Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Side 10

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Side 10
Verdens nordligste læge Fangerlivet er hårdt ved menneskene, heskræfter verdens nordligste læge, der ene mand skal betjene Qaanaaq og kommunens fem bygder Nakorsaq Jeppe Bohm. Læge Jeppe Bohm. Der var hele (iden palienier i den ud- videde mellemgang, der fungerer som venteværelse på sygehuset i Qaanaaq. — Om sommeren arbejder vi nær- mest i døgndrift, forklarede læge Jeppe Bohm, der flere gange fungere- de som vikar i Qaanaaq før han en- delig fik stillingen som distriktslæge. Først var han i Qaanaaq i 1971-72, hvorefter han tog lo år i Nuuk og et år i Upernavik. Sommeren 1979 og 81 var han tilbage i Qaanaaq som vi- kar og kendte derfor forholdene og vilkårene, da han søgte jobbet som verdens nordligste læge. Del er et alsidigt job at være eneste læge i et både meget isoleret og meget stort distrikt. Man skal kunne lidt af hvert og mere til, og der er ikke no- gen rygdækning at falde tilbage på. — Vi har selvfølgelig mulighed for at sende folk til Nuuk eller Danmark, men i langt de fleste tilfælde må vi klare problemerne selv, forklarede Jeppe Bohm. Kn dygtig stab Lægen er naturligvis en central per- son i et distrikt med kun en læge, men uden en dygtig stab, ville sund- hedsvæsenet aldrig fungere. På sygeHuscl er der foruden lægen ansat en sygeplejerske, en sundheds- medhjælper, syv kiffat ogen portør. Fra sygehuset er der konstant for- bindelse med de fem bygder, hvoraf tre har en sundhedsmedhjælper, og en såkaldt medicinlagerforvaller. Medicinlagerforvalteren er et for- nuftigt menneske uden sundhedsud- dannelse, som passer på det lokale la- ger af medicin og som har været inde på sygehuset og lært f. eks. at give en indsprøjtning, forklarede Jeppe Bohm. — Disse medarbejdere kan kon- takte os døgnet rundt, hvis der opstår problemer eller de bliver i tvivl. Distriktslægen rejser selv to-tre gange om året til samtlige bygder, dels for at tilse patienter, dels for at diskutere de lokale forhold med sundhedsvæsenets lokale repræsen- tant. — Laves der årligt et generelt check på folks helbred? — Nej, vi tager os af de patienter, der melder sig, samt dem, sundheds- medhjælperen eller medicinallager- forvalteren mener, jeg skal se på. De- suden gennemfører vi årligt en skole- børnsundersøgelse ligesom vi gen- nemfører f. eks. folkeundersøgelsen for livmoderkræft hos kvinder. Nødsituation Opslår der en akut nødsituation i en bygd kontakter sundhedsmedhjælpe- ren øjeblikkeligt lægen. Er det helt galt kan lægen afgøre, at sundhed- svæsenet skal chartre en helikopter, som han så selv flyver ud og henter patienten med. — Om muligt skal vi først have ok fra landslægen i Nuuk. Det er jo kostbart. 1 dag er der kun den mulig- hed al chartre Grønlandsflys helikop- ter til 12.000 kr. i timen, og en evaku- ering kommer derfor ofte til at koste 40-50.000 kr. — I bruger ikke skib om somme- ren eller hundeslæde om vinteren? — Jo, hvis det kan lade sig gøre. Men f. eks. tager det omkring lo dage at sejle her fra Qaanaaq til Savigsiv- ik, og er det virkelig alvorligt, så kan patienten sjældent klare f. eks. en dag i hundeslæde. — Har du en særlig konto til eva- kueringer? — Ja, og den er overskredet hver eneste år. Overbelægning Inde på stuerne kunne man se, at der er tryk på sygehuset om sommeren. Der var mere end 100 pct. overbelæg- ning, og selvom udsigten ud over by- en, fjorden og helt over til Politikens Bræ er