Atuagagdliutit - 13.11.1980, Page 20

UUMMANNAQ
Fangerkonens
hårde arbejde
Den tekniske udvikling har lettet fangernes arbej
de, men fangerkonerne har kun fået gaskomfuret.
To af sønnerne ligger og sover på
sengen i køkkenet. De har været
på utoq-fangst. På gulvet ligger
tre lune sæler. Man må skræve
over dem for at komme ind i fami-
lien Ottosens lille blå hus i Illorsu-
it.
Fangernes arbejde er slut.
Fangerkonens begynder. Else Ot-
tosen bøjer sig ned over sælerne.
Sikkert og præcist stikker hun
kniven i dem, og i løbet af ingen
tid er de alle flænset perfekt.
Skindene lægges i blød, kødet
skæres op og lægges væk, gulvet
vaskes rent for blod.
Det er dagligdag, og en tilfæl-
dig aprildag består fangerkonens
dagligdag i at flænse sæler, skra-
be skind, vaske skind, opspile
skind, ordne hjemmet, lave mad,
sy tøj og lave kaffe et utal af gan-
ge fra morgen til aften.
I 1979 ordnede Else Ottosen
alene de omkring 600 sæler, fami-
liens fangere skød, og desuden
overkommer hun at arbejde med
forarbejdning af hellefisk på byg-
dens lille produktionssted, hun er
medlem af bygderådet, medlem af
kvindeforeningen, og hun har
gennem 15 år været timelærer på
skolen, hvor hun bl. a. underviser
i regning, håndarbejde og special-
undervisning.
Ingen udvikling
Fangererhvervet har udviklet sig
meget i dette århundrede. Det er
stadig den samme fangsttraditi-
on, men fangernes hårde arbejde
er jo blevet lettet af benzinmoto-
ren, jollen, moderne skydevåben,
primus og termokande. En tilsva-
rende teknisk udvikling har ikke
gjort fangerkonens arbejde nem-
mere, måske lige undtagen gas-
komfuret.
— Så sandt, så sandt, bekræf-
ter Else Ottosen, og hun peger
først og fremmest på, at når el-
værket er en realitet i bygden, så
glæder hun sig til at få en dybfry-
ser.
— Enten en fælles i bygden el-
ler en herhjemme.
AG: — Er det det vigtigste?
-Ja.
AG: — Hvad med indlagt hel-
årsvand?
— Vand til at drikke i husene er
slet ikke vigtigt. Det er ikke uma-
gen værd.
Else Ottosen fortæller videre,
at kvindeforeningerne i distriktet
på et kredsmøde netop har disku-
teret fangerkonernes vilkår i byg-
derne, og de har afleveret en ræk-
ke forslag til kommunalbestyrel-
sen.
— Eftersom produktionen går
frem for alt, så er det for det me-
ste hjemmet, det går ud over, hvis
der er meget fangst at behandle,
fortæller hun. — Vi har derfor bl.
a. foreslået, at der etableres va-
skerier i bygderne til familiernes
tøj.
Deles om arbejdet
Else Ottosen mener ikke, at der er
skævhed i arbejdsfordelingen
mellem mænd og kvinder i fanger-
familierne.
— Vi deles meget lige om arbej-
det, siger hun, og hun er ikke me-
re nervøs for, at de unge kvinder
skal søge væk fra bygderne og ind
til byerne, fordi livet er nemmere i
byerne.
— Sådan var det tidligere, men
i de senere år er alle pigerne ble-
vet her i bygden.
AG: — Har du aldrig haft lyst
til at bytte rolle og være fanger,
opleve spændingen ved fangsten
og samværet ved iskanten —
fremfor at være bundet her i byg-
den og her i huset?
— Nej, jeg ville ikke kunne kla-
re mig, jeg ville drive til havs på
en isflage.
AG: — Har du ikke engang i
mellem lyst til at komme lidt væk
og opleve noget andet?
— Engang i mellem tager hele
familien på tur. Ellers rejser jeg
aldrig væk.
Else Ottosen, lllorsuit.
Kommunens
udpost
DIVERSE
Kommunen fik et kontor
Andrea Tobiassen ansat.
lllorsuit har fået sit eget kommu-
nekontor. Andrea Tobiassen ar-
bejder der alene. Hun er fra Illor-
suit. Kommunen fik kontoret i au-
gust sidste år for at lette admini-
strationstrykket i byen.
Der er ikke mange kommunale
arbejdsmænd ansat i lllorsuit.
Men man prøver at få så mange
som muligt beskæftiget, ved de få
arbejdspladser, ved omrokerin-
ger. Lønnen til renovationsfolke-
ne, ishenterne, hjemmehjælperne,
rengøringsdamerne i skolen og
kiffat særger Andrea for. Ved si-
den af lønningerne har hun ansva-
ret for udbetalinger, for huse og
både o.s.v.
lllorsuit i 1979, og her er
Tre mennesker får støtte
Ud af Illorsuits 150 indbyggere er
der kun tre mennesker, der får
støtte fra kommunen på grund af
manglende evner til at klare sig
økonomisk. Det sociale udvalg
holder møder om pleje af de gam-
le, i hvor lang tid det skal vare, og
hvem der skal være vagt for syge.
Når det sociale udvalg og byg-
derådet har holdt deres møder,
skal der sørges for deres løn. An-
drea gør det, og hun er sekretær i
bygderådet.
