Atuagagdliutit - 06.01.1982, Blaðsíða 29

nunavta iluaKutigsså
sulissutigiumavarput
taimåitumik pissariaKartiparput amerdlanerussunik
tunuleKutaKalernigssarput, Atåssutip sujuligtaissua
Lars Chemnitz oKarpoK
ukiup nikinerane Atåssumit ki-
ngumut Kiviåsagåine åssigingit-
sunik malugissagssanarpugut.
ukiume Kångiutume malung-
nartumik Atåssut påsineKariar-
torsimavoK, mingnerungitsumik
piniatårtungitsumik patajaitsu-
migdle politikikut isumersornera
periauseKarneralo iluarineKaleri-
artorsimavdlutik.
Atåssutip landstingime iking-
nerussuteKardlune suliniarnermi-
ne ajornartorsiutigissartagai —
isumane ajungitdluaraluartut na-
rnagsiniaraluarnerine ajornartor-
siortitaussarnera — erKåisångi-
kåine nuånersorpagssuarnik er-
KaissagssaKarpoK.
amerdlasorpagssuarnit Atå-
ssut sågfigineKartarsimavoK isu-
maKataunermingnik tapersersui-
niarnermingnigdlo onautiging-
aigkumassunit, tamånalo sulini-
arnivtine agsorujugssuaK tugpat-
dliutigalugulo nakussagsautigi-
ssarparput.
Et tilbageblik ved årsskiftet viser
forskelligt for Atåssut.
Det mest markante indtryk er
den større og større for Atåssut
— ikke mindst for Atåssuts besin-
dige og faste måde at føre politik
På og meninger om samfunds-
strukturen.
Når man ser bort fra Atåssuts
rolle som mindretalsparti i lands-
tinget og vanskeligheder med at
gøre sig gældende selv med sine
så velbegrundede indstillinger, er
der meget at glæde sig over.
I det forløbne år har Atåssut
modtaget mange henvendelser
fra folk, som gerne vil udtrykke
deres sympati og støtte, som i høj
grad har inspireret og styrket os i
vores arbejde.
At disse tilkendegivelser ikke
blot har været ord, blev bekræf-
tet ved folketingsvalget. Atåssut
fik en stor fremgang, som har
glædet os meget. Og vi vil gerne
udtrykke vores tak over for væl-
gerne.
Atåssut vil ikke triumfere over
valgsejren. Atåssut vil tage resul-
tatet som en forpligtende anmod-
ning fra vælgerne om, at vi skal
arbejde for dem.
Derfor vil Atåssut i det nye år
OKausinåungissusiånut ugpernar-
sautauvoK folketingimut Kinersi-
neK. tåssane Atåssut mikingitsu-
mik sujuariarpoK agsut nuånåru-
tigissavtinik, Kinersissartunutdlo
Kujåssutigiumassavtinik.
ninersinerme iluagtitdluarner-
put ajugausimårutigssatut tigu-
jumångilarput, tigujumavdlugule
pissugssauvfingmik tuniussiner-
tut. tigujumavarput ninersissar-
tut ima OKarneråtut:
»kigsautigårput sulissutisagiv-
tigut«.
taimåitumik Atåssutip politiki-
kut sujunertai suliniarnerminilo
periausia maligdlugit ukiume nu-
tåme politikikut aulajaitsumik
suliumavugut nunavta inuisalo
iluanutigssåt angnerpåK anguni-
ardlugo, Atåssutip angnerussu-
tut issigineKarnigsså anguniarna-
go. sulissussiumanerputdle ang-
nerussumik kingunenåsagpat su-
le Kinersissartunik amerdlaneru-
ssunik tunuleKutaKalernigssar-
put pissariaKartiparput, misige-
arbejde efter sine formål og inten-
tioner for at opnå, hvad der er til
størst gavn for samfundet og ikke
betragte valgsejren som storhed
for Atåssut. Men skal vores vilje
til at arbejde for landets bedste
bære frugt, har vi brug for en end-
nu større vælgerskare bag os ef-
ter vore erfaringer som mindretal
i landstinget, hvor det til tider
har været vanskeligt at gøre vore
meninger gældende.
Den første og vigtigste opgave
i det nye år er EF-afstemningen.
Det er en sag, man må tage med
stor ah or. Det vil være uhyre af-
gøre. j.L for landets fremtid og
samfundets fremtid.
Derfor må vi over for vore sym-
patisører gøre det klart, at Atå-
ssut arbejder for forbliven i EF
for at sikre økonomien for landets
fortsatte udvikling.
Det er vores håb, at den tillid,
der blev vist ved folketingsvalget
fortsat vil være gældende også
under denne sag.
Atåssut ønsker alle et godt
nytår i håb om at det vil bringe
lykke for landet og dets befolk-
ning.
Lars Chemnitz.
rérsimagavtigo landstingime
ikingnerussutenarnerput pissuti-
galugo isumavtinik atortitsiniar-
neK KanoK ajornartigisinaussar-
tOK.
ukiume nutåme suliagssaK Ka-
ningnerussoK pingårnerpaussor-
dlo tåssauvoK EF-ime ilaussor-
tauginarnigssap taisissutigine-
Karnigsså. suliagssaK ilungersu-
nartorujugssuvoK nunavta suju-
nigsså nanordlo inunivtine atu-
gagssaKarnigssavtinut agsoru-
jugssuaK aulajangissugssauvdlu-
ne.
taimåitumik Atåssumut taper-
sersuissunut malugercusavarput
Siumut partiiata naalakkersuisul-
lu suliassat piviusut aaqqinneqar-
nissaat inuiaqatigiinnut pisaria-
qaqisut aaqqiiviginissaat kingu-
mut anguniarniarparput. Aam-
maarluta suliassat imaannaan-
ngitsut aningaasatigut inuttassa-
qartitsinikkullu periarfissavut
tunngavigalugit tulleriinnilersui-
simanerput tunngavigalugu tulle-
riinnilerlugit suliariniarpavut.