smuk, så var del lille gule sy- gehus nærmest ved at sprænges. — Vi forsøger at klare mest muligt om sommeren, hvor folk lettere kan komme herind, og folk kommer på alle tider af døgnet. — Har I ikke konsultation? — Jo, og vi forsøger at få folk til al komme i konsultationstiden. Men f. eks. fangere, der kommer hjem el- ler ind fra bygderne, kan ikke altid ramme konsultationen. Så taler vi med dem, og skal de afsted hurtigt, så må vi behandle dem, når de nu er der. Sådan må vilkårene naturligvis være. Fangerlivet hårdt Jeppe Bohm er ikke i tvivl om, at syg- domsbilledet i verdens nordligste kommune er anderledes end f. eks. i Danmark. — Der er langt fra de store mæng- der af hjerte- og karlidelser og af suk- kersyge, som er så karakteristisk i en almindelig dansk praksis. Derimod er mere end halvdelen kvindesygdom- me. Hvorfor ved jeg ikke rigtig, men det kan hænge sammen med, at kvin- derne heroppe får mange børn, og det måske gør dem mere sårbare. — Har fangerlivet sine egne ar- bejdssygdomme? — Ja. Vi har mange lungelidelser, som bunder i mén efter tuberkulose. Jeg tror, der er en tendens til, at folk her har mere lungebetændelse og bronkitis. Forfrysninger har vi ikke meget af. Folk kan deres arbejde. Men vi har en del gigtskader, der skyldes kulden og den hårde belast- ning, kroppen er ude for, når folk er på fangst. Desuden har vi en del ulykker, og det går næsten altid ud over bevægeapparat et. Det er ganske enkelt hårdt arbejde at være fanger eller fangerkone. Også tandlæge Normalt besøges kommunen af en tandlæge fire-fem måneder hvert år. Men f. eks. i 1980 glippede det og der kom ingen tandlæge til bygderne. Når der ikke er tandlæge, så må lægen træde til. — Når man kommer som dansk læge til Qaanaaq, så ved man ikke meget om at være tandlæge. Men el- lerhånden lærer man det, og i dag kan jeg da både bore og lægge mid- lertidige plomber — og så kan jeg selvfølgelig trække tænder ud. Jeppe Bohm lagde ikke skjul på, at tienderne har det dårligt i Avanerstt- up Kommunia. — Men, understregede han, — der er først og fremmest tale om sam- fundsbetingede tandproblemer, og det er et spørgsmål, om man over- hovedet kan behandle sig ud af dem- — Problemet er ganske enkelt slik og andet sukker. — Så længe det er ok, at børnene går med sukker i munden stort set he- le" dagen, så bliver tænderne aldrig bedre. Det normale er da også. at man har problemer med tænderne. Det er nærmest almindeligt accepte- ret, og vi har på sygehuset gennems- nitligt lo henvendelser hver dag. Jeg vil tro, at 10- 15 pct. af alle vore pati- enter kommer, fordi de har vrøvl med tænderne. Hospitalet som detention 1 det lille samfund må man udnyt- te de muligheder, man har. Qaana- aq har ingen detention, og står den lokale politimyndighed overfor (■ eks. en beruset person, som man ikke kan klare, så kommer lægen og sygehuset ind i billedet. — I sjældne tilfælde bliver Lc' gen tilkaldt for at give en kraftig beruser en beroligende indsprøjt- ning, fortalte Jeppe Bohm, — °S har man ikke noget betryggende sted at placere vedkommende, sa kan det blive oppe på sygehuset. — Er det rimeligt? — Vi har faciliteterne, og vi mis- bruges ikke. 1 stedet for at lægåe folk i et aflåset lokale uden kvalil i- ceret opsyn, så er det rimeligt at benytte sygehuset. Man har da hørt om dødsfald i danske detenti- oner. Det sker ikke her, og proble- merne skal jo løses med de midie1"’ vi har heroppe. 10 ATUAGAGDLIUriT

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.