Atuagagdliutit - 26.06.1980, Blaðsíða 33

Inuit Circumpolar Conference/lnuit Issittormiut Ataatsimeersuarnerat
AG
Atuagagdliutine 1878-ime kalåleK Hans Hendrik KeKertarssuatsiarmio OKalugpalårpoK ilisimassagssarsiortarnernik avunga peKa-
tauvfigissarsimassaminik. ilisimassagssarsiortartut tusåmassaussut uko inugtauvfigisimavai: Kane 1853, Hayes 1860, Hall 1871 3ma
Nares 1875. tåssa OKalugpalåvane åssiliartat ilait.
In Atuagagdliutit 1878 the Greenlander Hans Hendrik from K'eKertarssuatsiait, Fiskenæsset, described the nummerous expeditions
he had participated in. He had accompanied Kane in 1853, Hayes in 1860, Hall in 1871 and Nares in 1875. Here are shown a couple
of illustrations to his article.
I Atuagagdliutit 1878 skildrede grønlænderen Hans Hendrik fra K'eKertarssuatsiait, Fiskenæsset, de talrige ekspeditioner, han hav-
de deltaget. Han var med Kane i 1853, med Hayes i 1860, med Hall i 1871 og med Nares i 1885. Her ses et par illustrationer til hans
artikel.
Venskaber er knyttet
mellem Inuit-landene
Af Jørgen Fleischer
The conference
in Nuuk costs
3 millioner kroner
The money has been collected by a special support-
organization. Inuit Life Foundation.
It takes money to establish a
joint inuit organization. It is ex-
pected that the second Inuit Cir-
cumpolar Conference will cost
about 3 million Danish kroner
(about 530.000 dollars).
This is what Charles White of
Alaska informs AG. Charles Whi-
te is adviser to the mayor of
North Slope Borough, Eben Hob-
son, and he has, together with the
Greenlander, Jens Lyberth, who
lives in Canada, been in charge of
the collection of all this money.
— The first Inuit Circumpolar
Conference was largely paid for
by North Slope Borough, Charles
White explains. — That was to
get the work started. But it has
all along been Eben Hobson’s opi-
nion that if it was to be a joint or-
ganization, then there would also
hane to be broader participation
in covering the costs of the confe-
rence. It has not at any time been
the opinion of Eben Hobson that
North Slope Borough should be
able to steer either the conference
or the coming organization.
— And it is on the initiative of
Eben Hobson that a special sup-
port organization, Inuit Life
Foundation, has been established,
Charles White continues. — It
has been responsible for provision
of the economic the means neces-
sary for the conference. Jens Ly-
berth and I have looked after the
practical aspects under the direc-
tion of the Inuit Life Foundati-
on’s board, whose members are
Willy Hensley from Alaska, Bill
Edmond from Labrador in Cana-
da and Robert Petersen from
Greenland.
Inuit Life Foundation has been
given financial support from seve-
ral quarters, and even though
North Slope Borough has been
unwilling to accept full financial
responsibility for the conference
on its own, it has nevertheless the
largest single contribution.
North Slope Borough has cont-
ributed 610,000 kroner (110.000
dollars) to the Inuit Circumpolar
Conferecne. From a number of the
co-operatives in Alaska, from the
government of the Northwest
Territories, from the Canadian
Government and from several
others the Inuit Life Foundation
has received about 1,2 million
kroner (215.000 dollars), and the
government of Greenland has
contributed 100.000 kroner
(about 20.000 dollars). The Da-
nish government hasn’t contribu-
ted anything, but then Charles
White isn’t sure that anyone has
asked them to make a contributi-
on.
Abut the expenses Charles
White says that the greatest sing-
le item without a doubt is trans-
portation. A jet has been charte-
red from the Canadian company,
Nordair, which flies everyone
from Alaska and Canada to Fro-
bisher Bay. From there they are
flown directly to Nuuk by smaller
aircraft.
