Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 20

50-ikkul aallartilaarneranni Qaanaaq illoqarfittut sananeqalermal su-
liaq immikkut taasarialik tassaavoq illut amerlanersaat kissarsuutivin-
nik pilersornerat. Taakkunani ipput kiassarnerup aqqutaat, imeq kalle-
rullu innera. Suliaq pitsaasimavoq, maannami suli kissarsuutiviit atap-
put illut allat aamma atassusilernerata kingorna. Atorfeqarfiit taakkulu
illutaasa amerlanersaat kiassaasiveqarput, piniartullu illui illoqarfiup
ilaaniipput taamatut kiassaasiviliorneqanngitsumi.
Kiassaasiviit pisuffigeqqusaangillat, kisiannlli ilaasa qaavini illulior-
toqarsimalluni.
Da Qaanaaq blev bygget i begyndelsen af 50’erne var det et pionerar-
bejde at forbinde alle husene — eller de fleste — med isolerede varme-
kasser, hvor der tå fjernvarme, vand og el. Det var et godt pionerarbej-
de, for det holdt og det holder idag, hvor enkelte nye huse er blevet til-
sluttet. Systemet dækker alle institutionerne og en stor del af institutio-
nernes tjenesteboliger, mens fangerbefolkninger bor i et andet kvarter
uden indlagte faciliteter.
Det er forbudt at gå på kasserne, men der er ti! gengæld en række
broer over systemet.
Thulemi sakkutooqarfimmiit Qaanaaliarniaraanni imaluunniit Savissi-
vimmut ilaafftgisariaqarpoq Grønlandsfly-p helikopteria Bell 212. Nas-
satanik useqartinnani inunnik qulingiluanik Uaasoqarsinnaavoq. Billeti
KGH angalasunik isumaginnittuani pisiarineqartarput. Taanna pisi-
niarftuteqarpoq allat saniatigut sanalukkanik aamma pisiffiusinnaasu-
mik. Billeteerniarnerup saniatigut angalasunik isumaginnittoq allarpas-
suarnik aamma suliassaqarpoq. Allakkerivik isumagisussaava, angala-
sut ingerlaqqinnissaat isumagisussaavaa, Uummannami KGH-ip inis-
saqartitsineranik isumaginnittuuvoq tassanilu aamma pisiniarfinngua-
qarpoq, KGH-illu angallatai nioqqutissanik nassarlutik tikikkaangata
usiiarneri aamma isumagisaralugu.
Transporten fra Thule Air Base ti! Qaanaaq eller Savissivik foregår
med Grønlandsflys Bell 212 helikopter. Den har uden bagage plads til 9
personer. Billetter kan købes hos KGHs speditør, der også har en pæn
butik med bl.a. husflid til salg. Foruden billetterne har speditøren man-
ge gøremål. Han står for postvæsenet, check-in af transitpassagererne,
han driver KGHs indkvartering i Uummannaq (Dundas), her er der og-
så en lille butik, og han tager sig af KGHs skibe, når de kommer med
forsyninger.
Den første lærer
Den allerførste lærer, som er født og opvokset i Avanersuup
Kommunea, er under uddannelse og snart færdig
Der er mange vestgrønlandske læ-
rere i kommunen, men endnu er
ingen lokale blevet uddannet. Den
første er dog på vej. Jørgen Dao-
rana bliver snart færdig med sin
læreruddannelse, som lian tager i
Danmark — først i Haderslev og
siden i Odense.
— Hvordan fandt du, at du ville
være lærer?
— Jeg fandt ud af, at jeg ville lære
en masse ligesom min storebror. Jeg
beundrede ham meget. Han havde
været på skole i Aasiaat, og da han
kom hjem, havde han lært at spille
guitar. Det var i slutningen af 60’er-
ne, og jeg troede dengang, at dan-
skerne var de bedste og lykkeligste.
Derfor besluttede jeg, at jeg ville rejse
til Danmark og lære noget.
