Atuagagdliutit - 13.11.1980, Page 31

— Kommunep sunngiffimmik
susassaqartitsiniarneq tigumma-
gu aalajangerneqarpoq Nasigfik
saqqummerseqqittalerniarlugu
suliniuteqartoqassasoq, Jens Ja-
kobsen nassuiaavoq. — Kommu-
nalbestyrelse assut tamatumun-
nga kaammattuivoq. Isumaqar-
toqarpoq inoqarfik annertoorsu-
aq uagutsitut ittoq tusagassiute-
qassalluni pingaartitsisorujus-
suuvoq, kommunalbestyrelsep
nunaqarfinnut atassuteqarneq
assut pingaartippaa.
Peqatigiiffippassuit
Jens Jakobsen nammineq tusa-
gassiutip Nasigfiup aallartinis-
sarnerani aaqqissuisuuvoq.
Uummannaq peqatigiiffippas-
suaqarpoq, peqatigiiffiit qulit sin-
nerlugit, Jens Jakobsenillu taak-
ku tusagassiutip ingerlaannarnis-
saa siunnerfigalugu soqutiginni-
lersarsimavai. Peqatigiiffiit ta-
maasa allaffigisimavai peqataati-
taqaqqullugit kaammattorlugit.
Kisianni peqatigiiffiit pingasuin-
naat qisuariarsimapput, — Arnat
peqatigiiffiat, Iminnginnaveer-
saartut peqatigiiffiat Blå Kors
kiisalu Atassut.
70-ikkut ingerlaneranni inuit
ataasiakkaat Nasigfik tusagassi-
utini nunatsinni sukalanerpaan-
ngortissimagaluarpaat, Jens Ja-
kobsenili isumaqarpoq tusagassi-
ut taanna inoqarfiup iluanut aal-
laakannersumik inissittariaqara-
luartoq.
— Inuit soqutiginnittut ataasi-
akkaat suli pingaaruteqaqaat,
pinngitsoorneqarsinnaannginga-
jallutik, pingaartumik tusagassi-
uummik sanassagaanni, oqarpoq,
— kisiannili tamannaannaq tun-
ngavigalugu inuillu ataasiakkaat
sulisinnaanerat kisiat tunaartara-
lugu pigaanni tunngavik aalaqqa-
j aalersarpallaartarpoq.
Manna tikillugu Nasigfik akeqar-
simanngikkaluarpoq. Saqqumme-
raangat illoqarfimmi illunut nu-
naqarfimmiunullu tamanut nassi-
ussorneqartarpoq.
Jens Jakobsenip tusagassiut
akeqalersissimavaa.
— Akeqanngitsumik periaase-
qarneq upperivallaanngilara. Isu-
maqarpunga tunioraaginnavin-
neq iluartuunngitsoq. Siornatigut
inuit Nasigfik akeqanngitsumik
saqqummertorlu tunissutisiarisa-
raluarpaat. Maannab pisiarisin-
naanngorpaat, akiali 2 kruuni ima
mikitigaaq allaat soqutiginnittut
kikkulluunniit akissaqartissin-
nnn]li)gu.
Tuniniarnerani akiata isertup
nunaqarfinnut nassiussortarnera-
ta akia annertulaaqisoq matusar-
tussaavaa.
UUMMANNAQ
Naqiterneranut aningaasartuu-
tit kommunep matussutittarpai,
saqqummertullu ataatsip aaqqis-
suisua Sunngiffimmi susassaqar-
titsiniartut tungaannit 700 kruu-
ninik takussutissinneqartarpoq.
— Maanna tamatuma ingerla-
nera qimerloortariaqarallarpar-
put. Ajornartoorluinnassappallu
kommune tusagassiummik peqar-
niaruni tamaat akilertaqqullugu
immaqa qinnuigisinnaassavar-
put. Kommunet allat taamaalior-
put, soorlu Qaanaaq, Jens Jakob-
sen oqarpoq.
