Atuagagdliutit - 13.11.1980, Page 25

UUMMANNAQ
Piniartuunermit
aalisartuunermut
Uummannap eqqaanilu piniartoqarfiusumi ineriar-
torneq taamaappoq, inatsisartunut ilaasortaq Pavia
Nielsen taama isumaqarpoq. Nioqqutissiornerup ine-
riartortinnissaanut ataatsimiititaliamut siulittaa-
suuvortaaq.
Ullumik piniartut aalisarnermik
tapertaqartarput. Ukiuni agger-
suni mumissagunarpoq. Aalisar-
toq piniarnermik tapertaqalissa-
gunarpoq.
Taamatut inatsisartunut ilaa-
sortap piniartup Pavia Nielsenip
Uummannami ineriartornissaq
takorloorpaa.
Nammineq oqarpoq piniartu-
tut misigisimalluni, kisiannili
nassuerutigisariaqarlugu mar-
luinnik inuutissarsiuteqaleralut-
tuinnarneq.
— Ukiuni kingullerni pin@rtut
paasiartuinnarsimavaat piniar-
tuuneq piniarnerinnarmik attan-
neqarsinnaanngitsoq aningaasat
pissarsiarerusutat eqarsaatigi-
gaanni. Taamaattumik piniartor-
paasuit aalisarnermut nuukkiar-
tuaarput.
Pavia Nielseni isumaqarpoq ta-
manna pingaarnerusumik piniar-
tutut pisat tuniuminaannersuinik
pissuteqartoq. Puisit takkukkaa-
ngata kikkut tamarmik puisinni-
artarput. Taamaaliornikkut neri-
sassaq pissarsiarineqartarpoq.
Tamarmillu amigaateqanngim-
mata piniartoq tunitsivissaqan-
ngilaq. Tunitsiviusinnaasutuat
tassa napparsimavik, utoqqaat il-
luat atuariartortullu angerlarsi-
maffiat.
KGH-mut saaffiginninnermi
piniartut oqarfigineqartarput Ilu-
lissanit, Aasiannit, Narsamit i-
maluunniit illoqarfinnit allanit
neqinik qinnuteqartoqarsiman-
ngitsoq.
— Soorunami amii tunisinnaa-
vakka, taammaaliortarpungalu-
mi, kisiannili ammip suliarinera
nuliannut artornartuuvoq, qale-
ralinniarnermit artornarneru-
ngaartoq. Qalerallit ningittakker-
sorlunga pisarisarpakka, taakku-
lu ingerlaannaq tuniartortarpak-
ka, Pavia Nielseni nangippoq.
Illoqarfimmut nuunneq
Ullumikkut Pavia Nielseni Uum-
mannami najugaqarpoq. Qaarsu-
nit 1976imi nuussimavoq. Nuun-
nera piniartuunermik tunutsiner-
mik pissuteqanngilaq.
Fra fanger
til fisker
Sådan går udviklingen i fangerdistriktet Uumman-
naq, mener landstingsmedlem Pavia Nielsen, der
også er formand det lokale produktionsudvalg.
I dag er det sådan, at man er fan-
ger med fiskeri som bierhverv. I
de kommende år vil rollerne blive
byttet om. Så vil man være fisker
med fangst som bierhverv.
Sådan ser fanger og landstings-
medlem Pavia Nielsen udviklin-
gen i Uummannaq i fremtiden.
Selv siger han, at han føler sig
som fanger, men at han må ind-
rømme, at han mere og mere har
to erhverv.
— I de seneste år har fangerne
måttet indse, at fangererhvervet
som sådan ikke mere kan betrag-
tes som eneste eksistensgrund-
lag, hvis man tænker på de penge,
men gerne vil tjene. Derfor er
mange fangere gået meget over til
fiskeri.
Pavia Nielsen mener, at det
først og fremmest skyldes, at af-
sætningsmulighederne for fang-
sten er meget dårlige. Når der
kommer sæler, så tager alle ud og
skyder dem, og på den måde får
alle mad. Derfor kan fangeren hel-
ler ikke sælge kød, for der er ikke
nogen, som mangler — lige undta-
gen f.eks. sygehuset, alderdoms-
hjemmet og elevhjemmet.
Hos KGH får fangerne den be-
sked, at hverken Ilulissat, Aasi-
aat, Narsaq eller nogen af de an-
dre store byer på kysten har be-
stilt kød.
