Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 24

Selv storfangerne lever
på et eksistensminimum
Interview med kommunaldirektør og landstingsmedlem Sofus Joelsen om fangersamfundets dårlige
økonomi og fremtidsmulighederne for et isoleret yderdistrikt
Det nye bygdefryseri på andelsba-
si.s i Savigsivik bliver prøvestenen
på en ny udvikling i Avanersuup
Kommunea. Det er del første loka-
le produktionssted i kommunen,
og kommunalbestyrelsen følger
udviklingen med stor interesse.
— Vi er alle enige om, at det er
nødvendigt med en helt ny erhvervs-
udvikling i distriktet, og med det nye
fryseri i Savigsivik kan vi få nogle
væsentlige erfaringer, fortalte kom-
munaldirektør og landstingsmedlem
Sofus Joelsen, da han blev bedt om
at tegne et billede af kommunens nu-
værende og fremtidige situation.
— Staten har i mange år bevidst
forsøm! udviklingen i bygderne og
yderdistrikterne, og konsekvenserne
af denne politik præger i meget høj
grad vores situation.
— Har Siumut og dermed lands-
styret ikke gjort op med denne poli-
tik?
— Jo, men konsekvenserne af
mange års udsultning kan ikke fjer-
nes fra den ene dag til den anden.
Fryseanlægget i Savigsivik er udtryk
for Siumuts nye linie, og det er væ-
sentligt betalt af hjemmestyret med el
tilskud fra kommunen og et lille ind-
skud fra andelshaverne. Det første
skridt i den rigtige retning er således
taget, men der skal tages mange
skridt før kommunens erhvervsmu-
ligheder er udbyggede.
Eksistensminimum
Fangsten er der ikke noget i vejen
med i kommunen. Derimod volder
overgangen fra naturaløkonomi til
mere og mere pengeøkonomi proble-
mer for alle fangerne — selv for de
flittigste og bedste.
— Vi må desværre erkende, at selv
de allerdygtigste fangere i dag lever
på et eksistensminimum. Ikke fordi
fangsten er dårlig, men fordi udvik-
lingen kræver større og større kon-
tant indtægt, forklarede Sofus Joel-
sen.
— Naturaløkonomien lever fortsat
i distriktet her, og fangerfamilierne
får fortsat en stor del af sine fornø-
denheder fra familiens fangst. Men
pengeøkonomien trænger mere og
mere frem.
— Men kan ikke betale 20 dunke
solar med en halv narhval i KGH-
butikken?
— Nej, her skal man have kontan-
ter, og det bliver dyrere og dyrere at
handle. Priserne på helt nødvendige
varer som solar, benzin, ammunition
og hvad man nu ellers behøver stiger
og stiger. Fangerne bliver derfor me-
re og mere afhængige af, hvad de
kan tjene ved at indhandle.
— Hvordan reagerer de unge på
disse vilkår? Forlader de fangerer-
hvervet for at søge lønarbejde i f.eks.
Qaanaaq?
— Ja, det er af de alvorlige følge-
virkninger, som kun er med til at be-
kræfte nødvendigheden af en udbyg-
ning af distriktets produktions- og
indhandlingsmuligheder. Jeg vil ikke
sige, at mange unge forlader fanger-
erhvervet, med tendensen er der. De
unge kan jo se, at med et lønarbejder-
job i f.eks. KGH, så tjener de de nød-
vendige penge.
Alternativer
— I flere andre traditionelle fangerdi-
strikter er fiskeriet blevet et vigtigt bi-
erhverv. Kan fiskeriet udvikles her i
distriktet?
— Det er nok tvivlsomt. Ganske
vist er f.eks. vore hellefisk af en god
kvalitet, men vi ved ikke, om man
kan satse på fiskeri til produktion. Vi
er et udpræget fangersamfund, og vi
er et meget isoleret fangersamfund.
— Er fiskerimulighederne blevet
kortlagt videnskabeligt?
