Atuagagdliutit - 13.11.1980, Side 22

^ UUMMANNAQ
Kan det betale sig at
indhandle fine sælskind?
Spørgsmålet rejses af fangere, der også undrer sig over, hvor
tre gange over Atlanten før det kommer på auktionen.
Fangere, der ikke også er fiskere,
er næsten udelukkende henvist til
at leve af indhandling af sælskind
til KGH. Kødet kan familien spise
og hundene kan fodres med det,
men det kan ikke indhandles og
selv i tørret tilstand betyder det i
dag ikke noget som salgsvare i
Uummannaq diskrikt.
Sælskindenes priser er derfor
altafgørende for fangerne.
Familien Ottosen i Illorsuit gør
sig umage med forarbejdningn af
sine skind, og det er et omfatten-
de arbejde. Sælen skal flænses,
skindet skal afspækkes, det skal
vaskes i den særlige væske Neo-
gen, skylles flere gange, opspiles
og tørres.
— Man skal være meget om-
hyggeligt for at få en god pris, si-
ger Else Ottosen, og selv da er det
kun meget sjældent, at man får
skind vurderet i topklasse, og det
vil sige i klasse A 1. I denne klas-
se gav et netsideskind 205 kr.
plus bonus i 1980.
Familien Ottosen er imidlertid
begyndt at stille sig spørgsmålet:
Kan det betale sig at arbejde på
at aflevere så fine skind som over-
hovedet muligt?
et grønlandsk sælskind skal
Baggrunden er, at Illorsuit i
1979 slet ikke fik bonus, selvom
skindene var fine.
— Noget skyldes sikkert kam-
pagnen i udlandet mod baby-sæ-
lerne. Det er gået ud over de grøn-
landske fanger, det er der ingen
tvivl om, soger Otto Ottosen.
Men han mener ikke, at det er he-
le forklaringen.
— Vi har også hørt, at KGH an-
dre steder har indhandlet skind,
som slet ikke har været gode nok
til at blive indhandlet, siger han.
En ond cirkel
Otto Ottosen mener, at det ska-
ber en ond cirkel, hvis KGH nogle
steder er mindre kritisk over for
skindene end andre steder.
— Jeg kan godt forstå, at det
måske er fristende at hjælpe folk
nogle steder. Men det betyder, at
folk andre steder opgiver at be-
handle deres skind så godt som
overhovedet muligt. Hvorfor
skulle man det, når man alligevel
ikke får en ordentlig pris?
Hvis KGH brænder inde med
for mange skind, eller ikke kan få
den pris på auktioner, som de har
givet nogle fangere, så betyder
det, at den samlede sælskinds-
handel ikke giver overskud, og
derfor vil ejerne af de fine skind
ikke få bonus.
— Vi har haft møder i KNAPP
om det, og det er blevet henstillet
til KGH, at man har samme ind-
handlingspolitik alle steder. Vi
har stillet krav om ensartede kri-
terier, så vi kan få de penge for
vores arbejde, vi har krav på.
Otto Ottosen peger på, at pri-
serne på sælskind, der svingede
205 kr. til 30 kr. i 1980, kun er en
slags acontobetaling. Resten skal
falde i form af bonus, når skinde-
ne er solgt på auktionerne.
Tre gange over Atlanten
Det er ikke kun uensartede ind-
handlingskriterier, som er med til
at formindske udbyttet af sæl-
fangsten.
Otto Ottosen undrer sig over,
hvorfor et sælskind skal tre gan-
ge over Atlanten før det ender på
auktion.
— Først sendes skindene fra
Grønland til Danmark for at blive
sorterede. Dernæst sendes de til
garvning i Grønland. Herfra sen-
des de igen til Danmark for at
bh ve solgt. To af disse rejser må
være overflødige. Det må være
muligt at sortere skindene herop-
pe.
Endelig er den særlig skindbe-
handlingsvæske Neogen blevet
meget dyrere på det sidste.
