Atuagagdliutit - 04.06.1980, Page 25

AG
Fiskeindustri må bruge
børn og unge om sommeren
Er det arbejdskraften eller råvareleverancen, der er
ustabile? Spørgsmålet blev diskuteret på erhvers-
konferencen
Behovet for stabil arbejdskraft
blev understreget af direktør
Gert Christensen, Godthåb Fiske-
industri, da han gav sin vurdering
af fiskeindustriens problemer på
erhvervskonferencen i Qaqortoq,
som sluttede i sidste uge.
Gert Christensen nævnte bl. a.,
at på GFI havde man i 1979 regi-
streret over 1300 arbejdstagere
til at bestride fabrikkens ca. 200
arbejspladser.
— Problemet er, sagde Gert
Christensen, — at så mange af de
personer, som oplæres i pasning
af bestemte typer maskiner, er så
ustabile, hvorfor det er nødven-
digt at have flere hold uddannet
for at være sikker på at have træ-
net personale.
Gert Christensens udtalelse ud-
løste en større debat, men det var
ikke kun negative forhold, Gert
Christensen kom frem med angå-
ende den grønlandske arbejds-
kraft.
— Den grønlandske arbejds-
kraft, sådan som jeg kender den,
er særdeles dygtig, og jeg vil vove
den påstand, at f. eks. mange af
de renskærere, vi har, findes ikke
bedre noget sted i verden, sagde
Gert Christensen og han gjorde
opmærksom på, at mange grøn-
landske arbejdstagere »har for-
bavsende flair for teknik og let
ved at lære de forskellige maski-
ners funktioner«.
Børn om sommeren
Grønlands Fiskeindustri beskæf-
tiger, som alle andre fiskeindu-
strier på kysten, først og frem-
mest ufaglært arbejdskraft.
— Langt den største del af vo-
res arbejdskraft er ufaglært per-
sonale i alle aldre, som efter en
kort oplæring vil være i stand til
at klare en eller anden disciplin
inden for produktionen, sagde
han.
— Med hensyn til teknisk per-
sonale, fortsatte Gert Christen-
sen, — uddanner vi selv i en vis
udstrækning selv håndværkere.
Arbejdslederne uddanner man
også selv, og Gert Christensen
lagde vægt på, at GFI rekrutterer
sine arbejdsledere fra egne ræk-
ker.
— Vi stiller ikke nødvendigvis
specielle krav til teoretisk viden,
Ulen lægger nok mere vægt på
Praktisk erfaring, understregede
han.
Gert Christensen oplyste også,
at GFI har lagt vægt på at erstat-
te danske udsendte med lokal fag-
iaert arbejdskraft, men at det er
svært, fordi den faglærte grøn-
landske arbejdskraft er meget ef-
terstræbt.
Om sommeren er det næsten
umuligt at skaffe nogen som helst
torm for arbejdskraft, og Gert
Christensen fortalte, at GFI i den
aller travleste tid derfor må bruge
børn og unge.
— Om sommeren klarer vi os i
stort omfang med skolebørn og
andre uddannelsessøgende.
— Arbejdskraftproblemet er
stort om vinteren, men det er håb-
løst om sommeren, fortsatte han.
— Jeg forstår godt de af vore folk,
der foretrækker at fiske om som-
meren, indtjeningen har jo været
ganske stor de sidste år, men der-
!gennem er de samtidig med til at
forstærke problemerne for pro-
duktionen om sommeren, og det
kan i det lange løb blive en fare
for virksomheden.
Professionelle
kursusdeltagere
Gert Christensen kom i forbindel-
se med sin omtale af uddannelsen
af arbejdskraften ind på, at man-
ge folk sendes på kurser. Det er
en vigtig del af uddannelsen, men
det er langt fra alle, der har været
i å kursus, der kommer tilbage til
GFI.