— Jeg kan selvfølgelig sælge
skindene, og det gør jeg, men ar-
bejdet er langt hårdere for konen
end hvis jeg f.eks. satser på helle-
fisk. Dem fanger jeg med langli-
ner, og jeg kører dem direkte til
indhandling på fabrikken, fort-
sætter Pavia Nielsen.
Flyttet til byen
I dag bor Pavia i Uummannaq. I
1976 flyttede han hertil fra byg-
den Qaarsut, men det var ikke
fordi, han havde besluttet at hol-
de op som fanger.
— Når der er god fangst, så er
det første, man gør, at gå på
fangst, siger han. — Selvom der
er gode fiskemuligheder på sam-
me tid, så tager jeg ikke afsted på
fiskeri. Måske er det en sygdom.
Når han er flyttet skyldes det,
at han som medlem af KNAPPs
hovedbestyrelse, kredsudvalget
og landstinget har måttet rejse
meget, og det begrænser mulighe-
derne for at leve som fanger.
— Jeg prøver stadig at være
fanger. Jeg er fanger. Men det er
vanskeligt at leve fangerlivet i en
bygd samtidig, så bl.a. af den
grund flyttede vi herind.
Pavia Nielsen har været en
meget flittig og ihærdig forsvarer
af fangerdistrikterne, og han har
gennem årene ikke forsømt nogen
lejlighed til at gøre det øvrige
samfund opmærksom på fanger-
og yderdistrikternes problemer,
og han er formand for det lokale
produktionsudvalg.
AG: — Hvis du skal sammen-
ligne, hvordan er det så at bo i en
bygd og i en by?
— Ja, fangerne i bygden lever
jo af, hvad de fanger, hvad enten
det er sæler, narhvaler, hvidhva-
ler eller fisk, og det er i høj grad
afhængige af om fangsten er god.
— Piniagassaqarluaraangat pi-
niarnissaq siulliutinneqartarpoq,
oqarpoq. — Naak aalisarnikkut
pissarsiassat pitsaanerusaraluar-
tut taamaattoq aalisariarneq a-
jorpunga. Immaqaana tamanna
nappaataasoq.
Nuunneranut pissutaaneruvoq
KNAPPip siulersuisuunerini ilaa-
sortatut, inoqarfinni ataatsimiiti-
taliamut kiisalu inatsisartunut i-
laasortatut angalarujussuartaria-
qartarnera. Ilaasortaaffippassua-
qarnermi piniartutut inuuneq a-
kornusersorneqartarpoq.
— Piniartutut inuuneq suli at-
tanniarsaraara.
Piniartuuvunga
Kisiannili piniartutut inuuniar-
neq nunaqarfimmi pisoq peqatigi-
tillugu attakkuminaatsorujus-
suuvoq. Tamannalu pissutsinut i-
laavoq maanga nuunninnut.
Pavia Nielseni piniartoqarfiit
illersorneqartuarnissaannik sor-
suuteqartutut eqiasuitsorujussu-
artut piumassuseqarluartutullu
imminut takutittarpoq. Piffissaq
sunaluunniit asiutinngisaannar-
paa piniartoqarfiit isorliunerusul-
lu pillugit inuiaqatigiit sinneri
paasissutissanik aj ornartorsiuti-
nut tunngasunik oqaluttuutissal-
lugit. Inoqarfinni nioqqutissior-
nikkut ineriartortitsininermut
tunngatillugu ataatsimiititalia-
mut siulittaasuuvoq.
AG: — Nunaqarfimmi inuuneq
illoqarfimmilu inuuneq sanilliutis-
sagukkit taava suut malugisas-
saappat?
— Aap, nunaqarfinni piniartut
pisatik inuutissarsiutigaat. Pui-
saagaluarpata qilaluaagaluarpa-
ta qernertat qaqortalluunniit i-
maluunniit aalisagaagaluarpata.
Piniarnerup ajunngitsumik inger-
lasinnaanera inuuniarnerannut
aalaj angiisartoruj uuvoq.
oKaidlisiflssiaK.
' tex&rte'te-l *, xv:<x—
8*'i}:'.it ftX'XU': "?£.x:sj.-
> * ?> t« K XX $ <? >!
