Atuagagdliutit - 13.11.1980, Page 12

Nunaqarfik
pinngoriartoqqilersoq
Nuugaatsiami inuit G-60imik nanertugaasimanertik
ullumikkut qaangeriartulersimavaat, sulili tunisassiornerup
tungaatigut ajornartorsiuteqarlutik.
Johannes Samuelsen, Nuugaatsiarmiut
kommunalbestyrelsemut ukiorpaalussu-
arni qihertagaat.
Johannes Samuelsen, mangeårigt med-
lem af kommunalbestyrelsen i Nuugaatsi-
aq.
Nuugaatsiap Uummannami kom-
munalbestyrelsimut ilaasortaa,
Johannes Samuelsen, Siumut, i-
serfiginngitsuunngilarput nunx-
qarfimmini inuiaqatigiit sinnerlu-
git suut sulissutigisimanerai paa-
siniarniarlugu.
Johannes Samuelsen Nuugaat-
siami 1967mili kommunalbesty-
relsimut ilaasortanngorsimavoq,
tamani 27nik ukioqarluni. G-60ip
peqqussutaanut Nuugaatsiap i-
nuerussarneqarnissaanut akerliu-
nini kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortanngussutigaa, kisiannili aa-
lajangiussaq allanngortissinnaa-
simanngilaa kommunalimut isin-
nginnermini aalajangiunneqareer-
simammat.
Isummat allanngulerneri
Nuugaatsiami inuuniarnerup a-
jornakusoornera tunisassiassallu
tungaatigut tunisiniarnermik a-
jornartorsiuteqarnerit tunngavi-
galugit aalajangiunneqaraluar-
poq Nuugaatsiaq inuerussarne-
qassasoq.
Tunisassiornikkut ajornartor-
siutaanerpaaq tassaasimavoq
Uummannap nunaqarfiinut alla-
nut naleqqiullugu Nuugaatsiaq
tunisassiornermini annikinnerual-
laartumik tunisisarsimanera.
Pissutsit taama ittut annertu-
nerusumik pissutigisimavaat nu-
naqarfimmi piniartut inuusuttul-
lu amerlavallaarsimannginneri.
Inuerussaniarnermullu aamma
una pissutigitinneqarsimasut ila-
givaat nunaqarfiup Uummanna-
mut ungasillunilu orninnissaa a-
j ornartorsiornartarsimanera.
1970ikkulli tikikkiartuaarne-
ranni isummat allanngoriartuaa-
lersimapput. Nunaqarfiit inuerus-
sagaajunnaarlutik pimoorunneru-
leriartuaarneqalersimapput al-
laallu nunaqarfeeqqat piorsarne-
qarnissaat sulissutigineqalersi-
malluni. Tamanna nunaqarfim-
miut inuerussagaanissap aalaja-
ngiiffiginerata nanertugarisima-
saasa qujaruteqalugu maanna
naalakkersuinikkut aqutseriaa-
seq akuerilluarsimavaat.
Johannes Samuelsenip tunisas-
siornerup tungaatigut naalakker-
suisut tungaanniit piorsaaffigine-
qarnissaq kissaatigaa, aappaati-
gulli taamannak pisoqarnissaa u-
taqqiinnarusunnagu, inuiaqati-
giit nunaqarfimmiuullutik nam-
minneq aamma suliniuteqassasut
pisariaqartikkamiuk.
Ullumikkut tunisassiorneq
Nuugaatsiaq 50ikkunnili qalera-
linnik tunisisarfeqalersimavoq.
Taakku qulloorlugit ikaassanut i-
niorarneqartarlutik. 1958mi tara-
j orterivittaarpoq.
Ullumikkut Nuugaatsiami qul-
lukkerivik atorneqarluartutut o-
qaatigineqarpoq, — ukiumut mar-
loriarluni immerneqarsinnaanera
uppernarsarneqareerpoq.
Kisiannili tamanna aamma nu-
naqarfimmiunut sunniuteqan-
ngitsuunngilaq, tassa tunisiffiu-
sinnaasut tamarmik qaammammi
martsimi ulikkaarlugit atorneqa-
reermata. Qullukkerivik aappas-
saannik ulikkaareerpoq tarajor-
tikkanullu nappartat tamarmik a-
torneqareerlutik. Kiserngoruttu-
tut oqaatigineqarsinnaanngortut
tassaapput puisit amiisa tunine-
qartarneri.
Aaqqiivigineqarsinnaasut...
AG: — Illit isummat malillugu
pissutsit qanoq aaqqiivigineqar-
sinnaappat?
— Siunnersuuteqarnikuuvugut
qullukkeriviup allinissaanik. Ma-
lugisimavarput qullukkat tunine-
qartarnermikkut isumalluarnar-
tortaqartut. Tassa qullukkat pit-
saasumik panersimatillugit piu-
maneqarnerujussuat malunnar-
mat. Qullukkerivik allineqaralu-
arpat tunisassiorneq annertusi-
sinnaangaluarpoq.
Johannes Samuelsenip siunner-
suutiminut ilaatippaa Uumman-
nap kommuniani tarajortikkanut
nappartat agguataarneqartarne-
risa allanngortinneqarnissaat.
