Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 06.01.1982, Blaðsíða 27

Atuagagdliutit - 06.01.1982, Blaðsíða 27
Produktionssektoren må ikke flyttes — En flytning vil betyde et tab for Grønland, som kan få de alvorligste konsekvenser for landets økonomi, siger KGHs afgåede direktør Jens Fynbo Ved et årsskifte kan man vurdere, om man vil se frem eller tilbage. Hvis man vælger at se fremad, kan man komme med mange for- håbninger og gode ønsker, og er man tilbage, er det mere kends- gerninger. Ved overgangen fra 1981 til 1982 er det for mit vedkommende naturligt at kaste et blik tilbage over årets begivenheder og ikke mindst resumere den opfattelse, jeg har fået på basis af de reaktio- ner, der komer fra Grønland som følge at aktiviteterne, som KGH har haft ansvaret for. KGH er en gammel institution, °g spørgsmålet er, om den og vi, som arbejder i denne virksomhed, har kunnet leve op til befolknin- gens forventninger. Det er uhyre vigtigt, fordi KGH er en virksom- hed, som alle, der lever i Grøn- land, ikke kan undgå at komme i berøring med. Por at få et indtryk af disse re- aktioner er det ikke tilstrækkeligt at sidde i direktørstolen og følge med i korrespondance, presseom- tale m.v. For mig har det været vigtigt at møde befolkningen, og ved disse møder i Danmark og i Grønland er der fra mange sider givet udtryk for en meget positiv indstilling over for KGH. Det kan kun glæde mig, at det er lykkedes den mere end 200 år gamle institution i årets løb af drive virksomhederne på en så- dan måde, at man i Grønland — selv om der ikke altid er enighed om fremgangsmåden — erkender, at KGH gør sit bedste for — in- den for de økonomiske rammer, som vi må indrette os efter — at leve op til de mål, som er sat for vor virksomhd: at tjene og betje- ne Grønland bedst muligt. Der er udtalelser, der er kom- niet fra bl.a. KNAPK’s side, fra kommunalbestyrelser og sidste men ikke mindst fra årets talrige møder med bygdebefolkningen i syd og længst mod nord. Jeg har været den, der modtog mange af disse tilkendegivelser, men det er jo reelt en anerkendel- se af den arbejdsindsats, der ydes fra medarbejdernes side både ude i marken og i de stabsfunktioner, der er nødvendige i København, Aalborg og ved alle byer og byg- der i Grønland. Det har været et travlt år for alle medarbejderne i KGH ikke mindst, fordi vi ud over den dagli- ge drift har måttet forberede overgangen fra statsdrift af hele virksomheden til en opsplitning og overdragelse af dele af KGH til hjemmestyrets administration. En sådan aktivitet vil let med- føre uro blandt medarbejderne, men denne uro har dog været no- get begrænset, takket være udta- lelser fra hjemmestyrets side om, at man ønskede, at alle beskæfti- get i KGH ville fortsætte med de- res arbejdsopgaver, selv om disse opgaver skulle foregå under en ny administration. Der var under de indledende forhandlinger i de ned- satte udvalg, der forbereder over- førelsen af disse virksomhedsom- råder til hjemmestyret, en erken- delse af, at en egentlige udflyt- ning til Grønland af produktions- og salgssektoren lå længere ude i fremtiden. Imidlertid er det i slut- ningen af året hjemmestyrets re- præsentanter blevet fremført, at man ønsker en flytning til Grøn- land af ledelsen af produktions og eksportsektoren samtidig med overdragelse af hele dette område til hjemmestyreregie pr. 1. januar 1984. Jeg forstår udmærket denne indstilling, men kan ikke undlade at gøre opmærksom på, at det er en beslutning, som kan få meget alvorlige konsekvenser. Medar- bejderne i KGH har siden midten af 60’erne, hvor man fra dansk po- litisk side fremførte tanken om KGH’s udflytning, været udsat for udflytningspres gang på gang. Der har ind imellem skabt betydelig uro i rækkerne — og deraf følgende problemer for ar- bejdets udførelse. Den sidste be- slutning, som hjemmestyret har taget, vil — såfremt den fasthol- des — betyde en svækkelse af den del af KGH’s virksomhed, der un- der alle omstændigheder er van- skeligst at administrere, fordi den i alt overvejende grad er afhæn- gig af, at denne sektor kan få og fastholde medarbejdere med den fornødne indsigt i verdensmarke- dets svingninger og en erkendelse af, at der fordres en snæver koor- dinering mellem verdensmarke- dets krav til den rette behandling af råvaren, fra den landes i Grøn- land og indtil, den serveres i USA, Japan, Vesttyskland eller andre steder i verden. Hvis man ikke kan fastholde denne viden, vil det betyde et tab for Grønland, som kan