Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 5

(qup. siul. nangitaq)
kutisimavåtigut KanoK inussariaicar-
nermik. siamasigdlutik najugaicar-
Put, atautsimut amerdlavatdlålernig-
ssartik mianerssutigåt. UmånaK inue-
funeKarsimångitsugaluarpat suna tå-
rn arme pitsaunerusimåsagaluarpoK.
tancavna taimane piniarfigigsorujug-
ssugame uvdloK månalo tikitdlugo
taimaivdlune. Uvdlume K’ånåic er-
Kålo inoKarpatdlåKaoK. tamåna su-
Junigssame årdlerinartoKarpoK, tå-
rn anal o malungniutalerérpoK. tamå-
°a 1953-ime OKautigerérsimavarput,
kisiånile tusåjumaneKarsimångilagut.
årname piniartut inusugtut amerdla-
SU! måna perorsimåput, uvdlunn'kut-
dlo piniarfingnut kingugdliuvdlutik
Pissut taimaitlnartariaKartarput. pi-
niagagssat amerdlagaluaKaut, inuit-
dle amerdlavatdlåt atautsimut naju-
SaKarput.
avangnarpasingnerussume
nunaKarfiliornigssaK
— inuit KanoK ilivdlugit siåmartine-
Karsinåupat?
— niorKUtigssausivingnik nutånik
PilersitsissoKartariatcarpoK. pingår-
tumik isumaKarpunga avane Etah-p
encåne niorKutigssausiviliortOKarta-
riaKartoK. tamåna sujunersutigissar-
siniavara ukiorpagssuit ingerdlanerå-
le. 1930-ikune Etah-me pisiniarfe-
KarpoK, igdlulo sule napavoK. tåssa-
nerpiardle siko ajortorssuvoK, ser-
aterssuåkordlunilo tåssungnarnig-
ssaK pissariaKartarsinauvoK. angat-
dlatinik ornigkuminåinera pissutiga-
lugo ukiualunguit Kångiututdlo Etah
taimaitinarneKarpoK, tamatumunga-
lo taorsiutdlugo fangerrådime suju-
nersutigåra avangnarpasingnerulår-
tume pisiniarfiliortOKarKuvdlugo au-
gustime umiarssuarmik orningnetcar-
sinaussume.
— tåjavna piniarfigigpa?
— åp, agsorujugssuaK piniarfigig-
poK, uvdlumikutdlo orningneicartar-
poK. kisiånile sivisumik tåvamsinåu-
ngitdlat pisiniarfeicångingmat.
— sorme pisiniarfiliortOKångila?
— tamarmik isumaKatigigkaluar-
put piniarfigigsussoK amalo piniartut
siåmarneruvdlutik piniartarnigssåt
pissariaKartoK. kisiånile iliusetcarsi-
mångilaK. imatca akisugineKarame.
avdlatutdle ajornatcaoK. periarfig-
ssaK avdla unauvoK Umånap nuna-
KarfigineKalerKingnigsså, inuime tå-
ssungarusungneruput. såkutoKarfe-
Kartitdlugule neriutigssaKarunångila-
gut.
amerikamiut
anirigaussalisinaunerat
— inuit siåmartineKarnigssåt akisu-
vatdlåsagaluarpat tauvame KanoK?
— ertcaimavara OmånamTt K’ånå-
mut nunialeravta amerikamiut OKar-
figigåtigut ikiorneKarnigssamik pi-
ssariaKartitsileruvta OKåinåsassugut.
ajornartorsiuteKaleruvta amerika-
miut ikiukusungnerarput. uvdlume a-
jomartorsiuteKalersimavugut, pissu-
taussutuardlo tåssa Umånamit Kirna-
gusimanerput. imaxa pivfigssångor-
poK amerikamiut neriorssutånik er-
Kaisisavdlugit.
Hans Jensen angutaavoq suliaqartuartoq. KGH-mi allaffimmi suliffi-
mi saniatigut eqqartuussivim/nilu eqqartuusseqataasutut sulinimi sania-
tigut pisiniarfiuteeraqarpoq illumik atinnguani.
— Tujuulunnik Qaanaap illoqarfittut ilisarnaataanik assilialinnik sa-
natitsinikuuvunga, taakkulu ingerlaannaq pisiarineqarluarput, oqalut-
tuarpoq.
— Qaammat siulleq 500-it sinnerlugit tunisivunga.
Hans Jensen pisiniarfiutimini pisiassaateqarpoq KGH-ip pisiniarfiu-
taani pisiassaanngitsunik, soorlu annoraamineq atisanut mersuunne-
qartartoq Qaanaap illoqarfittut ilisarnaataanik assiliartalik. Hans Jen-
senip pisiniarfiutaa Qaanaami kisiartaalluni pisiniarfiuvoq inuinnarmik
pigineqartoq, sinnerallu tamaat niueqatigisarpaa.