— Mine forældre var ikke glade
for det, fortsatte Jørgen Daorana. —
Men jeg græd og græd, og til sidst ac-
eepterede de. Lige siden har jeg for-
trudt det. Jeg ville alligevel hellere ha-
ve været fanger.
Meget ensomt
— Da jeg rejste, var det lykken at
komme til Danmark, og da jeg til-
med fik nogle plejeforældre, som var
ualmindelig Hinke og rare, så alt godt
ud. Men snart begyndte jeg at opleve
ensomheden, og man har det ikke
godt, når man er meget ensom. Man
kommer til at føle, at alt er håbløst.
— Men du blev?
— Ja, jeg ville klare det.
— Er det blevet lettere efterhån-
den?
— Generelt tror jeg, at det er ble-
vet sværere og sværere at være grøn-
lænder i Danmark på grund af den
økonomiske krise. Og ikke bare at
være grønlænder. Det er også helt ty-
deligt blevet vanskeligere at være
dansker. Det er ganske enkelt blevet
vanskeligere at være menneske, og
jeg opdagede da også ret hurtigt, at
det ikke kun er grønlændere, der er
ensomme i Danmark. Mange dan-
skereer det.
Personligt fik jeg heldigvis en ræk-
ke gode venner, som var — og er —
mig en stor hjælp og støtte. Desuden
har jeg hele tiden forsøgt selv at være
meget åben.
Snakke med folk
— Hvordan oplevede du, at det var
vanskeligt at være grønlænder i Dan-
mark?
— På mange forskellige måder.
Men jeg kan f.eks. huske engang,
hvor aviserne skrev meget om proble-
mer med grønlændere på Christiania.
Da kunne jeg mærke, at man som
grønlænder blev stemplet som social
taber, eller hvad det nu kaldes, af
mange mennesker — bare fordi de
kunne se, at man var grønlænder.
Det bliver man ked af, når man ellers
forsøger at klare sig selv og ikke ligge
nogen til last.
— Oplevede du det som en slags
racisme?
— Nej, det vil jeg ikke sige. Og
hver gang nogen har forsøgt at
stemple mig og skille mig ud fra
mængden, har jeg prøvet at snakke
åbent med dem. Det er næsten altid
lykkedes.
— Har du fortrudt, du rejste på
uddannelse i Danmark?
— Jeg har indset, hvor svært det er
at være grønlænder i Danmark, men
det må man tage med. Det er lærerigt
at opleve, hvordan den europæiske
kultur virker — specielt fordi den i al
almindelighed påvirker Grønland så
meget. Jeg har givetvis tabt noget,
men jeg har også lært noget, som jeg
forhåbentlig kan bruge, når jeg ven-
der tilbage.
Ikke naalaguq
— Du er hjemme hver sommer?
— Ja, det forsøger jeg.
— Oplever du forandringer fra ar
til år?
— Nej, egentlig ikke, og sådan
skal det også helst være. Og jeg kan
huske en bemærkning, min far kom
med fornylig. Han sagde til mig: D11
har ikke forandret dig. Det var Je8
meget glad for.
— Du tager også på narhvalfang1’1
i kajak?
— Ja, og selvom jeg ikke leve'
som fanger, så kan jeg det meste. CL’1
lægger jeg vægt på. Selvfølgelig er
jeg ikke så god som de andre. Mel1
jeg gør, som jeg kan. Jeg vil ikke væ-
re en fremmed.
— Føler du dig stadig acceptere''
eller oplever du, at nogen bliver lin*
skeptiske, fordi du har været så man-
ge år i Danmark og fået uddannelse-
— Måske nogen kan være lidt Pa
vagt. Måske de er lidt usikre på, 0,11
jeg har forandret mig. Måske nogen
tror, jeg er blevet klogere, fordi jeS
har læst så meget. Men egentlig opje"
ver jeg det ikke sådan. Vi kender alle-
sammen hinanden, og jeg vil ikke
være naalagaq på grund af min ud-
dannelse. Men forhåbentlig kan je£
være til gavn for mine omgivelser.
neKeroruteKarit _
ATUAGAGDLIUTINé
... akilersinauvo*
20
ATUAGAGDLIUTIT