Atuagagdliutit - 06.01.1982, Blaðsíða 27

Produktionssektoren
må ikke flyttes
— En flytning vil betyde et tab for Grønland, som
kan få de alvorligste konsekvenser for landets
økonomi, siger KGHs afgåede direktør Jens Fynbo
Ved et årsskifte kan man vurdere,
om man vil se frem eller tilbage.
Hvis man vælger at se fremad,
kan man komme med mange for-
håbninger og gode ønsker, og er
man tilbage, er det mere kends-
gerninger.
Ved overgangen fra 1981 til
1982 er det for mit vedkommende
naturligt at kaste et blik tilbage
over årets begivenheder og ikke
mindst resumere den opfattelse,
jeg har fået på basis af de reaktio-
ner, der komer fra Grønland som
følge at aktiviteterne, som KGH
har haft ansvaret for.
KGH er en gammel institution,
°g spørgsmålet er, om den og vi,
som arbejder i denne virksomhed,
har kunnet leve op til befolknin-
gens forventninger. Det er uhyre
vigtigt, fordi KGH er en virksom-
hed, som alle, der lever i Grøn-
land, ikke kan undgå at komme i
berøring med.
Por at få et indtryk af disse re-
aktioner er det ikke tilstrækkeligt
at sidde i direktørstolen og følge
med i korrespondance, presseom-
tale m.v. For mig har det været
vigtigt at møde befolkningen, og
ved disse møder i Danmark og i
Grønland er der fra mange sider
givet udtryk for en meget positiv
indstilling over for KGH.
Det kan kun glæde mig, at det
er lykkedes den mere end 200 år
gamle institution i årets løb af
drive virksomhederne på en så-
dan måde, at man i Grønland —
selv om der ikke altid er enighed
om fremgangsmåden — erkender,
at KGH gør sit bedste for — in-
den for de økonomiske rammer,
som vi må indrette os efter — at
leve op til de mål, som er sat for
vor virksomhd: at tjene og betje-
ne Grønland bedst muligt.
Der er udtalelser, der er kom-
niet fra bl.a. KNAPK’s side, fra
kommunalbestyrelser og sidste
men ikke mindst fra årets talrige
møder med bygdebefolkningen i
syd og længst mod nord.
Jeg har været den, der modtog
mange af disse tilkendegivelser,
men det er jo reelt en anerkendel-
se af den arbejdsindsats, der ydes
fra medarbejdernes side både ude
i marken og i de stabsfunktioner,
der er nødvendige i København,
Aalborg og ved alle byer og byg-
der i Grønland.
Det har været et travlt år for
alle medarbejderne i KGH ikke
mindst, fordi vi ud over den dagli-
ge drift har måttet forberede
overgangen fra statsdrift af hele
virksomheden til en opsplitning
og overdragelse af dele af KGH til
hjemmestyrets administration.
En sådan aktivitet vil let med-
føre uro blandt medarbejderne,
men denne uro har dog været no-
get begrænset, takket være udta-
lelser fra hjemmestyrets side om,
at man ønskede, at alle beskæfti-
get i KGH ville fortsætte med de-
res arbejdsopgaver, selv om disse
opgaver skulle foregå under en ny
administration. Der var under de
indledende forhandlinger i de ned-
satte udvalg, der forbereder over-
førelsen af disse virksomhedsom-
råder til hjemmestyret, en erken-
delse af, at en egentlige udflyt-
ning til Grønland af produktions-
og salgssektoren lå længere ude i
fremtiden. Imidlertid er det i slut-
ningen af året hjemmestyrets re-
præsentanter blevet fremført, at
man ønsker en flytning til Grøn-
land af ledelsen af produktions og
eksportsektoren samtidig med
overdragelse af hele dette område
til hjemmestyreregie pr. 1. januar
1984.
Jeg forstår udmærket denne
indstilling, men kan ikke undlade
at gøre opmærksom på, at det er
en beslutning, som kan få meget
alvorlige konsekvenser. Medar-
bejderne i KGH har siden midten
af 60’erne, hvor man fra dansk po-
litisk side fremførte tanken om
KGH’s udflytning, været udsat
for udflytningspres gang på
gang. Der har ind imellem skabt
betydelig uro i rækkerne — og
deraf følgende problemer for ar-
bejdets udførelse. Den sidste be-
slutning, som hjemmestyret har
taget, vil — såfremt den fasthol-
des — betyde en svækkelse af den
del af KGH’s virksomhed, der un-
der alle omstændigheder er van-
skeligst at administrere, fordi den
i alt overvejende grad er afhæn-
gig af, at denne sektor kan få og
fastholde medarbejdere med den
fornødne indsigt i verdensmarke-
dets svingninger og en erkendelse
af, at der fordres en snæver koor-
dinering mellem verdensmarke-
dets krav til den rette behandling
af råvaren, fra den landes i Grøn-
land og indtil, den serveres i
USA, Japan, Vesttyskland eller
andre steder i verden.
Hvis man ikke kan fastholde
denne viden, vil det betyde et tab
for Grønland, som kan få de al-
vorligste konsekvenser for den
grønlandske økonomi.