få de al- vorligste konsekvenser for den grønlandske økonomi. Det er måske en usædvanlig hilsen her ved nytårstid, men jeg ved, hvor sårbar den grønlandske økonomi er, og jeg håber, at det jeg her har sagt, må blive modta- get i den ånd, som det er ment. Grønland er på vej mod en vis selvstændiggørelse, og vi må søge at undgå dispositioner, der kan sinke udviklingen henimod dette mål. Efter godt 44 års arbejde i og for Grønland vil jeg gerne vil slut rette en hjertelig tak til hele den grønlandske befolkning. Hver gang jeg har sat foden på Grøn- lands jord, har jeg følt mig vel- kommen. Mit begrænsede ordfor- råd i landets eget sprog har man båret over med. Der har altid væ- ret åbne døre i bygder og byer. Jeg er glad for, at jeg i mine 5 år i Siumut-partiet og landsstyret vil fortsætte med sine bestræbelser på at løse konkrete opgaver, der er så nødvendige for befolkningen at få løst. Vi vil endnu engang ta- ge fat på alvorlige opgaver i den rækkefølge, vi har prioriteret i re- lation til vore økonomiske og menneskelige ressourcer. For det første gælder det om at Grønland vinder den folkeafstem- ning om vort tilhørsforhold til EF d. 23. februar. Vi vil anbefale alle gode kræfter her i landet at stem- me nej til fortsat direkte med- lemsskab af EF. Det må enhver mand og kvinde med respekt for sig selv gøre her i dette land. Dernæst agter vi at bruge man- ge af vore kræfter på at løse en del af bolignøden her i Grønland. Vi har iagttaget, at i og med, at de store årgange begyndte at mel- de sig i de boligsøgendes rækker, begyndte staten — som fortsat har det fulde ansvar for boligfor- syningen — at nedtrappe bolig- byggeriet i 70-erne af sparehen- syn. På baggrund af denne kends- gerning besluttede vi i landssty- ret på et tidligere tidspunkt at gø- re noget ekstraordinært ved dette problem i samarbejde med forbru- gerne, repræsenteret ved kommu- nalbestyrelserne. Ved boligkonfe- rencen maj 1981 blev hele pro- blemstillingen afdækket og en ud- talelse om dette problem blev af- givet til det danske folketing og den danske regering. Dette initiativ blev efterfulgt af direkte konsultationer mellem landsstyret og den danske rege- ring, og landsstyremedlemmet for direktørstolen har haft lejlighed til at besøge hver eneste plads, hvor det grønlandske folk er re- præsenteret. En inderlig tak til jer alle og et ønske om, at den virksomhed, som jeg har arbejdet for og været leder af, må fortsætte som et af de uundværlige led, den har vist sig at være, til at give hele den grøn- landske befolkning så ensartede levevilkår, som det er lykkedes i et landområde, der varierer i eksi- stensgrundlag og afstand som fra Skagen og til langt ned i Afrika. Så stort er Grønland. Mine ønsker her ved afslutnin- gen af et livs arbejde for Grøn- land er, at den fremgang, som jeg har set i min tid i Grønlandstjene- sten, må fortsætte. Tak for tiden, der er gået! Godt nytår 1982. sociale anliggender og grønlands- ministeren kunne herefter for- handle de mere detaljerede pla- ner. Resultatet er, at det nu ser ud til, at 1000 ekstra boliger inden for de næste 10 år er muligt at få sat op i vort samfund. Dette er meget glædeligt for os allesam- men. Men en af forudsætningerne er, at kommunerne — sådan som Nuuk kommune har vist — delta- ger i medfinancieringen af dette ekstraordinære byggeri. Med hensyn til en boligsik- ringsordning i Grønland har Siu- mut ved sit landsstyre nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at bane vejen for en boligsikrings- ordning, der kan sikre, at familier med lave indkomster ikke betaler en uforholdsmæssig stor del af de- res indkomst til boligudgifter. Det er vort mål, at boligudgifter- ne i lejerboligerne, d.v.s. husleje, el og varme, ikke overstiger 30 procent af indkomsten. Vi vil således fortsætte med at arbejde henimod, at den sociale standard i Grønland fortsætter den forbedring, som vi ønsker, samtidig med at den hjemmehø- rende personalesituation udbyg- ges til endnu bedre deltagelse på arbejdsmarkedet heroppe. For andre bemærkninger om det nye års opgaver må jeg henvi- se til min nytårstale. Godt nytår til alle i Grønland! Jonathan Motzfeldt Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN Konkrete opgaver — ikke store ord — Vi vil tage fat på alvorlige opgaver i den rækkefølge, vi har prioriteret i relation til vore økonomiske og menneskelige ressourcer, siger Siumut-formanden Jonathan Motzfeldt Atuagagdliutit 27

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.