Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 25
A vanersuup konvnuneani qimmit amerlaqaat, qimuttut kitaani qimmi- nit anginersuupput. Naak qimmiaraq kommunaldirektørikkut inatsi- sartunilu ilaasortaasukkut Sofus Joelsenikkut silataanniittoq taama pa- sinanngikkaluarluni qimmersuanngorumaarpoq nukittooq. Der er tusindvis af hunde i A vanersuup Kommunia, og de er større end slædehundene på vestkysten. Det er store, stærke hunde — selvom man ikke kan se det på denne hvalp hos kommunaldirektør og landstings- medlem Sofus Joelsen. dig befolkningskoncentration her omkring Qaanaaq samt i visse større bygder. Det giver dels for koncentre- ret fangst i visse områder, dels er den- ne fangst med til at sprede dyrene, som er meget følsomme overfor f.eks. motorstøj. — Vil det sige, at en øget fangst skal kombineres med en decentralise- ring af fangsten? — Ja, og derfor er jeg meget glad for, at Landstinget har godkendt mit forslag om, at hjemmestyret kan yde støtte til bygning af fangstboliger på ubeboede steder. — Vil dyrelivet komme i fare, hvis den nuværende udvikling fortsætter? — Nej, bestemt ikke. Kommuner- ne har meget omhyggelige og strenge fredningsbestemmelser. F.eks. skal narhvaler og hvalros altid harpuneres først før de må skydes, og der er en lang række store områder, hvor sej- lads med motordrevne fartøjer er for- budt. Problemet er, at fangernes mu- ligheder for indtjening vil komme i fare, hvis der ikke decentraliseres rent fangstmæssigt. Økonomisk balance — Hvis der både skal bygges elvær- ker, frysere og andre produktionsan- læg foruden at boligerne skal forbed- res og meget mere, kan det ikke gå hen og blive en ny økonomiske byrde for fangerbefolkningen? — Jo, det er meget vigtigt at finde en realistisk balance. Men en salt- vandsindsprøjtning er nødvendig. Kommunen er meget opmærksom på ikke at sætte en udvikling igang, der kan give bagslag. Tag f.eks. boligom- rådet. Kommunen vil gerne være med til at forbedre boligstandarten, som er meget dårlig flere steder. I ste- det for blindt at overtage de eksiste- rende og meget kostbare typehuse, har kommunalbestyrelsen derfor fået GTO til at udvikle et helt nyt type- hus, som tager udgangspunkt i de lo- kale fangeres forhold. Vi har fået ud- viklet et billigt typehus med skindbe- handlingsrum og kun i en etage, så varmeudgifterne bliver minimale. — Er du optimist? — Ja, det er jeg. Det er trods alt kun 50 år siden, at distriktet her blev en del af Grønland, og det var først i 1982 at vi fik telefon ud af kommu- nen og fik mulighed for ordentlige lytteforhold til KNR. — Isolationen er ved at blive brudt? — Ja, og det kan selvfølgelig give nye problemer. Isolationen har givet- vis styrket sammenholdet og dermed fastholdt fangerkulturen. En anden mentalitet — Du er selv fra Sydgrønland. Har du oplevet mennesker her som meget forskellige? — Ja, de er anderledes end på vest- kysten. Det er meget traditionsbund- ne mennesker, der næsten allesam- men lever af fangst. De har et enormt kendskab til naturens luner, og de le- ver harmonisk med dem. Det gør menneskene her meget tolerante og tillidsfulde. Her er ingen låsede døre, og alle er vant til at løse problemerne selv. Man forventer ikke, at andre skal gøre det. Godt samarbejde — Er det et dilemma for dig selv, at du både er kommunalbestyrelsens embedsmand og befolkningens landstingsmedlem? — Det er et dilemma, men jeg har haft et godt politisk samarbejde med kommunalbestyrelsen. Jeg informe- rer altid kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget om, hvad jeg laver i Landstinget, og alle de forslag, jeg har fremsat, har hidtil