— Nej, det er de ikke, men det
sker måske en dag.
— Hvad mener kommunalbesty-
relsen og du selv, man skal satse på?
— Vi skal udvide produktionsmu-
lighederne og ikke kun satse på en el-
ler nogle ganske få. Jeg tror, mattak-
produktionen kan udvides, og jeg
tror produktionen af f.eks. tørret kød
kan gøres til noget betydeligt. Det ko-
ster ikke de store investeringer, og så
skal vi hen ad vejen, når vi har nogle
erfaringer, have flere fryserier i byg-
derne. Grønland importerer jo mad
for enorme summer fra Danmark.
Der er altså brug for en fødevarepro-
duktion. Jeg mener, vi skal satse på
at udvikle produktionen af vore egne
fødevarer.
— Kan det lade sig gøre økono-
misk, når i kun har skib to gange om
året, og de kommer næsten samtidig'
— Det tror vi, men selvfølgelig be-
høver vi i en overgang økonomisk
hjælp. Hjemmestyret må træde til 1
den periode, hvor udviklingen ska'
vendes, og hvor der er behov for in-
vesteringer. Landsstyret var da også
meget positivt, da jeg for et par år si-
den fremlagde vore problemer. Men
selvfølgelig har hjemmestyret også
begrænsede midler.
Kommunens økonomi
Avanersuup Kommunea har ialt ?70
indbyggere og et årligt budget Pa
knap 10 mili. kr. Heraf går de ca. f're
millioner til skole og undervisning-
mens andre ca. to millioner går til so-
cialvæsenet, først og fremmest drif-
ten af alderdomshjemmet.
— Vi har kun ganske få på social-
hjælp, oplyste Sofus Joelsen.
— Men, fortsatte han, — tallene
fortæller, at kommunens egne øko-
nomiske muligheder er begrænsede.
Heldigvis er det lykkedes i de sidste
par år at få balance i kommunens
økonomi, og vi arbejder nu med et
lille overskud. Hvad vi overhovedet
kan klare er kommunalbestyrelsen
indstillet på at investere i øget er-
hvervsudvikling.
— Trods fangstens betydning, så
er indhandlingen af husflid dog vigti-
gere rent økonomisk?
— Ja, men. det siger kun noget om,
hvor lidt staten i sin tid gjorde for al
styrke fangstens økonomiske betyd-
ning.
Decentralisering
— Kan dyrelivet klare en øget fangst i
disktriktet?
— Sagtens i distriktet som sådan-
Problemet er, at der er sket en uhel-
Måsånguan toqunissani tikillugu eqqumiitsuliortuuvoq suliaqartuar-
toq, kingulliarsunnullu kingornutsitaasa ilagaat saanernik sanaavi ku-
sanaqisut, soortu avanersuarmiut ujamii peqqissaarulluakkal. 1981-mi
Qaanaami illumisilataani aasarisseruttortoq uani assilineqarsimavoq.
MåsånguaK var aktiv kunstner til sin død og nåede at frembringe en
lang række ypperlige benarbejder, bl.a. en række af de allerfineste
Thuie-kæder. Her er han fotograferet i 1981 foran sit hus i Qaanaaq på
en varm sommerdag, hvor han var rykket ud i solen.
Kommunep nunaqarfiisa eqqaani ukiuutillugu sikuunngitsoqartanngi-
!aq. Ukiuunerani nilaat aattitat imerineqartarput aasaaneranilu uani-
tuut sullu/lit atorneqartarput. Tamannali Siorapalummi ivikkanut ilua-
qutaaginnartarpoq, naammi aasaq naakkaluaqisoq qorsooqqiUuinnar-
tarpoq.
Der er ikke helårsvand i nogen af kommunens bygder. Om vinteren må
man smelte is og om sommeren klare sig med vandslanger som denne.
Men det er godt for græsset i Siorapaluk, som er frodigt grønt selvom
sommeren er ultra kort.
24
ATUAGAGDUUTIT