Uummannaq kommune har be-
vilget omkring 50.000 kroner til
de forskellige arbejder i lllorsuit i
1980 efter bygderådets budget-
lllorsuarmioq Johan Zeeb, piniartoq aali-
sartorlu 79-nik ukiulik.
Johan Zeeb, lllorsuit, 79-årig aktiv fanger
og fisker.
lægning. 30.000 kroner går til re-
novation, 17.000 kroner til vej ud
til Kussinersuaq og endelig går
resten til isafhentninger og andre
ting.
Pointerne
Før lllorsuit fik sit kommunekon-
tor, arbejdede Andrea Tobiassen i
sin families hus. Hendes første ar-
bejdsopgave var uddeling af rati-
oneringsmærker til 'kunderne’.
Kommunekontoret i lllorsuit
er åbent fra 10 morgen til tre om
eftermiddagen. Nogle mennesker
er utilfredse med denne ordning,
fordi de »våde varer« først åbner
klokken tre om eftermiddagen i
butikken.
Ingen mangel på arbejdskraft
Der er ingen unge fra lllorsuit,
der er på uddannelse i Danmark.
Dem, der har været, vender som
oftest tilbage til lllorsuit — for de
flestes vedkommende på grund af
hjemvé. Derfor er der heller ingen
mangel på arbejdskraft i Illorsu-
it. Men der synes på den anden si-
de heller ikke at være arbejdsløs-
hed. Mange unge tjener deres
penge ved indhandling.
Andrea Tobiassen nævner til
sidst et ønske fra børnene i Illor-
suit. De ønsker en legeplads, og
der er en god grund til at få det
ønske opfyldt. Der er mange hun-
de i Nordgrønland, især i bygder-
ne. Hvert år hører man om over-
fald på børn af hunde. Ønsket har
nu eksisteret i flere år, men det er
endnu ikke blevet indfriet.
Rekord — I 1979 havde Uumman-
naq rekord i indhandling af sæl-
skind. Dette år kom man op på i
alt 21.097 sælskind mod 9.519 det
foregående år.
Ræveskind — I 1979 blev der i
Uummannaq indhandlet i alt 38
ræveskind. Det var 10 mindre end
året før.
Mørketid — Efter breddegraden
at dømme starter mørketiden i
Uummannaq den 20. november
og slutter den 23. januar, men på
grund af fjeldene er den virkelige
mørketid fra 7. november til 4.
februar.
Ønskeseddel — Allerede i 1977
har Saattut givet Uummannaq
kommunalbestyrelse sin ønske-
seddel angående øget erhvervsud-
vikling. Nummer et var elværk,
nummer to frysehus til fisk og
derefter fulgte forbedring af
vandforholdene, forbedring af re-
novationen, etablering af natre-
novation, bedre kaj forhold, for-
længelse af vej og større disposi-
tionsbeløb til bygderådene.
Hellefisk — Der blev i 1979 ind-
handlet næsten 100 gange så
meget hellefisk til frysning som
til saltning. Til frysning blev ind-
handlet 752.017 og til saltning
87.413.
Fjeldørred — Indhandlingen i et
fangerdistrikt svinger meget. F.
eks. blev der i 1978 indhandlet
300 kilo fjeldørred mod i 1979 kun
39.
Uuaq — I 1979 blev der tørret
154.165 kilo uuaq i Uummannaq.
Hajkød — Hajkød er en ikke helt
uvæsentlig faktor i Uummannaq.
I 1979 blev der indhandlet 35.620
kilo.
Havkat — Der er tilsyneladende
masser af havkat i Uummannaq,
og i 1979 mere end femdobledes
indhandlingen. I 1978 blev der
indhandlet 6.962 kilo, i 1979 var
tallet 38.157.
Venskabsby — Uummannaq by
er venskabsby med Helsingør.
Kommunaldirektør Severin Johansen. Ukiuni arlalinnguani Severin Johansen
Kalaallit Nunaata Landsrådiani ilaasortaavoq, taamaannerminilu pisunut pi-
ngaarutilinnut sunniuteqaqataasimalluni. Pingaarnerpaatippaali nammineq nu-
naminut tunngasut. Elisabeth Johansenip erneraa — qatanngunnilu Lars Emil
Johansen peqatigalugu lllorsuarni alliartorsimapput. AGip tikeraarmani ino-
roorsaartuullunilu ikiuukkumatoqaaq.
Kommunaldirektør Severin Johansen. Gennem flere år var Severin Johansen
medlem af Grønlands Landsråd og i den egenskab sad han i en række vigtige
organer. Men til syvende og sidst foretrak han sin hjemkommune. Som søn af
Elisabeth Johansen er han — sammen med bl. a. sin bror Lars Emil Johansen
— opvokset i lllorsuit, og han var som altid både gæstfri og hjælpsom, da AG
besøgte hans kommune.
Marmorilimmit mingutsitsineq Uummannap eqqaani piniartunit assut malitta-
riniarneqarsimavoq. Nasigfik-mi isumaliornartuliakkut isummat ersersinniar-
neqarsimapput.
Forureningen fra Marmorilik har i mange år været et problem, som har opta-
get fangerne i Uummannaq distriktet meget. Her er en satirisk tegning fra
lokalavisen Nasigfik.
20