Atuagagdliutit - 23.09.1981, Blaðsíða 39

Timersorneq / Sport
Tae Kwon-do
inooriaaseq
Tae Kwon-do Nunatsinnut eqqunneqarnermi kingor-
ha illoqarfinnit amerlasuunit atorneqarlualersima-
voq.
Kloqarfinni Upernavimmiit Qa-
9ortoq tikillugu ullumikkut Tae
Kwon-do timersuutigineqartar-
Poq. Nuummi aallartitseqqaar-
tuusimavoq Albrecht Damgaard,
^laniitsumilu Petrus Biilmann.
Taakku tamarmik qallunaat nu-
^aanni atuarnerminni timer-
sUummik taassuminnga ingerlat-
s*sarsimapput, uteramillu nunat-
s>nnut eqqussimallugu. Tassa
1975-p missaani. Marluullutillu
lernertumik qitequteqarput a-
Pguneqarsinnaasut pitsaaner-
saannik.
Nunarput tamaakkerlugu su-
ngiusasartoq Leong Wai Meng
Pkiumut pingasoriarluni nunat-
sinni angalasarpoq Tae Kwon-
do-rfiusartuni. Taanna qernertu-
ttiik qitequteqarpoq 4 th Dan-i-
fnik. Nunarssuarmi pissartan-
ngorniunnermi 1978-imi Canada-
mi pisumi nr. 2-unikuuvoq, alla-
nilu unammersuartarnerni pit-
saanerpaanut ilaasarnikuulluni.
Tae Kwon-do Asiamit pisuu-
voq, tassanilu ukiut 3000-t sin-
nerlugit nalunnginneqarsimallu-
ni. Asiami timersuutitut isigine-
qanngilaq inooriaatsimulli atallu-
ni.
Europamili nunatsinnilu Tae
Kwon-do timersuutitut akunne-
ranut arlaleriarlutik sungiusar-
tarput. Nukiit tamarluinnarmik
sulisinneqartarput putukkumiit
nioqqup qaarpiaa tikillugu.
Inuppassuit Tae Kwon-do ti-
mersuutitut ulorianartutut isigi-
sarpaat. Nuummili sungiusaasar-
tut Julie Meng, Frederik Ro-
singilu oqaluppalaarput timer-
suut taanna uloriananngilluin-
Tae kwon-do
En måde at leve på
Tae kwon-do er så meget i
dyrker det i dag
I byer fra Upernavik til Qaqor-
toq bliver Tae kwon-do i dag ud-
øvet. Det første hold der starte-
de omkring 1975 var i Nuuk og i
Maniitsoq. Det var af Albrecht
^amgaard og af Petrus Biil-
diann i Maniitsoq. De havde
begge under deres uddannelseso-
Phold i Danmark lært sporten at
kende, og de har begge idag et
sort bælte, det højeste man kan
°pnå i Tae kwon-do.
Landstræneren Leong Wai
kleng rejser 3 gange om året i
aUe byer, hvor Tae kwon-do bliv-
6r udøvet. Han er selv en sort
bælter med 4th Dan. I verdens-
mesterskaberne i Canada i 1978
blev Meng nr. 2, og han har i
Piange andre mesterskaber rundt
i verden været blandt de al-
lerbedste.
Tae kwon-do stammer fra Asi-
f;n, hvor den har været kendt i
°ver 3000 år. Tae kwon-do be-
lagtes ikke som sport i Asien
*Pen er en del af kulturen og en
*Påde at leve på.
Men i Europa er Tae kwon-do
e*t sport. De fleste udøvere træ-
^sr flere gange om ugen. Alle
Muskulaturerne bliver trænet op
;'ge fra tåspidserne til issen på
Povedet.
landet nu, at alle byer
Mange mennesker betragter
Tae kwon-do som en farlig og
voldsom sport. Men Julie Meng
og Frederik Rosing (Begge træ-
nere i Nuuk) understreger
stærkt at det aldeles ikke er en
farlig sport. Tværtimod. Elever-
ne lærer hvordan de skal kunne
styre deres reaktioner og mus-
kler, også både prykisk og fy-
sisk. Alle der dyrker Tae kwon-
do skal følge de principper træ-
neren giver. Der står endda i
medlemskortet Tae kwon-do’s
måde at være på: høflighed, ær-
lighed, ihærdighed, selvkontrol,
og ukueligheds ånd. Og i deres
love står der bl.a.: »Jeg skal
blive mester i frihed og retfær-
dighed. Jeg skal bygge en mere
fredfyldt verden«.
Julie Meng siger: »Hvis du
bliver angrebet ude på gaden, så
forsvarer du dig uanset om du
dyrker Tae kwon-do eller ikke.
F.eks. ved alle piger hvor de skal
sparke, når de bliver angrebet.
Hos Tae kwon-do udøverne er
det forbudt at sparke under bæl-
testedet. Og jeg fraråder dem at
bruge nogen form for teknik, for
det kan kun være farligt for dem
selv. Man kan forsvare sig så
man ikke skader modstanderen.
narnerarlugu. Akerlianilli timer-
sortartut ilinniartarpaat qanoq i-
lillutik nukitit aqussanerlugit pe-
riaatsitillu, tassa nukiit atorlugit
eqqarsartaaserlu atorlugit. Al-
laammi ilaasortaanermut alla-
gartamiippoq inooriaasaat i-
maassasoq: Inussiarnersuuneq, i-
lumoortuuneq, piumassuseqar-
tuuneq, suliumatuuneq, imminut
nakkutigineq kiisalu anersaaq a-
nusinngujuitsoq. Malittarisas-
saannilu ilaatigut imannak allas-
simasoqarpoq: »Pisinnaalluar-
tuussaanga piumassuseqarlunga
naapertuilluartuullungalu. Nu-
narsuaq eqqissisimanerusoq siu-
nertarissavara«.
