Atuagagdliutit - 26.06.1980, Blaðsíða 17

Inuit Circumpolar Conference/lnuit Issittormiut Ataatsimeersuarnerat
AG
within the governmental authori-
ties in Canada and Alaska. This is
something I have noted vith plea-
sure.
Is against off-shore oil
drilling
— On the basis of the impression
you have got of on-shore oil dril-
ling as a result of your visit, have
you given some thought to the sa-
me type of activities here in
Greenland?
— In the future we can probab-
ly not avoid adopting a policy
with regard to oil drilling activiti-
es on land. Siumut and the home
rule government are against oil
drilling in the sea, that is some-
thing we still maintain very firm-
ly. But an opportunity will be o-
pened for putting togeter a policy
concerning drilling on land after
we have become acquainted with
the environmental implications of
such activities. And there is one
thing we cannot forget: In view of
the very strained situation we
find ourselves in with regard to
energy supplies, we must, in my
opinion, carefully explore the pos-
sibilities of finding oil on land.
Petro-Canada applies
pressure
Jonathan Motzfeldt asoke with
the Canadien Minister for Indian
and Northern Affairs, John Mon-
roe, about the notorious plans for
an oil-tanker route right past im-
portant hunting and fishing areas
in Greenland. The so-called Arctic
Pilot Project.
— Minister Monroe also re-
gards the question as a very se-
rous one, Jonathan Motzfeldt stå-
tes. — I emphasized for the mini-
ster that the legislative assembly
of Greenland and the Greenlandic
government are opposed to the
plans. I got the impression that
the Canadian authorities cannot
accept the project without fur-
ther evaluation. But there is no
doubt that the large company,
Petro-Canada, is putting pressure
on the government to get its pro-
ject approved.
The outcome of our meeting is
that I invite Minister Monroe to
Nuuk this fail, so that he will ha-
ve an opportunity to meet the ca-
binet and the legislative assemb-
ly-
Thus it will also be possible for
representatives from the hunting
districts of Thule, Upernavik and
Umanak to acquaint the minister
directly with their opinions. The
most important is that we inform
him about the actual situation as
it is. Therefore I hope that a fri-
endly atmosphere will surround
our meeting with him. If the op-
posite were to be the case, he
might leave in a State of irritati-
on, and thereby block some of our
opportunities, says Jonathan
Motzfeldt. s
Jonathan Motzfeldt also got an impression of off-shore oil drilling. Here the sea-going drilling rigs for the Beaufort Sea are seen in
their winter harbour before they take off for their summer-drilling projects in the Canadian inuit's waters.
Jonathan Motzfeldtip 3ma påsissaitarfigå avatåbe Oliamik Kivdlerinermik sulineK. uvane umiarssuit Kivdlerivtt Beafortip imåne uki-
ssut aussaunerane canadamiut inuit inråne Kivdlerilernigssamik tungånut.
Jonathan Motzfeldt fik også et indtryk af off-shore olieboringer. Her ses boreskibene i Beafort Havet i vinterhavn før sommerens
boringer i de canadiske inuitters farvand.
Jonathan Motzfeldt:
Vore stammefrænder ser
frem til tættere samarbejde
Lørdag den 28. juni starter den anden Inuit Circum-
polar Conference i Nuuk. Grønlands Landsstyre er
vært for den historiske konference, og her fortæller
landsstyrets formand, Jonathan Motzfeldt, om
inuit-samarbejdet og sine indtryk efter at han forny-
lig gennemrejste arktisk Nordamerika på kryds og
tværs.
— Vore stammefrænder ser
virkelig frem til resultaterne
af den kommende circupola-
re konference. Vi håber alle-
sammen, at konferencen vil
danne grundlaget for et for-
melt samarbejde mellem inu-
itbefolkningerne.
Det siger landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt til AG. Han har
fornylig været på en længere
rundrejse i Canada og Alaska.
Det var efter en officiel invitation
fra den canadiske minister for
indianske og nordlige anliggen-
der, Monroe. Jonathan Motzfeldt
fik hermed lejlighed til at træffe
en række repræsentanter for inuit
både i Canada og i Alaska.
— Vi føler, at vi nu må til at ha-
ve et mere organiseret samarbej-
de imellem os, fortsætter Jona-
than Motzfeldt. Jeg erkender, at
vi på en række områder har fået
hver sin levevis som følge af til-
hørsforholdet til forskellige sta-
ter. Men fælles for os er, at vi er af
samme folkestamme, der lever i
det arktiske område. Vi elsker og
værdsætter vore lande og dermed
føler ansvaret for bevarelse af de-
res natur. På den baggrund er der
behov for et formaliseret samar-
bejde.
Forslag om grundlag til
samarbejde
— Vi har i det grønlandske lands-
styre udarbejdet et forslag, som
kan være grundlaget for et så-
dant samarbejde. Her har vi til
dels brugt modellen for samarbej-
det mellem de skandinaviske lan-
de. Selvfølgelig er det ikke bare en
efterligning af denne model, men
vi har hentet inspiration fra frem-
gangsmåden i det skandinaviske
samarbejde.
I et sådant samarbejde vil der
sikkert bl.a. indgå spørgsmål om
miljøbevarelse og naturfredning,
ligesom spørgsmål om samhandel
kan tages op heri.
