Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 10

Norske langlinebåde
på fiskeri for GFI
Skal fiske 1.800 tons torsk og leverer samtidig
materiale til spændende beregninger, der følges nøje af
Hjemmestyrets konsulentformidling
To norske langlinebåde skal i den
kommende tid fiske torsk til Godt-
håb Fiskeindustri. Den ene af de to
både er allerede ankommet til
Nuuk, og den anden forventes i lø-
bet af ugen. Ud over at sikre råvarer
til GFI skal skibene levere statistisk
materiale til en lang række spæn-
dende beregninger, som Hjemme-
styrets konsulentformidling skal
udføre.
Det er en kendt sag, at langlinefi-
skeri har mange fordele frem for
traditionelt trawl-fiskeri. Og kon-
sulentformidlingen håber igennem
dette nye fiskeri at kunne kortlæg-
ge, hvor store disse fordele vil være
netop i grønlandske farvande.
Nævnt i flæng kan fremhæves, at
langlinefiskeri er langt mindre ener-
gikrævende end trawling. »Per Se-
nior«, som ligger i Nuuk i øjeblik-
ket, er på godt 100 fod og 200 brut-
toregistertons. Den klarer sig fint
med en maskine på kun godt 400 he-
stekræfter.
De torsk, der fanges på langline
er traditionelt af langt bedre kvali-
tet end for eksempel garntorsk.
Hvor meget bedre kvaliteten er,
skal nu søges nøje belyst.
Bunden skal være af god beskaf-
fenhen, inden der kan drives trawl-
fiskeri. Mange områder bliver såle-
des aldrig befisket, men selv om
man ikke kan trawle, kan der ud-
mærket arbejdes med langliner.
Venter spændt
Konsulent formidlingens største ka-
pacitet på langlineområdet er uden
tvivl Christian Høy. Han har blandt
andet været på studieture til Norge,
hvor fiskeriet drives intensivt, og
hvor fabrikken »Mustad« er ver-
dens største producent af automati-
ske langlinesystemer.
Sammen med lederen af konsu-
lentformidlingen, Lars Birger Niel-
sen, venter Christian Høy spændt
på resultaterne af de første togter.
— Torskefiskeriet er unægteligt
sløjt i øjeblikket, men forhåbentligt
lykkes det at få et ordentligt fiskeri
i gang med de to norske både, me-
ner de to.
Ikke kun konsulentformidlin-
gen, men også seks fiskere, fire fra
Qaqortoq og to fra Alluitsup-paa,
får lejlighed til at følge langlinefi-
skeriet på nærmeste hold. De er på-
mønstrede langlinebåden sammen
med otte norske besætningsmed-
lemmer.
Ud over hyren får de altså lejlig-
hed til et godt indblik i håndterin-
gen af de moderne, fuldautomatise-
rede langlinesystemer, som »Per
Senior« arbejder med.
For konsulentformidlingen drej-
er det sig om at pejle sig ind på en
model, der vil kunne anvendes i det
grønlandske fiskeri.
— Det er langtfra givet, at vi skal
oprerer med så store skibe som »Per
Senior«, siger Christian Høy såle-
des.
40 kilometer krogeline
Det automatiske langlinesystem,
som »Per Senior« arbejder med, er
en imponerende fremtoning. I næ-
Aalisart ut Konrad Ananiassen, Steffen Egede aamma Steffen Mogensen
»Per Senior«-ip aquttarfiani assilineqarsimapput umiarsuup naalagaa ila-
galugu. Kalaallit katillutik arfinillit ningittargarsuummiittut ningittagar-
sornermik nutaaliaasumik ilinniartinneqassapput.
Fiskerne Konrad Ananiassen, Steffen Egede og Steffen Mogensen er her
fotograferet i »Per Seniors« styrehus sammen med skipper. Ud over at tje-
ne hyren får de ialt seks grønlandske fiskere, der er med på langlinebåden,
et godt indblik i moderne langlinefiskeri.
Umiarsuup naalagaa Kjell Lorgen qarsorsaavinni umiarsuup takissusiatut
takissusilinni 35.000-illu missaannik qarsorsartaqartuni.
Skipper Kjell Lorgen ses her ved krogemagasinerne, der strækker sig i næ-
sten hele skibets længde, og som indeholder 35.000 kroge.
sten hele skibets længde sidder kro-
gene i magasiner, og når linerne
sættes ud, løber de gennem en agne-
maskine, der automatisk forsyner
hver krog med agn.
Det er blæksprutte eller makrel,
der anvendes som den bedst egnede
agn, fortæller skipper Kjell Lorgen
om bord på »Per Senior«.
Han kan også oplyse, at det an-
læg, der er om bord i »Per Senior«,
står i en anskaffelsessum af om-
kring en halv million norske kro-
ner.
»Per Senior« har 35.000 kroge
om bord. Med en afstand mellem
tavserne på 1,20 meter rækker kro-
gene, hvis de blev sat ud i en ubrudt
linie, over 40 kilometer.
Det er vanskeligt at bedømme,
hvor store fangsterne bliver her i
landet. Kjell Lorgen håber på no-
genlunde godt fiskeri, og i givet fald
skulle det være muligt at fiske de
små 1.000 tons på omkring 3 måne-
der.
P-
Tamanut ammasumik sulia-
riumannittussarsiuussineq
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat ilaquta-
riinnut illuliarititassaat marluk matumuunna tamanut ammasu-
mik suliariumannittussarsiuunneqarput.
A1 Nunami, beton-imik, qarmaasut, sanasut pequsiortullu
suliassaat
B6 Qalipaasut suliassat
B7 VVS-ilerisut suliassaat
B9 Innaallagisserisut suliassat.
Aallartinneqarsinnaapput 1984-imi majip qiteqqunnerani inerne-
qarsimassallutillu 1984-imi novemberip qiteqqunnerani.
Suliariumanninniarnermi atortussat nungunnginnerini aaneqar-
sinnaapputuani Byggetjenestens kontor. Mestervej 8, Nuuktalli-
manngornermit 6. april 1984.
Akiliutaagallartussaq 1.000 kr-iuvoq crossed checkinngorlugu
GTO-mullu qaatiguuliorlugu fælleskontorimut tunniunneqartus-
saq atortussat tunniunneqannginneranni.
Suliariumannittussarsiorneqassaaq ataasinngornermi 30. april
1984 nal. 10.00 byggetjenestep allaffiani.
Grønlands Tekniske Organisation
Byggetjenesten
Postbox 1003.3900 Nuuk
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersmauvoK
10 NR. 15 1984
ATUAGAGDLIUTIT