Atuagagdliutit - 26.06.1980, Blaðsíða 6

AG
Da isen
overraskede
Harald
fra Pikiutdlit
En beretning om storfangeren Harald Haraldsen,
der sidste år modtog Julemærkekomiteens pris
Harald Haraldsen julemaerkemi nersornauserneKarpoK 1979-ime uvanilo åssilineKarsimavoK ilaKUtane ikingutinilo ilagalugit. taler-
pigdliuvdlune Margrethe Sørensen nunaKarfingnut avingarusimanerussunutdlo nålagkersuissut pissortaKarfiånårsoK.
Harald Haraldsen modtog julemærkeprisen for 1979, og her er han fotograferet sammen med sin familie og venner. Til højre er det
Margrethe Sørensen fra landsstyreområdet for bygder og yderdistrikter.
Af Preben Brandt, IsortOK
Storfanger Harald Haraldsen bor
i Pikiutdlit ca. 200 km syd for An-
gmassalik. Her lever han sammen
med sin gamle mor, kone og børn.
Deres nærmeste nabo er bygden
IsortoK i nord og fangstpladsen
Umivik i syd.
Nu var det blevet maj, og »luk-
susvarerne« var sluppet op. Man
manglede kaffe, patroner, nye
gryder, fiskekroge, træ og lidt nyt
og spændende dåsemad. Der hav-
de været en del piteraqer i april
måned, så vinden havde presset
drivisen langt til havs. Desværre
var dele af den gamle is inde i fjor-
dene også drevet bort.
Harald og sønnerne Hans på 16
år og Bianco på 21 år klargjorde 3
hundeslæder med ca. 30 hunde.
De skulle nu til Isortoq 100 km
mod nord for at proviantere. Og-
så for Umivik familierne skulle
man købe ind, thi de kom sejlende
sydfra for at købe hos Harald i Pi-
kiutdlit.
En bror i Isortoq havde fået
meddelelse om, at de ville komme.
Broderen skulle afhente dem ved
en fangsthytte mellem Pikiutdlit
og Isortoq. Fra nord kunne man
sejle hertil, og fra syd kunne der
køres hundeslæde.
De tre kom til Isortoq og glæ-
dede sig over »storbyens« mange
facilliteter. Kirke, biograf, danse-
mik og forretningens mange hyl-
der med bøffer og pølser. Harald
havde medbragt 30 sælskind til
KGH, og for pengene som han
modtog, købte han varer. En ny
pibe, den bedste tobak, og en
»bjørneriffel«. Det hændte, at
bjørne kom tæt til huset hjemme i
Pikiutdlit.
Men midt i al glæden vendte
vinden, og storisen lukkede for
sejlads i området. »Det var ikke
godt«, sagde Harald. Han håbede
på en piteraq, som ville drive al is
bort, men denne gang kom der in-
gen piteraq. Isen lå der i 8 dage,
og intet skete. »Mine 30 hunde«,
jamrede Harald, »de dør af sult«.
Man kunne hverken sejle eller kø-
re hundeslæde. Der var kun heli-
kopteren tilbage. Uheldigvis var
distriktets helikopter fløjet til
Mestersvig, da maskinen deroppe
var ude af funktion. 14 dage gik,
og isen var der stadig. Fra Vest-
kysten havde distriktet imidler-
tid lånt en helekopter, og den ville
komme i dag, hvis vejret artede
sig. Dagen forinden havde man på
isen klargjort en fin landings-
plads til helikopteren, og Harald
havde transporet alle sine varer
derned. Man sad på hustagene og
nød den varme forårssol, og alle
spejdede efter helikopteren. En-
delig kom den brummende, og
minsandten om det ikke var en af
store helikoptere fra Grønlands-
fly. Alle begyndte at bevæge sig
ned mod isen. Helikopteren tog en
orienterende rundtur over byg-
den, men til alles overraskelse
gjorde den klar til landing på en
snefri fjeldtop i den modsatte en-
de af bygden. Børnene opdagede
det først og styrtede den anden
vej, så vendte strømmen af nys-
gerrige, og alle løb op mod heli-
kopteren. Gamle Lazarus, som
sad oppe taget og havde overblik-
ket over den pludselige vending,
som situationen tog, bankede be-
nene mod taget og svingede med
armene og grinede ustyrligt. Ha-
rald og sønner fik fat i en slæde og
transporterede de mange varer op
til helikopteren. Borgmesteren
Ole Mathiassen fra Angmassalik
kommune steg ud af helikopteren
og hilste på Harald.