— Samtidig må vi søge at åbne
mulighed for et tættere samarbej-
de med de canadiske myndighe-
der. Dette store naboland er rigt
på energiressourcer, og man må
søge at holde mulighederne åbne
for samhandel med dette land —
bl.a. i betragtning af, at vi har en
så tvivlsom fremtid for os inden-
for EF, siger Jonathan Motzfeldt.
Fællesrådet til Alaska
Efter eget ønske fik Jonathan
Motzfeldt mulighed til at besøge
olie- og kulfelterne i Alaska. Han
er formand for det grønlandsk-
danske fællesråd vedrørende mi-
neralske råstoffer i Grønland, og
derfor er meget interesseret i at
vide, hvad der rører sig i lignende
sagsområder i der andre arktiske
lande.
— Umiddelbart efter din rejse for-
talte du med begejstrede vendin-
ger om olieboringerne på landjor-
den. Det var næsten ligesom, at
du er på tanker om forslag om
samme aktiviteter her til lands.
— Nå, lød det sådan? Men på den
anden side var jeg chokeret over
at se, hvor meget forurening der
er i et åbent kulbrud, siger Jona-
than Motzfeldt. Der er mindre
forurening i en undergrunds-
kulmine, jeg har set. Hvad angår
olieboringer, så var det første
gang, at jeg besøgte en oliebo-
ringsaktivitet. Jeg har forestillet
mig, at et olieboringsområde er
overalt tilsølet med olie. Men det
var der altså ikke. Råolien bliver
fra undergrunden pumpet direkte
til de store olieledninger, såkaldte
pipelines, som tværs over Alaska
fører råolien til raffinaderierne.
En sådan aktivitet bør følges med
opmærksomhed, og jeg håber, at
jeg til efteråret vil kunne arange-
re en studietur derhen for fælles-
rådets medlemmer.
Økonomiske fordele
— I det hele taget er det forbav-
sende at se den tekniske kolos,
som en onshore olieboringsaktivi-
tet fører med sig, ihvertfald for
mig, der ikke er særlig kyndig i
den slags. Det er for mig også op-
muntrende at se, hvor meget man
er beredt på at imødegå en even-
tuel forurening.
— Hvordan stiller vore stamme-
frænders repræsentanter sig over-
for olieak tiviteterne?
— Alt i alt har jeg indtryk af, at
de ikke har noget imod de økono-
miske fordele, der drages ved olie-
ophentningen, og at de vil benyt-
te sig af disse, siger Jonathan
Motzfeldt. — De vil benytte sig af
de økonomiske fordele til at højne
levestandarden, og de viste mig
de mange skolefaciliteter, der er
blevet opbygget. Men de ved, at
olien vil slippe op en dag.
Det er for vore stammefrænder
også opmuntrende at vide, at vi i
Grønland vil være med til bestræ-
belserne for at bevare miljøet i
den arktiske natur, således at den
ikke udtømmes for muligheder til
livsgrundlag for det arktiske folk.
Jeg har indtryk af, at de søger at
ty til det politiske system, vi har
opnået her i Grønland. Denne op-
mærksomhed findes ikke kun hos
stammefrænderne, men også hos
de egentlige myndigheder i Cana-
da og i Alaska. Det er glædeligt
at konstatere.
Er imod olieboringer i havet
— På grundlag af det indtryk du
har fået af dit besøg i onshore-
olieboringsaktiviteter, har du så
gjort dig nogle tanker om det
samme her i Grønland?
— Vi kan i fremtiden sikkert ikke
komme udenom at tage stilling til
en eventuel olieboringsaktivitet
på landjorden. Siumut og lands-
styret er imod olieboringer i ha-
vet, det står vi stadig fast på. Der
vil blive åbnet mulighed til at ta-
ge stilling til boringsaktiviteter
på landjorden, når vi først har
gjort os bekendt med de miljø-
mæssige vilkår i det. Og een ting
skal vi ikke glemme: I betragt-
ning af den spændte energimæssi-
ge situation, vi står i, må vi, me-
ner jeg, nøje undersøge mulighe-
derne til olieressourcer på land-
jorden.
Petro-Canada presser på
Jonathan Motzfeldt talte med
den canadiske minister for indian-
ske og nordlige anliggender, Mon-
roe, om de famøse planer om olie-
tankerrute lige forbi de vigtige
fangstområder i Grønland. Den
såkaldte Arctic Pilot-projekt.
— Også minister Monroe be-
tragter spørgsmålet som meget
alvorligt, fortæller Jonathan
Motzfeldt. — Jeg understregede
overfor ministeren, at det grøn-
landske landsting og landsstyre
er imod planerne. Jeg har indtryk
af, at de canadiske myndigheder
ikke uden videre kan acceptere
projektet. Men der er ingen tvivl
om, at det store selskab, Petro-
Canada, presser på myndigheder-
ne for at få sit projekt godkendt.
Udfaldet af vores møde er, at
jeg inviterer minister Monroe til
Nuuk til efteråret, således at han
kan møde landsstyret og lands-
tinget. Repræsentanter fra fan-
gerdistrikterne Thule, Upernavik
og Umanan vil også dermed få
mulighed til at nærmeste hold at
gøre deres meninger til kende
overfor ministeren. Det vigtigste
er, at vi giver ham oplysninger
om de faktiske forhold. Derfor hå-
ber jeg, at mødet med ham skal
ske i en venlig atmosfære. I mod-
sat fald kan han finde på at
smække med døren, og dermed
spærrer for vore muligheder, si-
ger Jonathan Motzfeldt. s.
17