S S f:?: l»XXit KtlvSLVXXVålO >il&~
vxit Ortrj« X*kc>vti\&x'<'xx{i *
i sus* ri »s a i8 .1 f k».i i »«.«&••
!T.ii5>Ji'vffc.VX{r-j.x:avHV':.<T:V<. <
.i/izka X«*xef#x'l:>cait
as.?-six&Xp&t komwivS'io ,-v~
:••• T.*» xX * x tf figg. y. f.nrf i vt*5. * s
*vm r* ?rr. are aut
vatr. fivcx.iia.rxurtuja«
RS&x‘piit'ixt taxrs.
XXv^SAV U v l&R&rø rx;.8rj8r$ut
ixorsxuoc oatu«
swxiM? x-fXkA.rni ar-ii 'i i >X <:::X'5,:X>>.8 -
8 :•>«.* k '.AXV' i.\ £?>•<• x vterxxsBxxxik:
<ih.r.rssl?i '• XVK i 8}8.Y& ; pxxt; Ir&s&xx* i«
tittet xr
xmi.&fi>x v-.r; X8;:;v

»sal.
årr ijjs$v.isttmtt av<.i i« g«*«.*
?♦«. s
«ur, : k TC< xx&r«
siæarYerpxxt, tmt ss1 axh*
■■Aklm, r-t*i s* hx. s:?'? tutii se 3 r
: ;:<■: r ::<: : :,y:i \: y r? r;' SVrXX*-feX'^
i xX , r.ar ras crxxorulernig as
y^r-<- X S SX ZV:- X-Xr V. (: :f.-
jauna.J.fcoeryrvt.ai.jxut
f.-xi v U;n i & sag ai -1'X- -
nik »Aasj.VsittTtplacer-
tarv. 3 8 x.«iv.va r« »• u v) o* au
b årti % iticic avavut«
3*.xh7x«<-•.:xr r*»uifi i.k ;>u.l'i':X“
a r t^!vr i t Jrixxjsifjsuv s ft -
& i 8 x s: uvavu t pis; is$&?. art ing&e
txxi > i o-v?.x8s.sm i i.»:xaax.tm tk
a<tX'su2xsrBvivj;x<;» x t < vs« toTx kxx»>;~
ru.-5.-sungdxtxas kladiesarsur.i-
V:.gV *. ft <• ¥ . »X i 5>:5 g $8 «XXS J>Xit
x>
f.atigtYftt pisssxtftit aicuxxaw-
y ;■ pxx t 8 !p<5 r-k xxt -?V>8 v'rxx tdi v
*ui v i if un« r t i g i fi«y «.r * tnugun 5-*
agtrcut« *3t8v«*
f 1« i s 8« r ittr ajsalr j
xjyr.af.-.uv uv?j)«y>.xi t lorau.<
iaaiSntt »utsarts uzr.gnin#* pi«
1 * x'8 »ule x'sx igac å?.
t. *• U^Sf.lvrV:» l'UP KAY Sit *4«
« iV i {5 8V;t i#8 ft i « *«.l 5.-Y--
fi&sBaKartisInauvai?
«.x».x.t8&gk&t auiiYdigaey<x{;?3se?;
1979imi Nasigfik immikkut ittumik saqqummersitsivoq sammillugu inuutissar-
siornermik ingerlatsineq nunaqarfinnilu inuutissarsiutinut tunngasut. Saq-
qummersitaq nunaqarfinni aalisartuusunit aalisartuusunillu arlalinnit allaffigi-
saasimavoq. Allattut tamarmik oqaatiginiarpaat nunaqarfiit sumiginnagaasi-
masut pisariaqalersorlu nunaqarfiit nioqqutissiuteqalernissaat tunisiffigisinna-
asamillu periarfissaqalernissat.
I 1979 lavede Nasigfik et stort specialnummer om erhvervspolitik og er-
hvervsforholdene i bygderne. Nummeret indeholdt artikler af fangere og fi-
skere fra forskellige bygder, og det gennemgående tema var, at bygderne
var blevet forsømt og at de trængte til produktionsmidler og afsætningsmu-
ligheder.
Tikisitat tunisineq
unitsittarpaat
Qallunaat-nunaannit qerititat qerititsivimmi Uum-
mannamiittumi tunisassiat inissaarutsitarpaat.
Uummannap eqqaamiuisalu pini-
artuisa aalisartuisalu tuniniaas-
sagunik barakit qaqortut pinga-
sut qerititsiviit umiarsualiviup
saninnguaniittut illoqarfimmi ilu-
atsitsiffiginiartussaavaat. Qanga
qeqertaasimagaluartumi ipput,
massakkut qeqertaq taanna nu-
namut atalersimavoq, truck-illu i-
ngerlaqattaartuarput qerititsiviit
pakhus-ersuullu akornanni.
