Atuagagdliutit - 23.09.1981, Blaðsíða 2

åmwmmuwm
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naK'rterisitsissoK: sulivfexarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime SrKigssuissoKarfik. Danmarksredaktion: Jørgen Holst Jørgensen.
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K. Telf.: 01 15 95 91.
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Josef Motzfeldt, OmånaK, Kaja Mørup, llulfssat, Per Steen Hansen, Sisimiut, Pia Rosing
Sørensen, Påmiut, John Rasmussen, NarssaK,\Roland Thomsen,i TasTlax.
pissartagaKarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornerme sarxumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85.
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinerfssame kr. 420. Danmarkime: kr. 490.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 420. Danmark: kr. 490.
amerdléssusd: Ugentlig oplag: 6500
naKiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Mingutsitsineq
P.L. Ukiaq manna inatsisartut ataatsimiissutissaat annertuupi-
lorujussuupput, inatsisartunullu ilaasortat nerriviini pappiar-
qat qaleriiaattut amerlaqaat. Namminersornerullutik Oqartus-
sat atorfilittaat ulappussimaqaat nassuiaasiorlutik allakkiorlu-
tillu. Tassa atugassaritinneqartut taamaapput. Pitsaanerpaa-
mik ilisimatitsinissaq qularnaarniarlugu atortussat suliarisaria-
qarput. Atortussat amerlavallaartut suliarigaanni ilaat qaa-
ngiinnartoorneqarsinnaasarput.
Pappiararpassuit qaleriiaakkat akornanniippoq quppersagaa-
rannguaq pingasunik quppernilik, inatsisartunut nassuiaat, im-
maqa inatsisartut ataatsimiittarfiannut anngutinngisaannar-
tussaq. »Potomac«-imut tunngasoq.
»Potomac« tassaavoq amerikamiut uuliamik assartuussuat,
1977-imi august qaaminataagaa Melville Bugt-imi ilulissamut a-
nginngitsumut aportoq uulialu 390 tonsi imaanut kuutsillugu.
Suliaq taamanikkut inaarneqarpoq landsråd-ip ukiuakkut a-
taatsimeereerneratigut, taamanikkullu aalajangiunneqarpoq
piffigisaani piniartuusut taarsiivigineqarnissamik piumasaat
tapersersorneqassasoq.
Suliaq pisortaqarfiit allaffippassuisigut ingerlaartuarsima-
voq 81-imilu eqqartuussissuserisut qullersaata allaffianut killis-
simalluni. Taanna naalagaffiup eqqartuusissuserisoraa, oqar-
porlu: »uuliamik aniasoqarneratigut taarsiivigeqqussut aatsaat
ingerlanneqarsinnaavoq uppernarsarneqarsinnaappat annaasa-
qartoqarsimasoq«.
Melville Bugt-ip sineriaani piniartuusut qularutiginngilaat
uulia ajoqutaasumik sunniuttartoq. Puisit uuliaarluersimasut
nassaarineqartarput. Ilisimaneqarsimagunanngilarli uliamik a-
niasoqarneratigut aningaasanik annaasaqarneq eqqartuussisu-
tigut qanoq iliornikkut uppernarsarneqassanersoq.
Inatsisilerineq eqqarsaatigalugu eqqartuussissuserisup eq-
qortumik oqarsimanissaa qularnanngilaq, aammalu taamanna
tunngavigalugu taamaallaat oqaaseqarsinnaavoq.
Kiserngorupporli akitissallugu piniartut qanoq ilillutik upper-
narsartissaneraat uuliamik aniasoqarsimaneratigut aningaasa-
nik annaasaqarsimallutik. Puisit uuliaarluersimasut naamman-
ngillat.
