Atuagagdliutit - 13.11.1980, Qupperneq 23

UUMMANNAQ
Ammit pitsaasut tunissallugit assigii-
nnamerlugu taamaaliunngikkaanni?
Amminik kusanaitunik tunisisaraluartut imminnut aperisalersimapput sooq ammit
pingasoriarlutik imarpimmik qarsutsisariaqartarnersut.
Piniartut aalisarnermik taperta-
qanngitsut amernik KGH-mut
tunisinerinnarmik inuuniuteqar-
tussaapput. Neqaa ilaqutariit ne-
risarisarpaat ilaatigullu qimmitik
tamatuminnga nerukkartarlugit.
Neqi tunineqarsinnaanngilaq.
Nikkuliarigaluaraanniluunniit ul-
lumikkut Uummannaq pigisaani
nioqqutissatut atugaanngilaq.
Taamaattumik ammip akia pi-
niartukkormiunut pingaaruteqar-
luinnarpoq.
Ilaqutariit Ottosenikkut Illor-
suarni najugallit ammerisarnitik
peqqissarluinnartumik ingerlat-
tarpaat. Suliaq annertuvoq oqi-
maallunilu. Puisi pilanneqassooq,
amia qassanneqassooq, Niogeni-
mi errorneqassooq, arlaleriarlugu
kingunerneqassooq, innerneqas-
sooq panertinneqarlunilu.
— Ameq pitsaasumik akeqar-
tinniarlugu suliarilluartariaqar-
poq, Else Ottosen oqarpoq, naallu
suliarilluarsimagaluarlugu qaqu-
tiguinnaq normu A 1 najoqquta-
ralugu akiliisoqartarpoq. Pitsaas-
sutsimi taassumani natsiup amia
205 kruuneqarpoq, tassungalu i-
lanngunneqassapput 1980imi ta-
pisiat.
Ilaqutariilli Ottosenikkut im-
minnut aperisalersimapput: Am-
mit pitsaanerpaat piniarlugit taa-
ma atsigisumik suliarineqartaria-
qarpat?
Aperisalersimanerannut pisuu-
voq Illorsuarmiut ukiumi 1979imi
tapisinngitsoorsimanerat. Naak
ammit kusanaraluaqisut.
— Qularnanngitsumik nunat
allamiut puiseeqqanik qiveerne-
qanngitsunik piseqqusiunnaarne-
rat pissutaasimassooq. Tamatu-
ma kalaaleq piniartoq annertuu-
mik akornusersimammagu ma-
lunnarluarpoq, Otto Ottosen o-
qarpoq. Isumaqanngilarli taman-
na pissutaasut tamarmik pissuti-
ginngikkaat.
— Tusarsimavarput KGH alla-
ni amernik tunineqarnissaminnut
naleqqutinngilluinnartunik pisi-
sarsimasoq, oqarpoq.
Ajortumut mattussaaneq
Otto Ottoseni isumaqarpoq KGH
nunaqarfinni allani amernik pisi-
nissaminut isornartoqartitsin-
nginnerulluni pisisassaguni ajor-
tumut anillaffigiuminaatsumut
pissasoq.
— Paasisinnaalluarpara nuna-
qarfinnit allani inuit ikiorniarlu-
git taamaaliortoqartassappat.
Kisiannili tamatuma aamma ki-
ngunerissavaa nunaqarfinni alla-
niittut amernik pitsaasunik nioq-
quteqarnissamut kajumiillisinne-
qartut. Soormi akinik pitsaaneru-
sunik pisinnaanata aamma taa-
marsuaq immitsinnut pisinnaana-
ta aamma taamarsuaq immitsin-
nut pisarissersortassaagut?
KGH amernik amerlavallaanik
tuninngitsuugaqarsimaguni ima-
luunniit akitsorterisarnerni aki-
nik pitsaasunik pissarsisinnaan-
ngikkuni, piniartut ilaannut tun-
niunneqartartutulli atsigisunik a-
kiliisitsisinnaalluni, taava taman-
na isumaqarpoq amernik niuer-
neq tamarmi sinneqartooruteqar-
nermik kinguneqarsinnaasanngit-
soq, tamatumanilu amernik kusa-
nartunik tunisisartut tapisinngit-
soortassapput.
— Tamanna KNAPP-imi oqa-
luuserisimavarput. Tassanngaa-
niillu KGH tikkuartuiffigineqar-
simavoq inoqarfinni tamani assi-
giissumik amernik pisisarnerup
tungaatigut periaaseqaqqullugu.
Piumasarisaasut assigiissut piu-
masarineqartalernissaat kissaati-
gisimavarput, taamaalioruttami
suliarput aatsaat pitsaasumik a-
kissarsiaqaatigilissavarput.
Otto Ottosenip tikkuarpaa pui-
sit amii akimikkut 1980imi 205
kruuninit ammut 30 kruuni tikil-
lugu nikingammata. Akillu taak-
ku tassaaginnarput akiliutaagal-
lartut. Sinneruttut tapisinikkut
pissarsiarineqartussaapput akit-
sorterussereernikkut.
