Atuagagdliutit - 14.12.1983, Side 49

fortsat fra forrige side)
To-tre dage gik i venten; men bå-
den vendte ikke tilbage. Man affy-
rede skibets kanon nogle gange for
at tilkendegive dets position for det
difælde, at man var kommet ud af
kurs. Men intet skete. Båden var og
blev væk — og man besluttede at
vende tilbage til Hopedale.
Her lånte man missionærernes
båd for at undersøge kysten i håb
°m at finde de forsvundne. Men høj
sø og begyndende isdannelser tvang
dem til at opgive.
Huset helt raseret
Dg hvad nu? Skibet var uden Er-
hardt, dets kaptajn og fire matroser
sd katastrofalt underbemandet, at
en rejse til Europa var umulig, Med
tungt hjerte måtte missionærerne
derfor beslutte for at tage med.
Man lod nogle madvarer blive til-
bage i blokhuset for det tilfælde, at
de seks savnede skulle dukke op.
Den 20. lettede man så anker igen
°g sejlede ad samme rute som før i
håb om, at noget skulle vise sig til
Sådens opklaring. Men også det
Slap.
Det var med sorg, at man den 23.
November lagde til kaj i England.
Næste år sendte firmaet en ny
bandelsekspedition til Labrador;
den 20. juli var den fremme ved Ho-
Pedale. Fra skibet så man, at huset
var fuldstændig raseret (og der var
•hærkeligt nok slet ingen, der havde
den mindste lyst til at gå i land).
Så krydsede de lidt rundt mellem
skærene og lagde til ved øen Man-
Periktok: Her lå på stranden seks
frygteligt lemlæstede lig.
Kaptajnen beordrede sporestregs
skibets afsejling — hjemefter.
forkynd Mit navn i Labrador!
Omkring år 1760 sad der i Lichten-
fels i Grønland en mand ved navn
dens Haven og skrev i sin dagbog:
‘‘Da jeg i 1752 hørte, at broder Er-
hardt var blevet myrdet af eskimo-
erne, fornam jeg den første dragelse
dette folk ...«
Men da loddet blev kastet i
Herrnhut — alle vigtige beslutnin-
ger blandt brødrene blev truffet ved
lodtrækning — blev det altså Grøn-
land og ikke Labrador, der vinke-
de, og med al sin sammenbidte
energi gik Haven da i gang med at
lære grønlandsk og opofre sig i det
grønlandske folks tjeneste.
Herrens veje er uransagelige, og
en nat, da han sov sin velfortjente
søvn på briksen, hørte Haven en
stemme, der råbte til ham: »Her er
ikke din bestemmelse; du skal for-
kynde Mit navn for et folk, som
endnu ikke har hørt om Mig«. Med
et spjæt satte han sig op, lysvågen,
og tænkte: »Det er nok kun en
drøm, og jeg vil jo så nødig forlade
Grønland«.
Men da han lidt efter blundede
ind igen, gentog den mystiske stem-
me sig og tilføjede: »I Labrador!«
Da den nu 40-årige Haven i 1763
var på permission i Herrnhut og
skulle rejse tilbage til Grønland,
bad han om et nyt lodkast — og
denne gang sagde loddet nej til
Grønland.
Haven, der var født i Vust, og
som dreng havde vogtet får på den
jyske hede og senere stod i tømrer-
og snedkerlære, besluttede nu at ta-
ge hyre på et af Hudson Bay Com-
pany’s skibe og på den måde kom-
me til Labrador.
Derefter slog han op i Bibelen for
at finde dagens løsen, og der stod:
»Gør hvad du har i sinde, Jeg går
med!« (Sam. 14.7).
Missionens styrelse godkendte
planen, og så gik Haven til fods fra
herrnhut til Holland, hvor han tog
hyre på et skib til London.
Brødremenigheden i London
kendte Hudson Bay Company’s
uvilje mod missionærer, og rådede
Jens til at rejse til Newfoundland og
derfra videre til Labrador. Dernæst
forestillede man den håbefulde mis-
sionær for Newfoundlands nye gu-
vernør, Commodore Palliser.
Efter Canadas kapitulation til
llngerdlautåinagdlip Kane Kitdtut Sisimiune.
bans ombord på et sejlskib i Sisimiut.
englænderne i 1763 kom Labrador
under guvernøren af Newfound-
lands jurisdiktion. Pallisers bestræ-
belser gik ud på at holde fransk-
mændene væk og gøre kysten sik-
ker for de engelske fiskere. Her
kunne Haven være ham til hjælp
ved at pacificere eskimoerne.
Snakkede grønlandsk
iført skindtøj
Og så af sted over Atlanten. Haven
ankom til Set. John’s i juni 1764 og
tog arbejde i sit fag, mens han ven-
tede på skibelejlighed til Labrador-
kysten.