været god- kendt i kommunen. — Hvad er så dilemmaet? — Det er først og fremmest tiden. Vi har en lille kommunal administra- tion, og på grund af arbejdet i Lands- tinget og en række udvalg er jeg meg- et væk. Det giver praktiske pro- blemer. — Får du tid til at informere dine vælgere om landstingsarbejdet? — Det er en af de opgaver, der er kommet i klemme. Når jeg endelig er hjemme, ligger der altid meget arbej- de og venter. Så desværre har jeg måttet forsømme kontakten til væl- gerne. Kommunen har nedsat særligt erhvervsudvalg Første opgave var sikring af dyrebestandene Et konkret udtryk for kommu- nalbestyrelsens ønske om at sikre en øget erhvervsudvikling er ned- sættelsen af et særligt erhverv- sudvalg i 1979. — Vi har diskuteret erhverv- sudviklingen meget her i kom- munalbestyrelsen, og vi mener, at der må ske noget. Derfor ned- satte vi erhvervsudvalget, som skal undersøge, hvad vi kan gø- re, forklarede borgmester Qar- qutsiaq Nielsen i kommunalbe- styrelsens lille mødesal. — Vi skal finde ud af, hvor- dan vi kan udvikle udnyttelsen af havets dyr, herunder de store hellefisk, vi har. Vi mener ikke, at de nuværende forhold er tid- svarende. Men vi må også er- kende, at vore økonomiske mu- ligheder er begrænsede, så vi be- høver hjælp ude fra — både i form af rådgivning og penge. Beskyttelse De vigtigste fangstdyr i Avaner- suup Kommunia er isbjørn, nar- hval, hvidfisk, hvalros, sæl og søkonge, og karakteristisk nok for miljøbevidstheden i kommu- nen, så var erhvervudvalgets før- ste opgave at gennemgå samtlige fredningsbestemmelser for at vurdere, om de var tilstrækkelige til sikring af dyrebestandene. — Vi har gennemgået samtli- ge vedtægter for at være sikre på, at dyrelivet er tilstrækkeligt beskyttet mod overfangst, for- klarede Qaangaaq Nielsen fra Savigsivik. — Vi skål udvikle vore erhvervsmuligheder men ik- ke true bestandene. — Er dyrelivet ved at være truet? — Nej, overhovedet ikke. — Fjerner fangstdyrene sig mere og mere fra de beboede steder? — Det tror jeg ikke, men så længe jeg kan huske, har det al- tid varieret fra år til år, hvor mange dyr, der kommer til et bestemt område. — Måske er der en tendens til spredning af fangsten, og vi har derfor anbefalet en decentralise- ring af fangsten, supplerede borgmesteren, og andre kommu- nalbestyrelsesmedlemmer kom med disse kommentarer: Inukitsoq Sadorana, Qeqertat: — Da jeg var barn kom fangst- dyrene ganske tæt ind til byg- den. 1 dag er de længere væk. Ganske langsomt fjernede de sig måske. Viceborgmester Ussarqaq Qu- jaukitsoq fra Qaanaaq: — Da vi i 50’erne flyttede her til Qaanaaq var der mange fangstdyr, f.eks. et meget stort antal hvalros. Nu skal vi langt væk for at nedlæg- ge hvalros. — Hvorfor? Alle var enige om, at hvis de- res fornemmelse var rigtig, så skyldtes det nok en kombination af den voksende befolkning og anvendelsen af motorbåde. Forsvarsområdet Fangsten ved Dundas og på for- svarsområdet iøvrigt har altid været god. Der er mange sæler og mange ræve. — Men mærkeligt nok bliver det ligesom sværere og sværere at få lov til at fange på forsvar- sområdet, sagde borgmester Qarquts'iaq Nielsen. — Før i ti- den, da basen var meget større, fik vi lov. Nu, hvor den bliver mindre og mindre, er det blevet sværere og sværere. Det har undret os meget. — l/ar kommunalbestyrelsen regelmæssig kontakt med basens ledelse? — Vi mødes højst et par gan- ge om året og diskuterer, hvad der er af problemer. Men selv om vi bliver enige, så har vi op- levet, at det ikke kan lade sig gøre alligevel, fordi andre har sagt nej. ATUAGAGDLIUTIT 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.