Hans Jensen er en flittig mand. Foruden sit job som kontorleder i KGH
og hvervet som domsmand i kredsretten har han også sin egen kiosk li-
ge neden forsit hus.
— Jeg får selv fremstillet T-shirts med Qaanaaqs byvåben, og de blev
straks en stor succes, fortalte han.
— På den første måned solgte jeg over500.
Hans Jensen havde mange varer, som ikke fandtes i KGH — bl.a.
var han eneforhandler af et tøjemblem med byvåbenet.
Hans Jensens kiosk er Qaanaaqs eqeste private butik, og han handler
med hele kysten.
Atuagagpuutit
GRØN LANDS POSTEN
Atuagassiaq nunarsuarmi kommu-
net avannarpasinnersaannut tun-
ngasoq Atuagagdliutit Avanersuup
Kommuneanit taperneqarluni saq-
qummersippaa.
Saqqummerfia: Marts 1983
Allattoq: Philip Lauritzen
Assiliisut: Mads Christensen, Phi-
lip Lauritzen allallu.
Allaaserisassat katersorneqarfiat:
1981-83
Amerlassusii: 7200 missiliorlugit.
Kommune, GTO KGH-lu AG-ip
qutsavigai atuagassiaq matuma
suliarineqarnerani ikiuulluarsimam-
mata.
Denne tema-avis om verdens
nordligste kommune er udgivet af
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
med økonomisk støtte fra Avaner-
suup Kommunia.
Udgivelse: Marts 1983.
Tekst: Philip Lauritzen.
Foto: Mads Christensen, Philip
Lauritzen m.fl.
Research: 1981-83.
Oplag: Ca. 7200 eks.
AG vil gerne takke kommunen,
GTO og KGH for godt samarbejde
under udarbejdelsen af avisen.
Borgmester K’årnutsiaK Nielsen 1975-mi kommunalbestyrelsemut ilaa-
sortannguutaa borgmesterimut tullersortinngorpoq. 1979-mi borgme-
sterinngorpoq taamatullu atorfeqaleqqaarnerminiit kommunemi suli-
niarnermut tunngasutigut ajornartorsiutit tikkuartorniarsimavai.
— Piniartut inuuniarnerminni ajornartorsiutaat pitsanngorsaaffigi-
sariaqarpavut, tassalu tunisiniarnermut pissutsit aaqqiiviginiarnerat a-
nguniagaraa. Kisianni aamma anguniakkap angunissaa kommunep a-
ningaasakilliornera pissutaalluni ajornakusoortoq ilisimalluarpaa.
Aamma borgmesterip takusinnaanerarpaa siunissami innuttaasut ta-
mavimmik piniarnerinnarmik inuussuteqarsinnaanngitsut. Sullivinnik
nutaanik nassaartortariaqarpoq, borgmesterillu sulliviit nutaat sakku-
tooqarfimmi pissarsiarinniarnissaat periarfiusinnaasutut tikkuarpaa.
Sakkutooqarfimmik suleqatiginninneq annerusoq, nunarsuarmut te-
lefonikkut attavittaaq radiomillu tusarnaalersinnaaneq. Borgmesteri
annilaangannginnerpa Qaanaaq pissutsinik allaanernik sunnertissan-
nginnersoq. soorlu oqaatsit tungaatigut? Naamik, taamatut isumaqan-
ngilaq. Nammineq kulturerput attattuarsinnaavarput isorliunersutut
misigissuserput allanngulaara/uarpa/luunniit.
Borgmester Qaqutsiaq Nielsen kom ind i kommunalbestyrelsen i
1975 og blev viceborgmester. 1 1979 blev han borgmester, og for
ham har den altafgørende opgave i sin første periode været at gøre
opmærksom på erhvervsproblemerne i kommunen.
— Vi skal skabe bedre forhold for fangerne, og det vil sige bedre
indhandlingsmuligheder, lyder målet, men han erkender det er van-
skeligt med kommunens meget begrænsede økonomiske ressourcer.
Endelig erkender han også, at ikke alle i fremtiden skal leve af
fangst. Der skal skaffes flere arbejdspladser, og han er ikke bange
for at kræve dem også på Thule Air Base.
Øget samarbejde med basen, telefon til hele verden og bedre ra-
dio. Er borgmesteren ikke nervøs for at Thule bliver løbet over ende
og f.eks. sproget trues? Nej, det er han ikke. Vi kan godt fastholde
vores kultur, selvom isolationen bliver lidt brudt, siger han.
iVTU iVGAGD LIUIIT
5