Nasigfik qaammammut ataasi-
arluni saqqummertarpoq, anneru-
sumik kalaallisuinnaq allagaallu-
ni. Nalunaarutit pingaaruteqar-
tut tamarmik oqaatsit marluk
atorlugit saqqummersinneqartar-
put.
Tassamiaasiit upernaleqaaq, timmiakuluit takkuteqqilerput. Uummannaq eqqaatalu
tusagassiutaani Nasigfik-mi titartagatsialaat amerlaqaat.
Det er ved at blive forår igen, og mallemukkerne er ved at komme igen. Der er
mange smukke tegninger i Uummannaqs lokalavis Masigfik.
Kontakten mellem by
og bygder er vigtig
Porsøg på at skabe bedre arbejdsforhold for den loka-
le presse, lokalbladet Nasigfik.
Der sker meget i dagens Grøn-
land. Aktivitet overalt, og selv
pressen har svært ved at følge
med. I Uummannaq har man et af
Grønlands store lokalblade, Na-
sigfik, men de aktive i byen er så
aktive, at det kniber med at få tid
til at lave blad om, hvad der sker.
Problemet kendes overalt på
kysten, men i foråret har en af
Uummannaqs allermest aktive
borgere, Jens Jacobsen, forsøgt
at få bladet i gang efter en kortere
pause.
Jens Jacobsen bor i dag i Qaar-
sut. Han har, som en af de meget
få unge grønlandske lærere, søgt
fra by til bygd. Men indtil han
flyttede i sommer, var han foru-
den at være lærer i Uummannaq
også fælleslærerrådsformand, for-
mand for fritidsudvalget, tilfo-
rordnet kultur- og undervisning-
sudvalget, rådgivnings- og kon-
taktlærer for Grønlands Semina-
rium, medlem af TV-foreningens
bestyrelse, formand for den lokale
Siumut-afdeling og mere til.
Det var som formand for fri-
tidsnævnet i Uummannaq, at
Jens Jacobsen tog initiativ til Na-
sigfik genopståen.
— Da kommunen overtog fri-
tidsnævnet blev det bestemt at
gøre en indsats, for at få Nasigfik
til at udkomme igen, forklarer
Jens Jacobsen. — Kommunalbe-
styrelsen er meget interesseret i
at få bladet i gang. Man mener, at
det er meget vigtigt med et blad i
et så stort distrikt som vores, og
kommunalbestyrelsen prioriterer
kontakten til bygderne meget
højt.
Mange foreninger
Jens Jacobsen fungerede som re-
daktør for Nasigfik i opstarten,
men det var kun for at få bladet i
gang igen.
Uummannaq har et stort for-
eningsliv, over 10 foreninger, og
Jens Jacobsen har satset på at in-
teressere dem i at videreføre di-
striktets avis. Han har sendt op-
fordringer om at være med til
samtlige foreninger, men i første
omgang var der kun tre — kvinde-
foreningen, Blå Kors og Atåssut
— som reagerede.
Der har været en række enkelt-
personer, som gennem 70’erne
gjorde Nasigfik til et af Grøn-
lands store lokalblade, men Jens
Jacobsen mener, at bladet bør ha-
ve en stærkere forankring i lokal-
samfundet.
— Interesserede enkeltperso-
ner er stadig meget vigtige, næ-
sten uundværlige, når man skal
lave lokalblad, siger han, — men
det bliver let for usikkert, hvis
bladet er helt afhængigt af enkelt-
personers frivillige og gratis ind-
sats.
Penge til blad
Hidtil har Nasigfik været et gra-
tis blad, som er blevet uddelt til
alle både i byen og i bygderne.
Jens Jacobsen har indført beta-
ling for bladet.
