Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 2

axwåBMam
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit(Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime åricigssuissoKarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Aasiaat: Arne Hyldkrog, Maniitsoq:
Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39,3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemiliimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé:Ugentlig oplag 6050
naKiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
To alternativer periarfigssat avdlat
P.M.P. To meget spændende nyheder omkring
forsøgsfiskeri-projekter er kommet frem i den seneste
tid. Det ene projekt drejer sig om fiskeri efter torsk med
langliner, og det andet er et projekt, hvor man vil for-
søge at udnytte den grønlandske ammassat — eller lodde
— til konsum.
Der er tale om to projekter, som der er al mulig grund
til at hilse velkommen. For langlineforsøgets vedkom-
mende er der tale om en fiskeriform, som skåner res-
sourcerne i modsætning til trawlfiskeriet. Og for
ammassat-projektets vedkommende kan der meget vel
være tale om starten på en interessant udnyttelse af en al-
ternativ fiskeart.
Vi nærer ikke de betænkeligheder, som fra andre si-
der er blevet anmeldt over for ammassat-fiskeriet. Vi
opfatter snarere fiskeriet som forsøg på at kortlægge be-
standene og belyse muligheden for anvendelse af moder-
ne fangstteknologi. Og vi tror samtidig på, at netop et
forsøgsfiskeri er den allerbedste metode til at kortlægge
en bestand og dens ydeevne.
Dertil kommer, at lodden åbenbart er noget af en »ni-
che« i produktions- og afsætningsmønstret: Den fiskes
i en periode, hvor rejefiskeriet traditionelt kører på vå-
geblus. Og afsætningsmulighederne er store, idet vi kan
komme ind på markedet, efter at nordmændene har af-
sluttet deres loddefiskeri, og inden canadierne begynder
deres.
Langlinefiskeri kontra trawling indbærer ud over det
ressourcemæssige aspekt den indlysende fordel, at olie-
forbruget er langt mindre. Det er værd at tage med, når
man iagttager netop brændstofudgifternes himmelflugt
inden for fiskeriet.
Politikere af alle observanser har gang på gang efter-
lyst alternativer i landets bærende erhverv. Her er der ta-
le om to spændende tiltag, der fortjener al mulig støtte
og positiv opmærksomhed.
P.M.P. aulisarnerme misilerainikut nutårsiagssat mar-
dluk soKutiginartut ungasingitsukut sarKumerput. åipå
tåssa ningitagkanik sårugdlingniarnigssax, åipålo ang-
magssat inungnut nerissagssatut iluaKutigineKarnig-
ssåt.
misiliniarnerit tåuko mardluk nuånårutigisavdlugit
pissutigssaKarpoK. ningitagarssordlune misilmigssaK
aulisariausivoK aulisagkanik piniapilugfiungitsoK kili-
sangnermut nalerKiutdlugo. angmagssangnigdlo misili-
neK autdlarKautausinauvoK aulisagkap tåussuma soku-
tiginartumik iluaKutigineKarsinaunigssånut.
måssa avdlat isumakulungnartikaluaråt angmag-
ssangniarnigssaK uvagut taimatut isumaKångilagut. mi-
silinigssaK peKåssusianik påsiniainiarnertut issigårput
kisalo piniariautsit nutåt KanoK atorneKarsmaunerinik
åma påsiniainiarnertut. isumaicarpugutdlo misiliniar-
neK avKutigssaviussoK angmagssaKarfit tåukulo peKå-
ssusiånik påsiniainerme.
åmale angmagssangniarneK niorKutigssiornermut tu-
nissaKartarnermutdlo tungatitdlugo iluaKutausinau-
vok, tamåname pisangmat rejet akugdlarsimårtarfiata
nalåne. tunisitsivigssaKarnigssardlo neriunauteKardlu-
arpoK, tamåname pisangmat norskit angmagssangniar-
nerat KångiuterersoK sule canadamiut angmagssangnia-
leriångitsut.
ningitagarssorneK kilisangnermut nalerKiutdlugo i-
luaKutigssartaKartOK nalunångilaK tamatumanime u-
liamik atuineK angnikineralårssungmat. tamånalo påsi-
savdlugo pingårtuvoK måna aulisarnerme ikumatigssa-
nut akigssaiautit Kagfariartupilortuarnerata nalåne.
politikerit kikutdlunit ujartortuartarpait nutånik pe-
riarfigssausinaussut inutigssarsiutit pingårnerssåta ilua-
ne. måne pineKarput suliniutit nutåt pisanganartut mar-
dluk, alapernaiserneKardlutigdlo tapersersortariaKar-
tut.
Matu matorluppaa
EF-parlamentimi »Den grønland-
ske Klub«-ip ataatsimiinnerani qal-
lunaat EF-parlamentimi ilaasortaa-
titaasa ilaata Jørgen Brønlundip
(V) ersersippaa Kalaallit Nunaata
EF-imi ilaasortaajunnaartussan-
ngorneranik naammaginninnginni-
ni, aviisi ullormut saqqummersar-
toq »Det ny Notat« taama allap-
poq.
Peqatigiiffiup, Siumumeersup
Finn Lyngep sulissutiginneratigut
pilersinneqarsimasup ataatsimiin-
nerani Brønlund mikinngitsumik
tupaallatsitsivoq kamaammeria-
taarluni oqarami: »Paasisakka ma-
lillugit Kalaallit Nunaata ilaasor-
taajunnaaruni EF-imit ukiut ta-
maasa pisartagassai 216 mio. kr-iu-
sut qållunaat akileraartartut akiler-
tartussaasimavaat«.
Apeqqut nunanut allanut minis-
tereqarfimmi siunnersortimut Per
Lachmannimut, ilaasortaajun-
naarniarnerlu pillugu isumaqati-
ginniarsimanerit pillugit ataatsi-
miinnermi nassuiaasuusumut sam-
mitinneqarpoq, »Notat«-illi oqaa-
tigaa Lachmannip oqaatsit taakku
tusaanngitsuusaarsimagai tamatu-
malu kingorna Jørgen Brønlund a-
taatsimiiffimmiit anisimasoq matu
matorluutigalugu.
nexerorut
AtuagagdliutinitOK
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo
inungnit 20.000-nit
atuarneKartarpoK
2 NR. 15 1984
ATU AGAG.D LIUTIT