— The costs for transportation
by air amount to 650,000 kroner
(about 115,000 dollars), says
Charles White. Up.
Der kommer ingen
inuit fra Sibirien
Kontakten mellem Inuitternes
lande indledtes med Knud Ras-
mussen store slæderejse gennem
det arktiske Canada til Alaska for
næsten 60 år siden. Første gang i
historien fik Inuitter i Alaska og
Sibirien besøg af stammefrænder
fra Grønland. Dette besøg huskes
stadig. Charles Smith fra Alaska
og Salomonie Qajartjuaq fra Iglo-
olik fortalte mig, at mødet med
Knud og hans rejsekammerater
var en stor oplevelse for dem.
Rejsen til Pangnert&K
Næste kontakt fandt sted i som-
meren 1956, da det gode skib
H. J. Rink foretog en rejse fra
Nuuk tværs over Davis Strædet
til Pangnert&K. Blandt deltagerne
var vor store digter Frederik Niel-
sen og min kollega Uvdloriångu-
aK Kristiansen, som stadig arbej-
der ved Grønlands Radio.
To år senere kom vore frænder
fra Canada og Alaska på besøg
hos os. Og hermed startede en
kulturel udveksling mellem vore
lande. Frederik Nielsen var den-
negang chef for Grønlands Radio.
Han gik meget op i samarbejdet
mellem inuitter. Han foretog initi-
ativ til udsendelser til stammef-
rænder. Vi unge journalister sør-
gede for nyhedsformidlingen fra
Grønland og kaldte vore udsen-
delser for univkåtuat Akukitsut
nunanganit: Nyheder fra de
kortsnippedes land. Vi blev nem-
lig kaldt for Akukitsut: Folk med
de kortsnippede dragter.
Mange år efter besøgte jeg
Eqaluit, Frobisher Bay, og der
hørte jeg, at man med glæde og
udbytte lyttede til vore udsendel-
ser. Vi støttede os også til den
ordliste, vi lavede under vore ca-
nadiske frænders besøg.
Inuit-møde i vinens land
Bestræbelserne for at skabe en
nærmere kontakt fik yderligere
næring, da den Inuit-talende fran-
ske videnskabsmand, professor
ved Sorbonne Universitet i Paris,
Jean Malaurie i slutningen af
60’erne arrangerede en Inuit-
konference i Rouen og Le Havre.
Det var mærkeligt at kunne kom-
munikere med hinanden på Inuit-
sprog i vinens land, langt fra sæ-
ler og isbjørne.
Men så etablerede man ICC og
dermed tog kontakten fart. Luft-
havnen i Nuuk gav yderligere
skub i den udvikling. Nu er ud-
vekslingsrejser mulige. Venska-
ber er knyttet mellem vore lande.
Vi forstår nu mere af hinandens
dialekter.
Hans Egedes fortjeneste
Fælles retskrivning^ er det bedste
middel til at udjævne dialektfor-
skelle. Vi har her i Grønland ingen
problemer med at forstå hinan-
den, og det var Hans Egedes for-
tjeneste. Det sagde professor Ro-
bert Petersen til mig. Grønlands
apostel, præsten Hans Egede fra
Norge, hænges i dag af nogle ud
for at være kulturødelæggeren.
Men han skabte grundlaget for en
fælles retskrivning, og vi kan tak-
ke ham for, at folk i Thule, Vest-
kysten og Østkysten kan snakke
sammen og forstå hinanden fuldt
ud.
Det skrevne ord betyder me-
get. Vi har netop fået en ny ret-
skrivning. Den er så ny, at den
endnu ikke bruges helt i vore avi-
ser. Hvem ved? Den kan måske
blive grundlaget for en fælles
retskrivning for alle Inuitter.
