Atuagagdliutit - 04.06.1980, Side 15

såmit OKautsitik
tamarnavér-
sårniaråt
såmit OKausé sivisuvatdlåmik sumigmarneKarsimå-
put. såmit OKausé naKitatigut ineriartortmeKarnig-
ssamingnut periarfigssaKarsimångitdlat. månale a-
tuagkiortut peKatigtgfiånik pilersitsissoKarsima-
vok, tåussumalo pissutsit
vai
såmit oKalugtuauterpagssuaKar-
put ajoraluartumigdle malung-
niuteKarpatdlårsimångitsunik a-
tuagkat angnertumik naKiterne-
Kartut atordlugit. tamatumunga
penatigititdlugo såmit kulturiå-
nut avatånit kulturimit avdlamit
kimingneKalerneK agsut såkortu-
vok, onautsit tåuko atuagagssia-
ne Audhumla-me, nunat a-
vangnardlit kulturikut suleKati-
gingnigssåt pivdlugo agdlagfe-
Karfingmit naKitertineKartartu-
me atuagagssåuput.
såmit inunermik ingerdlatsine-
rat kulturiatdlo amerdlaKissunik
imalik inungnit avatånérsunit
OKalugtuarineKartarsimavoK, i-
nia OKalugtuarineKartarsimavoK
tåukua indnermik KanoK inger-
dlatsinerat tusåinardlugo nuåner-
palugdluinartutut inungnut ava-
tånltunut erKarsautiginarsitit-
dlugo. atuagkat atuagagssiatdlo
600-t migssinge naKiterneKarsi-
niåput. tåukualo tamarmik per-
Kajarnatik såminit agdlagåungit-
dlat.
atuagkiortut peKatigigfiat
taimåitumik såmit kigsautigåt
nangmingneK KanoK-issusertik,
indnermik KanoK ingerdlatsiner-
tik, kulturertik avdlatdlo agdlau-
serisavdlugit. atuagkanik avdla-
nigdlunit agdlagaussunik nunane
avangnardlerne naKiterisitsinig-
ssamut såmit periarfigssardlugsi-
måput. åmale pissutsit avdlat tai-
ajortut iluarsiniaraluåsa-
måissusermut pissutaoKatausi-
måput, sordlo ungasingnerujug-
ssuit, OKautsitigut ajornartorsiu-
tit, avatangissinit soKutigineKar-
dluångineK avdlatdlo.
taimåitordle autdlartiniami-
ssårneKalerpoK. inuit pingasut
avdlanik ardlaKalårtunik siorna
novemberime seminareKartitsini-
ardlutik katerssortitsisimåput.
taimailiornerme sujunertarine-
KarpoK såminik atuagkiortunik
peKatigigfeKalersitsinigssaK.
Såme Girjecålliid Searvi (såmit
atuagkiortut peKatigigfiat) måna
pilersineKarsimalersoK ilåtigut
sulissutigissaKåsavoK såmit o-
Kausé atordlugit atuagkiorner-
mik, såmit kultureKarnikut suli-
niutåinik ineriartortitsinermik.
iliniarniardlune aningaussanik
ikiorserneKarnermik åmalo ani-
ngaussauteKarfingnit aningau-
ssatigutdlo ikiorsivfigineKarnig-
ssanik avdlanik norKåisavdlune,
isumagisavdlugo atuagkiat såmit
OKausinik atuissut nunane avang-
nardlerne avdlanisut atuagkiat
avdlat naKiterneKartarnerisut
naKiterneKartarnigssåt, sujunig-
ssame atuagkiortdssugssanut su-
junersuissartoKartarnigssaK isu-
magisavdlugo avdlatdlo. kigsau-
tigissat angnerpårtaisa ilagåt
nangminerissamik naKiterisitsi-
ssarfeKalernigssaK åmalo avåmut
siaruaissarnerup ingerdlavdluar-
nigssånik iluarsinigssaK.
-ik.
Samernes sprog
for sammerne
Samernes sprog har været forbigået alt for længe.
Ihvertfald har det samiske sprog ikke haft mulig-
heder for vækst gennem udgivelser af bøger, hæf-
ter o.s.v. på samisk. Nu er der imidlertid blevet
dannet en forfatterforening, der skal råde bod på
de elendige forhold
Samerne har en rig fortælletradi-
tion, som desværre ikke har sat
sig spor i en særlig omfattende
trykt litteratur. Samtidig er det
kulturelle pres udefra på den sa-
miske kultur meget stort, står der
at læse i tidsskriftet, Audhumla,
udgivet af sekretariatet for nor-
disk kulturelt samarbejde.
Samernes levevis og righoldige
kultur er blevet skildret af menne-
sker udefra, skildret sådan at
mennesker udenfor samesamfun-
det opfatter deres levevis som no-
get umiddelbart romantisk. Om-
kring 600 bøger og hæfter er ble-
vet udgivet, og det er langt fra
dem alle, der er skrevet af samer.