— Jeg tror ikke så meget på
gratisprincippet. Jeg tror ikke, at
det hele tiden er godt at give og
give. Før i tiden har folk fået bla-
det ind ad døren helt gratis. Nu
må de købe det, men prisen på to
kr. er ikke større, end at alle, som
er interesserede i at følge med,
kan få råd til det.
Indtægterne fra salget skal
dække de ret store forsendelses-
omkostninger til bygderne.
Udgifterne til trykning af avi-
sen afholdes af kommunen, og fri-
tidsudvalget har stillet 700 kr. til
rådighed for redaktøren pr. num-
mer.
— Nu må vi se, hvordan det
går. Ellers kan vi blive nødt til at
bede kommunen betale det hele,
hvis den vil have et lokalblad. Det
er der andre kommuner, som gør,
f. eks. Qaanaaq, siger Jens Jacob-
sen.
Nasigfik udkommer en gang
om måneden, og er først og frem-
mest grønlandsksproget. ALle
vigtige meddelelser bringes dog
på begge sprog.
Qimminigooq
akiniutiinnaqaa
Uummannarmiup 79nik ukiullip, Joas Ander-
senip oqaluttuat kingornussami ilaat oqaluttu-
arigaa. Neruaap qimmiminik akiniaanera uani
atuarsinnaavat.
Qangarsuarooruna tuluit sa-
munga sinaanut sikuummer-
tartorsuugallarmat nissiuttar-
torsuugallarmata, niueriartar-
torsuugallarmata avunga
avannamut Innaanganerup
eqqaanut, Akilerngup eqqaa-
nut Uummannap kangerluar-
miut Saqqaanut katersuuttar-
torsuit.
Aasinaat taamani ilimasule-
ramik upernartorsuanngor-
mat tasamunga katersuussi-
mapput. Qeqertarmiut, avani
avannatsinni Saattormiut,
manna Poorutsikkut inulis-
suugallarmata. Uummanna-
minngooq taanna Iattuluk,
Mørchinik siuaasalik ilaasima-
voq.
Tasamaniileriarlutik utaq-
qiisaap tungaani qiimasor-
suullutik nappaateqanngitsor-
suupput.
Neruangooruna qimmeqar-
tarpoq qaqortuinnarnik. Talli-
mallungooq qaangissanagit.
Tasamaniileriarlutik suli umi-
arsuarnik nalliuttoqanngitsoq
tupit arlaanni tuperparujussu-
it Neruaap qimmia silaarsussi-
mangami.
Qimmeq tingoriaramiuk
inuusukaat oqaluutilerput: —
Aa, Nerua qimmiminut saper-
nippallaaqaaq, — tassami su-
na nerigaluarpaguluunniit
amigaatiginnginnamikku, —
mittatigilaar tigu!
Tigusimavaat. Asulu kiisor-
simanngeqaluni. Tigoriara-
mikku siutinngui tunumut qi-
lerlugit Neruamut angerlartip-
paat.
Taamaaleriarmat Nerua
angalasimasoq nuliata oqarfi-
gaa: — Qimminnguit mittati-
gisimavaat.
— Sooq?
— Silaaarsummanngooq
inuusukaanaat mittatigalugu
siutinngui tunumut qilerlugit
angerlartippaat. Takuara, ua-
nga peerpara.
Taamaaleriartoq: — Ajun-
ngilaq. Allamillu oqarani.
Pualllarsilersimavaa.
Puallarsileramiuk, tassa ka-
takutsoorluni — qaqortora-
saat — katakutsoorluni meq-
qorissikutsoormat toquppaa.
Qimitsiinnartarallaramik qim-
mini qimippaa.
Neqinngua soorunami igi-
tassaannaanngilaq pualasoor-
suummat.
Qanoq pileramiuk: — Amia,
nuliani oqarfigaa, tukumallu-
tit suliarissuat. Umiarsuit
naapertunarsilerput. Panerpat
arnanut qimmiminersassan-
ngorlugu sioraanut kittaassu-
at aannertusarlugu. Niviarsi-
artaat agguaassuakka umiar-
suarnik tikittoornissaannut.
