Atuagagdliutit - 13.11.1980, Qupperneq 30

UUMMANNAQ
Ukiup matuma anorersarajulluni issaasallunilu Uummannap kangerlua sikkoris-
sisinngitsoorsimavaa, tamatuma kingunerisaanik qaleralinnik qerititassanik
nioqqusiorneq kinguariarfiusimavoq. Aprilip qiteqqunneranut qalerallit 155 ton-
sit qerititigassat KGH-mut tunineqarsimapput taakku suliarineqareerlutik qeriti-
terneqaramik 110 tonsinik annertussuseqarput. Pingasoriarluni sikutsiartarne-
rani qaleraleertoqallaleraluartoq nioqqutisslat amerlanersaat Uummannap ka-
ngiani sikup sinaavanit nunaqarfimmillu Saattunit KGH-p angallataanit aajor-
torneqarlutik tunisaasimapput. Tunisassiorfiup pisortaa Peter Hendriksen oqar-
poq sikkorissimagaluarpat qalerallit suliareriikkat 150 tons pisiarersimassaga-
luarlugit.
Den stormfulde og milde vinter var gået udover islægget og således fiskeind-
handlingen i Uummannaq distrikt. Indtil midten af april er der indhandlet 155
tons hellefisk som råvare til frysning som færdigvare ligger produktionen på
110 tons. De tre korte perioder, hvor der har været farbar is har man kunnet
mærke fremgangen af produktionen, men største parten af produktionen har
dog været indhandlet til KGHs to togtefartøjer ved iskanten øst for Uumman-
naq og bygden Saattut. Havde der været stabil is har omfanget af færdigvare-
produktionen ligget på ca. 150 tons, oplyser fiskemester Peter Hendriksen.
Tarajortikkanut nappartat
agguaanneqameri
aUanngortittariaqaraluarput
KGH-ip qaleralinnik tarajortigassanik tunisinermi ajornartorsiutaasussat
siumut isigisinnaasimasussaagaluarpai.
Upernaaq Uummannaq eqqaami-
uinut sumulluunniit pilluni alla
tusarsaanngilaq nappartat amer-
lassusiinik naammagittaallior-
neq. Kikkut tamarmik alla oqa-
luuserinngilaat — nappartat.
Nappartat qaleralinnut tarajor-
tikkanut atugassat. KGH-lli
Uummannap eqqaamiuini nap-
partat tunisanut atortussat a-
merlassusii, 1200-it allanngortik-
kusunngilaa. Nappartat tuneq-
qinnisai eqqarsaatigigatsigit,
KGH nassuiaavoq.
Taamaattumik piniartut aali-
sartullu qalerallit amerlaqisut ni-
ngittakkersorlutik pisatik qeriti-
tassanngorlugit tunisariaqalersi-
mavaat. Qerititsinerli Uumman-
nami pivoq sikulu ukioq tama-
ngajaat atasimanani. Uumman-
nap qeqertaa angallatit kisiisa a-
torlugit tikinneqarsinnaavoq.
Uummannap illoqarfiata eq-
qaaniittut nunaqarfiit aalisarfiul-
luartut KGH-ip tunisanik assar-
tuutaata »Lars Møller«ip ikior-
pai. Taanna sikup sinaaliartarpoq
tamaanilu tunisineqartarluni. Ta-
manna tikeraartup isaanut kusa-
nassagaluaqaaq, piniartumulli pi-
sariussalluni aappaatigulli aam-
ma iluaqutaassalluni.
Piniartulli aalisartullu tamar-
mik ikiuut taanna atorsinnaan-
ngilaat. Nunaqarfiit avinngarusi-
manerpaat iluaqutigisinnaanngi-
laat taamaattumillu nappartat a-
merlannginnerat ajornartorsior-
narnerullutik.
Siumut isigineqarsinnaagalu-
arpoq
Upernaaq taanna KGH pillugu o-
qaaserpassuit atorneqarput.
KGH-mullu eqqarsaatipiluppas-
suit aamma aninneqanngitsoorsi-
massapput, piniartut qaleralip-
passuarnik pisaqarsimasut tune-
riarfissaarussimallugit eqqarsaa-
tigisimasaat ilanngutissagaanni.
