Atuagagdliutit - 06.01.1982, Blaðsíða 24

Vi vil ud af EF —
men blive i Danmark
I det nye år møder vi nok en hel
del forhold, der vil kræve afgørel-
ser til fordel for opbygningen af
vort samfund til et mere selvsty-
ret område. Et af de første, som vi
i fællesskab skal tage stilling til,
er vort medlemsskab af de euro-
pæiske fællesskaber. Det er en be-
slutning, der vil stille os alle i
Grønland overfor en alvor over-
vejelse, siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt i sin nytårs-
tale efter en gennemgang af året,
der gik.
Og Jonathan Motzfeldt fort-
sætter:
I den forbindelse er det vigtigt
at nævne to ting!
Den ene er, at Grønland har
bedt om at få sit hjemmestyre, og
vi har forhandlet os frem til en po-
litisk acceptabel situation for os,
og vi har nu kørt hjemmestyret
godt i over to år. Der har været en
forhandling, hvor vi brugte flere
år, før vi nåede til enighed med
Danmark. Det andet er, at Grøn-
land aldrig har bedt om at blive
medlem af EF. Vi er blevet tvun-
get ind i EF, og alt og alle har for-
handlet i EF, før vi kom, og, vær
så god, Grønland; man tog os ind.
Denne situation må mane til ef-
tertanke. Vi vil gerne ud af det di-
rekte medlemsskab, men vi vil
forhandle os frem til et alterna-
tivt tilhørsforhold, hvor vi — så-
dan som vi har gjort under hjem-
mestyreforhandlingerne — øn-
sker at pege på over for EF, hvor-
dan vi fremover bedst kan leve
med hinanden uden direkte med-
lemsskab. Det er denne situation,
der er sagen. Vi vil ud af EF, men
vi vil blive i Danmark. Og i sam-
arbejde med de danske myndighe-
der er jeg sikker på, at vi er i
stand til at forhandle os frem til
en ordning, hvor vore ønsker vil
blive hørt, også de økonomiske.
Giv Grønland en chance
Det fornuftige i hele dette spørgs-
mål må være, at I giver Grønland
en chance for at forhandle sit til-
hørsforhold med EF, og det kan I
kun gøre, hvis I siger nej til fort-
sat direkte medlemskab.
Vi ved udmærket, at vi ikke er
noget centrum for en internatio-
nal politisk udvikling. Vi ved og-
så, at vi er et lille folk med mange
problemer, men ikke større pro-
blemer end andre steder i verden.
Det allervigtigste for os er at ska-
be et politisk, kulturelt og økono-
misk selvstændigt samfund, der
igangsætter sin samfundsudvik-
ling uden at være afhængigt af
andre nationers større eller min-
dre godgørenhed.
Vi vil arbejde på selv, med alle
midler og kræfter, at skabe det
bedst tænkelige grundlag for et
selvstyret samfund, der, ved en
fornuftig og nøgtern planlægning
og ved at anvende gensidige afta-
ler med omverdenen, først og
fremmest med nationer, der ken-
der os og forstår vore specielle
forhold, nu virkelig skal til at gå i
gang med en udvikling i overens-
stemmelse med sine naturgivne
levende ressourcer. Dette udeluk-
ker ikke, at vi også har mod på at
igangsætte en udvikling af udnyt-
telse af ikke-levende ressourcer
uden derved at ødelægge vore tra-
ditionelle erhverv.
Denne målsætning håber vi, al-
le vil støtte. Det nye år vil bringe
et stort og uigenkaldeligt spørgs-
mål frem, der forpligter dig og
mig til at overveje vort svar: Skal
det nye hjemmestyre i Grønland
have sin chance for at fortsætte
med at udvikle vores selvbestem-
melsesret uden for EF, eller skal
det nye hjemmestyre underlæg-
ges EFs fællesforordninger og
tvinges til at administrere disse?
Svaret for os er klart nej.
Men når vi har sagt dette, vil vi
også tilføje, at vi vil selvfølgelig
anerkende resultatet af folkeaf-
stemningen, men hvilket resultat
vi foretrækker, har jeg klart frem-
hævet.
Grønland er for stort til eller
befolkningsmæssigt for lille til at
blive ved med at være et fuldgyl-
digt medlem af EF. Grønland må
aldrig blive EFs reservat for eski-
moiske anliggender.
Udover EF-afstemningen er
der stadigvæk mange opgaver,
som vi fortsat skal overveje i det
nye år. Socialreformkommissio-
nen har færdigbehandlet sin be-
tænkning, der i sin foreliggende
form skal forelægges for landstin-
get under forårssamlingen. Vi hå-
ber, at den vil bidrage til at for-
bedre forholdene for de befolk-
ningsgrupper — både gamle og
unge — der har behov for forbed-
ringer på nuværende tidspunkt.
Større forståelse for
fiskernes synspunkter
I sin nytårstale beskæftigede
landsstyreformanden sig en hel
del med hovederhvervet og sagde
bl. a.:
— Vi må sikre eksistensen af
vore levende ressourcer. Det må
vi gøre gennem fornuftige beva-
ringsforanstaltninger uden at
ødelægge økonomien og beskæfti-
gelsen. For det andet må vi plan-
lægge udnyttelsen af de levende
ressourcer således, at samfundet
som helhed får glæde af denne be-
stands udnyttelse. Vi kender den
solidaritet fra vore forfædre, der
går ud på, at goderne skal forde-
les mellem alle, fordi ressourcerne
tilhører os alle. Når vi siger det på
denne måde, så tænker vi selvføl-
gelig først og fremmest på fiskeri-
et og de meget store fiskefore-
komster, der findes i vore farvan-
de. At nogle forsøger at fortolke
det derhen, at vi på denne måde
vil fratage fåreholdere deres ejen-
domme, har intet med sandheden
at gøre.