— Vi ser utallige eksempler på,
at folk har fået gennemført en
lang række kurser i meget forskel-
lige discipliner uden at de udnyt-
ter dem, sagde han, og han adva-
rede i denne forbindelse mod,
hvad han kaldte »professionelle
kursusdeltagere«. Det var ikke
mindst denne betegnelse, der ud-
løste debatten om Gert Christen-
sens indlæg.
Hansigne Lyberth fra Maniit-
soq, medlem af S.I.K.s hovedbe-
styrelse og fællestillidskvinde på
KGHs fabrik, mente, det var en
farlig formulering.
— Det kan lyde som en advar-
sel mod at deltage i kurser. For en
arbejdsgiver kan det selvfølgelig
være trist. Men uden at kende de-
res baggrund, kan vi ikke dømme
folk, der f. eks. ikke møder på ar-
bejde eller udnytter deres kursus-
uddannelse, sagde hun.
Atåssuts formand, Lars Chem-
nitz, mente, at der er brug for en
bedre registrering af deltagere i
kurser.
— Vi skal have en bedre styring
af bevillingerne, sagde han.
Lederen af Erhvervsuddannel-
sen, E. Aagaard Jørgensen, afvi-
ste, at der er grund til at tale om
professionelle kursusdeltagere.
— Vi har lavet en undersøgelse
af, hvor kursusdeltagere ender,
og der er meget, meget få såkaldt
professionelle kursusdeltagere,
sagde han.
Undersøge ustabilitet
Flere af deltagerne i erhvervskon-
ferencen kom ind på, at det ikke
er nok at konstatere, at den grøn-
landske arbejdskraft er ustabil.
Gert Christensen
— Vi må finde ud af, hvorfor
den er ustabil, sagde sekretariats-
chef Jens Lyberth, S.I.K., og
Hansigne Lyberth kom ind på det
samme:
— Det er ikke kun GFI, der har
arbejdskraftproblemer. Men
hvad er årsagen? Der må laves en
dybtgående undersøgelse. Det er
vitalt for hele samfundet.
Hansigne Lyberth kom også
ind på, at KGH har gjort meget
lidt for at uddanne og interessere
arbejderne i arbejdet.
— Det er en meget stor fejl.
KGH ser kun på de boglige, teore-
tiske evner hos formandskandida-
ter, sagde han og udtrykte samti-
dig tilfredshed med GFIs praksis.
Anglamortoq Olsen fra Sipineq
i Sisimiut påpegede, at den grøn-
landske arbejdsstyrke er meget
»stødsikker«.
— Den brokker sig næsten al-
drig over arbejdets hårdhed, sag-
de han. Men han mente også, at
der eksisterer et problem med sta-
biliteten.
Om de professionelle kursus-
deltagere sagde han, at konferen-
cens deltagere jo også var en
slags professionelle konference-
deltagere.
Angmalortoq Olsen mente at
en afgørende årsag til fiskeindu-
striens arbejdskraftproblemer er
skolens dårlige påvirkning.
— Skolen skal påvirke eleverne
i positiv retning, sagde han.
Kaj Egede, Upernaviarssuq,
var enig med Hansigne Lyberth i,
at der gøres alt for lidt for at mo-
tivere arbejderne på fabrikkerne,
og Lars Chemnitz efterlyste en ny
holdning til arbejdet.
— Vi må være professionelle.
Det nytter ikke at blive ved med
at henvise til traditionen, hvis vi
skal have et moderne, industriali-
seret Grønland, sagde han.
Stabile Leverancer
Der var meget debat om ar-
bejdskraftens ustabilitet, men
produktionschef hos K.G.H., K.
L. Brejl, mente ikke arbejdskraf-
tens ustabilitet var hovedproble-
met.
— Vores største problem er
ustabiliteten i leverancerne af rå-
varer, sagde han. — På KGHs
fabrikker har vi en god fast stab
af meget dygtige arbejdere. Der-
imod kan vi ikke altid overkomme
leverancen af råvarer, fordi den
kommer meget uregelmæssigt.
