Atuagagdliutit - 26.06.1980, Blaðsíða 30

Inuit Circumpolar Conference/lnuit Issittormiut Ataatsimeersuarnerat
atautsimordlune
maligtarissagssatut
sujunersut
inerneKamartOK
stit tamarmik pilerssårutit malig-
dlugit ingerdlåsagpata, tauva a-
tausmarmik atautsimordlune ma-
ligtarissagssagssatut sujunersu-
mik samumiussissoKåsaoK inuit
kåtuvfigtågssånut Inuit Circum-
polar Conferencet åipagssåt ang-
marpat arfiningorpat junip 28-å-
ne Kalåtdlit-nunåne Iliniarfig-
ssup initaine. tauvale åma pinga-
sunik åssigingitsunik ukiut pi-
ngasut ingerdlaneråne komite-
Kardlune taima angussanartigi-
ssoKarsimåsaoK.
sujugdlermik tomagkat Inter-
rim Komite, kingornagut OKause-
KauteKarnigssamut komite, tau-
valo kisa ingmikut pilerssårusior-
tugssatut komite.
pilerssårusiortugssatut komite
1979-ime ukiåkut pilersineKar-
poK, Alaskamilo martsime 1980
atautsimlnerme Hans Pavia Ro-
sing sujuligtaissutut torKarne-
KarpoK.
komitep suliagsså tåssausima-
vok pilerssårusiusavdlune åipag-
ssånik Inuit Circumpolar Confe-
renceKarnigssånut, tåunalo piler-
sineKarpoK Kalåtdlit-nunåne I-
natsissartut ukiåkut 1979-ime au-
lajangermata Nungme atautsi-
mérssuarnigssamut Kaemussi-
ssuniardlutik.
— martsime atautsimlnerme o-
KauseKausiornigssamut komite
pilerssårusiornigssamutdlo komi-
If all goes according to the plan,
then only one suggested charter
for the new inuit organization will
be presented when the second
Inuit Circumpolar Conference op-
ens Saturday on the 28th of July
at the teacher training college of
Greenland. But by then no less
than three have worked at get-
ting this far, over a period of
three years.
First there was the elected In-
terim Committee. Then the revi-
ved Resolutions Committee, and
after that finally a special Plan-
ning Committee.
The Planning Committee was
established in the fali of 1979, and
at a meeting in Alaska in March
of 1980 Hans-Pavia Rosing was
elected to serve as chairman.
The committee’s job has been
to plan the holding of the second
Inuit Circumpolar Conference. It
was formed after the legislative
assembly of Greenland during its
fail session in 1979 decided to
function as host for the conferen-
ce in Nuuk.
— At the meeting that was held
in March both the Planning Com-
mittee and the Resolutions Com-
mittee met to discuss the charter,
and now the Planning Committee
te atautsimlput maligtarissag-
ssagssat atautsimlssutigalugit,
månalo pilerssårusiornigssamut
komitep maligtarissagssagssatut
pilerssårusiornigssamik pilersså-
Nelson Green photographed during ICC
1977.
Nelson Green ICC 1977-ime åssilineKarsi-
massoK.
Nelson Green fotograferet under ICC
1977.
has taken over the final formulati-
on of a draft for a charter, Hans-
Pavia Rosing explains.
The other members of the Plan-
ning Committee from Greenland
are: Ove Rosing Olsen, Robert Pe-
tersen, Carl Christian Olsen (Pu-
jo) and Jørgen Hertling, who of
late has been replaced by Lars
Chemnitz.
The members from Alaska Are:
Dallas Cross, Oscar Kawagley
and Oliver Leavitt. And from Ca-
nada they are: the president of
Inuit Tapirisat of Canada, Micha-
el Amarok, Mary Simon from Qu-
ebec and Nelson Green from Inu-
vik.
Finishing up
— At the meeting in March we a
greed to make June lst the final
deadline for charter suggestions,
Hans-Pavia Rosing explains. —
At that meeting the only sugge-
stions were those we had from
Alaska-Greenland and one from
COPE. The Canadian partici-
pants didn’t get to the meeting on
time, but we agreed that they
should send their suggestions.
That they also have done.
On the other hånd, COPE
hasn’t put forward its suggesti-
rusiortugssångorsimåput, Hans
Pavia Rosing navsuiaivoK.
pilerssårusiornermut udvalgi-
mut nunavtinit ilåuput ama Ove
Rosing Olsen, Roberth Petersen,
Carl Kristian Olsen (Pujo) kisalo
Jørgen Hertling, ungasingitsukut
Lars Chemnitz-imit taorserneKar-
tOK.
