Atuagagdliutit - 13.11.1980, Side 14

UUMMANNAQ
Nuugaatsiami qalerallit qullukkiarineqartut. QuIHdkkiat panerserneqartarput paneraangatalu tassa qullukkanik taaneqartarlutik, —
mamarineqarluaqisut. Taakku Uummannap eqqaani inuussutissarsiornermut napassutaalluarsinaappul aamma. Nuugaatsiami qul-
lukkerivittaarniarnermi KGH isumaqatiginiarneqarsimavoq pinaasertoq, naggataagullumi KGH anngaaginnarsimavoq. Tamatuma
kingorna Nuugaatsiarmiut takutissimavaat KGH naliliinini eqquutsisimanngikkaa. Qullukkerivimmi ingerlalluarsimaqaaq.
Hellefisk skæres i strimler i Nuugaatsiaq. Strimlerne hænges derefter til tørre og resultatet er reklinge, en delikatesse, der han være
med til at give bygderne i Uummannaq distrikt et erhvervsgrundlag. I Nuugaatsiaq har man kæmpet med KGH for at få sit reklinge-
hus, og til sidst gav KGH sig. Siden har befolkningen dokumenteret, at KGH tog fejl i sine vurderinger. Reklingeproduktionen er ble-
vet en stor succes.
Nytænkning i Nuugaatsiaq
Fortsat fra forrige side
hellefisk, der ellers var beregnet
til saltfisk.
Når man kigger på tallene fra i
år og sammenligner dem med tal-
lene fra sidste år hvad angår ind-
handling af hellefisk, kan man se,
at KGH i Nuugaatsiaq har tjent
over det dobbelte i forhold til sid-
ste år. Sidste år i januar, februar
og marts, var indhandlingstallene
for både saltfisk og reklinger
40.303,00 kr. og i år i samme peri-
ode 123.869,09 kr. Og når man ser
på forholdet imellem sidste års og
dette års indhandling, kan man
se, at indhandlingsmængden er
blevet femdoblet. Sidste år 1979,
fangede fiskerne i Nuugaatsiaq 9
tons hellefisk og 45 tons i år.
Den store forskel på indhandlet
hellefisk mener Agnete Dalager
har sin egen specielle årsag:
-— I år kom isen meget tidligt
og blev også meget tidligt til fast-
is, og det er selvfølgelig grunden
til den særlige indhandlings-
mængde her i bygden. En anden
grund er vist, at jeg får forarbej-
det reklingerne før saltfisken. Det
har så gjort det muligt at få fyldt
reklingehallen op to gange.
Hvad med sælerne?
— Hvad kan man ellers gøre for
at få endnu større udbytte af res-
soucerne?
— Et lille frysehus vil have en
ikke ubetydelig virkning og ind-
flydelse for bygden. I dag er det
sådan, at sælkød overhovedet ik-
ke bliver indhandlet. Dets eneste
anvendelse er som føde for byg-
dens befolkning og hunde. Kun
skindene bliver indhandlet i
KGH. Sidste år blev der solgt
2129 stykker sælskind. Og hvad
angår salg af kød, så kan jeg se ud
fra regnskaberne, at der blev
solgt 81 kilo sidste år.
Indhandlingsstop
— Hvordan tager fiskeren det,
når der er inghandlingsstop?
— Det er jo et hårdt slag for
dem, men de har også gjort deres
for at få forholdene forbedret. Da
det lå klart, at beslutningerne fra
KGH, angående tønderne til salt-
fisk, var urokkelige, blev de nødt
til at acceptere det. Fiskerne og
fangerne prøvede gennem den lo-
kale afdeling af fisker- og fanger-
forening at få flere tomme tønder,
men det var altså nytteløst. Og
derfor standsede jeg indhandlin-
gen.
— Synes du ikke, det kan være
mærkiligt, når du på den ene side
er fangerkone, og på den anden si-
de har handelsforvalterens hat på
og må lave indskrænknigner på
fangernes område?
— Disse forhold er belastende
for mig, som er kvinde og ikke har
en lang erfaring som handelsfor-
valter, og især når man bor i sam-
me bygd og ved, at det er den ene-
ste mulighed for dem, at tjene til
livets ophold. Fiskeriet er jo en
givtig næringsvej for dem — og
derfor er det ikke altid lige mor-
somt f6r mig at lave disse ind-
skrænkninger.
Utoq-fangst
Fangerkulturen og sælen hører sammen. Fangerne
nedlægger sælerne på mange måder. En af dem er u-
toq-fangst, og Jakob Dalager indvilligede i at vise,
hvordan det foregår, selvom han ikke mente, der var
mange chancer for at få en sæl den dag.
Jakob Dalagerip qimrrrtfapeqqammersimasukkut ingerlaarsorluarniavissorput.
Jakob Dalager hunde rykkede godt til hen over den nye sne.
Sumi tamani sikuinnarsuup manissup qaanisut illutik ilulissat sikkussaasimasaraat.
Nasiffissat pitsassuit. Qaavinit puisinnguarsiorneq ajornartanngeqaaq. Takussaa-
sarputqernertunnguitsikuinnarsuarmiseqinnisaarujoortut - Tassa uuttut. Jakob
Dalageri arlaleriarluni aqqutitsinni unitsiartarpoq.
Rundt omkring på den flade isprærie lå der indefrosne isfjelde, fremragende
udkiksposter, når man skulle afspejde det store område for sæler - små biite sorte
prikker - der solede sig. Flere gange standsede Jakob Dalager undervejs.
14