Niuernermi qullersaasoq Svend
Gjerulf assuarliisunut isumaqa-
taaginnagajappoq. KGHmi suli-
suusumut tamanna qatutigoor-
poq, KGH-mmi siumut isigisin-
naasimasussaagaluarpaa taman-
na, nassuerpoq.
— Ukiut arlalinnguit qaangiup-
put kommunip qaleralinnut tara-
jortiqassanut akit qaffatsikkami-
git tapit aqqutigalugit, AG-ip as-
suarliutit saqqummiussai tusara-
migit nassuiaavoq.
— Taamani takusinnaasima-
varput tunisineq annertusiartor-
torujussuaq. Ukioq manna
KNAPP-ip KGH-llu akornanni i-
sumaqatigiinnerit kingunerisima-
vaat qaleralinnut tarajortigassa-
nut akit qaffaqqinneri, tamatu-
malu tunisineq siornatigutut
aamma qaffatseqqissimavaa. Ki-
siannili nappartat amerleriarsi-
manngillat.
Naleqqutinngilaq
Ukiormanna kilomut qaleralinnik
tarajortigassanut qerititassamul-
lu akit assigiissimapput, taman-
nalu niuernermut qullersaasut na-
leqqut tuusorinngilaa.
— Qalerallit qerititassat Uum-
mannap illoqarfiani tunineqartus-
saapput taamaattumillu qaleral-
lit assartorneqartussaallutik. Ta-
mannalumi soqutigineqanngilaq
qalerallit tarajortigassat qeriti-
tassat akeqatigimmagit. Qeriti-
tassanik tunisineq iluanaaqute-
qartariaqaraluarpoq, assartuiner-
mi erloqissutinut piffissaajarner-
mullu taarsiutitut atorsinnaasu-
mik, niuernermi qullersaq isuma-
qarpoq.
Aamma oqarpoq siunissami
nunaqarfiit isorliunerusut nap-
partanik amerlanernik agguaas-
siiffigineqartariaqartut.
— Nunaqarfiit isorliunerusut
qaleralinnik qerititassanik tunisi-
niarnerat erloqinarneruvoq, as-
sartuineq pisarioqimmat.
Nunarsuarli tamakkerlugu qa-
leralinnik tarajortikkanik pisisar-
tut ikittuinnaapput. Pisisut a-
merlanerpaat qallunaajupput.
taakkualu qalerallit tarajortikkat
allatut atserlugit, »immap kapisi-
liitut suliarisarpaat, tassa qale-
rallit qalipaaserlugit tuniniaqqi-
tat. Taamaattumik nappartat a-
merleqqinnissaat qularnarpoq, ki-
sianni nappartat amerlanerit nu-
naqarfiinnut isorliunerusunut im-
mikkoortinneqarsinnaapput, peri-
arfissatut aappiisutut atornia-
raanni.
Tønder til salt-
ningbør fordeles
anderledes
Illoqarfiup nunaqarfiillu
akornanni atassute-
qameq pingaaqaaq
Nasigfiup pitsaanerusunik periarfissaqarsinnaanera
sammineqartoq.
KGH kunne have forudset
lefisk til saltning.
Hvor man end kom i Uummannaq
distrikt sidste forår, så var der
overalt utilfredshed med antallet
af tønder. Alle talte om tønder.
Tønderne til saltet hellefisk. Men
KGH fastholdt, at der kun kunne
blive indhandlet 1200 tønder i alt
i hele distriktet. Af hensyn til af-
sætningsmulighederne, sagde
KGH.
Fangerne og fiskerne var derfor
henvist til at indhandle deres hel-
lefisk, som blev fisket i meget sto-
re mængder med langliner fra
isen, til frysning. Men frysningen
foregik i Uummannaq, og isen
havde været brudt op langt det
meste af vinteren. Uummannaq
øen kunne kun nås i skib.
De store fiskerbygder nær
Uummannaq by blev hjulpet af
KGHs lokale indhandlingsskib
»Lars Møller«. Det sejlede til
iskanten, og her blev der så ind-
handlet. Malerisk for den besø-
gende, besværligt for fangerne,
men dog en hjælp.
indhandlingskaos af hel-
Langt fra alle kunne dog ud-
nytte denne hjælp. De fjernest
liggende bygder kunne ikke, og
her var det meget begrænsede an-
tal tønder derfor ekstra alvorligt.
