Atuagagdliutit - 04.06.1980, Page 11

AG
aulisarnermut
kigdleKarfik pivdlugo
ersserKaringitsoK
Danmark, Island Norge-lo isumaKatigTngitsut 200
sømilinik kigdleKarfik atulersordlo Kalåtdlit-nunåt
kaujatdlagdlugo 1. junimit.
Island Norgelo isumaKatigTgput sivisumik isumaKatigmgniarérdlutik. uvane
takuneKarsInåuput nunat tåukua mardluk nunanut avdlanut ministeré, Islandip
Olafur Johannesson ama Norgep Knut Frydelund.
Island og Norge blev enige efter længere forhandlinger. Her ses de to landes
udenrigsministre, Islands Olafur Johannesson og Norges Knut Frydelund.
Uklarhed omkring
fiskerigrænserne
ved Østgrønland
Uenighed mellem Danmark, Island og Norge, efter
at 200 sømilergrænsen trådte i kraft omkring hele
Grønland fra 1. juni.
Kavdlunåt nålagkersuissuisa nå-
lagkersuissuisa aulisarnermut
kigdleKarfiup 200 sømilinut ava-
sigdlineKarneranik nalunaerute-
Karnigssåt sapame uvdlon 1. juni
atulersugssaK uvdlunik pingasui-
narnik sujomutdlugo norskit nå-
lagkersuissue nalunaerput, Nor-
gep uvdloK 29. maj atulersumik
hangminen aulisarnermut kigdle-
Karfine 200 sømilinut avasigdli-
gå. taimåitordle imaililivdlugo, i-
maK Jan Mayen-ip Tunuvdlo a-
kornånltOK avingnenåsavdlune
Danmarkimit Norgemitdlo Ker-
Katigut avitsissarnen najornuta-
falugo.
taimailivdlune Danmarkip
Norgevdlo akornåne isumaKati-
gingniarnigssat ajornakusortut
autdlartitugssångorput isumaKa-
tigingniutigalugit tamåne auli-
sarnermut kigdleKarfit. tåssame
Kavdlunåt isumåt tåssarpiauvoK
Jan Mayen aulisarnermut kigdle-
Karfingmut autdlåvigisavdlugo a-
torsinéungitsoK Kalåtdlit-nunå-
tut nalenåsavdlune. aningaussar-
siornikut Jan Mayen atorneKå-
hgilan, iluamik najugaKarfiungi-
lan. tåssane sikorssualingme Ke-
Kertame taimågdlåt ilisimatåt
stationenarput.
årKingnenånitsoK
kontorchef Ib Andreassen, nuna-
nut avdlanut tungassunut mini-
stereKarfik, onarpoK ilumortOK
Kavdlunåt norskitdlo nålagkersu-
tssuisa aulajangernerisigut Tu-
bup Jan Mayen-ivdlo akornåne
åmingneKångitsumik pilersoKar-
toK. — isumaKatigingniarneKå-
saoK Danmarkip Norgevdlo akor-
nåne, kisiåne isumaKatigingniar-
nerit sule autdlartingitdlat, An-
dreassen onarpoK.
Ib Andreassen-ip ama oKauti-
gå Danmarkip Islandivdlo akor-
nåne tungaviussukuut isumaKati-
gigtoKartOK imap akunermitap
Kema najoreutarineKåsassoK Is-
landip Tunuvdlo akornåne auli-
sarfingme. tauvale téssa isuma-
KatigingneK tåssungåinaK kigdle-
kardlune pemutigalugo Islandip
OKautigingmago Kematigut avit-
sinigssame najomutarineKåsa-
ssok KenertårånguaK ikardlussåi-
nan Kolbeinsey Islandip avang-
nåne 50 sømilitut avasigtigissu-
mltoK. Danmarkivdlo KenertåraK
tåuna akueriumångilå autdlåvig-
ssatut. akerdlianik Norge Islandi-
lo isumanatigigsimåput Jan May-
en-ip Islandivdlo akornåne imap
avingnigssånik.
pissortanarfingme pissortaK
Jakob Karup Pedersen, Kalåtdlit-
nunåne Nangminerssorneruvdlu-
tik OKartugssat Københavnime
agdlagfiånérsoK, onarpoK Islan-
dip Danmarkivdlo akornåne isu-
maKatigingniartoKarérsimassoK
ajornartorsiut tamåna pivdlugo,
åmalo nangminen nangminer-
ssorneruvdlutik OKartugssat siv-
nerdlugit penatausimavdlune. —
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo
tungånit nautsorssåtigisimavar-
put årKissutigssarsiornigssaK år-
Kiniarsimavdlutalo Kavdlunåt,
kalåtdlit islandimiutdlo aulisar-
tue imame isumaKatigmgissutau-
ssume aulisarsinaomuvdlugit, u-
tamisaugatdlartumigdlunit. is-
landimiutdle tungånit taimailio-
rumassoKångilaK. ardlåinånig-
dlunit isumaKatigissuteKartoKå-
ngilaK atautsiminerme tåssane, å-
ma atautsimémingnigssamik isu-
maKatiglssuteKartOKångilaK,
nauk isumaKatigissutaugaluar-
toK isumaKatigingniarnerit inger-
dlåsassui, Karup Pedersen oKar-
POK.
islandimiut Kolbeinsey autdlå-
vigtut atorumavdlugo Islandip
Tunuvdlo akornåne aveKatiging-
nigssamut tungaviginiagait OKa-
lugtuarissaunermut tungåssute-
Karput. Islandip tungånit sarKU-
miuneKarpoK ukiune untritiling-
ne islandimiut KeKertap tåussu-
ma erKåne aulisartarsimassut.