Apeqqut allarpassuarnuttaaq attuumassuteqarpoq. Kiapa-
laannguulluunniit paasisinnaavaa uuliamik aniasoqarnera peq-
qinnartuunngimmat imaluunniit pissusissamisoortuunani pi-
ngaartumillumi issittup imartaani taama malussarilluinnartigi-
sumi, taamaattumik mingutitsisulluunniit uppernarsarsinnaan-
ngilaq tamanna ajoqutaannginnersoq. Umiarsuit mingutitsiin-
narsinnaapput. Taamaaliortuarsinnaallutillu uppernarsarneqar-
sinnaanngikkallartillugu aj oqutaassusia.
I lumut pissutsit piniartunut ajornakusoortut. Uuliakoorneq
assortuussutigineqaraniluunniit inerteqqutaasariaqaraluarpoq
pillarneqaatissaallunilu, ajutoornikkullu pisimasaraangat taa-
maaliortuusoq akiliisussaasariaqaraluarluni. Inatsisilerinikkut
tigussaasunik uppernarsaatissaqanngikkaluarpalluunniit mi-
ngutitsinerup piffissaq qaninnerusoq ungasinnerusorluunniit
eqqarsaatigalugit aj oqutaassusia qularnanngilluinnarpoq. Ta-
manna isumamineersumik akisussaassutsimik pilersitsisariaqa-
raluarpoq. Taarsiinissamut akisussaassutsimik.
Forurening
P.L. Efterårets landstingssamling er meget omfattende, og på
landstingsmedlemmernes borde hober papirerne sig op. Hjem-
mestyrets embedsmænd har arbejdet på højtryk med redegørel-
ser og notater. Sådan er vilkårene. For at sikre bedst mulig vi-
den må man udarbejde materiale. Når man udarbejder meget
materiale, så er der en risiko for, at noget af det drukner i mæng-
den.
I papirdyngerne ligger f.eks. et lille dokument på tre sider, en
landstingsredegørelse, som måske aldrig når landstingssalen.
Den handler om »Potomac«.
»Potomac« er et amerikansk flådetankskib, som i august 1977
kolliderede med et mindre isbjerg i Melville Bugten og tabte 390
ton olie i havet.
Sagen endte året efter på landsrådets efterårssamling, hvor
man besluttede at støtte lokale fangeres erstatningskrav.
Siden er der gået tre år, og nu ligger der et papir, som siger, at
fangerne ikke kan få erstatning.
Sagen har været langt omkring i systemet, og i foråret 81 end-
te den på kammeradvokatens bord. Han er statens advokat, og
han konkluderer: ». . . at et erstatningskrav i anledning af olie-
udslip kun vil kunne gennemføres, hvis der foreligger bevis for,
at der er lidt et tab«.
Fangerne langs Melville Bugten var ikke i tvivl om oliens ska-
delige virkninger. Man fandt sæler med olie på. Men man har
åbenbart ikke i juridisk forstand kunnet bevise, at man har lidt
et tab, tabt penge på olieforureningen.
Kammeradvokaten har givetvis ret ud fra en juridisk vurde-
ring, og det er kun en sådan, han kan komme med.
Men tilbage står at få besvaret, hvordan fangere beviser, at et
olieudslip påfører dem tab. Sæler i olie er ikke nok.
Spørgsmålet er meget principielt. Selvom enhver idiot kan
indse, at olieudslip hverken er sundt eller naturligt og slet ikke i
et følsomt arktisk område, så er det altså ikke op til forurenerne
at bevise, at det ikke skader. Skibene kan bare forurene. De kan
gøre det så længe de forurenede ikke kan bevise, at det er skade-
ligt.
Det er hårde vilkår for en fangerkultur.
Det burde selvfølgelig uden diskussion være forbudt og straf-
bart at spilde olie, og hvis uheldet er ude bør det naturligvis væ-
re den, der forurener, som skal betale prisen. Uanset om man kan
finde håndfaste, juridiske beviser, så er det oplagt, at det på kor-
tere eller længere sigt er skadeligt at forurene. Og det bør auto-
matisk udløse et ansvar. Et erstatningsansvar.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN

2
Atuagagdliutit