Atuagagdliutit - 14.12.1983, Side 45

I
KGH-ip agdlagfia K’asigidnguane, sujornagut niuvertup igdlorssuarisi- KGHs kontor i Christianshåb, tidligere bolig for kolonibestyreren. Der
masså, unia aliortugalik. talerpigdliuvoK nunavtine igdlut Kissuit pisonau- spøges meget i dette hus, og til højre ses Grønlands ældste træhus, opført
nerssåt 1738-ime sanåK. år 1738. (Foto: J.F.)
»En belejlig havn og bygningsplads«

Sådan karakteriseredes Grønlands næstældste by
Christianshåb. »Kolonien« indviedes den 25. juni 1784
ved en gudstjeneste, som Poul Egede holdte
Af Ingvar Olsen
Været en død by
uden en rød reje
Christianshåb kan takke rejerne
for sin nuværende bystatus. I
1949 var stedet den mindste
»koloni« på vestkysten med
knap 200 indbyggere, og man
var nær besluttet at nedlægge
den stagnerende koloni.
Men netop det år fandt fiske-
ribiologen Poul Hansen store
rejefelter i koloniens nærhed.
Det forvandlede med eet fremti-
den for det lille sted, som senere
gjorde Poul Hansen til sin første
æresborger. Og fra nu af gik det
slag i slag.
Det første år fiskede KGHs
både på rejefelterne og trans-
porterede fangsten til Sisimiut.
Den lange transport ødelagde
imidlertid en stor del af råvarer-
ne. Så fandt man på at bygge en
fabrik i Egedesminde, men chri-
stianshåberne protesterede, og
forsøgsvis etableredes et lille an-
læg. Det gik godt, og man be-
gyndte at bruge KGHs pakhus
som fabrik, og 1961 indviedes
den nuværende rejefabrik.
På 25 år tidobledes indbyg-
gerantallet i Christianshåb, som
i dag er en driftig by, takket væ-
re rejerne. Julut.
Anlægget af kolonien skyldtes den
danske købmand Jakob Severin,
der, efter i sommeren 1733 at have
haft et skib på rekognoscerings- og
handelstogt til Diskobugten, be-
stemte sig til at overtage den af rege-
ringen da opgivne kolonisation på
Grønland.
Severin udsendte året efter tre
skibe på handelstogt, og efter at dis-
se var mødtes i diskobugten gik den
14. juni skipper og købmand i land
»for at udse en belejlig skibshavn
og bygningsplads«. Dagen efter ka-
stedes anker i den fundne havn, og
allerede den 25. indviedes ved en
gudstjeneste, som holdtes af missi-
onær Poul Egede, den første nord-
grønlandske koloni, der opkaldtes
efter den danske konge Christian
den Sjette.
Hermed var grundlaget for Seve-
rins grønlandske handel og en udvi-
delse af Hans Egedes påbegyndte
missionsvirksomhed lagt. men Se-
verin havde en hård konkurrence i
hollænderne, der hidtil havde væ-
ret enerådende i Diskobugten og
foretog tvangshandel med befolk-
ningen, fratog grønlænderne deres
produkter og gav dem værdiløst
kram i stedet. Severin klagede til
den danske regering, og resultatet
heraf blev, at det blev forbudt alle
fremmede at drive fangst nærmere
end fire mil fra land og at handle
med grønlænderne inden for et om-
råde af 15 mil fra Christianshåb!
Kaperjagt pr. kongebrev
Dette tog hollænderne sig imidler-
tid let, hvilket medførte gentagne
rivninger, og til sidst tillodes^iet Se-
verin til forsvar for sin handel at ar-
mere sine skibe. Disse blev samtidig
ved en kongelig resolution af 21. fe-
bruar 1738 kendt berettigede til in-
den for koloniområdet at bemægti-
ge sig fremmed skib og gods, hvil-
ket omsattes i praksis samme år,
idet købmand Fersleff med bevæb-
net mandskab beslaglagde et hol-
landsk skib, der var gået til ankers i
nærheden af kolonien.
Året efter gik fem hollandske ski-
be til ankers i havnen Makelijk Oud
midt i den nyanlagte kolonis områ-
de, hvor også tre af Severins skibe
lå. Skipper Niels Fynboe på det ene
af de danske skibe oplyste hollæn-
derne om den danske regerings for-
(Fortsættes næste side)
»sdkutoK«, Kissungmut Kiperu-
gaK Kalipautilik, niuvertup ig-
dlorssuata matuata Kulåne. o-
Kalugpalårissarpåt tduna Kipe-
rugaussoK Hans Egedep ernera-
nit, K’asigidnguit niuvertorKå-
vdnit Niels Egedemit.
»Soldaten«, et trærelief i farver
over indgangen til kolonibesty-
rerboligen. Det fortælles, at
Hans Egedes søn var mester for
det. Niels Egede var den første
købmand i Christianshåb.
(Arkiv)
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 50 1983 45