Alaskamit penatåuput Dallas
Cross, Oscar Kawagley åma Oli-
ver Leavitt. Canadamit peKatåu-
put Inuit Taperisat of Canada-me
sujuligtaissoK, Michael Ama-
rook, Mary Simon Quebec-imit å-
ma Nelson Green Inuvik-mit.
naggatåmik iluarsartussinex
— martsime atautsimlnerme isu-
maKatigigpugut maligtarissag-
ssagssanut sujunersuteKarfig-
ssan kingugdleK 1. junimut aula-
jangerniardlugo, Hans Pavia Ro-
sing aulajangerpoK. — atautsiml-
nerme atausinarmik sujunersåte-
KarpoK Alaskamit Kalåtdlit-nu-
nånitdlo tauvalo COPE-mit. cana-
damiut penataussugssat pivfig-
ssamut ångutingitsoramik, kisiå-
nile isumanatigissutigalutigo, su-
junersåtigssatik nagsiutisagait.
tåssalo taimailiorsimåput.
COPE-vdle sujunersune sarKU-
miuteridngilå, taimåitumigdlo
pivfigssarititaK Kångiungmat A-
laskap Kalåtdlit-nunåtalo ataut-
simut sujunersutåt canadamiut-
ons again, and therefore, by the
time the deadline was reached, we
had only the joint Alaskan-
Greenlandic proposal and one set
of Canadian suggestations.
— The next task is to combine
these proposals, Hans-Pavia Ro-
sing says.
Completion of that work has
been attempted just before the
beginning of the Inuit Circumpo-
lar Conference. The members of
the Planning Committee came to
Nuuk last Sunday, and have held
meetings Tuesday and Wednes-
day.
— Then I hope we can begin the
Inuit Circumpolar Conference by
putting forth one single proposal
for a charter, says Hans-Pavia
Rosing.
AG: — Are there great differen-
ces between the two proposals?
— Not so great that we
shouldn’t be able to reach agree-
ment about a joint proposal.
AG: —■ That means you expect
that the organization will be for-
med in Nuuk and its charter adop-
ted?
— Yes, that is what I do ex-
pect, Hans-Pavia Rosing conclu-
des.
-lip
dlo sujunersdtait kisimik ångusi-
måput.
— tauva atautsimordlugit ag-
dlangneKåsåput, Hans Pavia Ro-
sing OKarpoK.
suliagssaK tåuna nåmagsiniar-
neicarpoK Inuit Circumpolar Con-
ferenceKarnigssåta autdlartingi-
lårnerane. pilerssårusiornermut
komite sapåtiungmat Nungmut
pivoK, mardlungornermilo pinga-
sungornermilo atautsimineKar-
dlune.
— neriugpunga Inuit Circum-
polar Conference autdlartisinåu-
sagiput maligtarissagssagssatut
Efter at det stiltiende var blevet
accepteret, at Resolutionskomite-
en overtog Interrim Komiteens
arbejde med udarbejdelse af ved-
tægter for den nye inuit-organisa-
tion, kom Resolutionskomiteen
langsomt i gang med det vigtige
arbejde.
Første møde blev holdt i febru-
ar 1979, og her blev det besluttet
at de to eksisterende forslag fra
Alaska og Grønland skulle skri-
ves sammen til eet forslag. Der
var stadig ikke noget forslag fra
Canada.
På et møde i Inuvik i Canada i
marts 1979 blev de to forslag
skrevet sammen. Men ved dette
møde opdagede man pludselig et
eet år gammelt canadisk forslag.
Dette forslag kom fra COPE,
den lokale inuit-organisation for
Mackenzie-deltaet, der har hoved-
kvarter i Inuvik. COPE havde på
det tidspunkt placeret sig i oppo-
sition til de canadiske inuitters
nationale organisation, Inuit Ta-
pirisat of Canada, fordi man var
uenige om den fælles kamp for
ejendomsretten til landområder-
ne. COPE havde accepteret selv
at forhandle med de canadiske
myndigheder for at få en hurtig
afgørelse, og det havde Inuit Ta-
pirisat of Canada protesteret
imod.
