Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 10

Verdens nordligste læge
Fangerlivet er hårdt ved menneskene, heskræfter verdens nordligste læge, der ene mand skal
betjene Qaanaaq og kommunens fem bygder
Nakorsaq Jeppe Bohm.
Læge Jeppe Bohm.
Der var hele (iden palienier i den ud-
videde mellemgang, der fungerer som
venteværelse på sygehuset i Qaanaaq.
— Om sommeren arbejder vi nær-
mest i døgndrift, forklarede læge
Jeppe Bohm, der flere gange fungere-
de som vikar i Qaanaaq før han en-
delig fik stillingen som distriktslæge.
Først var han i Qaanaaq i 1971-72,
hvorefter han tog lo år i Nuuk og et
år i Upernavik. Sommeren 1979 og
81 var han tilbage i Qaanaaq som vi-
kar og kendte derfor forholdene og
vilkårene, da han søgte jobbet som
verdens nordligste læge.
Del er et alsidigt job at være eneste
læge i et både meget isoleret og meget
stort distrikt. Man skal kunne lidt af
hvert og mere til, og der er ikke no-
gen rygdækning at falde tilbage på.
— Vi har selvfølgelig mulighed for
at sende folk til Nuuk eller Danmark,
men i langt de fleste tilfælde må vi
klare problemerne selv, forklarede
Jeppe Bohm.
Kn dygtig stab
Lægen er naturligvis en central per-
son i et distrikt med kun en læge,
men uden en dygtig stab, ville sund-
hedsvæsenet aldrig fungere.
På sygeHuscl er der foruden lægen
ansat en sygeplejerske, en sundheds-
medhjælper, syv kiffat ogen portør.
Fra sygehuset er der konstant for-
bindelse med de fem bygder, hvoraf
tre har en sundhedsmedhjælper, og
en såkaldt medicinlagerforvaller.
Medicinlagerforvalteren er et for-
nuftigt menneske uden sundhedsud-
dannelse, som passer på det lokale la-
ger af medicin og som har været inde
på sygehuset og lært f. eks. at give en
indsprøjtning, forklarede Jeppe
Bohm.
— Disse medarbejdere kan kon-
takte os døgnet rundt, hvis der opstår
problemer eller de bliver i tvivl.
Distriktslægen rejser selv to-tre
gange om året til samtlige bygder,
dels for at tilse patienter, dels for at
diskutere de lokale forhold med
sundhedsvæsenets lokale repræsen-
tant.
— Laves der årligt et generelt
check på folks helbred?
— Nej, vi tager os af de patienter,
der melder sig, samt dem, sundheds-
medhjælperen eller medicinallager-
forvalteren mener, jeg skal se på. De-
suden gennemfører vi årligt en skole-
børnsundersøgelse ligesom vi gen-
nemfører f. eks. folkeundersøgelsen
for livmoderkræft hos kvinder.
Nødsituation
Opslår der en akut nødsituation i en
bygd kontakter sundhedsmedhjælpe-
ren øjeblikkeligt lægen. Er det helt
galt kan lægen afgøre, at sundhed-
svæsenet skal chartre en helikopter,
som han så selv flyver ud og henter
patienten med.
— Om muligt skal vi først have ok
fra landslægen i Nuuk. Det er jo
kostbart. 1 dag er der kun den mulig-
hed al chartre Grønlandsflys helikop-
ter til 12.000 kr. i timen, og en evaku-
ering kommer derfor ofte til at koste
40-50.000 kr.
— I bruger ikke skib om somme-
ren eller hundeslæde om vinteren?
— Jo, hvis det kan lade sig gøre.
Men f. eks. tager det omkring lo dage
at sejle her fra Qaanaaq til Savigsiv-
ik, og er det virkelig alvorligt, så kan
patienten sjældent klare f. eks. en
dag i hundeslæde.
— Har du en særlig konto til eva-
kueringer?
— Ja, og den er overskredet hver
eneste år.
Overbelægning
Inde på stuerne kunne man se, at der
er tryk på sygehuset om sommeren.
Der var mere end 100 pct. overbelæg-
ning, og selvom udsigten ud over by-
en, fjorden og helt over til Politikens
Bræ er smuk, så var del lille gule sy-
gehus nærmest ved at sprænges.