EF-ip imartå nutåK
Danmarkip EF-ime ilaussortau-
nera perKUtigalugo Kalåtdlit-nu-
nå kaujatdlagdlugo kigdleKarfiup
200 sømilinut avasigdlinerata ki-
ngunerisavå tamåne aulisarsinau-
nermut isumaKatigingniarnerit
EF-ip iluane ingerdlåneKartali-
sangmata.
Danmarke imartavtinut ataler-
sume aulisarnermik nåkutigdli-
ssusaoK Tunume. fuldmægtig Ei-
nar Lemcke, Kalåtdlit-nunånut
ministereKarfingmérsoK, oKar-
poK autdlarKautåne Kitåne ala-
pernaerssuinertut Tunume ala-
pernaerssuineK ingerdlåneKarsi-
naunaviångitsoK perKUtigalugo
alapernaerssuinerme atortugssat
måna aulisarnermik nåkutigdli-
ssunit pigineKartut amigarmata.
■h.
Kun tre dage før den danske rege-
rings bekendtgørelse om 200 sø-
mils fiskerigrænse trådte i kraft
søndag den 1. juni, meddelte den
norske regering, at Norge med
virkning fra den 29. maj udvidede
sin fiskerigrænse omkring den lil-
le ø Jan Mayen i Nordatlanten til
200 sømil. Dog således, at farvan-
det mellem Jan Mayen og Øst-
grønland opdeles mellem Dan-
mark og Norge efter midter linie-
princippet.
Dermed er der lagt op til van-
skelige forhandlinger mellem
Danmark og Norge om en fælles
aftale i spørgsmålet om fiskeri-
grænserne i området. Den danske
regerings holdning går nemlig
klart ud på, at Jan Mayen ikke
kan bruges som udgangspunkt
for en fiskerigrænse med samme
vægt som Grønland. Der forelig-
ger ingen økonomisk aktivitet på
Jan Mayen. Der er ingen egentlig
bebyggelse. På ishavsøen befin-
der sig permanent kun en viden-
skabelig station.
Uafklaret
Kontorchef Ib Andreasen, Uden-
rigsministeriet, bekræfter, at den
danske og den norske regerings
beslutninger har efterladt et uaf-
klaret område mellem Østgrøn-
land og Jan Mayen.
— Der skal forhandles om sa-
gen mellem Danmark og Norge,
men der er ikke taget skridt til
forhandlingerne endnu, siger An-
dreasen.
Ib Andreasen oplyser endvide-
re, at der mellem Danmark og Is-
land i princippet er enighed om at
anvende midterliniemetoden for
deling af fiskeriområdet mellem
Island og Østgrønland. Men der-
med er enigheden også slut, for
Island påberåber sig, at midterli-
niens udgangspunkt skal være et
lille klippeskær Kolbeinsey ca. 50
sømil nord for Island. Og Dan-
mark vil ikke anerkende den lille ø
som gyldigt udgangspunkt. Der-
imod er der mellem Norge og Is-
land opnået enighed om opdelin-
gen af farvandet mellem Jan Ma-
yen og Island.
Administrationschef Jakob
Karup Pedersen, det grønlandske
hjemmestyres kontor i Køben-
havn, oplyser, at der allerede har
været ført forhandlinger mellem
Island og Danmark om problema-
tikken, og at han deltog på hjem-
mestyrets vegne.
— Vi var fra dansk-grønlandsk
side indstillet på at lempe os lidt
tilrette og søgte efter en ordning,
hvorefter danske, grønlandske og
islandske fiskere kunne få lov til
at fiske i det område mellem Is-
land og Østgrønland, som der er
uenighed om, i hvert fald forelø-
big. Men fra islandsk side var
man ikke indstillet på det. Man
nåede absolut ikke til nogen form
for enighed på mødet, og der er
heller ikke aftalt nye møder, selv-
om der er enighed om at fortsætte
forhandlingerne, siger Karup Pe-
dersen.
De islandske argumenter for at
bruge Kolbeinsey som udgangs-
punkt for en midterlinie mellem
Grønland og Island er historisk
betingede. Fra islands side frem-
føres, at der i århundreder er fore-
gået islandsk fiskeri omkring øen.
Nyt EF-hav
I kraft af Danmarks medlems-
skab af EF betyder udvidelsen af
fiskerigrænsen omkring hele
Grønland til 200 sømil, at for-
handlingerne om fiskeri i området
skal foregå i EF-regi.
Danmark skal udøve fiskeriin-
spektionen i de nye områder ved
Østgrønland. Fuldmægtig Einar
Lemcke, Grønlandsministeriet,
siger, at der i første omgang ikke
kan ventes inspektion af samme
omfang som i vestgrønlandske
farvande alene af den grund, at
materiel til inspektionen må tages
ud af den kapacitet, som fiskeriin-
spektionen i øjeblikket råder
over.
■h.
Norges og Islands opdeling af Norske Havet, som Danmark og Grønland er imod. Norge accepterede efter lange forhandlinger
^ed Island at opgive det skraverede område.
1 1