— Netop som vi troede, at vi
havde fået udarbejdet eet forslag
på baggrund af de to fra hen-
holdsvis Grønland og Alaska, så
stod vi altså igen med to forslag,
fortæller Robert Petersen. — Vi
besluttede at få begge forslag
oversat og udsendt til de forskelli-
ge ansvarlige organisationer og
politiske instanser.
Jurister ind i billedet
Fordi der fortsat manglede et
egentligt canadisk forslag, så
samlede interessen sig naturligt
om det fælles forslag fra Alaska
og Grønland. Imidlertid kom en
række jurister nu ind i billedet, og
det skabte nye forandringer.
— Først sendte North Slope
Borough vores samarbejde for-
slag til sit advokatfirma, og det
medførte en række forandringer
— i hvert fald i udformningen, si-
ger Robert Petersen, og han fort-
sætter:
— I Grønland havde Landsrå-
det i mellemtiden påtaget sig det
officielle ansvar for inuit-
samarbejdet, som jo også blev
nævnt i Hjemmestyrebetænknin-
gen. Vi sendte derfor forslagene
sujunersumik atausinarmik sar-
KumiussagssaKardluta, Hans Pa-
via Rosing onarpoK.
AG: — sujunersdtit tåuko mar-
dluk åssigingissuteKaKaut?
— åssigingissuteKarujugssuå-
ngitdlat, uvangalo neriugpunga
atautsimårdluta sujunersflteKar-
sinauvdluta.
AG: imåipoK nautsorsshtigigit
kåtuvfik Ntingme pilersineKaru-
mårpoK maligtarissagssagssailo
isumaKatigissutigineKardlutik?
— åp, nautsorssdtigivdluinar-
para, Hans Pavia Rosing naggasi-
vok. -lip
til det netop etablerede landsting,
og under efterårssamlingen 1979
nedsatte Landstinget et særligt
udvalg for at undersøge ved-
tægtsforslagene.
Udvalget kom til at bestå af
Robert Petersen, Ove Rosing Ol-
sen og Jørgen Hertling. Hans Pa-
via Rosing og Carl Christian Ol-
sen (Pujo) var suppleanter og kon-
torchef Alibak Steenholdt var
sekretær.
— På et møde besluttede vi i
udvalget, at vi gerne ville have en
jurist med kendskab til internati-
onal ret til at se på forslaget, og vi
besluttede at sende det til profes-
sor dr. jur. Isi Foighel, forklarer
Robert Petersen.
Nordisk Råd
— Isi Foighel havde en række ind-
vendinger, forklarer Hans Pavia
Rosing, — og det endte med, at vi
bad Foighel om at udarbejde et
forslag til vedtægter.
AG: — Hvad kom hans forslag
til at gå ud på?
— Han foreslog en model sva-
rende til Nordisk Råd, og det op-
fyldte på mange måder vore øn-
sker. Vi ville gerne have en orga-
nisationsform, der byggede på
gensidig udveksling af ideer og er-
faringer.
AG: — Hvad med organisatio-
nens kompetence. Nordisk Råd
har ingen kompetence til noget
som helst?
— Et af de problemer, vi havde
haft med udarbejdelse af et sæt
vedtægter, forklarer Hans Pavia
Rosing videre, — var, at vi både
gerne ville have en stærk organi-
sation, og samtidig ville undgå at
en enkelt gruppe f. eks. Grønland,
ligefrem kunne blive tvunget til
bestemte meninger.
Robert Petersen tilføjer: — Et
af problemerne har været, at der
fra visse sider blandt de nordame-
rikanske deltagere har været for-
slag om, at forslag skulle vedta-
ges med almindeligt flertal, når
blot alle tre lande var tilstede. Vi
mener, der skal være en veto-ret,
således at f. eks. hjemmestyret ik-
ke bliver bundet til en politik,
hjemmestyret ikke kan gå ind for.
Vi mener ikke, vi kan eller skal la-
ve en organisation, der kan binde
en enkelt befolkningsgruppe mod
dens vilje.
AG: — Hvem har villet have
den stærke, overordnede organi-
sation?
— Det har bl. a. været fremført
fra Canadisk side. -lip-
Joint draft for charter
finished at
the last moment
A third and last committee expecys to be able to
present a suggested charter, which is the same
for Alaska, Canada and Greenland.
Eksperter i
international ret
har studeret
de nye vedtægter
Efter to års arbejde nåede man frem til et fælles for-
slag fra Alaska og Grønland, men et forslag fra Ca-
nada manglede.
30