Ingen vidste hvordan hundene
havde klaret sig i de 14 dage uden
mad ved fangshytten. Måske var
mange døde. Helikopteren tog
kurs mod syd og fløj i ca. 20 min.
Man var fremme ved stedet, hvor
slæder og hunde var efterladt. Bi-
anco kunne tælle 4 hunde — der
var 8 — nej 6 og mange hunde-
spor i sneen. Slæderne stod også
på deres pladser. Den første
spænding var overstået. Da der
var meget sne, kunne landing ik-
ke fortages, så piloterne ville for-
søge at holde helikopteren svæ-
vende lige over sneen. Døren blev
åbnet, og Bianco og Hans sprang
ned i sneen. Hundene styrtede
hen til dem, og hår og haler bevæ-
gede sig både af glæde og af
vindkraften fra helikopterens ro-
tor. Der blev smidt hundefoder
ud, et par rifler, og lidt proviant.
Harald kunne nu tælle 25 måske
26 hunde; han strålede af glæde.
De så kraftige og stærke ud. Dø-
ren blev igen lukket og helikopte-
ren tog kurs mod Pikiutdlit. Ha-
rald fortalte, at man hurtigt hav-
de besluttet at lade de to sønner
køre hjem på slæderne, hvis der
overhovedet var hunde til det. Og
det var der. Efter at hundene hav-
de spist godt, skulle de hvile,
medens Bianco og Hans ville ord-
ne seler og skagler. Om aftenen,
når sneen var blevet mere fast,
Den grønlandske julemærkerko-
mite har netop foretaget uddeling
af penge for 1980. Det største be-
løb, nemlig på 200.000 kroner gav
den grønlandske julemærkekomi-
te til Sulissartut Højskoliat til
byggefonden. Et andet stort be-
løb blev givet til Aussivik og der
var beløbet 75.000 kroner. Et lig-
nende beløb, nemlig 75.000 kro-
ner, blev givet til KFUK’s sociale
arbejde ved familiecentret Allu.
De øvrige, der modtog penge fra
den grønlandske julemærkekomi-
te var følgende: Der blev betalt
10.000 kroner til en norsk skiin-
strutør, som kunne gennemføre
kurser i Nuuk. Tasiilaq kommune
har fået 50.000 kroner til opførel-
sen af et landsdelsmuseum.
10.000 kroner er blevet givet til
fotoregistrering af huse og miljø-
er i Scoresby sund. Udstillingen
Inuit Nunaat har fået et tilskud
på 10.000 kroner, så udstillingen
kan vises blandt andet i Angmag-
ssalik. Grønlændertruppen MIK i
Danmark har fået en kvindedragt
til et af kormedlemmerne. Arsuk
har fået 30.000 kroner til bygning
af forsamlingshus. Tukaq-teatret
ville de så begive sig afsted mod
Pikiutdlit. En tur på ca. 20 timer,
hvis alt gik vel. To store drenge
på 16 og 21 år med 26 hunde og
langt fra mennesker. Det hele var
så selvfølgeligt for dem.
Efter yderligere 20 min. flyv-
ning kunne Harald se min mor.
Hun stod nede ved huset og svin-
gede med et klæde. Konen stod
ved siden af hende tillige med de 6
børn. Da helikopteren landede,
blæste børnenes telt omkuld. Alle
strålede af forventning og glæde.
Der blev budt velkommen, og Ha-
rald var synlig rørt over gensynet
med familien.