Han kom med en irsk fiskerkva-
se, og de mødte ofte kajakker, men
hvordan komme i kontakt med
dem?. Trods alle advarsler gik han i
land, men så snart han viste sig, for-
svandt eskimoerne. De havde åben-
bart ikke lyst til at høre om denne
Jesus, hvis kærlighed var så stor, at
han døde af den.
Nu var det sådan, at Labradore-
skimoerne på den tid ansås for at
være de farligste af alle vilde folkes-
lag på det amerikanske kontinent.
De var kendt for — når de blev
trængt op i en krog — at optræde
smilende og venligt overfor frem-
mede for at gøre dem trygge, for så
siden at overfalde, udplyndre og
myrde dem med koldt blod. Dette
gav anledning til følgende mund-
held: »A good eskimo is a dead
eskimo«.
Men Jens Haven var ikke den
mand, der gav op.
Efter at have været en tur til Cha-
teau Bay, hvor han ingen eskimoer
traf, tog han en dag sit grønlandske
(fortsættes næste side)
Officielt
Det meddeles herved i henhold til Aktiesel-
skabslovens § 158 og Anpartsselskabslov-
ens § 128, at følgende selskaber med hjem-
sted i Grønland har indsendt årsregnska-
ber til Aktieselskabs-registeret:
A/S 60.110 TAGE SCHJØTT (GRØN-
LAND) A/S 1981/82. A/S 62.209 FOL-
KEAKTIESELSKABET K'AKUK 1982.
A/S 63.744 GODTHÅB AUTOSERVICE
A/S 1982. ApS 19.467 JENS D. LEN-
NERT ApS I LiKV. 1982 likv. 1982 afslut-
tende. ApS 19.894 ENTREPRENØR-
SELSKABET EGEDESMINDE ApS
1982 + koncern. ApS 23.225 POUL P.
PEDERSEN ApS 1981/82. ApS 26.521
HOTEL ANGMAGSSALIK ApS 1982.
ApS 29.064 RAJAQ HOLDING ApS
1982. ApS 31.698 FOUGÅRD HOL-
DING ApS 1982. ApS 31.700 TOM NE-
XØ HOLDING ApS 1982. ApS 33..366
INTERTRADE SISIMIUT ApS 1982.
ApS 36.372 CHR1STIANSHÅB AUTO-
SERVICE ApS 1982. ApS 37.213 EGE-
DESMINDE VOGNMANDSFORRET-
NING ApS 1982. ApS 39.256 EAST-
WEST CONTACT, GODTHÅB ApS
1982. ApS41.177 NIELS" SUPERMAR-
KED ApS 1982. ApS 41.523 IB LUNDBY
HOLDING ApS 1982. ApS 44.965 SUK-
KERTOPPEN AUTOSERVICE ApS
1982. ApS45.107 ASX 1654 ApS I LIKV.
1981/82. ApS 46.779 ASX 1772 ApS
1981/82. ApS 46.784 ENTREPRENØR
JØRGEN HANSEN ApS 1981/82. ApS
48.611 REDERIET MANKIS ApS
1981/82. ApS 50.656 NUUK OFFSET
ApS 1982.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. december 1983.
Grønlandsk socialarbejder
søges til
KALAALLINUT SIUNNERSUISARFIK
P0K'
DET GRØNLANDSKE RÅDGIVNINGSKONTOR
En nyoprettet stilling (40 timer ugl.) som opsøgende medarbejder
i Christiania opslås ledig til besættelse, snarest efter den 1. januar
1984.
Dagligt arbejdssted: Christiania, hvor der etableres lokalefæl-
lesskab med opsøgende medarbejdere fra andre sociale instituti-
oner.
Stillingen indebærer et dagligt samarbejde med rådgivningskon-
toret og samarbejde med sociale myndigheder i København samt
selvfølgelig med beboerne i Christiania.
Uddannelse: Ansøgere med uddannelse som socialpæda-
gog/socialrådgiverforetrækkes, men for personer uden forudgå-
ende social uddannelse gives uddannelsestilbud fra rådgivnings-
kontoret. Disse tilbud forudsættes fulgt.
Der forudsættes en oplæringsperiode dels i rådgivningskontoret,
dels i tilgrænsende institutioner.
Løn: For socialrådgiveruddannede: lønramme 14/17. Forandre:
lønramme 10. Efter 3 års ansættelse ydes et kvalifikationstillæg
på p.t. 6.789 kr. årl.
Ansættelsesvilkår iøvrigt: Rådgivningskontoret har p.t. for-
handlinger med Dansk Socialrådgiverforening.
Rådgivningskontoret kan desværre ikke skaffe bolig til ansøgere,
der kommer direkte fra Grønland, ligesom der ikke vil kunne beta-
les rejse eller flytning af bohave.
Ansøgning bilagt evt. eksamensbeviser og udtalelser fremsen-
des til
POQ
Løvstræde 6.1152 K
Nærmere oplysninger kan fås på tlf. (01) 15 51 60.
Ansøgningsfrist: 31.12.83.
A.TUAGAGDLIUT1T
NR. 50 1983 49