimordlugo — nunanarfingmiut
nåmagtunik penalernigssaisa tu-
nganut.. .
arfangniarnermik isumaKatigi-
ssutaussup suliagssavdlo Alaska-
mut tungassup måne taima ang-
nertutigissumik emartorneKar-
nerånut pissutauvoK, åma taima-
torpiaK itumik kalåtdlit arfang-
niartarnerånut tungatitdlugo a-
jornartorsiumik pilersoKariatår-
sinaunera. kingugdlerpåmik Dan-
mark Politikenime (28./1-1980) så-
ssuneKarpoK tainenardlune »ar-
fernik ujajaissoK Danmark«, sa-
valinmgmiormiut tunulingnik er-
Kigsisimatitaussunik kalåtdlitdlo
1978-ime Kipornartagssamingnik
(pukkelhvaler) piniarxussåungit-
dluinaraluartunik amerdlanårisi-
manerat pissutauvdlutik. arfang-
niarnermik atautsimititap nuna-
nit tamalånit pernatauvfigine-
Kartup ilisimatussutsikut komi-
teata ukiune ardlalingne kigsauti-
gisimagaluarpå kalåtdlit Kipor-
Karnik ingmlkut pissaKarsinauti-
taunerat atorungnaerKUvdlugo,
tamånale mfinamut pingitsortine-
KartarsimavoK inersussutigalugo
»atautsimititap arfivit piniamu-
ssåungitdluinaraluartut Alaska-
me najuganartunit inungnit pi-
ssarineKartarnigssåt sujusingne-
russukut akuerssissutigerérsi-
mangmago«. Kalåtdlit-nunånile
aulisarnermik misigssuissoKar-
fingmit ånilångatigineKarpoK a-
tautsimititap aussamut atautsi-
mlnigssånut ingmikut pissaKarsi-
nautitaunigssan ajornarsitineKå-
sassoK, mikineruungitsumik pi-
ssutigalugo pingortitamik igdler-
suiniaKatigigfigssuit »arfernik u-
jajaissumik Danmark«-imik pi-
ngitsailinigssånik ilimasugsinau-
nen pivdlugo.
Danmarkimile kalåtdlit arfang-
niartarnerata ingmlkut itunik år-
KigssOssivfigineKarnigsså Kulå-
kérumavdlugo USA-mit USSR-
mitdlo sånginerungåtsiartug-
ssauvoK tåuko nunamingne inu-
torKamik arfangniarnigssåt isu-
mangnaitdlisaivfiginialerpåssuk.
Kavdlunåt ukiune 50-t migssåine
ingerdlatsinermingne periause-
xarnerat angnikitsumik misig-
ssordlugo påsinarpoK kalåtdlit pi-
ssarnitorKamigtut arfangniarnig-
ssamut pisinautitaunerata inger-
dlatineKarnerane amerdlasunik
kukuneKartoK, akerdleringnik ta-
kuvfigssauvdlune påsinardluå-
ngitsoKardlunilo. oxautsinik nug-
terinerit kukussut navsuiåinarne-
Karsinåungitdlat tamånimiutor-
Kat pisinautitauvfinik påsisima-
ssaKarKalårnermik åmalo Kalåt-
dlit-nunåta ingerdlatinenarnerata
avatåne onartugssaussune kalåt-
dlit ingmikut pisinautitaunerånik
påsisimassaKarKalårnermik pi-
ssuteKartumik, taimåissutsimut-
dle tungaviginenåsavdlutik Kav-
dlunåt nålagkersuinikut soKutigi-
ssait ingmingnut isumaKatigi-
ngitsut. isumaKatigissutausima-
ssut sujulerssordlugit ingerdlati-
neKarnigssånut Kavdlunåtdlo ta-
matumlnga tungaveKardlutik i-
natsisiliornerinut inatsisitigut pi-
ssusigssaK erKordlugo tungavig-
ssaussumik amigautigingningne-
KarpoK aulajangersagkat tåuko
Kalåtdlit-nunånut atortugssau-
nersut aperKutigineKartitdlugit.
arfangniarnerup Kanon ingerdla-
tineKarnigssånut tungassut ka-
låtdlit landsrådinut sarKumiune-
Katdlatuarångamik påsissutig-
ssat KularnartoaKartut tungavi-
gineKartarput. åma taimatut ku-
larnartoKartunik påsissutigssa-
KartitsineK atorneKarsimagunar-
poK kalåtdlit inatsisinut udval-
giata suliagssame tamatumane
sujorKutsissumik OKauseKaute-
Karneranut.
pissutsit tamåko agdlautigi-
ssap umap ingmikortuata åipåne
sangmineKåsåput. Jens Brøsted.
12