Jo, her boede sandelig en stor-
fanger. I spækbunken bag huset
lå 20-25 sæler, som man kun hav-
de taget skindet af. På stativer
hang tørret haj kød i lange strim-
ler. Ved vandet var en konebåd,
en brugbar båd, vist nok den sid-
i Fjaltring i Jylland har fået
25.000 kroner, som et tilskud til
at dække rejseudgifterne, så Tu-
kaq-teatergruppen kan komme til
Aussivik. Endelig er der blevet
givet 30.000 kroner til Akunån til
bygning af et forsamlingshus.
Sammenslutningen af ung-
domsklubber har fået 30.000 kro-
ner, sådan at de også kan deltage
i Aussivik. Nødherberget i Godt-
håb har fået 50.000 kroner og ud-
valget for vandreturismen i Grøn-
land har fået 10.000 kroner til ud-
givelse af et kort. Det grønland-
ske selskab har fået 25.000 kro-
ner, som skal være med til at fort-
sætte udgivelsen af tidsskriftet
Grønland. Pok i København har
fået 15.000 kroner til indkøb af
kontormaterialer. Sportsforenin-
gen i Kangåtsian har fået 20.000
kroner til anlæg af en fodboldba-
ne. De grønlandske kvindefor-
eningers sammenslutning har få-
et 25.000 kroner. Grafisk Værk-
sted har fået 30.000 kroner og
fuglemærkningsekspeditionen i
Egedesminde har fået 1.800 kro-
ner.
ste i Østgrønland. På stativerne
ved konebåden hang remmesæls-
skind. En af Haraids sønner, en
gut på 12 år fortalte, at han hav-
de skudt 40 sæler denne vinter.
Her var brug for patroner.
Så var det atter tid til at drage
bort. Harald udtrykte sin varme-
ste tak ikke mindst til borgmester
Ole Mathiassen. Helikopteren let-
tede fra Pikiutdlit og fløj mod
nord. Da den nåede fangsthytten,
gik den ned i lav højde, så at man
kunne orientere sig om drengenes
situation. De stod begge ved hyt-
ten med alle hundene omkring
sig, der blev holdt hundefest.
Endnu engang svingede helikop-
teren rundt over stedet, og dren-
gene vinkede. Alt var vist, som
det skulle være. Harald var atter i
Pikiutdlit med sine mange varer,
og hans hunde og store drenge
var snart på vej.
30.000 kroner er blevet givet til
Prøven ved Upernavik til et for-
samlingshusbyggeri. De syv
grønlænderhuse i Danmark har
fået 35.000 kroner. Den grønland-
ske julemærkekomite har givet et
tilskud på 50.000 kroner til den
store grønlandske ordbog og et
lignende beløb, altså 50.000 kro-
ner, er givet til sangbogen Erinar-
ssutit. Der er også betalt 40.000
kroner til vicebiskoppens bispe-
kåbe. Kristian Olsen, aaju, har få-
et 20.000 kroner til hans separat-
udstilling i Bergen i Norge. Ende-
lig er der givet 24.000 kroner til
vikingemuseet i Roskilde, hvor
der i de seneste uger er blevet
bygget en kvindebåd. Til slut har
kvindehøjskolen modtaget 12.000
kroner til en montre. Alt i alt har
den grønlandske julemærkekorrn-
te udbetalt 1.092.800 kroner i til-
skud fra 1980.
Dorthe Hertling fra j ulemærke-
komite siger at julemærkekomite-
en har fået en fast post på sit årli-
ge regnskab, det er Sulissartut
Højskoliat, som for fremtiden
kan regne med at få 200.000 kro-
ner fast om året.
ALBANIEN
socialistiskiussoK tikeråruk
1980-ime uvdlune 14-ine feriardlune —
påsissagssarsiordlunilo angalanerit
angalanigssaK pivdlugo påsissutigssatut
naKitigånguaK piniåsagugko
unga sianerit/agdlagit
Venskabsforeningen
Danmark - Albanien
Nansengade26, 1366 København K.
Tlf.: 01 - 15 03 03
Penge fra jule-
mærkekomiteen
6