Atuagagdliutit - 23.09.1981, Side 10

Savaaqqat
tuninissaat
qularinngilaa
Savaaqqanik toqoraasarneq ukiut qulit
ingerlaneranni marloriaatinngussaaq
Savaaqqat toqoragassat ukioq
manna 2000-inik amerleriarput,
Narsamilu KGH-mi niuvertuu-
sup Kaj Nielsen-ip AG-mi sapaa-
tip akunnerani kingullermi saq-
qummersumi tamarmik Kalaallit
Nunaanni tunineqarsinnaanersut
qularinerarpai.
Savaateqarnermik ukiuni quli-
ni piorsaanissamik pilersaarum-
mi siunertaavoq kalaallit savaa-
taannik toqoraasarneq marlori-
aatinngortinneqassasoq, Savaa-
tillilli Peqatigiit Kattuffianni si-
unnersortip Kaj Egedep tunine-
qarumaarnerat qularnartoqartin-
ngilaa.
— Isumaqarpunga ukiualun-
nguit qaangiuppata nunani ta-
malaani nioqquteqarnermi unam-
millerluarsinaanngorumaartugut,
Kaj Egede oqarpoq.
Ukiuni arlaqalersuni KGH
avammut niuversimanngilluin-
narpoq, savaaqqat Kalaallit Nu-
naanneersut Island-imeersunit
New Zealand-imeersunillu akisu-
nerunerat pissutigalugu.
— Pissutaasoq tassaavoq,
soorlu assersuutigalugu Island-
ip avammut niuernini tapersiivi-
gisarmagu. Island-imi savaatillip
savaaraq mikisoq 5-600 kr-issuti-
gisarpaa, kalaallilli savaaraq aa-
kajaaq tuninerani taamaallaat
400 kr-nit missaannik pissarsis-
sutigisarlugu, Kaj Egede oqar-
poq nangillunilu:
— Island avammut niuerner-
migut iluanaaruteqarneq ajor-
poq, tamaattumik unittittariaqa-
lerumaarpaat. Tamanna qularin-
ngilluinnarpara. Taamaalippat
avammut niuerniarsinnaalissaa-
gut.
Toqoraaneq akisooq
Kaj Egede-taaq tikkuarpai
KGH-ip toqoraanermnik nassius-
suinermillu akisutitsinerujussua.
— Savaatilik ullumikkut toqu-
tassamut kilomut 19,60 kr-isisar-
poq, pisiniarfinnili kilo taannar-
piaq 40,35 kr-eqarpoq, tassa
marloriaataa sinnerlugu akitsor-
tarpoq, taamaattuaannarsin-
naanngilaq.
Tassunga tunngatillugu Kaj
Egede-p erseqqissarpaa savaaq-
qat niuertarfinni pisiarineqarsin-
naasut kilo-mut akiata ukioq
manna 32 kr-imiit 40 kr-ingaj am-
mut qaffassimanera nioqqutigi-
neqarnerata akitsorneranik pis-
suteqanngitsoq.
— Savaatillit iluanaarutaata
allissutaa KGH-ip akitsuissutaa-
ta 30 procentiinnaraa.
konsulent Kaj Egedep savårxat neuaisa niomutigineKartut nungungit-
sorsinaunerat ånilånganartoKartipå nauk ukiut Kulit ingerdlaneråne
mardloriautingordlutik amerdUsagaluartut.
Konsulent Kaj Egede er ikke nervøs for salget, selvom slagtningen af
lam fordobles på 10 dr. (Foto: NarssaK Foto)
Illersuineq
— Quttoraannaat qatiggallu ili-
vitsuinnaat atorlugit aammalu
KGH-ip marloriaammik akitsui-
sarnera millillugu savaaraativut
avammut nioqqutigisinnaalluara-
luarpavut, Kaj Egede nangip-
poq.
— Ajornakusuussaarli, innut-
taasullu inuutissarsiummik iller-
suinissaat pisariaqassaaq. Ani-
ngaasat kalaallit savaaraataan-
nut akiliutigineqartut, aammalu-
mi neqinut Kalaallit Nunaan-
neersunut sunulluunniit akiliuti-
gineqartut tamarmik Kalaallit
Nunaanniiginnartarpuq, neqinul-
li tikisitanut akiliutigineqartut
nunamiit anisarput. -lip
Kaj Egede.
Ikke nervøs for
afsætning af lam
Lammeslagtningen skal fordobles på 10 år
Lammeslagtningen er i år steget
med 2000 lam, og handelschef
Kaj Nielsen, KGH i NarssaK,
udtrykte i forrige AG nervøsitet
for afsætningen på det grønland-
ske marked.
Med det 10-årige udviklings-
program for fåreavlen er det me-
ningen, at den grønlandske lam-
meslagtning skal fordobles med
17.000, men Fåreholderforenin-
gens konsulent, Kaj Egede, er
ikke nervøs for afsætningen.
— Jeg tror, at vi om få år vil
være konkurrencedygtige på det
internationale eksportmarked, si-
ger Kaj Egede.
Gennem flere år har KGH slet
ikke eksporteret, fordi grøn-
landsk lammekød er dyrere end
islandsk og new zealandsk.
— Årsagen er, at f.eks. Island
understøtter sin eksport. I Is-
land får en fåreholder 5-600 kr.
for et mindre lam, mens den
grønlandske fåreholder kun får
omkring 400 kr. for et større lam
ved indhandling, siger Kaj Ege-
de, og han fortsætter:
— Island får ikke sine penge
hjem igen ved eksport, så på et
tidspunkt må de holde op med
den politik. Det er jeg overbevist
om. Så kan Grønland begynde at
gøre sig gældende på eksport-
markedet.
Høj slagtepris
Kaj Egede peger også på, at
KGHs pris for slagtning og for-
sendelse er meget høj.
— Fåreholderen får idag 19,60
kr. pr. kilo slagtevægt, men i bu-
tikken kommer samme kilo til at
koste 40.35 kr. Det vil sige, at
prisen fordobles, ja mere end for-
dobles, og det kan ikke være me-
ningen.
I denne forbindelse understre-
ger Kaj Egede, at det ikke er på
grund af øget indhandlingspris,
at butiksprisen på lammekød i
år stiger fra omkring 32 kr. pr.
kilo til lidt over 40 kr.
— Fåreholdernes stigning i
indhandlingsprisen udgør kun 30
pct. af KGHs prisstigning, siger
han.
Beskyttelse
— Med en eksport, hvor f.eks.
køllerne og ryggene anvendes,
og en nedsættelse af KGHs pris-
fordobling, vil vi sagtens kunne
afsætte vores lam, fortsætter
Kaj Egede.
— Men skulle det blive van-
skeligt, så vil det være naturligt,
at man fra samfundets side be-
skytter erhvervet. Hver eneste
krone, der gives for grønlandsk
lam og andet grønlandsk kød
forbliver i Grønland, mens det
meste af betalingen for importe-
ret mad ryger ud af landet.
-lip
Sommervandled-
ningerne aftappes
Sommervandledningerne aftappes den 1/10-1981. Brugere
der er tilsluttet sommervandsledning er selv pligtige til at
tømme egen stikledning af hensyn til faren for frostspræng-
ning.
De brugere som herefter ønsker vand tilkørt bedes anmelde
dette på vand- og eltjenestens kontor:
GTO-vandtjenesten
Mestervej 8, telefon nr. 2 12 66, lokal 133.
Tilmelding sker på særlig blanket som fås samme sted.
10
Atuacagdlidtit