— Prisen er røget voldsomt op,
og det er en stor omkostning for
fangerne, siger Otto Ottosen, som
selv har valgt at gå nye veje.
— Der er en grønlænder, som
har opfundet en ny væske. Jeg
har prøvet den, og jeg synes den
er god. Derfor skal jeg nu rundt
og demonstrere den i distriktet
for andre fangere.
AG: — Betaler du selv rejsen
rundt i distriktet?
— Nej, jeg har henvendt mig til
kommunalbestyrelsen, og den
støtter forsøget økonomisk.
Tasioqatigiinneq
atorsinnaasimanngilaq
Illorsuarni politikkikkut suleqatigiiffiit marluk akornni pissutsit pitsaavallangitsut, naak
Atåssutip Siumut suleqatigiilernissamik siunersuuteqarfigisimagaluaraa.
Illorsuarni pisiniarfittaaq kusanartoq.
Den fine nye butik i Illorsuit.
Politikkikkut suleqatigiiffik A-
tassut siorna februarimi Illorsu-
arni immikkoortortaqarfittaar-
poq, tikeraarnitsinnili paasinar-
poq Illorsuarni politikkikkut sule-
qatigiiffiup allap, Siumup ikioqa-
tigiinnissaagaluaq ajattuinnaler-
simagaa naak Atåssutip aallaq-
qaammut ataatsimiikkamik Siu-
mut ataatsimeeqatigalugu tasio-
qatigiilluni ingerlanissaq ikioqati-
giinnerlu angujartorusussimaga-
luaraa.
Taamannak Illorsuarni Atas-
Inuit nunassissimanerannut ki-
sitsisitigut eqitsit takugaanni
taava nalunanngilluinnarpoq
Uummannap illoqarfia tassaasoq
Angusaq anneq — 1979mi Uum-
mannaq puisit amiinik tunisiner-
mik angusaqarluarsimavoq. Uki-
oq taanna tunisat ammit 21.097-
iusimapput, 1978milu ammit
9.519-iusimallutik.
Teriannissat amii — 1979mi
Uummannami teriannissat amii
tunineqartut 38-iupput. 1978miit
ammit qulinik ikinnerusimapput.
Qeeqqat — Uummannap eqqaani
qeeraqarluarsorinarpoq 1979mi-
mi tunisat tallimariaammik amer-
leriarsimammat. 1978mi 6.962 ki-
lo tunineqarput 1979-milu 38.157
kilo tunineqarsimallutik.
sutip siulittaasuanik Frederik
Zeebimik oqaluttuunneqarpugut.
Paasisitsiniaaneq
Suleqatigiiffiit taakku marluk a-
kornanni pissutsit tasioqatigiik-
kunnaavissimanerat Frederik Ze-
ebip imannak assersuuserpaa.
— 1980mi atuartitsinerup tu-
ngaatigut inatsisit allanngortin-
neqarmata paasisitsiniaanissat i-
ngerlanneqarnissaat pilersaaruti-
gineqaleraluarsimavoq. Uagut a-
ngajoqqaat sinniisaannut ilaasor-
inoqarfiusuni tamani inuit kater-
suuffigineqarpaasaat.
Inunnit 2614iusunut (kisitsit
1980imi) inuit 1160it Uummanna-
mi najugaqarput. Sinneri tassa
affangajai 1454it nunaqarfinnut
arfineq marlunnut kiisalu Mar-
morilimmut agguaassimapput.
Uummannap nunaqarfiini
Saattut annersaavoq 265inik ino-
qarluni. Tulliuppoq Qaarsut
202nik inulik, Ikerasak 197inik,
Ukkusissat 165inik, Illorsuit
138inik, Nuugaatsiaq 90inik kii-
salu Niaqornat 87inik. Marmori-
limmi inuit najugallit katillutik
310upput.
