Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 20

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 20
50-ikkul aallartilaarneranni Qaanaaq illoqarfittut sananeqalermal su- liaq immikkut taasarialik tassaavoq illut amerlanersaat kissarsuutivin- nik pilersornerat. Taakkunani ipput kiassarnerup aqqutaat, imeq kalle- rullu innera. Suliaq pitsaasimavoq, maannami suli kissarsuutiviit atap- put illut allat aamma atassusilernerata kingorna. Atorfeqarfiit taakkulu illutaasa amerlanersaat kiassaasiveqarput, piniartullu illui illoqarfiup ilaaniipput taamatut kiassaasiviliorneqanngitsumi. Kiassaasiviit pisuffigeqqusaangillat, kisiannlli ilaasa qaavini illulior- toqarsimalluni. Da Qaanaaq blev bygget i begyndelsen af 50’erne var det et pionerar- bejde at forbinde alle husene — eller de fleste — med isolerede varme- kasser, hvor der tå fjernvarme, vand og el. Det var et godt pionerarbej- de, for det holdt og det holder idag, hvor enkelte nye huse er blevet til- sluttet. Systemet dækker alle institutionerne og en stor del af institutio- nernes tjenesteboliger, mens fangerbefolkninger bor i et andet kvarter uden indlagte faciliteter. Det er forbudt at gå på kasserne, men der er ti! gengæld en række broer over systemet. Thulemi sakkutooqarfimmiit Qaanaaliarniaraanni imaluunniit Savissi- vimmut ilaafftgisariaqarpoq Grønlandsfly-p helikopteria Bell 212. Nas- satanik useqartinnani inunnik qulingiluanik Uaasoqarsinnaavoq. Billeti KGH angalasunik isumaginnittuani pisiarineqartarput. Taanna pisi- niarftuteqarpoq allat saniatigut sanalukkanik aamma pisiffiusinnaasu- mik. Billeteerniarnerup saniatigut angalasunik isumaginnittoq allarpas- suarnik aamma suliassaqarpoq. Allakkerivik isumagisussaava, angala- sut ingerlaqqinnissaat isumagisussaavaa, Uummannami KGH-ip inis- saqartitsineranik isumaginnittuuvoq tassanilu aamma pisiniarfinngua- qarpoq, KGH-illu angallatai nioqqutissanik nassarlutik tikikkaangata usiiarneri aamma isumagisaralugu. Transporten fra Thule Air Base ti! Qaanaaq eller Savissivik foregår med Grønlandsflys Bell 212 helikopter. Den har uden bagage plads til 9 personer. Billetter kan købes hos KGHs speditør, der også har en pæn butik med bl.a. husflid til salg. Foruden billetterne har speditøren man- ge gøremål. Han står for postvæsenet, check-in af transitpassagererne, han driver KGHs indkvartering i Uummannaq (Dundas), her er der og- så en lille butik, og han tager sig af KGHs skibe, når de kommer med forsyninger. Den første lærer Den allerførste lærer, som er født og opvokset i Avanersuup Kommunea, er under uddannelse og snart færdig Der er mange vestgrønlandske læ- rere i kommunen, men endnu er ingen lokale blevet uddannet. Den første er dog på vej. Jørgen Dao- rana bliver snart færdig med sin læreruddannelse, som lian tager i Danmark — først i Haderslev og siden i Odense. — Hvordan fandt du, at du ville være lærer? — Jeg fandt ud af, at jeg ville lære en masse ligesom min storebror. Jeg beundrede ham meget. Han havde været på skole i Aasiaat, og da han kom hjem, havde han lært at spille guitar. Det var i slutningen af 60’er- ne, og jeg troede dengang, at dan- skerne var de bedste og lykkeligste. Derfor besluttede jeg, at jeg ville rejse til Danmark og lære noget. — Mine forældre var ikke glade for det, fortsatte Jørgen Daorana. — Men jeg græd og græd, og til sidst ac- eepterede de. Lige siden har jeg for- trudt det. Jeg ville alligevel hellere ha- ve været fanger. Meget ensomt — Da jeg rejste, var det lykken at komme til Danmark, og da jeg til- med fik nogle plejeforældre, som var ualmindelig Hinke og rare, så alt godt ud. Men snart begyndte jeg at opleve ensomheden, og man har det ikke godt, når man er meget ensom. Man kommer til at føle, at alt er håbløst. — Men du blev? — Ja, jeg ville klare det. — Er det blevet lettere efterhån- den? — Generelt tror jeg, at det er ble- vet sværere og sværere at være grøn- lænder i Danmark på grund af den økonomiske krise. Og ikke bare at være grønlænder. Det er også helt ty- deligt blevet vanskeligere at være dansker. Det er ganske enkelt blevet vanskeligere at være menneske, og jeg opdagede da også ret hurtigt, at det ikke kun er grønlændere, der er ensomme i Danmark. Mange dan- skereer det. Personligt fik jeg heldigvis en ræk- ke gode venner, som var — og er — mig en stor hjælp og støtte. Desuden har jeg hele tiden forsøgt selv at være meget åben. Snakke med folk — Hvordan oplevede du, at det var vanskeligt at være grønlænder i Dan- mark? — På mange forskellige måder. Men jeg kan f.eks. huske engang, hvor aviserne skrev meget om proble- mer med grønlændere på Christiania. Da kunne jeg mærke, at man som grønlænder blev stemplet som social taber, eller hvad det nu kaldes, af mange mennesker — bare fordi de kunne se, at man var grønlænder. Det bliver man ked af, når man ellers forsøger at klare sig selv og ikke ligge nogen til last. — Oplevede du det som en slags racisme? — Nej, det vil jeg ikke sige. Og hver gang nogen har forsøgt at stemple mig og skille mig ud fra mængden, har jeg prøvet at snakke åbent med dem. Det er næsten altid lykkedes. — Har du fortrudt, du rejste på uddannelse i Danmark? — Jeg har indset, hvor svært det er at være grønlænder i Danmark, men det må man tage med. Det er lærerigt at opleve, hvordan den europæiske kultur virker — specielt fordi den i al almindelighed påvirker Grønland så meget. Jeg har givetvis tabt noget, men jeg har også lært noget, som jeg forhåbentlig kan bruge, når jeg ven- der tilbage. Ikke naalaguq — Du er hjemme hver sommer? — Ja, det forsøger jeg. — Oplever du forandringer fra ar til år? — Nej, egentlig ikke, og sådan skal det også helst være. Og jeg kan huske en bemærkning, min far kom med fornylig. Han sagde til mig: D11 har ikke forandret dig. Det var Je8 meget glad for. — Du tager også på narhvalfang1’1 i kajak? — Ja, og selvom jeg ikke leve' som fanger, så kan jeg det meste. CL’1 lægger jeg vægt på. Selvfølgelig er jeg ikke så god som de andre. Mel1 jeg gør, som jeg kan. Jeg vil ikke væ- re en fremmed. — Føler du dig stadig acceptere'' eller oplever du, at nogen bliver lin* skeptiske, fordi du har været så man- ge år i Danmark og fået uddannelse- — Måske nogen kan være lidt Pa vagt. Måske de er lidt usikre på, 0,11 jeg har forandret mig. Måske nogen tror, jeg er blevet klogere, fordi jeS har læst så meget. Men egentlig opje" ver jeg det ikke sådan. Vi kender alle- sammen hinanden, og jeg vil ikke være naalagaq på grund af min ud- dannelse. Men forhåbentlig kan je£ være til gavn for mine omgivelser. neKeroruteKarit _ ATUAGAGDLIUTINé ... akilersinauvo* 20 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.