— Vi forsøger at klare mest muligt
om sommeren, hvor folk lettere kan
komme herind, og folk kommer på
alle tider af døgnet.
— Har I ikke konsultation?
— Jo, og vi forsøger at få folk til
al komme i konsultationstiden. Men
f. eks. fangere, der kommer hjem el-
ler ind fra bygderne, kan ikke altid
ramme konsultationen. Så taler vi
med dem, og skal de afsted hurtigt,
så må vi behandle dem, når de nu er
der. Sådan må vilkårene naturligvis
være.
Fangerlivet hårdt
Jeppe Bohm er ikke i tvivl om, at syg-
domsbilledet i verdens nordligste
kommune er anderledes end f. eks. i
Danmark.
— Der er langt fra de store mæng-
der af hjerte- og karlidelser og af suk-
kersyge, som er så karakteristisk i en
almindelig dansk praksis. Derimod er
mere end halvdelen kvindesygdom-
me. Hvorfor ved jeg ikke rigtig, men
det kan hænge sammen med, at kvin-
derne heroppe får mange børn, og
det måske gør dem mere sårbare.
— Har fangerlivet sine egne ar-
bejdssygdomme?
— Ja. Vi har mange lungelidelser,
som bunder i mén efter tuberkulose.
Jeg tror, der er en tendens til, at folk
her har mere lungebetændelse og
bronkitis. Forfrysninger har vi ikke
meget af. Folk kan deres arbejde.
Men vi har en del gigtskader, der
skyldes kulden og den hårde belast-
ning, kroppen er ude for, når folk er
på fangst. Desuden har vi en del
ulykker, og det går næsten altid ud
over bevægeapparat et. Det er ganske
enkelt hårdt arbejde at være fanger
eller fangerkone.
Også tandlæge
Normalt besøges kommunen af en
tandlæge fire-fem måneder hvert år.
Men f. eks. i 1980 glippede det og der
kom ingen tandlæge til bygderne.
Når der ikke er tandlæge, så må
lægen træde til.
— Når man kommer som dansk
læge til Qaanaaq, så ved man ikke
meget om at være tandlæge. Men el-
lerhånden lærer man det, og i dag
kan jeg da både bore og lægge mid-
lertidige plomber — og så kan jeg
selvfølgelig trække tænder ud.
Jeppe Bohm lagde ikke skjul på, at
tienderne har det dårligt i Avanerstt-
up Kommunia.
— Men, understregede han, — der
er først og fremmest tale om sam-
fundsbetingede tandproblemer, og
det er et spørgsmål, om man over-
hovedet kan behandle sig ud af dem-
— Problemet er ganske enkelt slik
og andet sukker.
— Så længe det er ok, at børnene
går med sukker i munden stort set he-
le" dagen, så bliver tænderne aldrig
bedre. Det normale er da også. at
man har problemer med tænderne.
Det er nærmest almindeligt accepte-
ret, og vi har på sygehuset gennems-
nitligt lo henvendelser hver dag. Jeg
vil tro, at 10- 15 pct. af alle vore pati-
enter kommer, fordi de har vrøvl
med tænderne.
Hospitalet som detention
1 det lille samfund må man udnyt-
te de muligheder, man har. Qaana-
aq har ingen detention, og står den
lokale politimyndighed overfor (■
eks. en beruset person, som man
ikke kan klare, så kommer lægen
og sygehuset ind i billedet.
— I sjældne tilfælde bliver Lc'
gen tilkaldt for at give en kraftig
beruser en beroligende indsprøjt-
ning, fortalte Jeppe Bohm, — °S
har man ikke noget betryggende
sted at placere vedkommende, sa
kan det blive oppe på sygehuset.
— Er det rimeligt?
— Vi har faciliteterne, og vi mis-
bruges ikke. 1 stedet for at lægåe
folk i et aflåset lokale uden kvalil i-
ceret opsyn, så er det rimeligt at
benytte sygehuset. Man har da
hørt om dødsfald i danske detenti-
oner. Det sker ikke her, og proble-
merne skal jo løses med de midie1"’
vi har heroppe.
10
ATUAGAGDLIUriT