Det er måske en usædvanlig
hilsen her ved nytårstid, men jeg
ved, hvor sårbar den grønlandske
økonomi er, og jeg håber, at det
jeg her har sagt, må blive modta-
get i den ånd, som det er ment.
Grønland er på vej mod en vis
selvstændiggørelse, og vi må søge
at undgå dispositioner, der kan
sinke udviklingen henimod dette
mål.
Efter godt 44 års arbejde i og
for Grønland vil jeg gerne vil slut
rette en hjertelig tak til hele den
grønlandske befolkning. Hver
gang jeg har sat foden på Grøn-
lands jord, har jeg følt mig vel-
kommen. Mit begrænsede ordfor-
råd i landets eget sprog har man
båret over med. Der har altid væ-
ret åbne døre i bygder og byer.
Jeg er glad for, at jeg i mine 5 år i
Siumut-partiet og landsstyret vil
fortsætte med sine bestræbelser
på at løse konkrete opgaver, der
er så nødvendige for befolkningen
at få løst. Vi vil endnu engang ta-
ge fat på alvorlige opgaver i den
rækkefølge, vi har prioriteret i re-
lation til vore økonomiske og
menneskelige ressourcer.
For det første gælder det om at
Grønland vinder den folkeafstem-
ning om vort tilhørsforhold til EF
d. 23. februar. Vi vil anbefale alle
gode kræfter her i landet at stem-
me nej til fortsat direkte med-
lemsskab af EF. Det må enhver
mand og kvinde med respekt for
sig selv gøre her i dette land.
Dernæst agter vi at bruge man-
ge af vore kræfter på at løse en
del af bolignøden her i Grønland.
Vi har iagttaget, at i og med, at
de store årgange begyndte at mel-
de sig i de boligsøgendes rækker,
begyndte staten — som fortsat
har det fulde ansvar for boligfor-
syningen — at nedtrappe bolig-
byggeriet i 70-erne af sparehen-
syn.
På baggrund af denne kends-
gerning besluttede vi i landssty-
ret på et tidligere tidspunkt at gø-
re noget ekstraordinært ved dette
problem i samarbejde med forbru-
gerne, repræsenteret ved kommu-
nalbestyrelserne. Ved boligkonfe-
rencen maj 1981 blev hele pro-
blemstillingen afdækket og en ud-
talelse om dette problem blev af-
givet til det danske folketing og
den danske regering.
Dette initiativ blev efterfulgt
af direkte konsultationer mellem
landsstyret og den danske rege-
ring, og landsstyremedlemmet for
direktørstolen har haft lejlighed
til at besøge hver eneste plads,
hvor det grønlandske folk er re-
præsenteret.
En inderlig tak til jer alle og et
ønske om, at den virksomhed,
som jeg har arbejdet for og været
leder af, må fortsætte som et af de
uundværlige led, den har vist sig
at være, til at give hele den grøn-
landske befolkning så ensartede
levevilkår, som det er lykkedes i
et landområde, der varierer i eksi-
stensgrundlag og afstand som fra
Skagen og til langt ned i Afrika.
Så stort er Grønland.
Mine ønsker her ved afslutnin-
gen af et livs arbejde for Grøn-
land er, at den fremgang, som jeg
har set i min tid i Grønlandstjene-
sten, må fortsætte.
Tak for tiden, der er gået! Godt
nytår 1982.
sociale anliggender og grønlands-
ministeren kunne herefter for-
handle de mere detaljerede pla-
ner.
Resultatet er, at det nu ser ud
til, at 1000 ekstra boliger inden
for de næste 10 år er muligt at få
sat op i vort samfund. Dette er
meget glædeligt for os allesam-
men. Men en af forudsætningerne
er, at kommunerne — sådan som
Nuuk kommune har vist — delta-
ger i medfinancieringen af dette
ekstraordinære byggeri.
Med hensyn til en boligsik-
ringsordning i Grønland har Siu-
mut ved sit landsstyre nedsat en
arbejdsgruppe med henblik på at
bane vejen for en boligsikrings-
ordning, der kan sikre, at familier
med lave indkomster ikke betaler
en uforholdsmæssig stor del af de-
res indkomst til boligudgifter.
Det er vort mål, at boligudgifter-
ne i lejerboligerne, d.v.s. husleje,
el og varme, ikke overstiger 30
procent af indkomsten.
Vi vil således fortsætte med at
arbejde henimod, at den sociale
standard i Grønland fortsætter
den forbedring, som vi ønsker,
samtidig med at den hjemmehø-
rende personalesituation udbyg-
ges til endnu bedre deltagelse på
arbejdsmarkedet heroppe.
For andre bemærkninger om
det nye års opgaver må jeg henvi-
se til min nytårstale.
Godt nytår til alle i Grønland!
Jonathan Motzfeldt
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Konkrete opgaver —
ikke store ord
— Vi vil tage fat på alvorlige opgaver i den
rækkefølge, vi har prioriteret i relation til vore
økonomiske og menneskelige ressourcer, siger
Siumut-formanden Jonathan Motzfeldt
Atuagagdliutit
27