Når der pludselig kommer store
råvaretilførsler, f. eks. om som-
meren, så kan vi ikke skaffe ar-
bejdskraft.
K. L. Brejl nævnte i denne for-
bindelse, at der eksisterer en ræk-
ke store redegørelser om arbejds-
løsheden i Grønland.
— Men, spurgte han, — hvor er
de arbejdsløse, når vi skal bruge
dem på fiskefabrikkerne?
Handelsinspektør Aage Chem-
nitz, var inde på samme spørgs-
mål, men ingen af dem fik svar.
Om leverancerne sagde K. L.
Brejl iøvrigt, at hvis samfundet
ikke har råd til de ustabile leve-
rancer, så må samfundet finde ud
af at sikre stabile leverancer hele
året, og han pegede bl. a. på en
omstrukturering af hele fiskerflå-
den.
-lip.
inussutigssarsiornex pivdlugo atautsimérssuaxataussut kisimik sulfngitdiat.
tunuåne Inussutigssarsiornermut Tungassunut K'utdlersaKarfingmiut atautsi-
mérssuarnermut agdlagtoxarfiat ulapeKaoK. påpiarat 110.000-it suliarineicar-
put atautsimérssuarnerme atugagssat. OKalugiautit tamarmik peKataussunut
nugterneKarérsimavdlutik avguåunexartarput, taimalo OKauseKartut nugte-
rugtariaKåsanatik. tauva ingmikortukutait nalunaerusiait nugterneKartarput
unuamilo naxiternexartardlutik. ingmikortukutait nalunaerusiatik nal. 23 tikit-
dlugo unukut tuniusinaussardlugit axaguanilo uvdlåkut oxautsit mardlungnut
inerérdlutik avguarnexartardlutik pexataussunut tamanut. agdlagfexarfik ar-
dlaleriardlune uvdlåkut tatdlimat tikitdlugit uvdlåmut sulissarpox. åssime su-
jugdlerme takunexarsinauvox agdlagfexarfiup pissortå, vicedirektør John
Andersen, atautsimårssuaKataussunut atortugssanik avguaissox, åipånilo na-
xiterut ingerdlassoK. agdlagfexarfik taimailivdlune atautsimérssuarnerup ilu-
agtnigssånut agsut akissugssausimavox. tåukuale atarxinaut avigtariaxarpåt
inatsissartut oxalugtuatdlo, Avgorax Lynge, åssime iggissane xasuarsårtikå
atautsimérssuarnermut aggerxussissup, Lars Emil Johansenip oxalungnera-
ne, oxatdlineritdle tamaisa nugterissussarpox, ilånilo nalunaerxutap akuner-
pagssuine. (åss.: Ivars Silis).
Det var ikke kun erhvervskonferencens deltagere, der arbejdede. I kulissen
knoklede Erhvervsdirektoratets konferencesekretariat. Ialt 110.000 ark papir
blev produceret til brug for konferencen. Samtlige taler lå for det første
oversat til alle deltagere, så man ikke behøvede at tolke indlæggene. For det
andet blev samtlige grupperapporter oversat og trykt om natten. Grupperne
kunne indlevere deres rapporter indtil kl. 23 om aftenen og næste morgen
blev de uddelt på begge sprog til alle deltagere. Sekretariatet arbejdede flere
gange til kl. 5 om morgenen. På det ene billede ses sekretariatets leder, vi-
cedirektør John Andersen, dele arbejdsmateriale ud til konferencedeltagere,
og på det andet ses duplikatoren i fuld gang. Sekretariatet havde således i
høj grad ansvaret for konferencens succes. Men det må dele æren med
landstingets tolk, Avgorax Lynge. På billedet kan han hvile stemmen mens
konferencens vært, Lars Emil Johansen, taler, men ellers tolkede han samtli-
ge debatter, og de kunne vare i timevis. (Foto: Ivars Silis).
25