Atuagagdliutit - 30.03.1983, Blaðsíða 26

Alt er muligt i Thule
Sagde handelschefen i Qaanaaq.
— Det er kun et spørgsmål om penge, tilføjede han
Handelschef Karl Krabbe Nielsen
startede i Kongelig grønlandske Han-
del i 1952, og han havde boet i Aasia-
at, llimanaq, Qeqertarssuatsiait,
Akunnaaq, Qoornoq, Arsuk, Kuum-
miut samt Kangatsiaq før han i 1980
blev handelschef i Qaanaaq.
— Så det var ikke den store over-
raskelse at komme hertil. Vi var vant
til bygdelivet, selvom vi sprogligt
pludselig fik problemer, forklarede
han.
Der var dog en forskel mere.
— Det jeg nok lagde mest mærke
til var, hvordan folk her i Thule tager
livet som det former sig. Her er ikke
så mange krav, sådan som man mø-
der dem sydpå på kysten. Folk he-
roppe klarer sig. De står ikke på
hænder, fordi der er et eller andet i
butikken, de gerne vil have. Thule-
folket er et nøjsomt og tilsyneladende
meget harmonisk folk, og som be-
kendt skal der skabes et behov, før
der kommer et krav.
— Det store spørgsmål her i Thule
i dag er, såvidt jeg kan se, hvor langt
man skal gå. Hvilke behov, der skal
skabes, og hvilke konsekvenser, det
vil få for samfundet, alt er muligt he-
roppe. Man kan skabe en masse nye
muligheder. Men ønsker man det?
Jeg tror aldrig, at Thule kan blive et
samfund, der økonomisk hviler i sig
selv — til gengæld er det et af de få
stykker traditionelt Grønland, som
stadig eksisterer. Det er penge værd.
Øget indhandling
Indhandlingen i distriktet til KGH be-
står i dag af skind, narhval- og hval-
rostænder, husflid samt mattak.
— Og i de senere år må vi konsta-
tere, at husfliden i værdi har overgået
sælskindene, hvor priserne jo er ble-
vet dårligere og dårligere, fortalte
handelschefen.
— Flere har givet udtryk for, at
KGH også burde indhandle kød?
— Det kunne vi selvfølgelig godt
begynde på, men jeg tror ikke, det er
nogen god idé. For det første har vi
jo kun skib heroppe en måned om
året, og hvis vi taler om sælkød, så
skulle det altså ligge op til et helt år,
før det kunne komme ned til forbru-
gerne. Jeg tror ikke, mange forbruge-
re vil købe så gammelt sælkød. Desu-
den er jeg ikke helt sikker på, at der
er så meget sælkød at indhandle. Sid-
ste år solgte vi i hvert fald 15 tons
hundefoder, som vi fik op fra Dan-
mark. Der er ikke overflod af mad
her i distriktet. Man kunne selvfølge-
lig begynde at skyde flere dyr, men
Kommunemi sanaluttagaat pitsaassutsimikkut tusaamasaapput, sumilu
tamani — soorlu uani Qaanaami — eqqumiitsuliortut pikkorissut arla-
qaqaat. Assiliinitta nalaani aasaammat silalu kialaarluni eqqumiitsu-
liortoq silam i sanaiuppoq. Malugiuk kigutilerisut qitlerutaat ilanngullu-
gu annissimagaa — sanalunnermik inuutissarsiuteqartut amerlanersaa-
sa kigutilerisut qillerutaat atulersimavaat taakkulu atorlugit aarrit kigu-
taat kusanarluinnartunik ilusilersortarlugit.
Husfliden i kommunen er kendt for sin høje kvalitet, og overalt — som
her i Qaanaaq — vrimler det med dygtige kunstnere. Det var sommer
og dejligt varmt, da dette billede blev taget, og han havde flyttet værk-
stedet ud i solen. Læg mærke ti! at tandlægeboret også er kommet med
ud — det tandlægebor som de fleste af de professionelle er blevet udsty-
ret med og som fremmer forvandlingen af hvalrostænder til smukke fi-
gurer.
det tror jeg ikke, bestandene kan kla-
re.