Atlantikoq pingasoriarlugu
qarsuttarpaat
Tunisinermi periaatsit assigiin-
nginnerisa puisinniarnermi pis-
sarsiaasartut kisiisa millisanngi-
laat.
Otto Ottosenip paasisinnaan-
ngilaa sooq puisit amii akitsorte-
russinermut pissunneqartinnatik
Atlantikoq qulaallugu pingasuer-
sarlutik uteqattaartassanersut.
— Siullermik ammit Kalaallit
Nunaannit Qallunaat nunannut
nassiunneqartarput tassanilu im-
mikkoortiterneqartarlutik. Taava
Kalaallit Nunaannut utertinne-
qartarput suliaritinneqarfissa-
minnut. Tassanngaanniillu Qallu-
naat nunaannut utertinneqartar-
put tunineqassallutik. Angallas-
sinerit taamaattut pingasuusut i-
laat marluk pisariaqanngikkalu-
arput. Ammit maani immikkoor-
titertarnissaat aj ornarnavianngi-
laq.
Kiisalu amminik errorsinermi
atorneqartartoq Neogen ukiuni
kingullerni assut akitsorsimavoq.
— Assorsuaq akitsorsimavoq,
piniartunullu assut akissaajaa-
taavoq, Otto Ottosen oqarpoq.
Nammineq qanoq iliuusissaminik
nassaarsimavoq.
— Maani kalaallit ilaata error-
sissutissaq nutaaq nassaarisima-
vaa. Misilippara isumaqarpunga-
lu ajunngitsoq. Taamaattumik
nunarfinnut kaajallaaniarpunga
takutissoriartorlugu.
AG: — Angalanerit nammineq
akilissaviuk?
— Naamik, kommunalbestyrel-
se saaffigigakku misiliineq ani-
ngaasalerniarlugu tapersiisimap-
put.
Ingen mulighed
for samarbejde
Kold luft i Illorsuit mellem de to politiske organisationer, Siumut og Atåssut, selvom
Atåssut tidligere har ønsket et samarbejde.
Den politiske organisation Atås-
sut har fået en forpost i Illorsuit
siden august sidste år. Men det
kniber med samarbejdet med den
anden politiske organisation, Siu-
mut. Det fortæller formanden fra
Atåssut i Illorsuit, Frederik Zeeb,
til AG.
Atåssuts udspil til Siumut, —
et ønske om at holde hinanden i
hånden for at opnå de bedste re-
sultater i lokalsamfundet — var
løbet ud i sandet. Siumut afviste,
siger han.
Foredraget
Siden denne afvisning har der væ-
ret kold luft mellem de to organi-
sationer. Det viser Frederik Zeeb
med dette eksempel:
— I begyndelsen af 1980, da
hjemmestyret overtog skolevæse-
net, var det meningen, at der
skulle holdes foredrag — netop
for at belyse de nye regler for ind-
byggerne. Vi som forældrerepræ-
sentanter har kæmpet for at få
disse møder op og stå, men indtil
nu er der ikke kommet et eneste
møde op og stå.
— Jeg ved besked om, at Siu-
mut i Illorsuit under sin general-
forsamling har drøftet netop dis-
se informationsmøder. Et medlem
har fremsat det forslag, at disse
foredrag udelukkende skulle hol-
des for Siumut-medlemmer. Ar-
gumentet var, at Siumut havde
flere medlemmer. Heldigvis blev
dette forslag forbigået, da et an-
det medlem sagde, at Atåssut-
medlemmer ligeså meget har ret
til at blive informeret, da de også
er forældre.
— Men indtil nu er der altså ik-
ke sket noget, og skolen er for-
længst blevet indpasset i de nye
rammer.
— Denne form for kommunika-
tion kan Atåssut ikke acceptere.
Det er helt udenfor hjemmesty-
rets ånd at fremkomme med så-
danne forslag, især når vi bor i en
lille og isoleret bygd. Det viser
farlige tendenser.
Produktionsanlægget
Et produktionsanlæg, der blev
oprettet i sommeren ’79, og som
er planlagt til at blive brugt som
tørt sælkødsproduktionsanlæg,
kan Frederik Zeeb på Atåssuts
vegne ikke tilslutte sig. Han me-
ner, at man vil have mere udbytte
af at bruge den til reklingefabrik.
En produktion af reklinger vil
hjælpe mange erhvervsfiskere.
Produktion af tørt sælkød har
man jo ikke erfaring for, hvordan
køberne forholder sig.
Den politiske organisation
Atåssut i Illorsuit har 20 medlem-
mer.
Else Ottosenip iggavimmini puisit pingasut pilapailappai, kinguninngualu pa-
niata 15nik ukiullip Kathrinep puisit amii innerpai.
Else Ottosen flænsede de tre sæler på køkkengulvet i rekordtempo, og bagef-
ter spændte hendes 15-årige datter Kathrine skindene op i en skindramme.
23