Nioqqutissiassanik tunisineq
misissoraanni paasinarsissaaq i-
nuit amerlassusiat nioqqutissa-
nillu tunioraaneq imminnut atas-
suteqanngitsut. Uummannaq i-
nuttunerpaagaluarluni nioqqutis-
siassanik tunitsiviunerpaanngi-
taagatta kaammattueqataasarsi-
magaluarpugut allatulli ajornar-
tumik ulloq manna tikillugu paa-
sisitsiniaasoqarsimanani. Maani
Siumut immikkoortortaqarfia a-
taatsimeersuarami tamannarpiaq
eqqartorsimavaa, eqqartuiner-
minnilu Siumup siulersuisuininn-
gaanniit oqartoqarsimavoq Siu-
mumi Illosuarni amerlanerussute-
qaramik ajunnginnerutillugu a-
kunnerminni paasisitsiniaaneq i-
ngerlanneqassasoq. Siulersuisut
ilaata oqaatigisimagaluarpaa A-
laq. Tunitsiviunerpaavoq Ikera-
sak 1979imi 1,2 miliuunik nalingi-
nik tunitsiviusimasoq. Uumman-
naq 1979imi tunisisimavoq
900.000 kruunit nalingannik an-
nertutigisunik, taakku 1978imut
naleqqiullutik kinguariarnerup-
put.
1980imi Uummannap pigisaani
nunaqarfiit aalisakkanik amernil-
lu miliuunit sisamat missaanni
nalilinnik tunisaqarsimapput.
Taamaalilluni ersarissivoq
Uummannaq tassaasoq nunaqar-
fimminit napatitaanerusoq. Ani-
ngaasat nunaqarfiit eqqussor-
paat »illoqarfissuarlu« suliffeqar-
fiit kiffartorfiusut nioqqutissiun-
ngitsut inigaat.
Nunaqarfiit tunisaqqortussu-
seq najoqqutaralugu tulleriiaas-
sagutsigit taava tulliuppoq Saat-
tut, Illorsuit, Qaarsut, Ukkusis-
sat, Nioaqornat naggataagullu
Nuugaatsiaq.
tassutikkormiut aamma angajoq-
qaarpaaluummata tamanna ta-
manut ammappat ajunnginneru-
tillugu. Ullumimulli suli paasisit-
siniaasoqanngilaq, atuarfilli nu-
taamik ingerlaannalerluni.
Tamakkua tunngavigalugit
taama iliorneq nuannarisarsiman-
ngilara aammalu siunissamut i-
ngerlanermut namminersorneru-
lernermut naleqquttuutinnagu.
Pingaartumik nunaqarfimmi taa-
ma annikitsigisumi avinngarusi-
masumiilluni taamaaliornissaq
nuannaarutiginnginnakku — ulo-
rianartutut isigigakku.
Nikkuliorfik
Aasaanerani 1979mi tunisassior-
nermut tunngatillugu napparne-
qarsimasoq nikkuliorfissatut a-
torneqartussaq Frederik Zeebip
Atassut sinnerlugu taamatut atu-
lerneqarnissaa nuannarinngilaa
qullukkiorfittut atorneqalernis-
saa takorloorluarnerugamiuk.
Qullukkiorfeqarnerup Illorsuarni
aalisartut ikigisassaanngitsut ilai
utoqqaanerusut ikiorsiiffigilluar-
nerusinnaagaluaramikkit aamma-
lu nikkuliorfeqalernermi avam-
mut tunisiniarnermi nikkut qa-
noq inunnit pilerigineqartigisin-
naanersut nalorninartoqartikka-
mikku.
Illorsuarnih Atåssutip pissaa-
nini tillerusaartiinnartariaqaral-
larpaa Siumut aquttuugallartillu-
gu. Illorsuarni politikkikkut sule-
qatigiiffik Atassut tikeraarnitsin-
ni inunnik 20nik ilaasortaqarpoq.
Frederik Zeeb Illorsuarni Atåssutip siulit-
taasua.
Frederik Zeeb, formand for Atassut i Illor-
suit.
Nunaqarfiit aningaasalersuipput
22