Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 25

A vanersuup konvnuneani qimmit amerlaqaat, qimuttut kitaani qimmi-
nit anginersuupput. Naak qimmiaraq kommunaldirektørikkut inatsi-
sartunilu ilaasortaasukkut Sofus Joelsenikkut silataanniittoq taama pa-
sinanngikkaluarluni qimmersuanngorumaarpoq nukittooq.
Der er tusindvis af hunde i A vanersuup Kommunia, og de er større end
slædehundene på vestkysten. Det er store, stærke hunde — selvom man
ikke kan se det på denne hvalp hos kommunaldirektør og landstings-
medlem Sofus Joelsen.
dig befolkningskoncentration her
omkring Qaanaaq samt i visse større
bygder. Det giver dels for koncentre-
ret fangst i visse områder, dels er den-
ne fangst med til at sprede dyrene,
som er meget følsomme overfor
f.eks. motorstøj.
— Vil det sige, at en øget fangst
skal kombineres med en decentralise-
ring af fangsten?
— Ja, og derfor er jeg meget glad
for, at Landstinget har godkendt mit
forslag om, at hjemmestyret kan yde
støtte til bygning af fangstboliger på
ubeboede steder.
— Vil dyrelivet komme i fare, hvis
den nuværende udvikling fortsætter?
— Nej, bestemt ikke. Kommuner-
ne har meget omhyggelige og strenge
fredningsbestemmelser. F.eks. skal
narhvaler og hvalros altid harpuneres
først før de må skydes, og der er en
lang række store områder, hvor sej-
lads med motordrevne fartøjer er for-
budt. Problemet er, at fangernes mu-
ligheder for indtjening vil komme i
fare, hvis der ikke decentraliseres rent
fangstmæssigt.
Økonomisk balance
— Hvis der både skal bygges elvær-
ker, frysere og andre produktionsan-
læg foruden at boligerne skal forbed-
res og meget mere, kan det ikke gå
hen og blive en ny økonomiske byrde
for fangerbefolkningen?
— Jo, det er meget vigtigt at finde
en realistisk balance. Men en salt-
vandsindsprøjtning er nødvendig.
Kommunen er meget opmærksom på
ikke at sætte en udvikling igang, der
kan give bagslag. Tag f.eks. boligom-
rådet. Kommunen vil gerne være
med til at forbedre boligstandarten,
som er meget dårlig flere steder. I ste-
det for blindt at overtage de eksiste-
rende og meget kostbare typehuse,
har kommunalbestyrelsen derfor fået
GTO til at udvikle et helt nyt type-
hus, som tager udgangspunkt i de lo-
kale fangeres forhold. Vi har fået ud-
viklet et billigt typehus med skindbe-
handlingsrum og kun i en etage, så
varmeudgifterne bliver minimale.
— Er du optimist?
— Ja, det er jeg. Det er trods alt
kun 50 år siden, at distriktet her blev
en del af Grønland, og det var først i
1982 at vi fik telefon ud af kommu-
nen og fik mulighed for ordentlige
lytteforhold til KNR.
— Isolationen er ved at blive
brudt?
— Ja, og det kan selvfølgelig give
nye problemer. Isolationen har givet-
vis styrket sammenholdet og dermed
fastholdt fangerkulturen.
En anden mentalitet
— Du er selv fra Sydgrønland. Har
du oplevet mennesker her som meget
forskellige?
— Ja, de er anderledes end på vest-
kysten. Det er meget traditionsbund-
ne mennesker, der næsten allesam-
men lever af fangst. De har et enormt
kendskab til naturens luner, og de le-
ver harmonisk med dem. Det gør
menneskene her meget tolerante og
tillidsfulde. Her er ingen låsede døre,
og alle er vant til at løse problemerne
selv. Man forventer ikke, at andre
skal gøre det.
Godt samarbejde
— Er det et dilemma for dig selv, at
du både er kommunalbestyrelsens
embedsmand og befolkningens
landstingsmedlem?
— Det er et dilemma, men jeg har
haft et godt politisk samarbejde med
kommunalbestyrelsen. Jeg informe-
rer altid kommunalbestyrelsen eller
økonomiudvalget om, hvad jeg laver
i Landstinget, og alle de forslag, jeg
har fremsat, har hidtil været god-
kendt i kommunen.
— Hvad er så dilemmaet?
— Det er først og fremmest tiden.