Kunne være forudset
Der blev sagt mange drøje ord om
KGH det forår. For slet ikke at
tale om, hvad der blev tænkt hos
de mange fangere, der fik masser
af hellefisk, men ikke kunne kom-
me af med dem.
Handelschef Sven Gjerulf viste
sig næsten at være enig med kriti-
kerne. Usædvanligt for en højt-
stående KGH-mand, indrømmede
han, at KGH kunne have forudset
situationen.
— For nogle år siden hævede
kommunen indhandlingsprisen på
hellefisk til saltning gennem til-
skud, forklarede han, da AG fore-
lagde ham kritikken.
— Dengang så vi, hvordan ind-
handlingen steg meget voldsomt.
I år har forhandlinger mellem
KNAPP og KGH ført til, at ind-
handlingsprisen på hellefisk til
saltning er steget igen, og det har
medført helt den samme stigning
i indhandling som tidligere. Men
antallet af tønder i alt er ikke
steget.
Urimeligt
I år har der været samme pris pr.
kilo ved indhandling af hellefisk
til saltning og til frysning, og det
mener handelschefen er urimeligt.
— Hellefisk til frysning skal
indhandles i Uummannaq by og
fisken skal derfor transporteres
hertil. Det er ingen selvfølgelig in-
teresse i, når hellefisk til saltning
i tønder på stedet giver samme
pris. Der burde være en fordel ved
at indhandle til frysning, en slags
godtgørelse af transportbesvær-
lighederne og den tid, det tager,
at få hellefisken her til byen. Si-
ger handelschefen.
Han siger også, at man i fremti-
den bør reservere et større antal
tønder til de fjerntliggende byg-
der.
— De har sværest ved at ind-
handle til frysning, fordi trans-
porten er urimelig besværlig. Det
internationale marked for saltet
hellefisk er lille. Det meste går til
danske producenter af den så-
kaldte »sølaks«, det vil sige helle-
fisk, som er farvet. Antallet af
tønder kan derfor næppe hæves,
men man kan reservere flertallet
af tønderne til de bygder, der ikke
har ■ indhandling af hellefisk til
frysning som et umiddelbart al-
ternativ.
Kalaallit Nunaanni pisoqarta-
qaaq. Sumi tamani suliniarneq,
allaallu tusagassiutit malinnaa-
sinnaajunnaarput. Uummannaq
Kalaallit Nunaanni tusagassium-
mik anginernut ilaasumik tusa-
gassiuteqarpoq, Nasigfik, illoqar-
fimmili allaat tusagassiummi pi-
sunik oqaluttuassallutik piffissa-
qarpiartaratik.
Ajornartorsiut sinerissami ta-
marmi ilisimaneqarpoq, uper-
naarli illoqarfiup saatassaqarner-
paartaasa ilaata Jens Jakobsenip
Uummannap tusagassiutaa saq-
qummertalerseqqeriarsimavaa si-
vikinnerusumik uninngasimaga-
luartoq.
Jens Jakobsen ullumikkut
Qaarsuni najugaqarpoq. Kalaalli-
ni ilinniartitsisuni ikinnerussute-
qaqaluni illoqarfimmit nunaqar-
fimmut nuussimavoq. Aasarli
manna Uummannaq qimallugu
nunatsinni arlalippassuarnik
atorfeqarsimavoq, soorlu makku:
Ilinniartitsisut ataatsimut siun-
nersoqatigiiffianni siulittaasoq,
Sunngiffimmi susassaqartitsini-
arnermi siulittaasoq, Piorsarsi-
massutsimut atuartitsinermullu
ataatsimiititaliami ataatsimeeqa-
taasartussaasoq, Kalaallit Nu-
naata Ilinniarfissuanut siunner-
suisutut atassuteqaatitullu ator-
toq, TV-mik isiginnaarutillit pe-
qatigiiffianni siulersuisunut ilaa-
sortaq, Naalakkersuinikkut isum-
matigut immikkoorniaqatigiiffi-
up Siumup Uummannami siulit-
taasua, allarpassuillu.
Uummannami Sunngiffimmi
susassaqartitsiniarnermi siulit-
taasutut Jens Jakobsenip Nasig-
fik saqqummertalerteqqeriarpaa.
Qup. tull nang■
30