Peter Hendriksen qerititsivinni
pisortaavoq, nuanninngitsumillu
suliassaqarpoq, — immaqa Uum-
mannap eqqaamiuini suliamik nu-
anninnginnerpaamik, — tassa tu-
nisassiuineq unitsittartussaaga-
miuk.
Peter Hendriksen tunisassiat
amerlanerpaartaat tiguniarsari-
sarpai. Uummannap eqqaamiuani
inuussutissarsiornerup pinngori-
artornissaanut illersuiniartuu-
voq. Kisiannili barak-it qangani-
sanngortut aamma imaqarsinaa-
neri killeqarput.
— Kisiannili aamma barak-ini
tigusisinnaanerput kisimi aalaj a-
ngiinermi pissutaajuaannanngi-
laq, ’qeqertaataani« pulaarnitsin-
ni nassuiaavoq.
— Ullumikkut imaappoq tuni-
sassiuineq unitsittariaqaripput
tunisassianut inissaaleqineq pis-
sutigalugu.
Tunisat Peter Hendriksenip qe-
ritereerpagit umiarsuup tikinnis-
saanut lager-imi uninngatinne-
qartarput. Uninngatinneri KGH-
ip pakhus-iani pisarput, kisiannili
pakhus-i silataaniit angisoorsuar-
tut isikkoqaraluartoq aamma
taanna killeqarpoq.
Killingalu akulikittumik angu-
neqartarpoq, Peter Hendriksen
nassuiaavoq. — Tunisassiuineq
Qallunaat-nunaanniit pisiassanik
tikisitanik qerititanik naqisima-
neqarpoq. Tikisitat pakhus-ip qe-
rititsiviani uninngajuarput. Taa-
maattumik pissutsit eqqumiitsut
Få penge til
uddannelse af
fangerkoner
Det er flere år siden, at der er ble-
vet etableret en slags lærlingeud-
dannelse, hvis en ung mand eller
dreng vil være fanger. Derimod
var det først i 1979, at der blev
etableret en tilsvarende uddannel-
se for piger, der skal være fanger-
koner.
En af dem, der har presset på
for at få en sådan uddannelse
etableret er Else Ottosen. Hun
har selv lært arbejdet i sit barn-
domshjem, men ikke alle unge pi-
ger får det.
I fem år har Else Ottosen pres-
atulersarpagut tunisassiuineq al-
laat unitsittariaqalerlugu, Qallu-
naat-nunaanniit tikisitat qeritit-
sivimmi uninngatiinnarneqarne-
rat pissutigalugu.
Peter Hendriksenip tamanna
qanoq naleqqutinngitsiginera i-
sertorniarsarinngilaa. Pissutsit
killormorpiaq ittussaagaluarput.
sualummik piniartoqarfimmi.
— Ajornartorsiutit aatsaat
qaangerneqarsinnaapput umiar-
suarnik tikisitsisarnerit akulikin-
neruleraluarpata pakhus-imi u-
ninngatitat avalatsinneqapallan-
nerusalissagaluarput. Imaluun-
niit eqqarsaatigineqarsinnaavoq
Qallunaat nunaanniit tikisitat iki-
lineqarnissaat uagullu nammineq
suliagut annertunerusumik aal-
lunnerulerlugit, atorluarneruler-
lugit.
set på for at sikre kvinderne en
uddannelse på bygderne.
— Det varede for længe, siger
hun, men i dag er hun glad for, at
det er blevet virkelighed, og hun
har selv haft piger i lære.
— Uddannelsen tager i alt 55
dage, og man må kun have en pige
i lære, fortæller hun. — På grund
af for få penge har Erhvervsud-
dannelsen bestemt, at der kun må
være højst to elever i hver bygd.
Eleven følger fangerkonen hver
dag, og under uddannelsen får
man, som Else Ottosen siger, »en
meget beskeden uddannelsesstøt-
te«.
Både eleven og læreren skal un-
der hele uddannelsesforløbet
skrive en dagbog hver dag.
AG: — Hvor mange piger har
gennemgået uddannelsen?
— Her i Illorsuit har to piger al-
lerede fuldført, og et nyt hold på
to kan derfor starte.
25