Vi har en lille kommunal administra-
tion, og på grund af arbejdet i Lands-
tinget og en række udvalg er jeg meg-
et væk. Det giver praktiske pro-
blemer.
— Får du tid til at informere dine
vælgere om landstingsarbejdet?
— Det er en af de opgaver, der er
kommet i klemme. Når jeg endelig er
hjemme, ligger der altid meget arbej-
de og venter. Så desværre har jeg
måttet forsømme kontakten til væl-
gerne.

Kommunen har
nedsat særligt
erhvervsudvalg
Første opgave var sikring af dyrebestandene
Et konkret udtryk for kommu-
nalbestyrelsens ønske om at sikre
en øget erhvervsudvikling er ned-
sættelsen af et særligt erhverv-
sudvalg i 1979.
— Vi har diskuteret erhverv-
sudviklingen meget her i kom-
munalbestyrelsen, og vi mener,
at der må ske noget. Derfor ned-
satte vi erhvervsudvalget, som
skal undersøge, hvad vi kan gø-
re, forklarede borgmester Qar-
qutsiaq Nielsen i kommunalbe-
styrelsens lille mødesal.
— Vi skal finde ud af, hvor-
dan vi kan udvikle udnyttelsen
af havets dyr, herunder de store
hellefisk, vi har. Vi mener ikke,
at de nuværende forhold er tid-
svarende. Men vi må også er-
kende, at vore økonomiske mu-
ligheder er begrænsede, så vi be-
høver hjælp ude fra — både i
form af rådgivning og penge.
Beskyttelse
De vigtigste fangstdyr i Avaner-
suup Kommunia er isbjørn, nar-
hval, hvidfisk, hvalros, sæl og
søkonge, og karakteristisk nok
for miljøbevidstheden i kommu-
nen, så var erhvervudvalgets før-
ste opgave at gennemgå samtlige
fredningsbestemmelser for at
vurdere, om de var tilstrækkelige
til sikring af dyrebestandene.
— Vi har gennemgået samtli-
ge vedtægter for at være sikre
på, at dyrelivet er tilstrækkeligt
beskyttet mod overfangst, for-
klarede Qaangaaq Nielsen fra
Savigsivik. — Vi skål udvikle
vore erhvervsmuligheder men ik-
ke true bestandene.
— Er dyrelivet ved at være
truet?
— Nej, overhovedet ikke.
— Fjerner fangstdyrene sig
mere og mere fra de beboede
steder?
— Det tror jeg ikke, men så
længe jeg kan huske, har det al-
tid varieret fra år til år, hvor
mange dyr, der kommer til et
bestemt område.
— Måske er der en tendens til
spredning af fangsten, og vi har
derfor anbefalet en decentralise-
ring af fangsten, supplerede
borgmesteren, og andre kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer kom
med disse kommentarer:
Inukitsoq Sadorana, Qeqertat:
— Da jeg var barn kom fangst-
dyrene ganske tæt ind til byg-
den. 1 dag er de længere væk.
Ganske langsomt fjernede de sig
måske.
Viceborgmester Ussarqaq Qu-
jaukitsoq fra Qaanaaq: — Da vi
i 50’erne flyttede her til Qaanaaq
var der mange fangstdyr, f.eks.
et meget stort antal hvalros. Nu
skal vi langt væk for at nedlæg-
ge hvalros.
— Hvorfor?
Alle var enige om, at hvis de-
res fornemmelse var rigtig, så
skyldtes det nok en kombination
af den voksende befolkning og
anvendelsen af motorbåde.
Forsvarsområdet
Fangsten ved Dundas og på for-
svarsområdet iøvrigt har altid
været god. Der er mange sæler
og mange ræve.
— Men mærkeligt nok bliver
det ligesom sværere og sværere
at få lov til at fange på forsvar-
sområdet, sagde borgmester
Qarquts'iaq Nielsen. — Før i ti-
den, da basen var meget større,
fik vi lov. Nu, hvor den bliver
mindre og mindre, er det blevet
sværere og sværere. Det har
undret os meget.
— l/ar kommunalbestyrelsen
regelmæssig kontakt med basens
ledelse?
— Vi mødes højst et par gan-
ge om året og diskuterer, hvad
der er af problemer. Men selv
om vi bliver enige, så har vi op-
levet, at det ikke kan lade sig
gøre alligevel, fordi andre har
sagt nej.
ATUAGAGDLIUTIT
25