Julie Meng oqarpoq: »Aqqusi-
nermi saasunneqaruit imminut
illersussaatit Tae Kwon-do-rtar-
tuuguit taamaaliornerluunniit a-
joraluaruit. Assersuutigalugu ni-
viarsiaqqat nalunngilaat sukkut
isimmitsissallutik saassunneqa-
runik. Tae Kwon-do-rtartulli qi-
tequserfiip ataatigut isummit-
seqqusanngillat. Teknikkip tu-
ngaatigut atuinngilluinnarnis-
saat inerteqqutigisarpara, im-
minnut ajoqutigiinnarsinnaam-
massuk. Imminnut illersorsin-
naapput akerlerisartik ajoquser-
nagu.
Udøverne der har været ude
for vold bliver ikke forsvaret af
klubben, for udenfor træningsti-
den har de deres eget ansvar.
Økonomisk kører klubben helt
af sig selv. Klubberne har i nogle
tilfælde fået støtte fra GIF. El-
lers får klubberne deres indtæg-
ter fra opvisninger, bingospil og
selvfølgelig fra kontingenter.
Hver klub betaler selvfølgelig
også afgift til Tae kwon-do for-
bundet. GIF har f.eks. hjulpet
landsholdet økonomisk da de
skulle til London sidste år. Tae
kwon-do træneren i Nuuk Meng
er professionel træner og bliver
aflønnet af sin klub i Nuuk. Julie
Meng siger at hun tror at Tae
kwon-do har en stor fremtid i
Grønland. Grønlænderne er me-
get egnet især fysisk. De er flek-
sible og hurtige, de har det alle-
rede i kroppen. Mange andre fol-
keslag bruger mange år for at
opnå det samme. Men psykisk
skal der trænes mere. Mange
grønlændere har ikke så meget
selvkontrol hvad det psykiske
angår. Fysik og psyke skal kun-
ne styres på en gang.
Der skal være GM i Tae
kwon-do i slutningen af oktober i
Nuuk. Klubben i Nuuk arrange-
rer mesterskaberne, indkvarte-
ring og bespisning. Samtidig
skal der være kursus for domme-
re i Tae kwon-do. Man regner
med at der skal være 60-70 del-
tagere.
Til sidst kan det nævnes at
Tae betyder benteknik, kwon be-
tyder håndteknik og do betyder
hele systemet, filosofien og tan-
kegangen.
Johanne
Allamik
upperisaqanngikkaluarput.
Det er ikke fordi de har en anden
religion.
Timersuummik taassuminnga
timersortartut atuisimasullu ti-
mersoqatigiinnerup avataatigut
klubbemit illersorneqarneq ajor-
put, namminneq sungiusarnerup
avataani pisut akisussaaffigim-
matigit.
Aningaasaqarnerup tungaati-
gut klubbet namminneq immin-
nut ingerlapput. Ilaatigooriarlu-
ta GIF-nimiit tapiiffigineqartar-
pugut. Taassumalli saniatigut
immitsinnut ingerlappugut su-
ngiusaasoq oqarpoq. Takutitsi-
sarnertigut, bingortitsisarnerti-
gut ilaasortallu akiliisarnerisigut
aningaasartuutit matuneqartar-
put. Immikkoortortaqarfiit soo-
runami kattuffeqarfitsinnut aki-
liisarput. Assersuutigalugu GIF-
p aningaasatigut ikiornikuuvaa-
tigut ukioq kingulleq tuluit nu-
naannut unammiartuleratta. Tae
Kwon-do-mik sungiusaasartoq
Meng akissarsiutigalugu sungiu-
saasartuuvoq klubbeminillu
Nuummiittumit akilerneqartarlu-
ni.
Julie Meng oqaluttuarpoq isu-
maqarluni Tae Kwon-do nunat-
sinne siunissaqarluartoq. Kalaal-
lit taassuminnga timersoriaatsi-
mik inooqqaarnerminniilli pigisa-
qartuupput nukittuullutik aalas-
sarillutillu. Nunani allamiorpas-
suit ukiorpassuit atorlugit su-
ngiusartagaat kalaallit timimik-
kut pigereerpaat. Eqqarsariar-
taaserli atorlugu periaatsit suli
sungiusagassaapput. Eqqarsa-
riartaaseq nukiillu atorlugit ti-
mersoriartarneq immikkoortitas-
saanngiimmata.
Nunatsinni Tae Kwon-do-mik
pissartanngorniuttoqassaaq ok-
toberimi. Nuummi klubbep pis-
sartanngorniunnissaq aaqqissuu-
tissavaa, tassa ineqartitsiniar-
neq nerisaqarnerlu. Pissartan-
ngorniunnerit ingerlanerata na-
laani dommerinngortitsiniarluni
kursusertoqassaaq. Naatsorsuu-
tigineqarlunilu inuit 60-70-illu
missaani unammersuarnermut
peqataassasut.
Naggataatigut oqaatigineqar-
sinnaavoq Tae isumaqarmat nis-
sunik periaatsit kwon isumaqar-
luni assammik periaatsit do-lu i-
sumaqarluni aaqqissuunneqarne-
ra tamarmiulluni. Johanne
Atuagagdliutit
39