Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Side 26

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Side 26
Alt er muligt i Thule Sagde handelschefen i Qaanaaq. — Det er kun et spørgsmål om penge, tilføjede han Handelschef Karl Krabbe Nielsen startede i Kongelig grønlandske Han- del i 1952, og han havde boet i Aasia- at, llimanaq, Qeqertarssuatsiait, Akunnaaq, Qoornoq, Arsuk, Kuum- miut samt Kangatsiaq før han i 1980 blev handelschef i Qaanaaq. — Så det var ikke den store over- raskelse at komme hertil. Vi var vant til bygdelivet, selvom vi sprogligt pludselig fik problemer, forklarede han. Der var dog en forskel mere. — Det jeg nok lagde mest mærke til var, hvordan folk her i Thule tager livet som det former sig. Her er ikke så mange krav, sådan som man mø- der dem sydpå på kysten. Folk he- roppe klarer sig. De står ikke på hænder, fordi der er et eller andet i butikken, de gerne vil have. Thule- folket er et nøjsomt og tilsyneladende meget harmonisk folk, og som be- kendt skal der skabes et behov, før der kommer et krav. — Det store spørgsmål her i Thule i dag er, såvidt jeg kan se, hvor langt man skal gå. Hvilke behov, der skal skabes, og hvilke konsekvenser, det vil få for samfundet, alt er muligt he- roppe. Man kan skabe en masse nye muligheder. Men ønsker man det? Jeg tror aldrig, at Thule kan blive et samfund, der økonomisk hviler i sig selv — til gengæld er det et af de få stykker traditionelt Grønland, som stadig eksisterer. Det er penge værd. Øget indhandling Indhandlingen i distriktet til KGH be- står i dag af skind, narhval- og hval- rostænder, husflid samt mattak. — Og i de senere år må vi konsta- tere, at husfliden i værdi har overgået sælskindene, hvor priserne jo er ble- vet dårligere og dårligere, fortalte handelschefen. — Flere har givet udtryk for, at KGH også burde indhandle kød? — Det kunne vi selvfølgelig godt begynde på, men jeg tror ikke, det er nogen god idé. For det første har vi jo kun skib heroppe en måned om året, og hvis vi taler om sælkød, så skulle det altså ligge op til et helt år, før det kunne komme ned til forbru- gerne. Jeg tror ikke, mange forbruge- re vil købe så gammelt sælkød. Desu- den er jeg ikke helt sikker på, at der er så meget sælkød at indhandle. Sid- ste år solgte vi i hvert fald 15 tons hundefoder, som vi fik op fra Dan- mark. Der er ikke overflod af mad her i distriktet. Man kunne selvfølge- lig begynde at skyde flere dyr, men Kommunemi sanaluttagaat pitsaassutsimikkut tusaamasaapput, sumilu tamani — soorlu uani Qaanaami — eqqumiitsuliortut pikkorissut arla- qaqaat. Assiliinitta nalaani aasaammat silalu kialaarluni eqqumiitsu- liortoq silam i sanaiuppoq. Malugiuk kigutilerisut qitlerutaat ilanngullu- gu annissimagaa — sanalunnermik inuutissarsiuteqartut amerlanersaa- sa kigutilerisut qillerutaat atulersimavaat taakkulu atorlugit aarrit kigu- taat kusanarluinnartunik ilusilersortarlugit. Husfliden i kommunen er kendt for sin høje kvalitet, og overalt — som her i Qaanaaq — vrimler det med dygtige kunstnere. Det var sommer og dejligt varmt, da dette billede blev taget, og han havde flyttet værk- stedet ud i solen. Læg mærke ti! at tandlægeboret også er kommet med ud — det tandlægebor som de fleste af de professionelle er blevet udsty- ret med og som fremmer forvandlingen af hvalrostænder til smukke fi- gurer. det tror jeg ikke, bestandene kan kla- re. Hvad angår hvalkød, så gælder næsten det samme. I hvert fald tror jeg ikke, at der er det store overskud. Vi kan se, at indhandlingen af mat- tak år efter år ligger meget stabilt på omkring 14 tons. Vi kunne sagtens indhandle mere, og der har aldrig været indhandlingsstop. Det er bare, hvad fangsten giver år efter år. Økonomiske problemer Karl Krabbe Nielsen erkender blankt, at fangerne har voksende økonomi- ske problemer. — Det er helt oplagt med de fal- dende sælskindspriser, som ofte er eneste kontante indtægt, mens alle forbrugsvarerne og energien stiger og stiger. Fangerne er bestemt ikke vel- havende, tværtimod. Heldigvis tror jeg, at de er glade og tilfredse, men de kommer mere og mere i klemme øko- nomisk. Det er en meget vanskelig si- tuation, men jeg tror ikke, man kan løse den ved at øge fangsten. Jeg tror ganske enkelt ikke, der er dyreliv til det — slet ikke med et stadigt stigen- de befolkningstal. — Hvordan har KGH overvejet at løse op for denne situation? — Der er ikke mange muligheder, tror jeg. Thule er meget isoleret og omkostningerne er store. — Andre steder arbejder man med tørrehuse, reklingehuse og andre ikke alt for kostbare nye erhvervsmulighe- der? — Ja, men jeg tror det vil være tvivlsomt heroppe. Fiskeriet er meget begrænset. Der er små mængder af hellefisk, lidt polartorsk og de ørre- der, jeg har set, er ikke større end sto- re sild. Decentralisering — Hvordan ser du så udviklingen i fremtiden? — Jeg tror, at det vil være meget vanskeligt at få distriktet til at bære sig selv økonomisk. Man må indstille sig på støtte, men til gengæld kan man så bevare lidt af Grønland. I hvert fald må man passe på, hvad man gør. Passe på alt for meget mo- dernisering. Tag f. eks. fangerhuse- ne. Standarten skal forbedres, men hvad ønsker befolkningen? Skal der være dyre boligstøttehuse til 6- 700.000 kr. eller billigere selvbygget' huse? Jeg tror, det er vigtigt, at und- gå investeringer, som på længere sigt vil være alt for belastende for befolk- ningen. — Både fangerne og kommunal- bestyrelsen erkender, at befolkning- skoncentrationen omkring Qaanaaq er ved at blive for stor med en for- dobling af indbyggerantallet siden 50erne. Er KGH positiv over for et ønske om en decentralisering og der- med en bedre fangst? — Igen: Alt er muligt. Blot må V1 erkende konsekvenserne. Nye bygder og bopladser er kostbare at etablere. — Mener du, at det er urealistisk at decentralisere? — Ud fra en økonomisk betragt- ningja. — Skal Avanersuup Kommunea være et reservat? — Det er så brutalt et udtryk. Men jeg tror, man må erkende, at det ko- ster penge at have Thule. Umiarsuaq siulleq julimi tikittarpoq, tikinnissaalu qilanaarineqarta- qaaq. Pisiniarfiup pisiniarfiup pisiassaatai nungungajavissimapput. U- kiumi ataatsimi kiserngoruttut tassaasimapput jordbærmarmeladet kartoffelmelillu- Umiarsuarmiipput 100 tonsil missaat silalu ajunngik- kaangat usingiaaneq ullunik pingasunik sivisussuseqartarpoq. Usingi- aanermut atorneqartarput pramit. Første skib kommer i juli, og det er altid ventet med glæde. Butikkens hylder er næsten tomme. Et år var der næsten kun kartoffelmel i pul- verform og jordbærmarmelade tilbage. Der er omkring 100 tons om- bord, og er vejret godt tager det tre dage at losse. Losningen foregår med pramme, som sættes ind direkte på strandbreden. 26 A.TUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.