Forfatterforening
Det er derfor samermes ønske at
skrive om deres egen situation, le-
vevis, kultur o.s.v. Der har været
dårlige muligheder for samerne at
udgive bøger eller andet skrevet
materiel i Norden. Andre forhold
har spillet ind, som f. eks. de store
afstande, sprogvanskeligheder,
den manglende interesse fra medi-
erne o.s.v.
En af de første skridt er dog ta-
get. En gruppe på tre samlede
nogle mennesker til et seminar i
midten af november sidste år.
Formålet var etablering af en sa-
misk forfatterforening.
Såmi Girjecålliid Searvi (Sa-
misk Forfatterforening) som nu
er etableret, skal bl. a. arbejde for
en samisksproglig litteratur, ud-
vikle samiske kulturaktiviteter,
skaffe stipendier, fonds og andre
økonomiske hjælpemidler til veje,
sørge for at samisk-sproglig litte-
ratur får lige gode udgivelsesmu-
ligheder som anden litteratur i
Norden, søge for konsulentfor-
midling for fremtidige forfattere
o.s.v. Et af de største ønsker er at
få eget forlagsvirksomhed, samt
at få løst distributionen. ..
AG
igdlorssuarme uvane Københavnip KiterpasigsuanTtume init Kulerit pingajuåne Kalåtdlit-nunåne nangminerssordlutik OKar-
lugssaussut ingerdlatsivfeKalisåput. 1000 kvadratmeterit migssåne angissuseKartup tåussuma åtartornigsså åtartortitsissu-
mut tungatitdlugo ukiune Kuline avdlångortitagssåungitsumik atsiorneKarsimavoK kvadratmeterimut atautsimut 350 kr.-nik
akeKartitdlugo imalunit ukiumut 350.000 kr.-nik. init tåuko ilait månamut naKiterivigtut atorneKarsimåput. agdlagfigssatut
avdlångortiterneKåsåput. tåuna initdlo avdlat iluarsautdlugitdlo nutångorsarnigssåt landskassemut 2,5 mili. kr.-t migss3ne
akeKåsaoK. nangminerssorneruvdlutik oxartugssat ingerdlatsivigssånut tåssunga isåriaKåsaoK Sjæleboderneme, åssip så-
miatungåne. nangminerssorneruvdlutik OKartugssat ingerdlatsivigssånit tåssånga Kalåtdlit-nunåta ministereKarfianut Hau-
sergademTtumut meterit untritigdlit ikigtuinåuput. ingerdlatsivfiup pissortagssåta Jakob Karup Pedersenip nautsorssutigå
nangminerssorneruvdlutik OKartugssat ininut sanarKitanut nugtersinaussut kingusingnerpåmik ukiut nikivfiåne.
Det er på 3. sal i denne bygning i det indre København, det grønlandske hjemmestyre får sin administration. Lejemålet
om de ca. 1000 kvadratmeter er underskrevet uopsigeligt i ti år for udlejerens vedkommende til en pris af 350 kr. pr.
kvadratmeter eller 350.000 kr. årligt. En del af lokalerne har indtil nu været trykkeri. De skal ombygges til kontorformål.
Dette vil — sammen med øvrig istandsættelse og modernisering af lokalerne — koste ca. 2,5 miil. kr. for landskassen.
Der bliver hovedindgang til hjemmestyreadministrationen fra Sjæleboderne til venstre i billedet. Fra den kommende
hjemmestyreadministration til grønlandsministeriet på Hauserplads er kun få hundrede meter. Administrationschef Jakob
Karup Pedersen regner med, at hjemmestyrets administration kan flytte ind i de ombyggede lokaler senest ved årsskif-
tet.
Nuummi Tuapannguani blok T-mi meeqqanut klubimik nutaamik aallartitsisoqarsimavoq. Aallarniisua Steinar Håpnes
oqarpoq isumaqarluni meeqqanut taamaattumik amigaateqartoq. Taamaattumik kommunimut saaffiginnissimavoq bloki-
milu ini pulaartitsisarfiusoq atorsimallugu. Tassani meeqqat filminik isiginnaartinneqartarput, pinnguaatinik erinarsuutinil-
lu sukisaarsartinneqarlutik akunnerit marluk missaanni, sapaatip-akunneranut ataasiarlutik. Steinar Håpnes oqarpoq kom-
muunimut qinnuteqarsimalluni inimik allamik atorsinnaasaminnik. Paasisimavaa ini ikuallassimasoq atorneqanngitsoq. Si-
unnersuutigissamaarnerarpaa taanna meeqqat ilagalugit aaqqissuussinnarlugu atorniarniarlugu.
En ny klub er startet på Tuapannguit i Nuuk. Initiativtageren Steinar Håpnes fortæller, at han havde følt, at der er be-
hov for sådan et sted. Derfor havde han henvendt sig til kommunen og fået selskabslokalerne i blok T til rådighed. En
gang om ugen bliver der vist film, børnene leger og synger sammen i henved to timer. Steinar Håpnes fortæller videre,
at han har bedt kommunen om et andet lokale, og han tænker på et lokale, hvor der har været brand. Han vil tilbyde at
sætte lokalet i stand, eventuelt sammen med børnene og bruge det som klublokale.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
15