Atuagagdliutit - 13.11.1980, Blaðsíða 11

UUMMANNAQ
N ingittakker sorneq
11
Uumniannap eqqaa qaleralinnik ujameriappoq, tamakkorpassuit sikumi ningittakker-
sornikkut qallorneqartarput. Jakob Dalager ningittakkersornermik takutitsisoq.
Taava Jakob Dalager piareerpoq. Piareersaatit inerput, ukiukkullu, oqaluttuarpoq, suliaq qiianartorsuarmi pisinnaasarpoq. — Ima
assaalernartigisinnaasarpoq allaat ilaatigut assavut kikkulermi immamut manguttariaqartarlutigit, oqaluttuarpoq. Pisarnermisut qu-
ngujulaannguarluni.
Så er Jakob Dalager klar, forberedelserne er færdige, og om vinteren, fortæller han, kan det været et meget koldt arbejde at sætte
en langline op. — Det er så koldt om fingrene, at vi ind i mellem stikker dem ned i vandet for at holde varmen, fortalte han. Som
sædvanlig med et smil.
9
Piniartup suliaatut allatut ajornakusoor-
tarpoq sikup putuniarnerra. Putoreeraan-
n' iga sikuminernut piaalluni atorneqar-
tarpoq. (Qinuiaaneq).
Som så meget af fangerens arbejde er
det fysisk meget hårdt at komme igen-
nem isen. Kasserollen bliver brugt til at
tømme hullet for vand og isstumper.
Alluaq tuumit putuneqartarpoq. Jakob Dalageri oqarpoq siku tamaani centimeterit 70it
issussuseqartoq. Martsip qaammataanerani sikup immamut attuumarna kajortittar-
poq, taava paasinarsisarpoq issutsikkiartorunnaartoq. Taamaalinerani puisit alluliuler-
sarput sikup qaanut qaqiniarlutik uuttuujartorlutik. Taamaalippat uuttorniarneq aallar-
tissinnaalissaaq.
Hullet i isen blev hugget med en istuk. Jakob Dalager fortalte, at isen her var ca. 70 cm
tyk. I marts måned bliver den gul på undersiden, og så ved fangeren, at nu vokser den
ikke mere. Så er det tiden, hvor sælerne begynder at skrabe hul i isen nedefra for at
komme op og sole sig. Utoq-fangsten kan begynde.
10
Sikumi ningittakkersortarnermi saarlisaartoq immikkut eqqaasariaqarpoq. Periaaseq
taanna iluliarmiumit Marius Sivertsenimit nassaarineqarsimavoq. Marius Sivertsen
maanna llulissani illoqarfiup illersortaata (borgmester) Holger Sivertsenip akkagaa.
Glidejernet er et helt særligt afsnit af langlinetenikken. Det er en teknik som er blevet
opfundet af Marius Sivertsen, onkel til llulissats borgmester Holger Sivertsen.
Saarlisaartumik ningittakkerneq suliaavoq misikkarissumik ingerlassassaq. Immap sar-
fallu ilisimanissaat pisariaqarpoq, ningitsinermili iluartumi saarlisaartup ningittakkat
sammivimmut ataasiinnavimmut ingerlassinnaavai ilaatigut 100 meterit eqqaasiorlugit
sikup ataatigut. Arlalitsigullu piniartut alluamik ataatsimik atuillutik ningittakkat pinga-
sut, sisamat imaluunniit tallimat ningisimasinnaasarpaat, Jakob Dalageri oqaluttuar-
poq.
Det er følsomt arbejde, at sætte glidejernet i vandet. Det kræver kendskab til vandet
og strømmen, men når det fungerer, kan jernet sende langlinen i en helt bestemt ret-
ning omkring 100 meter ind under isen fra hullet, og ofte har fangerne derfor tre fire el-
ler fem langliner i samme hul med en ud i hver sin retning, fortæller Jakob Dalager.
Ningittakkat nalunaaquttap akunnerini tallimani ningeqqasarput. Piffissaq taanna qaa-
ngiuppat allunaasartaa uniarlugu amuarneqartarpoq. Allunaasaa tuimut tutsillugu si-
kukkut alluaq qimakkiartuaarlugu amuarneqartarpoq. Qaleralinnik 40-50inik pisaqarsi-
magaanni oqimaatsukasiusarpoq.
Langlinen fik lov at stå i fem timer. Derefter startede arbejde med at få linen op, og det
foregår efter pramdragernes princip. Med linen i hænderne og over skuldren trækker
man den op hen over isen. Det er hårdt arbejde, når der er 40-50 hellefisk på krogene.
11