Tassa nunaqarfiit avannarpasin-
nerusut pingasut, Nuugaatsiaq,
Ulorsuit Ukkusissallu tarajortik-
kat nappartassaannik nunaqarfiit
sinnerinik amerlanernik aggua-
taartikkaanni pitsaanerussasutut
isumaqarfigigamiuk. Nunaqarfiit
sinneri, Saattut, Ikerasak Qaar-
sullu aasakkut assartuinissamut
periarfissarilluinnaqqissaarnerar-
pai umiarsuaaqqanik qerititanik
assartuisoqarsinnaammat.
— Immaqa taakkua qerititas-
sanik tunioraanerit, nunaqarfinni
taakkunani ajunnginnerusumik
aqqutissiuunneqarsinnaagaluar-
put. Nappartat, Uummannap
kommuniata pisartagai, nunaqar-
finnut qerititassanik tunisisin-
naanngitsunut agguaanneqarta-
lertuugaluarpata taava periarfis-
sat kusanarnerusut anguneqar-
sinnaagaluarput.
HanseraK Mørch, Nuugaatsiaq.
En bygd under genopbygning
Indbyggerne i Nuugaatsiaq har levet under truslen
om tvangsforflyttelse under G-60, og selv om efterdønninngerne er svage nu,
så har de stadig problemer med indhandlingen.
Under besøget i Nuugaatsiaq fik
AG en snak med bygdens repræ-
sentant i kommunalbestyrelsen,
Johannes Samuelsen, Siumut.
Johannes Samuelsen fra Nuu-
gaatsiaq kom allerede ind i kom-
munalbestyrelsen i 1967. Da var
han 27 år. Han kom ind ved hjælp
af sin modstand mod bestemmel-
sen fra G-60 om rømning af byg-
den Nuugaatsiaq. Han kunne dog
ikke ændre noget ved beslutnin-
gen i kommunalbestyrelsen, for
den var allerede truffet.
Ændret holdning
Beslutningen om at Nuugaatsiaq
skulle affolkes, blev truffet
blandt andet fordi indhandlingen
i bygden var ringere i forhold til
andre bygder i kommunen og der-
med ikke kunne svare sig økono-
misk.
Grunden til den ringe indhand-
ling var de fåtallige fangere og er-
hvervsdygtige mænd. Desuden
var der dårlige transportforbin-
delser og kommunikation til
Uummannaq.
Da 1970’erne nærmede sig var
der sket en gradvis holdnings-
ændring. Der var ikke mere tale
om at rømme bygden, tværtimod
blev der tale om vedligeholdelse,
selv små bygder blev nu taget al-
vorligt. Og det har selvfølgelig
også skabt glæde for mennesker,
der havde levet under truslen om
tvangsforflyttelse, — for manges
vedkommende fra det sted, hvor
familien havde boet i generatio-
ner. Den ændrede holdning og nye
bygdepolitik er forlængst blevet
accepteret.
Johannes Samuelsen ønsker, at
der fra regeringens side bliver
gjort noget ved indhandlingsmu-
lighederne i bygderne, men på den
anden side vil han ikke kun vente
på hjælpen udefra. Bygdesamfun-
det skal også kunne hjælpe sig
selv på vej, siger han.
Indhandlingen i dag
Siden ’50erne har Nuugaatsiaq
haft mulighed for indhandling af
hellefisk. Dengang blev hellefiske-
ne flækket og hængt til tørre på
tørrestativer. Saltningsanlægget
blev oprettet i 1958.
I dag har Nuugaatsiaq en rek-
lingehal, der fungerer særdeles
godt — det er allerede bevist, at
hallen kan fyldes op to gange om
året.
Ikke desto mindre har de gode
indhandlingstider haft negativ
indflydelse på bygdens befolk-
ning, for allerede i marts måned
har fangerne udnyttet indhand-
lingsstedernes kapacitet fuldt ud.
Reklingehallen er blevet fyldt op
to gange og alle tønderne til salt-
fisk er brugt og fyldt op. Den ene-
ste mulighed for indhandling, der
er tilbage, er salg af sælskind.
Hvad skal der så gøres for
forbedring?
AG: — Hvad skal der efter din
mening gøres for at forbedre for-
holdene?
— Vi har haft et forslag om ud-
videlse af flækkehallen. Der synes
at være rift om frosttørre flække-
de hellefisk, hvis man skal dømme
ud fra afsætningen. Der kunne af-
sættes mere, hvis flækkehallen
bliver større.
Johannes Samuelsen mener og-
så, at der kunne laves om på
Uummannaq kommunes forde-
ling af tønder til saltfisk.
— De tre nordligste bygder
Nuugaatsiaq, Illorsuit og Ukku-
sissat, der ikke producerer frosne
varer, kunne tildeles flere tønder
end de resterende bygder. Des-
uden har Saattut, Ikerasak og
Qaarsut om sommeren bedre mu-
lighed for transport af disse va-
rer.
Sådan en fordeling vil være til
gavn for hele kommunens økono-
miske kredsløb, set fra vores
synspunkt, mener Johannes Sa-
muelsen, Nuugaatsiaq.
Ilinniartitsisoq Aksel Møller ataataalu Hans Møller, Nuugaatsiaq.
Lærer Aksel Møller og hans far Hans Møller, Nuugaatsiaq.
12