Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Side 24

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Side 24
Selv storfangerne lever på et eksistensminimum Interview med kommunaldirektør og landstingsmedlem Sofus Joelsen om fangersamfundets dårlige økonomi og fremtidsmulighederne for et isoleret yderdistrikt Det nye bygdefryseri på andelsba- si.s i Savigsivik bliver prøvestenen på en ny udvikling i Avanersuup Kommunea. Det er del første loka- le produktionssted i kommunen, og kommunalbestyrelsen følger udviklingen med stor interesse. — Vi er alle enige om, at det er nødvendigt med en helt ny erhvervs- udvikling i distriktet, og med det nye fryseri i Savigsivik kan vi få nogle væsentlige erfaringer, fortalte kom- munaldirektør og landstingsmedlem Sofus Joelsen, da han blev bedt om at tegne et billede af kommunens nu- værende og fremtidige situation. — Staten har i mange år bevidst forsøm! udviklingen i bygderne og yderdistrikterne, og konsekvenserne af denne politik præger i meget høj grad vores situation. — Har Siumut og dermed lands- styret ikke gjort op med denne poli- tik? — Jo, men konsekvenserne af mange års udsultning kan ikke fjer- nes fra den ene dag til den anden. Fryseanlægget i Savigsivik er udtryk for Siumuts nye linie, og det er væ- sentligt betalt af hjemmestyret med el tilskud fra kommunen og et lille ind- skud fra andelshaverne. Det første skridt i den rigtige retning er således taget, men der skal tages mange skridt før kommunens erhvervsmu- ligheder er udbyggede. Eksistensminimum Fangsten er der ikke noget i vejen med i kommunen. Derimod volder overgangen fra naturaløkonomi til mere og mere pengeøkonomi proble- mer for alle fangerne — selv for de flittigste og bedste. — Vi må desværre erkende, at selv de allerdygtigste fangere i dag lever på et eksistensminimum. Ikke fordi fangsten er dårlig, men fordi udvik- lingen kræver større og større kon- tant indtægt, forklarede Sofus Joel- sen. — Naturaløkonomien lever fortsat i distriktet her, og fangerfamilierne får fortsat en stor del af sine fornø- denheder fra familiens fangst. Men pengeøkonomien trænger mere og mere frem. — Men kan ikke betale 20 dunke solar med en halv narhval i KGH- butikken? — Nej, her skal man have kontan- ter, og det bliver dyrere og dyrere at handle. Priserne på helt nødvendige varer som solar, benzin, ammunition og hvad man nu ellers behøver stiger og stiger. Fangerne bliver derfor me- re og mere afhængige af, hvad de kan tjene ved at indhandle. — Hvordan reagerer de unge på disse vilkår? Forlader de fangerer- hvervet for at søge lønarbejde i f.eks. Qaanaaq? — Ja, det er af de alvorlige følge- virkninger, som kun er med til at be- kræfte nødvendigheden af en udbyg- ning af distriktets produktions- og indhandlingsmuligheder. Jeg vil ikke sige, at mange unge forlader fanger- erhvervet, med tendensen er der. De unge kan jo se, at med et lønarbejder- job i f.eks. KGH, så tjener de de nød- vendige penge. Alternativer — I flere andre traditionelle fangerdi- strikter er fiskeriet blevet et vigtigt bi- erhverv. Kan fiskeriet udvikles her i distriktet? — Det er nok tvivlsomt. Ganske vist er f.eks. vore hellefisk af en god kvalitet, men vi ved ikke, om man kan satse på fiskeri til produktion. Vi er et udpræget fangersamfund, og vi er et meget isoleret fangersamfund. — Er fiskerimulighederne blevet kortlagt videnskabeligt? — Nej, det er de ikke, men det sker måske en dag. — Hvad mener kommunalbesty- relsen og du selv, man skal satse på? — Vi skal udvide produktionsmu- lighederne og ikke kun satse på en el- ler nogle ganske få. Jeg tror, mattak- produktionen kan udvides, og jeg tror produktionen af f.eks. tørret kød kan gøres til noget betydeligt. Det ko- ster ikke de store investeringer, og så skal vi hen ad vejen, når vi har nogle erfaringer, have flere fryserier i byg- derne. Grønland importerer jo mad for enorme summer fra Danmark. Der er altså brug for en fødevarepro- duktion. Jeg mener, vi skal satse på at udvikle produktionen af vore egne fødevarer. — Kan det lade sig gøre økono- misk, når i kun har skib to gange om året, og de kommer næsten samtidig' — Det tror vi, men selvfølgelig be- høver vi i en overgang økonomisk hjælp. Hjemmestyret må træde til 1 den periode, hvor udviklingen ska' vendes, og hvor der er behov for in- vesteringer. Landsstyret var da også meget positivt, da jeg for et par år si- den fremlagde vore problemer. Men selvfølgelig har hjemmestyret også begrænsede midler. Kommunens økonomi Avanersuup Kommunea har ialt ?70 indbyggere og et årligt budget Pa knap 10 mili. kr. Heraf går de ca. f're millioner til skole og undervisning- mens andre ca. to millioner går til so- cialvæsenet, først og fremmest drif- ten af alderdomshjemmet. — Vi har kun ganske få på social- hjælp, oplyste Sofus Joelsen. — Men, fortsatte han, — tallene fortæller, at kommunens egne øko- nomiske muligheder er begrænsede. Heldigvis er det lykkedes i de sidste par år at få balance i kommunens økonomi, og vi arbejder nu med et lille overskud. Hvad vi overhovedet kan klare er kommunalbestyrelsen indstillet på at investere i øget er- hvervsudvikling. — Trods fangstens betydning, så er indhandlingen af husflid dog vigti- gere rent økonomisk? — Ja, men. det siger kun noget om, hvor lidt staten i sin tid gjorde for al styrke fangstens økonomiske betyd- ning. Decentralisering — Kan dyrelivet klare en øget fangst i disktriktet? — Sagtens i distriktet som sådan- Problemet er, at der er sket en uhel- Måsånguan toqunissani tikillugu eqqumiitsuliortuuvoq suliaqartuar- toq, kingulliarsunnullu kingornutsitaasa ilagaat saanernik sanaavi ku- sanaqisut, soortu avanersuarmiut ujamii peqqissaarulluakkal. 1981-mi Qaanaami illumisilataani aasarisseruttortoq uani assilineqarsimavoq. MåsånguaK var aktiv kunstner til sin død og nåede at frembringe en lang række ypperlige benarbejder, bl.a. en række af de allerfineste Thuie-kæder. Her er han fotograferet i 1981 foran sit hus i Qaanaaq på en varm sommerdag, hvor han var rykket ud i solen. Kommunep nunaqarfiisa eqqaani ukiuutillugu sikuunngitsoqartanngi- !aq. Ukiuunerani nilaat aattitat imerineqartarput aasaaneranilu uani- tuut sullu/lit atorneqartarput. Tamannali Siorapalummi ivikkanut ilua- qutaaginnartarpoq, naammi aasaq naakkaluaqisoq qorsooqqiUuinnar- tarpoq. Der er ikke helårsvand i nogen af kommunens bygder. Om vinteren må man smelte is og om sommeren klare sig med vandslanger som denne. Men det er godt for græsset i Siorapaluk, som er frodigt grønt selvom sommeren er ultra kort. 24 ATUAGAGDUUTIT

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.