Hvad angår hvalkød, så gælder
næsten det samme. I hvert fald tror
jeg ikke, at der er det store overskud.
Vi kan se, at indhandlingen af mat-
tak år efter år ligger meget stabilt på
omkring 14 tons. Vi kunne sagtens
indhandle mere, og der har aldrig
været indhandlingsstop. Det er bare,
hvad fangsten giver år efter år.
Økonomiske problemer
Karl Krabbe Nielsen erkender blankt,
at fangerne har voksende økonomi-
ske problemer.
— Det er helt oplagt med de fal-
dende sælskindspriser, som ofte er
eneste kontante indtægt, mens alle
forbrugsvarerne og energien stiger og
stiger. Fangerne er bestemt ikke vel-
havende, tværtimod. Heldigvis tror
jeg, at de er glade og tilfredse, men de
kommer mere og mere i klemme øko-
nomisk. Det er en meget vanskelig si-
tuation, men jeg tror ikke, man kan
løse den ved at øge fangsten. Jeg tror
ganske enkelt ikke, der er dyreliv til
det — slet ikke med et stadigt stigen-
de befolkningstal.
— Hvordan har KGH overvejet at
løse op for denne situation?
— Der er ikke mange muligheder,
tror jeg. Thule er meget isoleret og
omkostningerne er store.
— Andre steder arbejder man med
tørrehuse, reklingehuse og andre ikke
alt for kostbare nye erhvervsmulighe-
der?
— Ja, men jeg tror det vil være
tvivlsomt heroppe. Fiskeriet er meget
begrænset. Der er små mængder af
hellefisk, lidt polartorsk og de ørre-
der, jeg har set, er ikke større end sto-
re sild.
Decentralisering
— Hvordan ser du så udviklingen i
fremtiden?
— Jeg tror, at det vil være meget
vanskeligt at få distriktet til at bære
sig selv økonomisk. Man må indstille
sig på støtte, men til gengæld kan
man så bevare lidt af Grønland. I
hvert fald må man passe på, hvad
man gør. Passe på alt for meget mo-
dernisering. Tag f. eks. fangerhuse-
ne. Standarten skal forbedres, men
hvad ønsker befolkningen? Skal der
være dyre boligstøttehuse til 6-
700.000 kr. eller billigere selvbygget'
huse? Jeg tror, det er vigtigt, at und-
gå investeringer, som på længere sigt
vil være alt for belastende for befolk-
ningen.
— Både fangerne og kommunal-
bestyrelsen erkender, at befolkning-
skoncentrationen omkring Qaanaaq
er ved at blive for stor med en for-
dobling af indbyggerantallet siden
50erne. Er KGH positiv over for et
ønske om en decentralisering og der-
med en bedre fangst?
— Igen: Alt er muligt. Blot må V1
erkende konsekvenserne. Nye bygder
og bopladser er kostbare at etablere.
— Mener du, at det er urealistisk
at decentralisere?
— Ud fra en økonomisk betragt-
ningja.
— Skal Avanersuup Kommunea
være et reservat?
— Det er så brutalt et udtryk. Men
jeg tror, man må erkende, at det ko-
ster penge at have Thule.
Umiarsuaq siulleq julimi tikittarpoq, tikinnissaalu qilanaarineqarta-
qaaq. Pisiniarfiup pisiniarfiup pisiassaatai nungungajavissimapput. U-
kiumi ataatsimi kiserngoruttut tassaasimapput jordbærmarmeladet
kartoffelmelillu- Umiarsuarmiipput 100 tonsil missaat silalu ajunngik-
kaangat usingiaaneq ullunik pingasunik sivisussuseqartarpoq. Usingi-
aanermut atorneqartarput pramit.
Første skib kommer i juli, og det er altid ventet med glæde. Butikkens
hylder er næsten tomme. Et år var der næsten kun kartoffelmel i pul-
verform og jordbærmarmelade tilbage. Der er omkring 100 tons om-
bord, og er vejret godt tager det tre dage at losse. Losningen foregår
med pramme, som sættes ind direkte på strandbreden.
26
A.TUAGAGDLIUTIT