Derfor agter vi at medvirke til
at skabe større forståelse for vore
og fiskernes synspunkter ved at
arbejde for en aktiv dialog, der
skal bane vejen for en gensidig
forståelse for problemstillinger,
som må løses i forbindelse med
udnyttelsen af de store fiskefore-
komster, som vi i disse år — tak-
ket være vore dygtige fiskere —
er i gang med at udnytte. Denne
samtale pågår imellem landssty-
ret og fiskeriorganisationerne, og
vi håber, at forslag til initiativer
kan forelægges for landstinget i
den kommende tid.
I det hele taget arbejder lands-
styret på at tilgodese fiskernes og
fangernes ønsker ved udnyttelsen
også af andre levende ressourcer i
dette land. Her tænker jeg på
hvaler og rensdyr. Det er helt gi-
vet, at udnyttelsen af disse res-
sourcer er et ømfindtligt emne,
når vi ser på den internationale
opinion. Selvfølgelig må vi først
og fremmest vurdere den beva-
ringsmæssige side af sagen, men
det ændrer ikke vor overbevis-
ning om, at fiskerne og fangerne
må have absolut første prioritet,
når udnyttelsen skal planlægges
og vedtages. Det vil vi fortsætte
med at arbejde for i det nye år.
Desuden vil landsstyret fort-
sætte med at være meget op-
mærksom på udbygningen af pro-
duktionsstederne — ikke mindst i
bygderne, som i mange år har
kæmpet for at få forbedret deres
faciliteter hertil. De generelle for-
bedringer af forholdene i bygder-
ne for produktion, undervisning
og på andre områder vil blive fort-
sat i det nye år.
Alle disse ting koster penge, og
midt i en tid, hvor mange gerne
vil fremsætte ønsker om investe-
ringer af den ene eller af den an-
den art, må vi erindre, at de øko-
nomiske realiteter umuliggør, at
tingene alle kan ordnes på én
gang, og at der kræves en fornuf-
tig prioritering under hensyn til
dette lands økonomiske evne. Det
er først og fremmest os selv, der
må skabe grundlaget initiativer,
der skal følges op med handlinger
i det nye år. Ilisimatusarfik — In-
uit instituttet — håber vi på vil
give grundlag for højere uddan-
nelsesmuligheder i vort samfund,
hvor vor egen historie, identitet
og inspiration vil animere os til
lærdom, der vil tilføje Grønland
en ny side i vor udvikling. I sam-
arbejde med Inuit instituttet —
Ilisimatusarfik — arbejder vi og-
så på at tilgodese kirken i dens be-
hov for nye og dygtige medarbej-
dere, således at en ny præsteud-
dannelse kan etableres heroppe.
Det er således det gamle Grøn-
land, der nu igen går ind i et nyt
år. Problemerne har vi, den stren-
ge vinter har vi også, men troen
på os selv som et kulturelt og øko-
nomisk levedygtigt folk har vi
stadigvæk. Vi glæder os over vor
ungdom heroppe og i Danmark,
der kæmper for at få gennemført
deres uddannelser. I dem er en del
af vor tro på fremtiden. Opgaven
er stor for os alle, når vi ser på
vort store land, Grønland. Der er
gamle, der skal lyttes til og tje-
nes; der er børn, der skal passes
og vejledes; der er arbejde, der ik-
ke må svigtes. Grønland sidder
midt i en industrialiseret verden
med dens plusser og minusser.
Men vi har kontrollen over denne
udvikling, og det er meget vig-
tigt, at denne kontrol over udvik-
lingen fortsat ligger heroppe —
hos os selv og vore efterkommere.
Christiania
Derfor vil jeg også henlede op-
mærksomheden på nogle af vore
landsmænd, der må og skal hjæl-
pes til at bevare en klar erindring
om os heroppe. Jeg tænker på det
besøg, som jeg har haft i Christia-
nia sammen med vore embeds-
mænd. Det er en ungdom, der har
behov for hjælp til at vende tilba-
ge til Grønland. Jeg vil bede kom-
munerne og alle andre institutio-
ner om at hjælpe os med at bringe
disse unge mennesker tilbage til
Grønland. Jeg har fornemmelsen
af, at en velovervejet og en velor-
ganiseret indsats omkring en
hjælpeaktion kan give positive re-
sultater. Her må vi hjælpe hinan-
den for at skabe de bedste betin-
gelser for tilbagevenden til Grøn-
land fra Christiania.
Og landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt slutter sin nytår-
stale:
— Jeg vil til sidst ønske alle i
Grønland et godt og lykkebrin-
gende nytår og håbe for jer alle,
mange gode dage og måneder i
1982.
Danmark og vore danske ven-
ner sender jeg de samme gode øn-
sker for det nye år, ligesom jeg
ønsker vore venner i Alaska og
Canada fortsat fremgang og lyk-
ke. Og jeg vil benytte lejligheden
til at takke alle, der i ord og skrift
sender os hilsner og opmuntrin-
ger i forbindelse med vort arbejde
i landsstyret og i landstinget. Vi
håber, at det nye år vil bringe
endnu bedre samarbejdsmulighe-
der imellem os — trods forskellige
opfattelser om vort lands udvik-
ling.
Godt nytår alle sammen! Gud
velsigne vor fremtid!
24
Atuagagdliutit