Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 18
Qilalugaq pisarineqarpoq maannalu Qeqerlanut pujortuleeqqap kalittussan- Narhvalen er død, og nummerbåden kommer frem for at slæbe den ind til Qe' ngorpaa. qertat. '! ornat fra forrige side) skal den harpuneres fra kajak, hvil- kel også er nødvendigt, fordi narhva- len er meget følsom over for lyde, og kajakken er fortsat det fartøj, der mest lydløst kan komme ind på livet af den sky hval. Nogle steder kan man sejle frem til hvalerne i motorbåde med kajakken ombord, så man slipper for at tilba- gelægge meget store afstande med armkræfterne. Andre steder er en- hver form for sejlads med motor for- budt for at skabe helt stille områder, hvor narhvalerne kan opholde sig. Qeqerial ligger på grænsen mellem sådanne to områder. Fra Qeqertat og ud af fjorden mod Qaanaaq må man bruge motorbåd. Når man passerer luftlinien mellem Nunatarsuaq og Qeqertat på den ene side af øerne og Qeqertat og Josephine Peary 0 på den anden, så er det forbudt. Den hval, de tre lå og ventede på, svømmede lige på den side af græn- sen, hvor man måtte bruge motor — et held for gæsterne, som kunne følge fangsten på tæt hold fra Peter Peter- sens jolle. Forgæves Peter Petersen havde hentet os ved 10.30 tiden, og få minutter efter slog han påhængsmotoren fra og roede ind bag kajakkerne. Pludselig dukkede fangstbæren op af vandet. Alle tre kajakfolk begynd- te straks at ro af alle kræfter, men det var et godt stykke væk. De slanke fartøjer skød gennem vandet. Så kom hvalen. Den grå, marmorerede ryg slog en lille halvcirkel gennem ha- vovorfladen, og man kunne høre, den trække vejret. Få sekunder efter var vandet helt stille, og lidt efter blev fangstblæren som af en usynlig hånd trylle! ned i dybet. Kun kajakkerne var tilbage, og de var kommet for sent. Narhvaler kommer op for at ånde to-tre gange med korte mellemrum. Så har de luft nok i lungerne til at kunne blive nede i fire, fem eller seks minutter. Det havde været første gang, den var oppe. Den måtte komme igen meget snart, og efter et minut var den der igen — først fangstblæren, så ryggen og næseboret. Denne gang nåede en af kajakkerne frem, fik lagt sig i position og harpunen blev kastet lige mod rygraden. Men vinklen var åbenbart for spids. Harpunen prelle- de af, hvalen forsvandt og lidt efter tog den fangstblæren med. Farligt arbejde Narhvalfangst er for eksperter, og det kan være farligt arbejde. Det kræver stor færdighed i kajakken, det kræver årvågenhed og det kræver præcision. Man kan komme til at vente i timevis, og så pludselig skal man hurtigt frem til hvalen. Når hva- len kommer op de ganske få sekun- der for at få lulft skal man være på plads. Ellers lykkes det aldrig at fa harpunen solidt plantet i den dejlige mattak. At være på plads betyder, at hva- len er på ens højre side, og at der et en lidt skrå vinkel mellem hvalens og kajakkens retninger. Så kan man —' hvis man altså er højrehåndet, ellers er det omvendt — holde balancen, fa kraft i kastet og — måske allervig- tigst — være sikker på, at fangstlinen og fangstblæren let kan løbe af. Kommunaldirektør Sofus Joelsen fortalte, at det er sket, at en fangstli- ne er kommet rundt om fangeren, og at han er blevet skråret midt over, da hvalen trak ud i fangstlinen. Sofus Joelsen fortalte iøvrigt også om en ung 19-årig fanger, der er pa> år tidligere havde fået fangstlinen oh1 foden, da han havde harpuneret en hvidfisk fra en båd. Han blev hevet overbord og efter hvalen, men havde været åndsfrisk nok til at løsne løk- ken, da hvalen et øjeblik sænkede farten. Rodt vand Der vil givetvis være europæere og amerikanere, der synes det er forfær" deligt, hvis de ser billeder af en nar- hvalfangst. En uskyldig narhval med en harpunpids i huden og en fangst" blære samt tre kajakker efter sig. Som vidne til mit livs første nar- hvalfangst kunne jeg ikke lade være med at spekulere over det, da Petel roede os ind på kajakkerne, som efte' en tid fik hele tre harpuner til at efter - (f ortsættes næste siti11 Qilalugaq qernertaq Qeqerlanut tulaanneqarpoq Peter Petersenilu nammineq piniarnissaminut piareersarpoq. Narhvalen fortøjes i naturhavnen ved Qeqertat, mens Peter Petersen gør klar til selv at tage på fangst. 18 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.