Bladet Atuagagdliutit
Mens vi er ved det skrevne ord,
vil jeg benytte lejligheden til at
fortælle lidt om vort blad Atua-
gagdliutit. Det er det ældste bla'd
i Inuitternes verden og et af de
første blade, der bragte farveillu-
strationer. Bladets første numre
rummer pragtfulde far veillustra-
tioner. Det var grønlændernes
ven, daværende øverste embeds-
mand i Grønland, danskeren H. J.
Rink, der startede bladet.
I over 90 år drev grønlænderne
bladet. Den første redaktør var
seminarielæreren og salmedigte-
ren Rasmus Berthelsen. Hans
elev Lars Møller arbejdede på bla-
det i over 60 år og var redaktør i
48 år!
For 28 år siden blev Atuagag-
dliutit slået sammen med det un-
der krigen startede dansksproge-
de Grønlandsposten. Men for 18
år siden fik bladet atter grøn-
landsk ledelse, da undertegnede
overtog det.
Indtil 1927 betalte grønlandske
fangere bladets drift gennem af-
gifter til landskassen. I dag giver
landstinget tilskud. Bladet ud-
kommer en gang om ugen i 7.000
eksemplarer og sendes til hele
Grønland. Siden 1974 har det væ-
ret en selvejende institution.
I håb om, at vort gamle blad vil
bidrage til forståelsen mellem
Inuitter og deres sydlandske ven-
ner indbyrdes, byder jeg vore gæ-
ster frå Canada og Alaska hjerte-
lig velkommen.
Der kommer ingen delegation fra
den sovjetiske inuit-befolkning i
det nordøstlige Sibirien til ICC-
konferencen i Nuuk. Den sovjetti-
ske ambassade i Danmark siger,
at det først og fremmest skyldes,
at der ikke har været tid til at or-
ganisere en delegationsrejse. Men
en anden årsag er, at man ikke
har modtaget nogen officiel invi-
tation.
Ambassadør Jegorytjevs pri-
vatsekretær, Vladimir Svedov, si-
ger til AG:
— Jonathan Motzfeldt oriente-
rede på et møde med den sovjeti-
ske ambassadør i april om den
forestående ICC-konference i
Grønland, og om muligheden for,
at sovjettiske inuitter kunne del-
tage. Ideen er modtaget med meg-
et stor interesse i Sovjetunionen,
men uheldigvis er vores delegati-
on ikke i stand til at deltage i år.
Praktiske problemer
— Der har været nogle praktiske
problemer. Ideen fik vi først fore-
lagt i april, og der var for lidt tid
til at arrangere en delegations-
rejse.
— Og der er en forklaring mere.
Så vidt jeg er orienteret, forelig-
ger ingen officiel invitation, siger
Svedov.
— Fik ambassadøren på mødet
i april med Jonathan Motzfeldt
ikke en personlig invitation til at
lade Sovjet repræsentere ved
ICC-konferencen?
— Nej, egentlig ikke. Det var et
møde, hvor Jonathan Motzfeldt
bl. a. fortalte om ideen bag ICC-
konferencen. Men han fremkom
ikke med nogen officiel invitation.
— Og der er ikke senere til
sovjet-ambassaden fra ICC frem-
sendt en officiel invitation?
— Nej.
Sovjet med næste gang
— Hvis Sovjet får en officiel invi-
tation næste gang, ICC holder
møde, vil der da blive sendt en
inuit-delegation fra Sovjet?
— Ja, det tror jeg, for ideen bag
konferencen har som nævnt vakt
meget stor interesse i Sovjetunio-
nen.
— Sovjet har tidligere fået offi-
cielle invitationer til ICC-
konferencer, men har alligevel ik-
ke ladet sig repræsentere?
— Desværre. Det kender jeg ik-
ke noget til.
— Men den orientering om mu-
ligheden for at deltage, som Jona-
than Motzfeldt i april gav ambas-
sadør Jegorytjev er altså videre-
sendt til relevante myndigheder i
Sovjet?
— Ja, selvfølgelig. -h.
I
33