— Taamanikkut kalaallisuuin-
narnik atortarallarmata.
Aarimmi panermat kittaa-
ramiuk, kittaaramiuk niviarsi-
artai agguluppai. Aasiillimi
pinnersunik qimmiminersar-
sipput, sioraanut atortakka-
nik.
Agguloreersimalerai tamak-
kua tuluit, hollandimiut allar-
passuillu nassiuttorsuanngor-
put. Tassa niuillaramik, niuil-
laramik, niuillaramik, — tassa
naammatsillutik avissaartu-
lerput. Ilaat Akilerngup tu-
ngaanut, ilaat Akilingup eq-
qaani tamaani — arfanniaaga-
mik arfanniarsuit.
Taamaalisullu nappartoqar-
talerpoq.
Nappartoqarunigooq pi-
ngaartumik arnani, alla anne-
rileqqaartanngilaat niumik si-
oraat. Tassa tunusumminnul-
lu tutsillugu, tassa aana — to-
qoreerpoq.
Tassa taamannak pipput.
Ingamminngooq nungusut su-
alutsigisarput, ullaakkut ite-
runik — nungoruttuleramik —
inuusuttorsuaq peqqippoq na-
kuuvoq, niviarsiarsuaq nakuu-
voq, singerfinigooq niaqqilu
taallugit nallaruni, ullup inger-
lanerani anniaruni, ajortikku-
ni, piguni, piguni anerneerute-
riissooq. Tassa taamani nu-
ngusorsuanngormata kangi-
mut aallarsimapput.
Makku ukiivimminnut pio-
rartut, ingerlaannarlutik toqo-
rartut, toqorartut sinersorlu-
tik umianik. Taamani Iattu-
lussuaq ilaasoq, tassalugooq
angutitaqannginnami kisi-
miikkami, tassa aamma arni
taasaqannginnami angutin-
nguamilluunniit.
Saattununngooq pillutik
Neqiminngooq taasagaat, Ne-
qeernermik taasarpaat, qanga-
li ileqquusoq Neqeerneq, —
umiamigooq aquttuulluni
inuusuttorsuarooq Saattut il-
loqarfiata tungaaniit Saqqar-
lernut arpalluni qulangiuppoq:
— Ikiniarsinga! Ilakka ta-
marmik nungoreerput!
Siulhinngooq qarliisa sinai
tungujorsiaasarput, ungerfii.
Taannagooq aappaluttunik
qarlilik inuusuttorsuaq, unger-
filik.
Aquttuata taava avammut
ipippaa, tassami qinerami.
Tassa ileqqorigamikku ka-
ngiatigut qimaasarlutik nap-
paassuaq tikikkaangat — sa-
manngagooq nappaassuaq ti-
kikkajunnerummat. Tassa ka-
ngerluk ipparlugu, Pooq ta-
manna, umiartorfiit inuhssuit
tamakku, — Poorutsimullu pil-
lutik tassa Iattuluk Uumman-
namut pisimavoq. Tassa ami-
akkuuvoq napparanilu.
Neruak — imannanguna pa-
sigaat:
Napparuttulersunngooq ta-
kuleriallaramikku taanna qim-
meq toqutaq, mittatigissaat,
— siunia aaginnarsuulluni tu-
pip ukkortaani niaqquni alla-
kaartillugu isersimatittaraa.
Niaqua aaginnarsuulluni. Iki-
lerneqanngilaq, qimiinnagaa-
voq. Kisianni aak toqumut na-
leqqiukkamikku. Toqorsuup
Neruaap qimmiata tunniuk-
kaa — aassuaq.
Tassa sunaaffa mittatigim-
massuk akiniaraa. Angakkuu-
simagami ihsiitsoq akiniaa-
soq. Tassa Neruak taamaalil-
luni toquppaat.
31