Siullermik EF-imut atassute-
qarnerput pillugu 23. februar
inunnik taasisitsinermi Kalaallit
Nunaat ajugaasariaqarpoq. Nu-
nami maani nukit ajunngitsut ta-
maasa EF-imut toqqaannartumik
ilaasortaanermut naaggaarnissa-
mut kajumissaarniarpavut. Nu-
nami maani angut arnarlu immi-
nut tatigisoq taamaaliortariaqar-
poq.
Tulliullugu nukitta ilarujussua
Kalaallit Nunaanni inissaaleqine-
rup ilaata aaqqiivigineqarnissaa-
nut atorniarparput. Malugisima-
varput amerlasuukkuutaarlutik
inunngortartut inissarsiortunut
ilanngussulerneranni naalagaaf-
fik — inissanik sanaartornermut
tamakkiisumik akisussaajuartoq
— sipaarniarneq pissutigalugu
inissianik sanaartornermik 70-ik-
kunni annikillilerisoq.
Tamanna tunngavigalugu siu-
sinnerusukkut naalakkersuisuni
aalajangerpugut atuisut sinnii-
saat kommunalbestyrelset sule-
qatigalugit ajornartorsiut taanna
immikkut ihuuseqarfigiumallugu.
1981-imi majimi inissaqartitsineq
pillugu ataatsimeersuarnermi
ajornartorsiut tamakkerluni qu-
laarneqarpoq ajornartorsiullu
taanna pillugu danskit folketingi-
annut danskillu naalakkersuisui-
nut oqaaseqaateqartoqarluni.
Suliniutaasoq taanna naalak-
kersuisut danskillu naalakkersui-
Atåssut ilaussortauginarnigssa-
mik tapersersuissungmat, tunga-
vigalugo nunavta ingerdlatine-
Karnera aningaussaKarniarnikut
isumangnaitsumik ingerdlåinarsi-
naorKUvdlugo.
taimåitumik Atåssumut tati-
gingningneK folketingimut Kiner-
sinerme takutineKartoK tungavi-
galugo neriutigisavarput aperKU-
me tåssanisaoK suniuteKarumår-
tOK.
nunavta inue tamaisa Atåssu-
tip ukiumortumik ajungitsumik
nunavtinutdlo angussaKardluar-
fiussugssamik kigsåupai.
Lars Chemnitz
suisa akornanni isumasioqatigiin-
nermik malitseqarpoq Isumagin-
ninnermilu Naalakkersuisoq aam-
ma Kalaallit Nunaannut ministeri
pilersaarutit immikkuualuttor-
taat pillugit isumaqatigiinniar-
sinnaalerlutik.
Tamatuma inerneraa ukiuni
tulliuttuni qulini inissianik im-
mikkut 1000-inik nunatsinni sa-
nasoqarnissaa ilimanarsimmat.
Tamanna tamatsinnut assut nu-
annersuuvoq. Kisianni kommu-
net — soorlu Nuup kommunea ta-
kutitsisoq — immikkut sanaar-
tornermi aningaasalersueqataa-
nissaat tunngavissat ilagaat.
Kalaallit Nunaanni ineqarner-
mut sillimmasiisinnaanermut
tunngatillugu Siumut naalakker-
suisuni suleqatigiissitaliorpoq in-
nuttaasut isertitakitsut isertita-
mik ilaanik angivallaartumik ine-
qarnerminnut akiliuteqartan-
nginnissaat anguniarlugu aaqqis-
suussinissamut aqqutissiuussi-
sussamik. Siunertaraarput inis-
sianut attartorneqartunut ineqar-
nermut aningaasartuutit, tassa
imaappoq ineqarnermut akiliutip,
innaallagissap sarfaanut kiassar-
nermullu aningaasartuutit iserti-
tat 30 procentii qaangersimassan-
ngikkaat.
Taamaalilluta Kalaallit Nu-
naanni inuttut atugarisat pitsan-
ngoriartornerata nangiinnarnis-
saa kissaatigisarput sulissutigiin-
narumavarput tamatumunngalu
peqatigitillugu maani najugaqa-
vissut atugarisaat maani suliner-
mi peqataanerulernikkut pitsan-
ngortinniarniarlugit.
Ukioq nutaaq pillugu oqaaseri-
sanut allanut tunngatillugu uki-
ortaami oqalugiaatiga unnersuus-
sutigaara. Kalaallit Nunaamiut
tamassi ukiortaami pilluaritsi!
Jonathan Motzfeldt
taima nalunaeruteKartarnerit
Vi vil arbejde for
landets bedste
— Derfor har vi brug for en endnu større
vælgerskare bag os, siger Atåssut-formanden Lars
Chemnitz
Suliassat piviusut —
oqaatsit pingaartor-
siutaanngitsut
Suliassat imaannaanngitsut suliariniarpavut
aningaasatigut inuttassaqartitsinikkullu
periarfissat iluanni tulleriinnilersuisimanerput
tunngavigalugu, Siumup siulittaasua Jonathan
Motzfeldt oqarpoq
Atuagagdliutit
29